Eureka CRR Sign in

02013R0575 — DA — 01.01.2026 — 020.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

►M9   EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 ◄

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014

  L 11

37

17.1.2015

 M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1014 af 8. juni 2016

  L 171

153

29.6.2016

 M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/2188 af 11. august 2017

  L 310

1

25.11.2017

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2395 af 12. december 2017

  L 345

27

27.12.2017

►M5

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2401 af 12. december 2017

  L 347

1

28.12.2017

 M6

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/405 af 21. november 2017

  L 74

3

16.3.2018

►M7

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/630 af 17. april 2019

  L 111

4

25.4.2019

►M8

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876 af 20. maj 2019

  L 150

1

7.6.2019

►M9

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2033 af 27. november 2019

  L 314

1

5.12.2019

►M10

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2160 af 27. november 2019

  L 328

1

18.12.2019

►M11

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING2020/873 af 24. juni 2020

  L 204

4

26.6.2020

►M12

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/424 af 17. december 2019

  L 84

1

11.3.2021

►M13

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/558 af 31. marts 2021

  L 116

25

6.4.2021

 M14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1043 af 24. juni 2021

  L 225

52

25.6.2021

►M15

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2036 af 19. oktober 2022

  L 275

1

25.10.2022

►M16

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2869 af 13. december 2023

  L 2869

1

20.12.2023

►M17

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024

  L 1623

1

19.6.2024

 M18

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2795 af 24. juli 2024

  L 2795

1

31.10.2024

►M19

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/2987  af 27. november 2024

  L 2987

1

4.12.2024

►M20

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/1215  af 17. juni 2025

  L 1215

1

25.6.2025

►M21

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/1496 af 12. juni 2025

  L 1496

1

19.9.2025


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 208, 2.8.2013, s.  68 (575/2013)

►C2

Berigtigelse, EUT L 321, 30.11.2013, s.  6 (575/2013)

►C3

Berigtigelse, EUT L 020, 25.1.2017, s.  3 (575/2013)

►C4

Berigtigelse, EUT L 335, 13.10.2020, s.  20 (2019/630)

►C5

Berigtigelse, EUT L 405, 2.12.2020, s.  79 (2019/2033)

 C6

Berigtigelse, EUT L 065, 25.2.2021, s.  62 (2019/876)

►C7

Berigtigelse, EUT L 398, 11.11.2021, s.  34 (2019/876)

►C8

Berigtigelse, EUT L 092, 30.3.2023, s.  29 (nr. 575/2013)

►C9

Berigtigelse, EUT L 90328, 16.4.2025, s.  1 (2024/1623)




▼B

▼M9

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

▼B

(EØS-relevant tekst)



FØRSTE DEL

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

▼M8

Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a) 

kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing

b) 

krav, som begrænser store eksponeringer

c) 

likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko

d) 

indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)

e) 

offentliggørelseskrav.

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) eller en del af G-SII'er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 2

Tilsynsbeføjelser

1.  
Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.
2.  
Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 1 ) og i denne forordning.
3.  
Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
4.  
Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 2 ), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver, der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 ( 3 ), for regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger.

▼M9

5.  
Når de anvender bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( 4 ), behandler de kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 ( 5 ) disse investeringsselskaber, som om de var »institutter« i henhold til nærværende forordning.

▼B

Artikel 3

Institutters anvendelse af strengere krav

Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.

Artikel 4

Definitioner

1.  

I denne forordning forstås ved:

▼M9

1) 

"kreditinstitut": en virksomhed, hvis aktivitet består i en eller flere af følgende:

a) 

fra offentligheden at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler samt i at yde lån for egen regning

▼M17

b) 

at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 6 ), hvis et af følgende forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en råvare- og emissionskvotehandler, en kollektiv investeringsordning, et forsikringsselskab eller et investeringsselskab, for hvilket der er givet dispensation for tilladelse som kreditinstitut i henhold til artikel 8a i direktiv 2013/36/EU:

i) 

Den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, udgør eller overstiger 30 mia. EUR.

ii) 

Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Unionen, herunder alle deres filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, som enkeltvis har samlede aktiver på mindre end 30 mia. EUR, og som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR.

iii) 

Den samlede værdi af aktiverne i den virksomhed, der er etableret i Unionen, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle virksomhederne i koncernen, som udfører én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed i samråd med tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle stabilitet i Unionen

▼M9

for så vidt angår litra b), nr. ii) og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder

2) 

"investeringsselskab": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU, som er meddelt tilladelse i henhold til nævnte direktiv, dog undtagen et kreditinstitut

3) 

"institut": et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU eller en virksomhed som omhandlet i artikel 8a, stk. 3, i nævnte direktiv

▼M9 —————

▼B

5) 

"forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ( 7 )

6) 

"genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

▼M8

7) 

"kollektiv investeringsordning" eller "CIU": et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 8 ) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU ( 9 )

▼B

8) 

"offentlig enhed": et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn

9) 

"ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU

10) 

"den daglige ledelse": den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU]

11) 

"systemisk risiko": systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

▼M17 —————

▼M5

13) 

"eksponeringsleverende institut": et eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2017/2402 ( 10 )

14) 

"organiserende institut": et organiserende institut som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/2402

▼M5

14a) 

"oprindelig långiver": en oprindelig långiver som defineret i artikel 2, nr. 20), i forordning (EU) 2017/2402

▼M17

15) 

»moderselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrollerer én eller flere virksomheder

16) 

»datterselskab«: en virksomhed, der som omhandlet i nr. 37) kontrolleres af en anden virksomhed; datterselskaber af datterselskaber skal også anses for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab

▼B

17) 

"filial": en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut

▼M17

18) 

»accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet, uanset om den leveres til virksomheder i koncernen eller til kunder uden for koncernen, består af en af følgende:

a) 

en direkte forlængelse af bankvirksomhed

b) 

operationel leasing, ejerskab til eller forvaltning af ejendom, levering af databehandlingsydelser eller enhver anden aktivitet, for så vidt disse aktiviteter er accessoriske i forhold til bankvirksomhed

c) 

enhver anden aktivitet, der af EBA anses for at svare til de aktiviteter, der er nævnt i litra a) og b)

▼B

►C2  19) 

"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2002/87/EF eller en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, og som er underkastet lovgivningen i et tredjeland, ◄ der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen

▼M17

20) 

»finansielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

Den er et finansieringsinstitut.

b) 

Den er ikke et blandet finansielt holdingselskab.

c) 

Den har mindst ét datterselskab, der er et institut.

d) 

Mere end 50 % af en af følgende indikatorer er fast forbundet med datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter, og med aktiviteter, der udføres af virksomheden selv, og som ikke vedrører erhvervelse af eller besiddelse af kapitalandele i datterselskaber, når disse aktiviteter er af samme art som dem, der udføres af institutter eller finansieringsinstitutter:

i) 

virksomhedens aktiekapital på grundlag af dens konsoliderede situation

ii) 

virksomhedens aktiver på grundlag af dens konsoliderede situation

iii) 

virksomhedens indtjening på grundlag af dens konsoliderede situation

iv) 

virksomhedens personale på grundlag af dens konsoliderede situation

v) 

andre indikatorer, som den kompetente myndighed anser for relevante.

Den kompetente myndighed kan beslutte, at en enhed ikke betragtes som et finansielt holdingselskab, selv om en af de indikatorer, der er omhandlet i første afsnit, nr. i)-iv), er opfyldt, hvis den kompetente myndighed finder, at den relevante indikator ikke giver et rimeligt og retvisende billede af koncernens hovedaktiviteter og risici. Inden den kompetente myndighed træffer en sådan beslutning, hører den EBA og fremlægger en underbygget og detaljeret kvalitativ og kvantitativ begrundelse. Den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse, og hvis den beslutter at afvige fra den, giver den inden for tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse EBA en begrundelse for at afvige fra udtalelsen

▼M17

20a) 

»investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i forordning (EU) 2019/2033

▼B

21) 

"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF

22) 

"blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut

23) 

"tredjelandsforsikringsselskab": et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i direktiv 2009/138/EF

24) 

"tredjelandsgenforsikringsselskab": et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 6), i direktiv 2009/138/EF

25) 

"anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland": et selskab, der opfylder følgende betingelser:

a) 

hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab

b) 

det er godkendt i et tredjeland

c) 

det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU

▼M17

26) 

»finansieringsinstitut«: en virksomhed, der opfylder begge følgende betingelser:

a) 

Den er ikke et institut, et rent industrielt holdingselskab, et securitiseringsenhed med særligt formål, et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF eller et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i samme direktivs artikel 212, stk. 1, litra g), undtagen hvor et blandet forsikringsholdingselskab har et datterinstitut.

b) 

Den opfylder én eller flere af følgende betingelser:

i) 

Virksomhedens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele eller i at udføre én eller flere af de aktiviteter, der er anført i punkt 2-12 og punkt 15, 16 og 17 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, eller i at udføre én eller flere af de tjenesteydelser eller aktiviteter, der er anført i afsnit A eller B i bilag I til direktiv 2014/65/EU, i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU.

ii) 

Virksomheden er et investeringsselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 ( 11 ), et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed

▼M17

26a) 

»rent industrielt holdingselskab«: en virksomhed, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

Dens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele.

b) 

Den er ikke omhandlet i dette stykkes nr. 27), litra a) eller d)-l), og er ikke et investeringsselskab eller et porteføljeadministrationsselskab eller en betalingstjenesteudbyder som kategoriseret i artikel 1, stk. 1, litra a)-d), i direktiv (EU) 2015/2366.

c) 

Den har ingen kapitalinteresser i en enhed i den finansielle sektor

▼B

27) 

"enhed i den finansielle sektor":

a) 

et institut

b) 

et finansieringsinstitut

▼M17 —————

▼B

d) 

et forsikringsselskab

e) 

et tredjelandsforsikringsselskab

f) 

et genforsikringsselskab

g) 

et tredjelandsgenforsikringsselskab

▼C2

h) 

et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF

▼C2

▼B

k) 

en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv

l) 

en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i litra a)-k)

▼M17

28) 

»moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et institut eller et finansieringsinstitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

▼B

29) 

"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

▼M9

29a) 

"moderinvesteringsselskab i en medlemsstat": et moderselskab i en medlemsstat, der er et investeringsselskab

29b) 

"moderinvesteringsselskab i Unionen": et moderselskab i Unionen, der er et investeringsselskab

▼M8

29c) 

"moderkreditinstitut i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut

29d) 

"moderkreditinstitut i Unionen": et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut

▼B

30) 

"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

31) 

"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

32) 

"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et blandet finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

33) 

"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

34) 

"central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

▼M17

35) 

»kapitalinteresse«: kapitalinteresse som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 12 ) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

▼B

36) 

"kvalificeret andel": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på driften af den pågældende virksomhed

▼M17

37) 

»kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU eller i de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 ( 13 ), eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

▼B

38) 

"snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:

a) 

kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol

b) 

kontrol

c) 

begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol

39) 

"gruppe af indbyrdes forbundne kunder":

a) 

to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre

b) 

to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen

Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralregeringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indirekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juridiske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på

▼M8

To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder

▼B

40) 

"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat

▼M8

41) 

"konsoliderende tilsynsmyndighed": en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU

▼B

42) 

"tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive virksomhed

43) 

"hjemland": den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse

44) 

"værtsland": den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser

45) 

"ESCB-centralbanker": de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)

46) 

"centralbanker": ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande

47) 

"konsolideret situation": den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere andre enheder udgjorde et enkelt institut

48) 

"konsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation

49) 

"delkonsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enheder, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab

50) 

"finansielle instrumenter":

a) 

en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument hos den anden part

b) 

et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF

c) 

et afledt finansielt instrument

d) 

et primært finansielt instrument

e) 

et kontantinstrument.

De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats eller et indeks

▼M9

51) 

"startkapital": størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU

▼M17

52) 

»operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, herunder, men ikke begrænset til, juridisk risiko, modelrisiko og risiko vedrørende informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men ikke strategisk og omdømmemæssig risiko

▼M17

52a) 

»juridisk risiko«: risikoen for tab, herunder udgifter, bøder, sanktioner eller bod, som et institut kan pådrage sig som konsekvens af hændelser, der fører til retssager, herunder følgende:

a) 

tilsynsmæssige tiltag og private forlig

b) 

undladelse af at handle, hvor handling er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse

c) 

en handling, som har til formål at undgå at opfylde en retlig forpligtelse

d) 

forsømmelseshændelser, som er hændelser, der skyldes en forsætlig eller uagtsom forsømmelse, herunder uhensigtsmæssig levering af finansielle tjenesteydelser eller levering af utilstrækkelige eller misvisende oplysninger om den finansielle risiko ved produkter, der sælges af instituttet

e) 

manglende opfyldelse af krav, der følger af nationale eller internationale forvaltnings- eller lovbestemmelser

f) 

manglende opfyldelse af krav, der følger af kontraktlige ordninger, eller af interne regler og adfærdskodekser, som er fastsat i overensstemmelse med nationale eller internationale regler og praksisser

g) 

manglende overholdelse af etiske regler

52b) 

»modelrisiko«: risikoen for tab som følge af beslutninger, der hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i udformning, udvikling, parameterestimering, gennemførelse, anvendelse eller overvågning af sådanne modeller, herunder følgende:

a) 

forkert udformning af en valgt intern model og dens karakteristika

b) 

utilstrækkelig kontrol af en valgt intern models egnethed til det finansielle instrument, der skal evalueres, eller det produkt, der skal prissættes, eller af den valgte interne models egnethed til de gældende markedsvilkår

c) 

fejl i implementeringen af en valgt intern model

d) 

ukorrekte værdiansættelser til markedsværdi og ukorrekt risikomåling som følge af fejl ved indlæggelse af en handel i handelssystemet

e) 

anvendelse af en valgt intern model eller af dens output til et formål, som modellen ikke var beregnet eller udformet til, herunder manipulation af modelparametrene

f) 

tidsmæssigt uhensigtsmæssig eller ineffektiv overvågning eller validering af modellens funktion eller af den prognosemæssige evne til at vurdere, om den valgte interne model fortsat er egnet til formålet

52c) 

»IKT-risiko«: risiko for tab i forbindelse med rimeligt identificerbare omstændigheder vedrørende brug af net- og informationssystemer, som, hvis den reelt opstår, kan kompromittere sikkerheden i net- og informationssystemerne, i eventuelle teknologiafhængige værktøjer eller processer, i operationer og processer eller i forbindelse med levering af tjenester ved at skabe negative virkninger i det digitale eller fysiske miljø

52d) 

»miljømæssig, social og ledelsesmæssig risiko« eller »ESG -risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige (ESG) faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver; ESG-risici opstår gennem de traditionelle kategorier af finansielle risici

52e) 

»miljørisiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver, herunder faktorer i forbindelse med omstillingen til de mål, der er fastsat i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 14 ); miljørisiko omfatter både fysisk risiko og omstillingsrisiko

52f) 

»fysisk risiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af miljøfaktorers fysiske virkningers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver

52g) 

»omstillingsrisiko«: som en del af miljørisikoen risikoen for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af den nuværende eller fremtidige indvirkning af omstillingen til en miljømæssig bæredygtig økonomi på instituttets modparter eller investerede aktiver

52h) 

»social risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af sociale faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver

52i) 

»ledelsesmæssig risiko«: risiko for negativ finansiel indvirkning på et institut som følge af ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver

▼B

53) 

"udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager

▼M17

54) 

»sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse i en etårig periode og i forbindelse med udvandingsrisiko sandsynligheden for udvanding i en etårig periode

55) 

»tab givet misligholdelse« eller »LGD«: forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en enkelt facilitet som følge af en låntagers eller, hvor dette er relevant, en kreditfacilitets misligholdelse og det udestående beløb ved misligholdelsen eller på en given referencedato efter misligholdelsesdatoen og i forbindelse med udvandingsrisiko tabet givet udvanding, dvs. forholdet mellem tabet ved en eksponering vedrørende en erhvervet fordring som følge af udvanding og den erhvervede fordrings udestående beløb

56) 

»konverteringsfaktor« eller »kreditkonverteringsfaktor« eller »CCF«: forholdet mellem det ikkeudnyttede beløb for et tilsagn fra en enkelt facilitet, som kan trækkes på den pågældende enkelte facilitet fra et vist tidspunkt inden misligholdelse og derfor kan være et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede beløb for tilsagnet fra den pågældende facilitet, idet størrelsen af tilsagnet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere

▼B

57) 

"kreditrisikoreduktion": en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller flere af sine eksponeringer

▼M17

58) 

»finansieret kreditrisikoafdækning« eller »FCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til — i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser vedrørende låntageren — at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet

59) 

»ufinansieret kreditrisikoafdækning« eller »UFCP«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens eller kreditfacilitetens misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser

60) 

»kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation, eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et långivende institut, og for hvilket det långivende institut allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til sin nominelle værdi

▼M17

60a) 

»fysisk guld«: guld i form af en råvare, herunder guldbarrer og -mønter, der er almindeligt accepteret af markedet for fysisk guld, hvor der findes likvide markeder for fysisk guld, og hvis værdi bestemmes af værdien af guldindholdet, defineret ved renhed og masse, snarere end af dets interesse for møntsamlere

▼M5

61) 

"securitisering": en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402

62) 

"securitiseringsposition": en securitiseringsposition som defineret i artikel 2, nr. 19), i forordning (EU) 2017/2402

63) 

"resecuritisering": en resecuritisering som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2017/2402

▼B

64) 

"resecuritiseringsposition": eksponering mod en resecuritisering

65) 

"kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning

▼M5

66) 

"securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": en securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2017/2402

67) 

"tranche": en tranche som defineret i artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) 2017/2402

▼B

68) 

"opgørelse til markedsværdi": værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenommerede mæglere

69) 

"opgørelse til modelværdi": en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput

70) 

"uafhængig kurskontrol": en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kontrolleres for nøjagtighed og uafhængighed

▼C2

71) 

"justeret kapitalgrundlag":

a) 

med henblik på anden del, afsnit III, summen af følgende:

i) 

kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)

ii) 

supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen beregnet i henhold til nærværende litras nr. i)

b) 

▼M8

med henblik på artikel 97, summen af følgende:

▼C2

i) 

kernekapital som omhandlet i artikel 25

ii) 

supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen

▼B

72) 

"anerkendte børser": en børs, der opfylder alle følgende betingelser:

▼M9

a) 

den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU

▼B

b) 

Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse

73) 

"skønsmæssige pensionsydelser": forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning

74) 

"belåningsværdi": en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder

▼M17

74a) 

»ejendomsværdi«: værdien af en beboelsesejendom eller erhvervsejendom fastsat i overensstemmelse med artikel 229, stk. 1

▼M17

75) 

»beboelsesejendom«: en af følgende:

a) 

en fast ejendom, der har karakter af bolig og opfylder alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål

b) 

en fast ejendom, der har karakter af bolig, og som stadig er under opførelse, forudsat at der er en forventning om, at ejendommen vil opfylde alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til boligformål

c) 

retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige

d) 

jord, der knytter sig til en ejendom som omhandlet i litra a), b) eller c)

▼M17

75a) 

»erhvervsejendom«: enhver fast ejendom, der ikke er beboelsesejendom

75b) 

»eksponering mod indkomstgenererende fast ejendom« eller »IPRE-eksponering«: en eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, hvor opfyldelsen af gældsforpligtelserne i forbindelse med eksponeringen i væsentlig grad afhænger af de pengestrømme, der genereres af disse faste ejendomme, som sikrer denne eksponering, snarere end af låntagerens evne til at opfylde gældsforpligtelserne fra andre kilder; den primære kilde til disse pengestrømme er betaling for lejemål eller udlejning eller salg af beboelsesejendommen eller erhvervsejendommen

75c) 

»eksponering mod ikkeindkomstgenererende fast ejendom« eller »ikke-IPRE-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en IPRE-eksponering

75d) 

»eksponering sikret ved beboelsesejendom« eller »eksponering sikret ved pant i beboelsesejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4

75e) 

»eksponering sikret ved erhvervsejendom« eller »eksponering sikret ved pant i erhvervsejendom«: en eksponering, der er sikret ved erhvervsejendom

75f) 

»eksponering sikret ved fast ejendom« eller »eksponering sikret ved pant i fast ejendom« eller »eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom«: en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, eller en eksponering, der anses som sådan i henhold til artikel 108, stk. 4

▼C8

76) 

"markedsværdi": for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger efter passende markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag med forsigtighed og uden at være under tvang

▼B

77) 

"gældende regnskabsregler": de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF

▼M17

78) 

»etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af låntagere eller, hvis definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som anses for at være misligholdt i en periode, som begynder ét år før observationsdatoen T, og antallet af låntagere eller, hvor definitionen af misligholdelse anvendes på kreditfacilitetsniveau i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit, kreditfaciliteter, som er henført til i denne klasse eller pulje ét år forud for observationsdatoen T

▼M17

78a) 

»eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål« eller »ADC-eksponeringer«: eksponeringer mod selskaber eller enheder med et særligt formål, der finansierer erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, eller som finansierer udvikling og bebyggelse med henblik på beboelsesejendom eller erhvervsejendom

78b) 

»ikke-ADC-eksponering«: enhver eksponering sikret ved én eller flere beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en ADC-eksponering

▼M17 —————

▼B

80) 

"handelsfinansiering": finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tjenesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år uden automatisk fornyelse

81) 

"offentligt støttet eksportkredit": lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjenesteydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte finansiering

▼C2

82) 

"genkøbsaftale" og "omvendt genkøbsaftale": en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem, eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det institut, der køber dem

▼B

83) 

"genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt genkøbsaftale

84) 

"simpel genkøbsaftale": en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst aktiv i modsætning til en kurv af aktiver

85) 

"positioner, der besiddes med handelshensigt":

a) 

positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi

b) 

positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt

c) 

positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer

▼M8

86) 

"handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, jf. artikel 104

▼B

87) 

"multilateral handelsfacilitet": en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF

►C2  88) 

"kvalificerende central modpart" eller "QCCP": en central modpart, der ◄ enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning

89) 

"misligholdelsesfond": en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning

90) 

"indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut har indbetalt

▼M8

91) 

"handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a), b) og c), samt initialmargen

▼B

92) 

"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF

93) 

"gearing": den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag

94) 

"risiko for overdreven gearing": risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende aktiver

95) 

"kreditrisikojustering": størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler

▼M8

96) 

"intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder

▼B

97) 

"referenceforpligtelse": en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante afregningsværdi

98) 

"eksternt kreditvurderingsinstitut" eller "ECAI": et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer ( 15 ), eller en centralbank, som udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009

99) 

"Udpeget ECAI" betyder et ECAI, der er udpeget af et institut

100) 

"akkumuleret anden totalindkomst": det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002

101) 

"kernekapital": kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF

102) 

"kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv

103) 

"hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99

104) 

"supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv

105) 

"resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv

106) 

"udskudte skatteaktiver": den samme som i de gældende regnskabsregler

107) 

"udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet": udskudte skatteaktiver, hvis fremtidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden

108) 

"udskudte skatteforpligtelser": det samme som i de gældende regnskabsregler

109) 

"aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser

110) 

"udlodninger": udbetaling af udbytte eller rente under enhver form

111) 

"finansiel virksomhed": det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF

112) 

"midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici": det samme som i artikel 38 i direktiv 86/635/EØF

113) 

"goodwill": det samme som i de gældende regnskabsregler

▼M17

114) 

»indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller mod passiver udstedt af et institut, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller de passiver, der er udstedt af instituttet, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller af de passiver, der er udstedt af instituttet

▼B

115) 

"immaterielle aktiver": det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill

116) 

"andre kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor, og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber

117) 

"andre reserver": reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gældende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat

118) 

"kapitalgrundlag": summen af kernekapital og supplerende kapital

119) 

"kapitalgrundlagsinstrumenter": kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter

120) 

"minoritetsinteresse": den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet

121) 

"overskud": det samme som i de gældende regnskabsregler

122) 

"krydsejerskab": et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af instituttet

123) 

"overført resultat": fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til de gældende regnskabsregler

124) 

"overkurs ved emission": det samme som i de gældende regnskabsregler

125) 

"midlertidige forskelle": det samme som i de gældende regnskabsregler

▼M17

126) 

»syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor eller til værdien af passiver udstedt af et institut

▼B

127) 

"krydsgarantiordning": en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:

▼M8

a) 

Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er fast tilknyttet med et net til et centralt organ.

▼M17

b) 

Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2013/34/EU og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med et institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, og underlagt kapitalgrundlagskrav.

▼B

c) 

Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.

d) 

Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.

e) 

Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægtsmæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).

f) 

Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ordninger er fyldestgørende.

g) 

Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.

h) 

Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen

▼M8

128) 

"elementer, der kan udloddes": resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-retten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab

▼M5

129) 

"administrationsselskab": et administrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2017/2402.

▼M8

130) 

"afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU

▼M15

130a) 

"relevant tredjelandsmyndighed": en tredjelandsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 90), i direktiv 2014/59/EU

▼M8

131) 

"afviklingsenhed": en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv 2014/59/EU

132) 

"afviklingskoncern": en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 2014/59/EU

133) 

"globalt systemisk vigtigt institut" eller "G-SII": et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU

134) 

"globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" eller "tredjelands-G-SII": en global systemisk vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB'er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt ajourførte liste over G-SIB'er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet

135) 

"væsentligt datterselskab": et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder en af følgende betingelser:

a) 

datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige moderselskab

b) 

datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter

c) 

datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;

med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation

136) 

"G-SII-enhed": en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII

137) 

"bail-in-værktøj": bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU

138) 

"koncern": en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 16 )

139) 

"værdipapirfinansieringstransaktion": en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion

140) 

"initialmargen" eller "IM": sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af transaktioner

141) 

"markedsrisiko": risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller råvarepriser

142) 

"valutakursrisiko": risiko for tab på grund af udsving i valutakurser

143) 

"råvarerisiko": risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser

▼M17

144) 

»handelsenhed«: en velidentificeret gruppe af dealere, som et institut har etableret i henhold til artikel 104b, stk. 1, til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller de positioner uden for handelsbeholdningen, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 5 og 6, i overensstemmelse med en veldefineret og konsistent forretningsstrategi og i den samme risikostyringsstruktur

▼M8

145) 

"lille og ikkekomplekst institut": et institut, der opfylder alle følgende betingelser:

a) 

det er ikke et stort institut

b) 

den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel

c) 

det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU

d) 

dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1

e) 

den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatpositioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3

▼M17

f) 

instituttets konsoliderede aktiver eller passiver i forbindelse med aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med undtagelse af koncerninterne eksponeringer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, overstiger 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde med undtagelse af de koncerninterne eksponeringer

▼M8

g) 

instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne forordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau

h) 

instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut

i) 

den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut

146) 

"stort institut": et institut, der opfylder en af følgende betingelser:

a) 

det er et G-SII

b) 

det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut ("O-SII") i henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU

c) 

det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af dets aktiver

d) 

den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med eller større end 30 mia. EUR

147) 

"stort datterselskab": et datterselskab, der klassificeres som et stort institut

148) 

"ikkebørsnoteret institut": et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

149) 

"rapport": med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF ( 17 ).

▼M9

150) 

"råvare- og emissionskvotehandler": en virksomhed, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til råvarederivater eller råvarederivataftaler som omhandlet i punkt 5), 6), 7), 9) og 10), derivater af emissionskvoter som omhandlet i punkt 4) eller emissionskvoter som omhandlet i punkt 11), i afsnit C, i bilag I til direktiv 2014/65/EU.

▼M17

151) 

»revolverende eksponering«: en eksponering, hvor låntagerens udestående saldo kan variere, alt efter hvor meget låntageren vælger at låne og tilbagebetale, op til en aftalt grænse

152) 

»eksponering mod transaktionsparter«: en revolverende eksponering, som har en tilbagebetalingshistorik på mindst 12 måneder, og som er en af følgende:

a) 

en eksponering, hvor den saldo, der skal tilbagebetales på næste planlagte tilbagebetalingsdato, regelmæssigt og mindst hver 12. måned fastsættes som det trukne beløb på en forud fastsat referencedato med en planlagt tilbagebetalingsdato senest efter 12 måneder, forudsat at saldoen er blevet tilbagebetalt fuldt ud på hver planlagt tilbagebetalingsdato for de foregående 12 måneder

b) 

en overtræksfacilitet, hvor der ikke har været nogen kreditudnyttelse i løbet af de foregående 12 måneder

153) 

»enhed i sektoren for fossile brændstoffer«: et selskab, et foretagende eller en virksomhed, der statistisk er klassificeret som havende sin økonomiske hovedaktivitet i kul-, olie- eller gassektoren for økonomiske aktiviteter, jf. skema 3 i bilag XXXIX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 ( 18 ), og som identificeret ved henvisning til de koder i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2), der er opført hovedafdeling B, C, D og G i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 ( 19 ); hvis et selskabs, et foretagendes eller en virksomheds økonomiske hovedaktivitet ikke er klassificeret ved hjælp af NACE rev. 2-koderne i forordning (EF) nr. 1893/2006 eller en national nomenklatur, der er afledt heraf, skal institutter konservativt afgøre, om det pågældende selskab, det pågældende foretagende eller den pågældende virksomhed har sin hovedaktivitet i en af disse sektorer

154) 

»eksponeringer, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer«: eksponeringer, der hindrer Unionens ambition om at nå sine reguleringsmæssige mål vedrørende ESG-faktorer på en måde, der kan have negativ finansiel indvirkning på institutter i Unionen

155) 

»enhed i skyggebanksektoren«: en enhed, som udøver bankvirksomhed uden for de regulerede rammer.

For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr. ii) og iii), medregnes — når virksomheden er en del af en tredjelandskoncern — de samlede aktiver for hver filial af tredjelandskoncernen, der er meddelt tilladelse i Unionen, i den samlede værdi af aktiverne i alle koncernens virksomheder.

For så vidt angår første afsnit, nr. 1), litra b), nr. iii), kan den konsoliderende tilsynsmyndighed anmode virksomheden om alle relevante oplysninger med henblik på at træffe sin beslutning.

For så vidt angår første afsnit, nr. 52a), omfatter juridisk risiko ikke refusioner til tredjepart eller ansatte eller betaling for goodwill som følge af forretningsmuligheder, hvis der ikke er sket overtrædelse af regler eller etisk adfærd, og hvis instituttet har opfyldt sine forpligtelser rettidigt. Juridisk risiko omfatter heller ikke eksterne juridiske omkostninger, hvis den hændelse, der giver anledning til disse eksterne omkostninger, ikke er en hændelse knyttet til operationel risiko.

For så vidt angår første afsnit, nr. 145), litra e), i dette stykke kan et institut udelukke derivatpositioner, som det har indgået med sine ikkefinansielle kunder, og de derivatpositioner, som det anvender til at afdække disse positioner, forudsat at den kombinerede værdi af de udelukkede positioner beregnet i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 3, ikke overstiger 10 % af instituttets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver.

▼B

2.  
Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kreditorer samme beskyttelse.
3.  
Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; tilbagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kommer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende varer.

▼M8

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder, hvorunder betingelserne i stk. 1, nr. 39), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

5.  
Senest den 10. januar 2026 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere kriterierne for fastlæggelse af aktiviteter omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, nr. 18).

▼B

Artikel 5

Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci

Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:

1)

"eksponering" : en aktivpost eller en ikkebalanceført post

2)

"tab" : økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet

▼M17

3)

"forventet tab" eller "EL" : den andel af et beløb vedrørende en enkelt facilitet, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af et af følgende forhold:
a) 

en låntagers potentielle misligholdelse over en etårig periode i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen

b) 

en potentiel udvandingshændelse over en etårig periode i forhold til det udestående beløb på datoen for udvandingshændelsen

▼M17

4)

"gældsforpligtelse" : enhver forpligtelse i henhold til en kreditaftale, herunder hovedstol, påløbne renter og gebyrer, som en låntager skylder

5)

"krediteksponering" : enhver balanceført eller ikkebalanceført post, som medfører eller kan medføre en gældsforpligtelse

6)

"facilitet" eller "kreditfacilitet" : en krediteksponering, der opstår som følge af en aftale eller et sæt af aftaler mellem en låntager og et institut

7)

"forsigtighedsmargen" : et tillæg, der indgår i estimater for risikoparametre for at tage højde for det forventede interval af estimeringsfejl som følge af identificerede mangler i data, metoder, modeller og ændringer af kreditgivningspolitik, risikovillighed og inddrivelsespolitikker og enhver anden kilde til yderligere usikkerhed samt generelle estimeringsfejl

8)

"passende justering" : indvirkningen på estimater for risikoparametre som følge af anvendelse af metoder, der anvendes i forbindelse med estimering af risikoparametre til at korrigere identificerede mangler i data og i estimeringsmetoder og til at tage højde for ændringer af kreditgivningspolitik, risikovillighed, inddrivelsespolitikker og enhver anden kilde til yderligere usikkerhed i det omfang, det er muligt, for at undgå skævheder i estimater af risikoparametre

9)

"små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er" : selskaber, foretagender eller virksomheder, som ifølge deres seneste konsoliderede regnskab har en årsomsætning på højst 50 000 000  EUR

10)

"tilsagn" : enhver kontraktlig ordning, som et institut tilbyder en kunde, og som den pågældende kunde accepterer, med henblik på at yde kredit, købe aktiver eller udstede kreditsubstitutter, og enhver sådan ordning, som et institut kan opsige uden betingelser når som helst uden forudgående varsel til en låntager, eller enhver ordning, som et institut kan opsige, hvis en låntager ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i facilitetsdokumentationen, herunder betingelser, som det kræves, at låntager opfylder forud for enhver indledende eller efterfølgende kreditudnyttelse i henhold til ordningen, medmindre de kontraktlige ordninger opfylder samtlige følgende betingelser:
a) 

kontraktlige ordninger, hvor instituttet ikke modtager gebyrer eller provisioner for at etablere eller opretholde disse kontraktlige ordninger

b) 

kontraktlige ordninger, hvor der stilles krav om, at kunden ansøger instituttet om den første og hver efterfølgende kreditudnyttelse i henhold til disse kontraktlige ordninger

c) 

kontraktlige ordninger, hvor instituttet har fuld bemyndigelse med hensyn til gennemførelsen af hver kreditudnyttelse, uanset om kunden opfylder de betingelser, der er fastsat i dokumentationen for den kontraktlige ordning

d) 

de kontraktlige ordninger giver instituttet mulighed for at vurdere kundens kreditværdighed, umiddelbart inden der træffes afgørelse om gennemførelse af hver kreditudnyttelse, og instituttet har indført og anvender interne procedurer, som sikrer, at der foretages en sådan vurdering inden gennemførelsen af hver kreditudnyttelse

e) 

kontraktlige ordninger, der tilbydes en virksomhedsenhed, herunder en SMV, som løbende overvåges nøje

11)

"tilsagn, der kan opsiges uden betingelser" : ethvert tilsagn, hvis vilkår giver et institut mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående varsel til låntageren at opsige dette tilsagn i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og retsakter i tilknytning hertil, hvor det er relevant, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse i tilfælde af forringelse af låntagers kreditværdighed.

Artikel 5a

Definitioner, der specifikt gælder for kryptoaktiver

I denne forordning forstås ved:

1) 

»kryptoaktiv«: et kryptoaktiv som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 ( 20 ), som ikke er en digital centralbankvaluta

2) 

»elektronisk pengetoken« eller »e-pengetoken«: en elektronisk pengetoken eller e-pengetoken som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i forordning (EU) 2023/1114

3) 

»eksponering mod kryptoaktiver«: et aktiv eller en ikkebalanceført post vedrørende et kryptoaktiv, der giver anledning til kreditrisiko, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko eller likviditetsrisiko

4) 

»traditionelt aktiv«: ethvert aktiv, der ikke er et kryptoaktiv, herunder:

a) 

finansielle instrumenter som defineret i denne forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 50)

b) 

midler som defineret i artikel 4, nr. 25), i direktiv (EU) 2015/2366

c) 

indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU ( 21 ), herunder strukturerede indlån

d) 

securitiseringspositioner i forbindelse med en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402

e) 

skades- eller livsforsikringsprodukter, som falder ind under de forsikringsklasser, der er anført i bilag I og II til direktiv 2009/138/EF, eller genforsikrings- og retrocessionsaftaler som omhandlet i nævnte direktiv

f) 

pensionsprodukter, der i henhold til national ret anses for at have som hovedformål at sikre investor en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse ydelser

g) 

officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger inden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 eller direktiv 2009/138/EF ( 22 )

h) 

individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national ret, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg med hensyn til pensionsproduktet eller -udbyderen

i) 

et paneuropæisk personligt pensionsprodukt som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 ( 23 )

j) 

sociale sikringsordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 ( 24 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 ( 25 )

5) 

»tokeniseret traditionelt aktiv«: en type kryptoaktiv, der repræsenterer et traditionelt aktiv, herunder en e-pengetoken

6) 

»aktivbaseret token«: et aktivbaseret token som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 6), i forordning (EU) 2023/1114

7) 

»kryptoaktivtjeneste«: en kryptoaktivtjeneste som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) 2023/1114.

▼B

AFSNIT II

NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE

KAPITEL 1

Anvendelse af kravene på individuelt niveau

Artikel 6

Generelle principper

▼M8

1.  
Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende del i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på individuelt niveau, bortset fra nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d).

▼C7

1a.  
Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII-enheder, og som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravene i artikel 92a på individuelt niveau.

▼M8

Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau, såfremt de opfylder alle følgende betingelser:

a) 

de er ikke afviklingsenheder

b) 

de har ikke datterselskaber

c) 

de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.

▼C2

2.  
Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.

▼M8

3.  
Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau.

Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.

▼M9

4.  

Institutter overholder bestemmelserne i denne forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.

Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings denne forordnings artikel 413, stk. 1, og tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:

a) 

institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012

b) 

institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ( 26 ), forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer, og

c) 

institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat at:

i) 

deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser som omhandlet i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i nævnte forordning, og

ii) 

de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.

5.  
Institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i nærværende forordnings artikel 7, stk. 1 eller 3, og institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.

▼B

Artikel 7

Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau

1.  

De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:

a) 

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.

b) 

Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige.

c) 

Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.

d) 

Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.

2.  
De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk. 1, fastsatte standarder.
3.  

De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlemsstat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:

a) 

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlemsstat.

b) 

De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter moderselskabet i en medlemsstat.

Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de andre medlemsstater.

Artikel 8

Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau

1.  

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del.

▼M8

b) 

Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

▼B

c) 

Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

d) 

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.

Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.

2.  
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
3.  

Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun anvendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:

a) 

deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelserne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen

▼M8

b) 

fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR) som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

c) 

fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

▼B

d) 

behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del

e) 

en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder

f) 

en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.

►C2  4.  
De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. ◄ I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
5.  
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.

▼M8

6.  
Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut.

▼B

Artikel 9

Individuel konsolideringsmetode

1.  
De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf. dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
2.  
Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i medfør af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moderselskabet.
3.  
Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i dette tredjeland.

Artikel 10

Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ

▼M8

1.  

De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼B

a) 

Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.

b) 

Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.

c) 

Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.

▼C2

Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning eller direktiv 2013/36/EU.

▼B

2.  
Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndigheder undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.

KAPITEL 2

Konsolideringsregler

Afdeling 1

Anvendelse af kravene på konsolideret niveau

▼M17

Artikel 10a

Anvendelse af tilsynskrav på konsolideret niveau, hvis investeringsselskaberne er moderselskaber

Med henblik på dette kapitel betragtes investeringsselskaber og investeringsholdingselskaber som finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat eller finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis sådanne investeringsselskaber eller investeringsholdingselskaber er moderselskab for et institut eller for et investeringsselskab i henhold til nærværende forordning, som der henvises til i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033.

▼B

Artikel 11

Generelt

▼M8

1.  
Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede situation, bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.
2.  

For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet også anvendelse på:

a) 

et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a i direktiv 2013/36/EU

b) 

et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU

c) 

et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.

Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab.

▼M8 —————

▼C7

3a.  
Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII-enheder, overholde denne forordnings artikel 92a på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.

▼M8

Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er og ikke er afviklingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af deres konsoliderede situation.

▼M9

4.  

Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på basis af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.

▼M8

5.  
Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.
6.  
Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at et institut opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

▼M8 —————

▼M15

Artikel 12a

Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder

Hvis mindst to G-SII-enheder, der er en del af det samme G-SII, er afviklingsenheder eller tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a):

a) 

for hver afviklingsenhed eller tredjelandsenhed, der ville være en afviklingsenhed, hvis den var etableret i Unionen

b) 

for moderinstituttet i Unionen, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed.

Den i første afsnit, litra b), omhandlede beregning foretages på grundlag af den konsoliderede situation for moderinstituttet i Unionen.

Afviklingsmyndighederne handler i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 4, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

▼M8

Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1.  
Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

▼M17

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen fremlægger oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 449a, 449b, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

▼C7

2.  
Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede situation.

▼M8

3.  
Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.

4.  
Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau

1.  
Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
2.  
Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.

▼M9 —————

▼B

Afdeling 2

Konsolideringsmetoder

Artikel 18

Konsolideringsmetoder

▼M8

1.  
De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10.

▼M8

Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner.

▼M17 —————

▼M8

3.  
Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.

▼M17

4.  
Kapitalinteresser i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med én eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, konsolideres forholdsmæssigt på grundlag af den kapitalandel, der besiddes, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

▼M8

5.  
I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.
6.  

De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:

a) 

når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og

b) 

når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

▼M17

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU.

▼M8

7.  
►M17  Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut eller et finansieringsinstitut, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender det den indre værdis metode på dette datterselskab eller disse kapitalinteresser. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder er omfattet af tilsyn på konsolideret niveau. ◄

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:

a) 

instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020

b) 

det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør for instituttet, og

c) 

den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.

8.  

►M17  De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut eller et finansieringsinstitut, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt: ◄

a) 

Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.

b) 

Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.

▼M8

9.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

10.  
EBA forelægger senest den 10. juli 2025 Kommissionen en rapport om fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af denne forordnings definitioner og bestemmelser vedrørende tilsyn med alle typer risici, som institutter er eksponeret for på konsolideret niveau. EBA vurderer navnlig eventuelle resterende uoverensstemmelser i disse definitioner og bestemmelser og deres samspil med de gældende regnskabsregler og eventuelle resterende aspekter, som kan medføre utilsigtede begrænsninger for et konsolideret tilsyn, der er omfattende og kan tilpasses nye kilder eller typer af risici eller strukturer, som kan føre til regelarbitrage. EBA ajourfører sin rapport mindst hvert andet år.

I lyset af EBA's resultater forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at foretage tilpasninger af de relevante definitioner eller anvendelsesområdet for tilsynsmæssig konsolidering.

▼B

Afdeling 3

Konsolideringsreglernes anvendelsesområde

Artikel 19

Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde

1.  

►M17  Et institut eller et finansieringsinstitut, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb: ◄

a) 

10 mio. EUR

b) 

1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som besidder kapitalinteressen.

2.  

►M17  De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er ansvarlige for at føre tilsyn på konsolideret niveau, kan i det enkelte tilfælde beslutte at undlade at medtage et institut eller et finansieringsinstitut, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen i følgende tilfælde: ◄

a) 

Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger.

▼C2

b) 

Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med institutter.

▼B

c) 

►C3  Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra formålene med tilsynet med institutter ville være uhensigtsmæssigt ◄ eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.

3.  
Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier, medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de fastsatte formål.

Artikel 20

Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav

1.  

De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden

▼M17

a) 

i forbindelse med ansøgningerne om de i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 9, artikel 283 og artikel 325az omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, for at træffe afgørelse om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsætte eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være underlagt

▼B

b) 

for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422, stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.

Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.

▼M17 —————

▼B

2.  

De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder om:

a) 

den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning

b) 

den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.

3.  

Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:

a) 

den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder

b) 

den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.

4.  
Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.

Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

5.  
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, selv afgørelse om stk. 1, litra b).

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.

Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen.

Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

▼M17

6.  
Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen den i artikel 143 omhandlede IRB-metode på fælles grundlag, tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber samlet set opfylder kriterierne i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, på en måde, som er konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.

▼B

7.  
De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

▼M17

8.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den i denne artikels stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser omhandlet i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 9 og artikel 283 og 325az for at lette den fælles beslutningsproces.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 21

Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes

1.  
Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om afgrænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.

Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i artikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.

Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforholdet til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.

2.  
Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hensyntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er bindende.

3.  
En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

▼M17

Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

1.  
Institutter, der er datterselskaber, eller mellemliggende finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
2.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, eller mellemliggende finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskaber, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende datterselskaberne og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i instituttet, der er et datterselskab, eller det mellemliggende finansielle holdingselskab, der er et datterselskab, eller det mellemliggende blandede finansielle holdingselskab, der er et datterselskab.

▼B

Artikel 23

Virksomheder i tredjelande

Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været etableret i Unionen.

Artikel 24

Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster

1.  
Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.
2.  
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.

ANDEN DEL

▼M8

KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER

▼B

AFSNIT I

KAPITALGRUNDLAGSPOSTER

KAPITEL 1

Kernekapital

Artikel 25

Kernekapital

Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.

KAPITEL 2

Egentlig kernekapital

Afdeling 1

Egentlige kernekapitalposter og -instrumenter

Artikel 26

Egentlige kernekapitalposter

1.  

Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:

a) 

kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter

c) 

overført resultat

d) 

akkumuleret anden totalindkomst

e) 

andre reserver

f) 

midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.

De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af instituttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder.

2.  

For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af instituttets regnskaber.

b) 

Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter er blevet fratrukket overskuddet.

En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende regnskabsregler.

▼M8

3.  
De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder.

Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse

b) 

institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.

De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myndigheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er overholdt.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.

▼B

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratrukket.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 27

Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i egentlig kernekapital

1.  

Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:

i) 

et gensidigt selskab

ii) 

et andelsselskab

iii) 

en sparekasse

iv) 

et lignende institut

▼M17 —————

▼B

b) 

Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.

Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgivning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 28

Egentlige kernekapitalinstrumenter

1.  

Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.

▼M8

b) 

Instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

▼B

c) 

Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:

i) 

De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.

ii) 

De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.

iii) 

De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til balancen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.

d) 

Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.

e) 

Instrumenterne er uamortisable.

f) 

Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:

i) 

instituttets likvidation

ii) 

diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstemmelse med artikel 77.

g) 

I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at instrumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.

h) 

Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:

i) 

Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, heller ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.

ii) 

Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udloddes.

iii) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.

iv) 

Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.

v) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan forpligtelse.

vi) 

Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.

vii) 

Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.

i) 

Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.

j) 

Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

k) 

Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfælde af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft, undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.

l) 

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) 

det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv) 

det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) 

det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) 

enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.

m) 

Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.

Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.

▼M8

Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit betragtes som et kernekapitalinstrument.

▼B

2.  
Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kernekapitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.

Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumentet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

3.  
Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger, forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.

▼M8

Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet

b) 

moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat

c) 

aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål

d) 

ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab

e) 

moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle datterselskabets tab

f) 

aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende regnskabsår.

Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. Instituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én aftale om overførsel af overskud og tab.

▼B

4.  
Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle differentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
5.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.

b) 

hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget

c) 

betydningen af præferenceudlodninger.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 29

Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter

1.  
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændringer, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.
2.  

Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:

a) 

Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning er forbudt.

b) 

Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfrielse.

c) 

Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.

3.  
Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.
4.  
Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.

Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender instrumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:

a) 

Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de pågældende instrumenter uden stemmeret udgør.

b) 

Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.

5.  
Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.
6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 30

Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrørende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:

a) 

Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.

b) 

Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassificeret som egentlige kernekapitalposter.

Artikel 31

Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer

1.  

I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstrumenter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.

b) 

Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.

c) 

Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med de daværende statsstøtteregler.

d) 

Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller offentligt ejet enhed.

e) 

Kapitalinstrumenterne kan dække tab.

f) 

Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenterne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter betaling af alle foranstående fordringer.

g) 

Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myndighed eller offentligt ejede enhed.

h) 

Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse sammen med en begrundelse for afgørelsen.

2.  
Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den relevante kompetente myndighed betragter EBA de i stk. 1 omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse med denne forordning.

Afdeling 2

Filtre

Artikel 32

Securitiserede aktiver

1.  

Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:

a) 

en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved salg

b) 

når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne.

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet "gevinst ved salg" som nævnt i stk. 1, litra a).

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 33

Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser

1.  

Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:

a) 

dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumenter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme

b) 

gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i instituttets egen kreditsituation

▼M8

c) 

gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.

▼B

2.  
Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner institutterne ikke gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der skyldes deres modparters kreditrisiko.
3.  

Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapitalgrundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.

b) 

Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets egen kreditsituation.

c) 

Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af instituttets aktiver.

d) 

Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlånene, til markedsværdi eller nominel værdi.

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 34

Yderligere værdijusteringer

1.  
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres aktiver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige kernekapital.
2.  
Uanset stk. 1 kan institutterne under særlige omstændigheder, som konstateres ved en udtalelse fra EBA i overensstemmelse med stk. 3, reducere de samlede yderligere værdijusteringer ved beregningen af det samlede beløb, der skal fratrækkes den egentlige kernekapital.
3.  
Med henblik på at afgive den i stk. 2 omhandlede udtalelse overvåger EBA markedsvilkårene for at vurdere, om der foreligger særlige omstændigheder, og underretter i givet fald øjeblikkelig Kommissionen herom.
4.  
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de indikatorer og betingelser, som EBA vil anvende til at fastlægge de særlige omstændigheder, der er omhandlet i stk. 2, og med henblik på at præcisere reduktionen af de samlede yderligere værdijusteringer, der er omhandlet i nævnte stykke.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 35

Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi

Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.

Afdeling 3

Fradrag i egentlige kernekapitalposter, undtagelser og alternativer

Underafdeling 1

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

Artikel 36

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

1.  

Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:

a) 

tab i det løbende regnskabsår

▼M8

b) 

immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation

▼B

c) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

▼M17

d) 

for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), IRB-underskuddet, hvis det er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 159

▼B

e) 

instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser

f) 

et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt

g) 

direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

h) 

instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder

i) 

instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder

▼C3

j) 

de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapitalposter

▼B

k) 

eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 1 250  %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapitalposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250  %:

i) 

kvalificerede andele uden for den finansielle sektor

▼M5

ii) 

securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1, litra b), artikel 245, stk. 1, litra b), og artikel 253

▼B

iii) 

leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3

iv) 

positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 8

▼M17 —————

▼M17

vi) 

eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, der tildeles en risikovægt på 1 250  % i overensstemmelse med artikel 132, stk. 2, andet afsnit

▼B

l) 

enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.

▼M7

m) 

det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.

▼M8

n) 

for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer, hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU'er, der er omfattet af minimumsværditilsagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.

▼B

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010  ( 27 ), i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:

a) 

egentlige kernekapitalposter

b) 

hybride kernekapitalposter

c) 

supplerende kapitalposter.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

5.  
Med det ene formål at beregne det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra m), uanset artikel 47c og efter at have underrettet den kompetente myndighed, er det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer erhvervet af et specialiseret gældsomlægningsinstitut nul. Undtagelsen i dette afsnit finder anvendelse på individuelt niveau og i tilfælde af koncerner, hvor alle institutter betragtes som specialiserede gældsomlægningsinstitutter, på konsolideret niveau.

I dette stykke forstås ved »specialiseret gældsomlægningsinstitut« et institut, der i det foregående regnskabsår opfyldte samtlige følgende betingelser på både individuelt og konsolideret niveau:

a) 

Instituttets hovedaktivitet er køb, forvaltning og omlægning af misligholdte eksponeringer i overensstemmelse med en klar og effektiv intern beslutningsproces, der gennemføres af dets ledelsesorgan.

b) 

Den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, overstiger ikke 15 % af dets samlede aktiver.

c) 

Mindst 5 % af den regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer af de lån, som det selv har udstedt, udgør en hel eller delvis refinansiering, eller justering af de relevante vilkår, af de erhvervede misligholdte eksponeringer, der betragtes som en kreditlempelse i henhold til artikel 47b.

d) 

Den samlede værdi af instituttets aktiver overstiger ikke 20 mia. EUR.

e) 

Instituttet opretholder løbende en net stable funding ratio på mindst 130 %.

f) 

Instituttets anfordringsindskud overstiger ikke 5 % af instituttets samlede passiver.

Det specialiserede gældsomlægningsinstitut underretter straks den kompetente myndighed, hvis én eller flere af betingelserne i andet afsnit ikke længere er opfyldt. De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, anvender dette stykke.

EBA udarbejder, opretholder og offentliggør en liste over specialiserede gældsomlægningsinstitutter. EBA overvåger specialiserede gældsomlægningsinstitutters aktiviteter og aflægger senest den 31. december 2028 rapport til Kommissionen om resultaterne af denne overvågning og rådgiver, hvis det er relevant, Kommissionen om, hvorvidt betingelserne for at blive betragtet som »specialiseret gældsomlægningsinstitut« er tilstrækkeligt risikobaserede og hensigtsmæssige med henblik på at fremme det sekundære marked for misligholdte lån, og vurderer, om der er behov for supplerende betingelser.

▼B

Artikel 37

Fradrag af immaterielle aktiver

Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:

a) 

Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indregnet i henhold til de gældende regnskabsregler.

b) 

Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væsentlige investeringer.

▼M8

c) 

Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

▼B

Artikel 38

Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet

1.  
Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skal fratrækkes i henhold til denne artikel.
2.  
Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3.  

Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser.

b) 

De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skattemyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed.

4.  
Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfatte udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes.
5.  

Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:

a) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle, der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1

b) 

alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet.

Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.

Artikel 39

For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet

1.  

Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:

a) 

instituttets for meget betalte skat i det løbende år

b) 

instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed.

2.  

►M8  Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: ◄

a) 

De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation eller insolvens.

b) 

Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) omhandlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som indgår i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.

c) 

Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralregeringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet.

Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.

Artikel 40

Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab

Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderligere skatteeffekt, som kunne opstå, ►C2  hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 3. ◄

Artikel 41

Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser

▼C2

1.  

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:

a) 

værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev forringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler

b) 

værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anvende med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.

De aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.

▼B

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 42

Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) 

Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) 

Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som indgår i disse indeks.

c) 

Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) 

Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 43

Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.

b) 

Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.

c) 

Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonsolidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regnskabsregler.

Artikel 44

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapitalgrundlaget

Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) 

Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.

b) 

Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.

Artikel 45

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmelser:

a) 

De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

▼M8

i) 

Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.

▼B

ii) 

Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.

Artikel 46

Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

1.  

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:

a) 

det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentlige kernekapitalposter:

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-vi), og litra l), m) og n), nævnte fradrag, undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

▼B

iii) 

artikel 44 og 45

b) 

værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, ►C2  divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor. ◄

2.  
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3.  

Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes. ►C2  Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel: ◄

a) 

værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) 

andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes.

4.  
Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

▼C2

5.  

Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:

a) 

de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) 

den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

▼B

Artikel 47

Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og beregnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.

▼M7

Artikel 47a

Misligholdte eksponeringer

1.  

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter »eksponering« enhver af følgende poster, forudsat at de ikke er opført i instituttets handelsbeholdning:

a) 

gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og anfordringsindskud

b) 

afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier eller ethvert andet tilsagn, uanset om disse er afgivet genkaldeligt eller uigenkaldeligt, med undtagelse af uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden betingelser når som helst og uden varsel, eller som effektivt indebærer automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagerens kreditværdighed.

2.  
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er et gældsinstruments eksponeringsværdi dets regnskabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen eller de delvise afskrivninger, som instituttet har foretaget, siden eksponeringen sidst blev klassificeret som misligholdt.

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter eksponeringsværdien af et gældsinstrument, der er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder.

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er eksponeringsværdien af et afgivet lånetilsagn, en afgivet finansiel garanti eller ethvert andet tilsagn som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), dens nominelle værdi, som udgør instituttets maksimale eksponering mod kreditrisiko uden hensyntagen til eventuel finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning. Et afgivet lånetilsagns nominelle værdi er det uudnyttede beløb, som instituttet har forpligtet sig til at udlåne, og den nominelle værdi af en afgiven finansiel garanti er det maksimale beløb, som enheden eventuelt vil skulle betale, hvis garantien udnyttes.

Den nominelle værdi, der er omhandlet i tredje afsnit, tager ikke højde for eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen.

3.  

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), klassificeres følgende eksponeringer som misligholdte:

a) 

eksponeringer, som anses for at være misligholdt i overensstemmelse med artikel 178

b) 

eksponeringer, som anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler

c) 

eksponeringer, som er omfattet af en prøveperiode i henhold til stk. 7, hvis der bevilges yderligere kreditlempelser, eller hvis eksponeringen kommer i restance med over 30 dage

d) 

eksponeringer i form af tilsagn, der, såfremt de udnyttes eller anvendes på anden måde, sandsynligvis ikke vil blive tilbagebetalt fuldt ud uden realisering af sikkerhedsstillelse

e) 

eksponeringer i form af finansielle garantier, som sandsynligvis vil blive udnyttet af den part, som er omfattet af garantien, herunder hvis den underliggende garanterede eksponering opfylder kriterierne for at blive betragtet som misligholdt.

Med henblik på litra a) gælder, at hvis instituttet har balanceførte eksponeringer over for en låntager, som har været i restance i over 90 dage, og som udgør mere end 20 % af alle balanceførte eksponeringer over for denne låntager, anses alle balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer over for denne låntager for at være misligholdt.

4.  

Eksponeringer, der ikke er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Eksponeringen opfylder de exitkriterier, som instituttet anvender for at bringe klassificeringen som værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler til ophør og for at bringe klassificeringen som misligholdt i overensstemmelse med artikel 178 til ophør.

b) 

Låntagers situation er forbedret i et sådant omfang, at instituttet finder det godtgjort, at fuld og rettidig tilbagebetaling sandsynligvis vil finde sted.

c) 

Låntager er ikke i restance med noget beløb med over 90 dage.

5.  
Klassificeringen af en misligholdt eksponering som anlægsaktiv, der besiddes med henblik på salg i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler, indebærer ikke ophør af klassificeringen som en misligholdt eksponering med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m).
6.  

Misligholdte eksponeringer, der er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Eksponeringerne befinder sig ikke længere i en situation, der medfører, at de klassificeres som misligholdt i henhold til stk. 3.

b) 

Der er gået mindst et år siden det tidspunkt, hvor kreditlempelserne blev bevilget, og det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev klassificeret som misligholdt, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.

c) 

Der har ikke været nogen beløb i restance efter bevillingen af kreditlempelserne, og instituttet finder det på grundlag af en analyse af låntagers finansielle situation godtgjort, at der er sandsynlighed for fuld og rettidig tilbagebetaling af eksponeringen.

▼C4

Fuld og rettidig tilbagebetaling kan anses for sandsynlig, hvis låntager har udført regelmæssige og rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:

▼M7

a) 

det beløb, der var i restance, inden kreditlempelsen blev bevilget, hvis der fandtes beløb i restance

b) 

det beløb, der er blevet afskrevet som led i de bevilgede kreditlempelser, hvis der ikke fandtes beløb i restance.

7.  

Hvis en misligholdt eksponering er ophørt med at være klassificeret som misligholdt i henhold til stk. 6, er en sådan eksponering omfattet af en prøveperiode, indtil samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Mindst to år er forløbet fra den dato, hvor eksponeringen omfattet af kreditlempelser blev omklassificeret som ikke misligholdt.

b) 

Regelmæssige og rettidige betalinger har fundet sted i mindst halvdelen af den periode, hvor eksponeringen ville være omfattet af en prøveperiode, hvilket har ført til betaling af et væsentligt samlet beløb af hovedstol eller renter.

c) 

Ingen af eksponeringerne over for låntager er i restance med over 30 dage.

Artikel 47b

Kreditlempelser

1.  

En kreditlempelse er et instituts indrømmelse over for en låntager, som har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser. En indrømmelse kan medføre et tab for långiver og indebærer et af følgende tiltag:

a) 

ændring af vilkår og betingelser for en gældsforpligtelse, hvis en sådan ændring ikke ville være blevet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

b) 

hel eller delvis refinansiering af en gældsforpligtelse, hvis en sådan refinansiering ikke ville være blevet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser.

2.  

Mindst følgende situationer anses for at være kreditlempelser:

a) 

nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager end tidligere kontraktvilkår, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

b) 

nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager, end de kontraktvilkår, der tilbydes af samme institut over for låntagere med en på dette tidspunkt tilsvarende risikoprofil, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

c) 

eksponeringen i henhold til de oprindelige kontraktvilkår var klassificeret som misligholdt før ændringen af kontraktvilkårene eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis kontraktvilkårene ikke var blevet ændret

d) 

foranstaltningen medfører en hel eller delvis annullering af gældsforpligtelsen

e) 

instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkårene, og eksponeringen blev klassificeret som misligholdt før udnyttelsen af sådanne klausuler, eller ville blive klassificeret som misligholdt, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet

f) 

låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for bevillingen af gælden betalinger på hovedstolen eller af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, der var klassificeret som en misligholdt eksponering eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis disse betalinger ikke havde fundet sted

g) 

ændringen af kontraktvilkårene indebærer tilbagebetalinger gennem overtagelse af sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor en sådan ændring udgør en indrømmelse.

3.  

Følgende omstændigheder er indikatorer for, at der kan være blevet vedtaget kreditlempelser:

a) 

den oprindelige kontrakt har været i restance i over 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for ændringen eller ville have været i restance i over 30 dage uden ændringen

b) 

låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen betalinger på hovedstolen eller af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, som havde været i restance i 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for bevillingen af ny gæld

c) 

instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkårene, og eksponeringen har været i restance i 30 dage eller ville have været i restance i 30 dage, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet.

4.  
Med henblik på denne artikel skal en låntagers vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser vurderes på låntagerniveau under hensyntagen til alle de juridiske enheder i låntagers koncern, som er omfattet af koncernens regnskabsmæssige konsolidering, og til de fysiske personer, der kontrollerer den pågældende koncern.

Artikel 47c

Fradrag for misligholdte eksponeringer

1.  

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), beregner institutterne det relevante beløb for utilstrækkelig dækning særskilt for hver misligholdt eksponering, der skal fradrages i de egentlige kernekapitalposter, ved at fratrække det beløb, der er beregnet i litra b), fra det beløb, der er beregnet i litra a), hvis det beløb, der er omhandlet i litra a), overstiger beløbet omhandlet i litra b):

a) 

summen af:

i) 

den usikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante faktor som omhandlet i stk. 2

ii) 

den sikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante faktor som omhandlet i stk. 3

b) 

summen af følgende poster, forudsat at de vedrører den samme misligholdte eksponering:

i) 

specifikke kreditrisikojusteringer

ii) 

yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105

iii) 

andre reduktioner af kapitalgrundlaget

iv) 

for institutter, der beregner beløbene for risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode, den absolutte værdi af de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), og som vedrører misligholdte eksponeringer, hvor den absolutte værdi, der tilskrives hver misligholdt eksponering, beregnes ved at multiplicere de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), med bidraget fra det forventede tab på den misligholdte eksponering til det samlede forventede tab på misligholdte eller ikkemisligholdte eksponeringer, alt efter hvad der er relevant

v) 

hvis en misligholdt eksponering er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder

vi) 

beløb, som instituttet har afskrevet, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.

Den sikrede del af en misligholdt eksponering er den del af eksponeringen, der med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, anses for at være dækket af en finansieret kreditrisikoafdækning eller en ufinansieret kreditrisikoafdækning eller for at være fuldt og helt sikret ved pant i fast ejendom.

Den usikrede del af en misligholdt eksponering svarer til den eventuelle forskel mellem værdien af eksponeringen som omhandlet i artikel 47a, stk. 1, og den eventuelt sikrede del af eksponeringen.

2.  

Med henblik på stk. 1, litra a), nr. i), anvendes følgende faktorer:

a) 

0,35 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det tredje år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

b) 

1 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.

3.  

Med henblik på stk. 1, litra a), nr. ii), anvendes følgende faktorer:

a) 

0,25 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

b) 

0,35 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det femte år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

c) 

0,55 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det sjette år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

d) 

0,70 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

e) 

0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

f) 

0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

g) 

1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes fra den første dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

h) 

0,85 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det niende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

i) 

1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes fra den første dag i det tiende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.

▼M11

4.  

►M17  Uanset denne artikels stk. 3 finder følgende faktorer anvendelse på den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller regaranteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor de usikrede eksponeringer ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter tredje del, afsnit II, kapitel 2: ◄

▼M7

a) 

0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes i perioden mellem et og syv år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, og

▼M17

b) 

1 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det ottende år efter dens klassificering som misligholdt, medmindre den anerkendte udbyder af kreditrisikoafdækning indvilligede i at opfylde alle låntagers betalingsforpligtelser over for instituttet fuldt ud og i overensstemmelse med den oprindelige kontraktmæssige betalingsplan, i hvilket tilfælde en faktor på 0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering finder anvendelse.

▼M17

4a.  
Uanset stk. 3 er den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur, ikke omfattet af kravene i denne artikel.

▼M7

5.  
EBA vurderer de forskellige former for praksis, der anvendes til værdiansættelse af sikrede misligholdte eksponeringer og kan udarbejde retningslinjer for at fastlægge en fælles metode, herunder eventuelle minimumskrav til en ny værdiansættelse med hensyn til timing og ad hoc-metoder, for den tilsynsmæssige værdiansættelse af anerkendte former for finansieret og ikkefinansieret kreditrisikoafdækning, navnlig med hensyn til antagelser vedrørende genindvindingen og retshåndhævelsen heraf. Disse retningslinjer kan også omfatte en fælles metode til bestemmelse af den sikrede del af en misligholdt eksponering, jf. stk. 1.

Disse retningslinjer udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  
Uanset stk. 2 gælder det, at når der for en eksponering bevilges kreditlempelse mellem et og to år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i overensstemmelse med stk. 2, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere periode på et år.

Uanset stk. 3 gælder det, at når der for en eksponering bevilges en kreditlempelse mellem to og seks år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i overensstemmelse med stk. 3, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere periode på et år.

Nærværende stykke finder kun anvendelse i forhold til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.

▼B

Underafdeling 2

Undtagelser fra og alternativer til fradrag fra egentlige kernekapitalposter

Artikel 48

Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter

1.  

For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2 omtalte tærskelbeløb:

a) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-vi), og litra l), m) og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

▼B

b) 

hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii-vi), og litra l), m) og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.

▼B

2.  

Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:

a) 

restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel 32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser

b) 

17,65 %.

3.  

Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykke:

a) 

de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;

b) 

summen af følgende:

i) 

beløbet i litra a)

ii) 

værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig investering, og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter.

De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den andel, der er omhandlet i første afsnit.

4.  
Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 %.

Artikel 49

Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger finder anvendelse

1.  

Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau, når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:

a) 

Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab.

b) 

Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen.

c) 

Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.

d) 

De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt.

e) 

Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:

i) 

moderkreditinstituttet

ii) 

det finansielle moderselskab

iii) 

det blandede finansielle moderholdingselskab

iv) 

instituttet

v) 

et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

Den valgte metode anvendes konsistent over tid.

2.  
Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt og delkonsolideret niveau fratrækker institutter, som er omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som er omfattet af konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på strukturel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning, fastslår, at de pågældende fradrag er nødvendige med henblik på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

▼M8

Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene fastsat i artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e, stk. 4.

▼M15

Dette stykke finder ikke anvendelse på de fradrag, der er fastsat i artikel 72e, stk. 5.

▼B

3.  

De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller delkonsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i følgende tilfælde:

a) 

hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:

i) 

Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7.

ii) 

De kompetente myndigheder har givet tilladelse som omhandlet i artikel 113, stk. 7.

iii) 

Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.

iv) 

Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede balance som omhandlet i artikel 113, stk. 7, litra e), eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede regnskaber, en udvidet aggregeret beregning etableret til de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til bestemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer visse tilpasninger af bestemmelserne vedrørende kreditinstitutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv 83/349/EØF eller i forordning (EF) nr. 1606/2002. Ækvivalensen af denne udvidede aggregerede beregning skal verificeres af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutforsikringsordningen er udelukket i beregningen. ►M8  Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 430, stk. 7. ◄

►M8  v) 

De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav i henhold til artikel 430. ◄ I en institutsikringsordning er fradrag af interesser ejet af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske enheder, som ikke indgår i institutsikringsordningen, ikke et krav, forudsat at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutforsikringsordningen og minoritetsaktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket

b) 

hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt.

▼M17

4.  
De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2.

De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes med 100 %.

▼B

►C2  5.  
Hvis et institut anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet ◄ oplyse om det finansielle konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets kapitalprocent beregnet i overensstemmelse med artikel 6 i og bilag I til nævnte direktiv.
6.  
EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24. november 2010 ( 28 ) udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

▼C1

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 4

Egentlig kernekapital

Artikel 50

Egentlig kernekapital

Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel 32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.

KAPITEL 3

Hybrid kernekapital

Afdeling 1

Hybride kernekapitalposter og -instrumenter

Artikel 51

Hybride kernekapitalposter

Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:

a) 

kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.

Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter.

Artikel 52

Hybride kernekapitalinstrumenter

1.  

Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼M8

a) 

Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.

b) 

Ingen af følgende ejer instrumenterne:

▼B

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

▼M8

c) 

Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

▼B

d) 

Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens.

e) 

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringernes rangorden:

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) 

det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv) 

det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) 

det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) 

enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v) nævnte enheder.

f) 

Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.

g) 

Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke noget indfrielsesincitament for instituttet.

▼M8

h) 

Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.

▼B

i) 

Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.

▼M8

j) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

▼B

k) 

Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.

l) 

Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:

i) 

De udbetales fra poster, der kan udloddes.

ii) 

Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.

iii) 

I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid frit vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikkekumulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begrænsning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.

iv) 

Annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.

v) 

Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet restriktioner.

m) 

Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.

n) 

I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

o) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en rekapitalisering af instituttet.

▼M8

p) 

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

▼M8

q) 

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

r) 

Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.

▼B

Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.

▼M8

Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument.

▼B

2.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

formen og arten af indfrielsesincitamenterne

b) 

arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning

c) 

procedurerne og tidspunktet for at:

i) 

fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet

ii) 

opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning

d) 

egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet

e) 

anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 53

Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet

Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regulerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:

a) 

et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kernekapitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument

b) 

et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter

c) 

en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Instituttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.

Artikel 54

Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter

1.  

Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter:

a) 

En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:

i) 

5,125 %

ii) 

et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af instituttet og beskrives nærmere i de bestemmelser, som regulerer instrumentet.

b) 

Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over den, der er omhandlet i litra a).

c) 

Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angive følgende:

i) 

konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres

ii) 

et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

d) 

Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal nedskrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:

i) 

instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation

ii) 

det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries

iii) 

udlodningerne på instrumentet.

▼M8

e) 

Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, beregnes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne artikel.

▼B

2.  
Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapitalinstrument skal i henhold til de gældende regnskabsregler generere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.
3.  
Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der anerkendes som hybride kernekapitalposter, er begrænset til minimumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive genereret, hvis hovedstolen af de hybride kernekapitalinstrumenter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.
4.  

Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:

a) 

den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 %

b) 

hele instrumentets hovedstol.

5.  

Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:

a) 

De underretter omgående de kompetente myndigheder.

b) 

De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter.

c) 

De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instrumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i denne artikel.

6.  
Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig aktiekapital i forbindelse med konverteringen af alle de pågældende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier, hvis en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedelse af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal til enhver tid være i besiddelse af den nødvendige forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse.
7.  
Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter eller kontraktslige ordninger er nogen proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.

Artikel 55

Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:

a) 

Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument.

b) 

Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som en hybrid kernekapitalpost.

Afdeling 2

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Artikel 56

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:

a) 

et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser

b) 

direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

c) 

den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder

d) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage

▼C3

e) 

de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger instituttets supplerende kapitalposter

▼B

f) 

enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.

Artikel 57

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter

Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) 

Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko

ii) 

enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstrumenter i disse indeks.

c) 

Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) 

Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 58

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget

Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) 

Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.

b) 

Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.

Artikel 59

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) 

De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

▼M8

i) 

Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.

▼B

ii) 

Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.

Artikel 60

Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor

1.  

Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

▼C2

a) 

det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:

▼B

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-vi), og litra l), m) og n), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

▼B

iii) 

artikel 44 og 45

b) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.

2.  
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

▼C2

3.  

Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, der fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:

a) 

værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) 

andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes.

▼B

4)  
Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

▼C2

5.  

Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:

a) 

de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) 

den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

▼B

Afdeling 3

Hybrid kernekapital

Artikel 61

Hybrid kernekapital

Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.

KAPITEL 4

Supplerende kapital

Afdeling 1

Supplerende kapitalposter og -instrumenter

Artikel 62

Supplerende kapitalposter

Supplerende kapitalposter omfatter følgende:

▼M8

a) 

kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel 64

▼B

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.

c) 

for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2

▼M17

d) 

for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, IRB-overskuddet, hvis det er relevant, før indregning af skatteeffekten beregnet i henhold til artikel 159 på op til 0,6  % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3.

▼B

Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter.

Artikel 63

Supplerende kapitalinstrumenter

▼M8

Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.

b) 

Ingen af følgende ejer instrumenterne:

▼B

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

▼M8

c) 

Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

d) 

Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

e) 

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:

▼B

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) 

det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv) 

det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v) 

det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi) 

enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v), nævnte enheder.

▼M8

f) 

Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.

g) 

Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.

h) 

De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet henholdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.

i) 

Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.

j) 

Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.

k) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

l) 

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

m) 

Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.

n) 

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

▼M8

o) 

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

p) 

Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet.

Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som et supplerende kapitalinstrument.

▼M8

Artikel 64

Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter

1.  
Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter.
2.  

I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):

a) 

den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid divideret med antallet af dage i denne periode

b) 

de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid.

▼B

Artikel 65

Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:

a) 

Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument.

b) 

Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som supplerende kapitalposter.

Afdeling 2

Fradrag i supplerende kapitalposter

Artikel 66

Fradrag i supplerende kapitalposter

Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:

a) 

et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser

b) 

direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag

c) 

den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder

d) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage.

▼M8

e) 

det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivposter, og som overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passivposter.

▼B

Artikel 67

Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter

Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) 

Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) 

enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumenter i disse indeks.

c) 

Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.

ii) 

Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 68

Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget

Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) 

Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.

b) 

Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.

Artikel 69

Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor

Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:

a) 

De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:

▼M8

i) 

Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.

▼B

ii) 

Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.

Artikel 70

Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig investering i en relevant enhed

1.  

Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

▼C2

a) 

det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:

▼B

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii-vi), og litra l), m) og n), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

▼B

iii) 

artikel 44 og 45

▼C2

b) 

værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.

▼B

2.  
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

▼C2

3.  

Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, der fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:

a) 

værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1

b) 

andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte supplerende kapitalinstrumenter, der besiddes.

▼B

4.  
Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.

▼C2

5.  

Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke nævnte beløb:

a) 

de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4

b) 

den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

▼B

Afdeling 3

Supplerende kapital

Artikel 71

Supplerende kapital

Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel 66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.

KAPITEL 5

Kapitalgrundlag

Artikel 72

Kapitalgrundlag

Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.

▼M8

KAPITEL 5a

Nedskrivningsrelevante passiver

Afdeling 1

Nedskrivningsrelevante passivposter og -instrumenter

Artikel 72a

Nedskrivningsrelevante passivposter

1.  

Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:

a) 

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter

b) 

supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.

2.  

Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:

a) 

dækkede indskud

b) 

anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år

c) 

den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU ( 29 )

d) 

indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institutter, der er etableret i Unionen

e) 

sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang, og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed, og som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed

f) 

ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at disse kunder er beskyttede i henhold til gældende insolvensret

g) 

ethvert passiv, der opstår som følge af et forvaltningsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens datterselskaber (som forvalter) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret

h) 

passiver i forhold til institutter, undtagen passiver i forhold til enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage

i) 

passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for:

i) 

systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF ( 30 )

ii) 

deltagere i et system, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, og som følge af deltagelse i et sådant system eller

iii) 

tredjelandes CCP'er, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012.

j) 

et passiv over for følgende:

i) 

en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU

ii) 

en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller moderselskabet af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler

iii) 

skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret

iv) 

indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU

k) 

passiver hidrørende fra derivater

l) 

passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.

Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk.

Artikel 72b

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  
Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel.
2.  

Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt indbetalt.

b) 

Ingen af følgende ejer passiverne:

i) 

instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern

ii) 

en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

c) 

Erhvervelsen af ejendomsretten til passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsenheden.

d) 

Fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2; dette krav om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:

i) 

de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2

ii) 

gældende ret fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2

iii) 

instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver, jf. denne forordnings artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

e) 

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden ordning, som forbedrer fordringens rangorden:

i) 

instituttet eller dets datterselskaber

ii) 

moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) 

enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder.

f) 

Passiverne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling.

g) 

De bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen bliver opkrævet, indfriet eller genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 3.

h) 

Passiverne kan ikke indfries af indehaverne af instrumenterne før udløb, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2

i) 

Hvis passiverne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c, stk. 2, jf. dog artikel 72c, stk. 3 og 4.

j) 

Passiverne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel 77 og 78a er opfyldt.

k) 

De bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at passiverne bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af afviklingsenheden på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

l) 

De bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation.

m) 

Størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab.

n) 

For instrumenter, der udstedes efter den 28. juni 2021, henviser den relevante kontraktmæssige dokumentation og, hvor det er relevant, prospektet for udstedelsen udtrykkeligt til muligheden for at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 48 direktiv 2014/59/EU.

Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver.

▼M15

Med henblik på artikel 92b skal henvisninger til afviklingsenheden i dette stykkes første afsnit, litra c), k), l) og m), også forstås som henvisninger til et institut, der er et væsentligt datterselskab af et tredjelands-G-SII.

▼M8

3.  

►M17  Ud over passiverne, jf. denne artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5  % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, såfremt: ◄

a) 

Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.

b) 

Passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, og

c) 

Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.

4.  

Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:

a) 

Instituttet ikke har tilladelse til at medtage de passiver, der er omhandlet i stk. 3, i de nedskrivningsrelevante passivposter.

b) 

Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.

c) 

Passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer.

d) 

I instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.

e) 

Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til en væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.

5.  
Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut at medtage passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4 som nedskrivningsrelevante passivposter.
6.  
Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels betingelser er opfyldt.
7.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

de relevante former for indirekte finansiering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

b) 

formen og arten af indfrielsesincitamenter med henblik på betingelsen i nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra g), og artikel 72c, stk. 3.

Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 72c

Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter.

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.

2.  
Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
3.  
Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
4.  
Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den oprindelige løbetid.

Artikel 72d

Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne

Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b, stk. 3 eller 4.

Afdeling 2

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

Artikel 72e

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1.  

Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:

a) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser

b) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitaliseringsevne

c) 

den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder

d) 

instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder.

2.  
Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 72b, stk. 3 og 4.
3.  

Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:

hvor:

h

=

værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3

i

=

indekset for det udstedende institut

Hi

=

den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 3

li

=

værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger, og

Li

=

den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.

▼M15

4.  

Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder eller relevante tredjelandsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:

mi = max{0; OPi + LPi — max{0; β · [Oi + Li — max{ri · aRWAi; wi · aLREi}]}}

hvor:

i

=

indekset for datterselskabet

OPi

=

værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse

LPi

=

værdien af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets besiddelse

β

=

procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderselskabets besiddelse, beregnet som følger:

Oi

=

værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke

Li

=

værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til dette stykke

ri

=

den sats, der gælder for datterselskabet i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra a), i denne forordning og artikel 45c, stk. 3, første afsnit, litra a), i direktiv 2014/59/EU, eller, for tredjelandsdatterselskaber, et tilsvarende afviklingskrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne forordning

aRWAi

=

det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, under hensyntagen til justeringerne i artikel 12a eller, for tredjelandsdatterselskaber, beregnet i henhold til gældende lokale bestemmelser

wi

=

den sats, der gælder for datterselskabet i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra b), i denne forordning og artikel 45c, stk. 3, første afsnit, litra b), i direktiv 2014/59/EU, eller, for tredjelandsdatterselskaber, et tilsvarende afviklingskrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kapitalgrundlag eller nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne forordning

aLREi

=

det samlede eksponeringsmål for G-SII-enheden i beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, eller, for tredjelandsdatterselskaber, beregnet i henhold til gældende lokale bestemmelser.

Hvis moderinstituttet har tilladelse til at fradrage det justerede beløb i overensstemmelse med første afsnit, fradrager datterselskabet forskellen mellem besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter som omhandlet i første afsnit og det justerede beløb.

▼M15

5.  

Institutter og enheder omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og (d), i direktiv 2014/59/EU fradrager i nedskrivningsrelevante passivposter deres besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

kapitalgrundlagsinstrumenterne og de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter ejes af et institut eller en enhed, der ikke selv er en afviklingsenhed, men som er et datterselskab af en afviklingsenhed eller en enhed i et tredjeland, der ville være en afviklingsenhed, hvis den var etableret i Unionen

b) 

instituttet eller enheden som omhandlet i litra a) skal opfylde kravene i denne forordnings artikel 92b eller i artikel 45f i direktiv 2014/59/EU

c) 

de kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der besiddes af instituttet eller enheden som omhandlet i litra a), er udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i denne forordnings artikel 92b, stk. 1, eller i artikel 45f, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, som ikke selv er en afviklingsenhed, og som tilhører samme afviklingskoncern som instituttet eller enheden som omhandlet i litra a).

Uanset første afsnit fratrækkes besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter ikke, hvis instituttet eller enheden som omhandlet i første afsnit, litra a), skal opfylde kravet i første afsnit, litra b), på konsolideret niveau, og instituttet eller enheden som omhandlet i første afsnit, litra c), indgår i konsolideringen af instituttet eller enheden som omhandlet i første afsnit, litra a), i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.

Med henblik på dette stykke skal henvisningen til nedskrivningsrelevante passivposter forstås som en henvisning til et hvilket som helst af følgende:

a) 

nedskrivningsrelevante passivposter, der tages i betragtning med henblik på at opfylde kravet i artikel 92b

b) 

passivposter, der opfylder kravene i artikel 45f, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU.

Med henblik på dette stykke skal henvisningen til kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter forstås som en henvisning til ethvert af følgende:

a) 

kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 92b, stk. 2 og 3

b) 

kapitalgrundlag og passivposter, der opfylder kravene i artikel 45f, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

▼M8

Artikel 72f

Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) 

Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) 

Enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.

c) 

Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

i) 

De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks

ii) 

Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 72g

Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i.

Artikel 72h

Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder

Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1, litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:

a) 

De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.

ii) 

Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

De opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.

Artikel 72i

Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer i G-SII-enheder

1.  

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

a) 

det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:

i) 

artikel 32-35

▼M17

ii) 

artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii-vi), og litra l), m) og n), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

▼M8

iii) 

artikel 44 og 45

b) 

værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige investeringer.

2.  
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b).
3.  

Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:

a) 

værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. 1

b) 

den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.

4.  
Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.
5.  
Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

Artikel 72j

Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1.  

Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

besiddelserne er i handelsbeholdningen

b) 

de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.

2.  
Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen.
3.  
Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.

Afdeling 3

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Artikel 72k

Nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72e.

Artikel 72l

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver.

▼B

KAPITEL 6

▼M8

Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

▼B

Artikel 73

▼M8

Udlodninger på instrumenter

1.  
Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre instituttet har fået den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.
2.  

De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede forudgående tilladelse, hvis de anser alle følgende betingelser for at være opfyldt:

a) 

Instituttets mulighed for at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

b) 

Kapitalinstrumentets eller passivets evne til at absorbere tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

c) 

Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke i øvrigt blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse betingelser, inden den forudgående tilladelse, jf. stk. 1, indrømmes.

3.  
Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på disse instrumenter eller passiver foretages i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
4.  
Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodningernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

▼B

5.  

Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moderholdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed.

b) 

Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a).

▼M8

6.  
Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af.

▼B

7.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk.4.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 74

Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som lovpligtig kapital

Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2.

▼B

Artikel 75

Fradrag og krav om løbetid for korte positioner

▼M8

Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

▼B

a) 

Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange position til den modpart, der foretager afdækningen.

b) 

Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet.

▼C7

Artikel 76

Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter og af passiver

1.  

Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), artikel 72f, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument eller i et passiv med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

b) 

De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.

c) 

Den i litra a) omhandlede korte position betragtes som en effektiv afdækning i henhold til instituttets interne kontrolprocesser.

d) 

De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede interne kontrolprocesser er tilstrækkelige og finder det godtgjort, at de fortsat er hensigtsmæssige.

2.  

Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering mod de kapitalinstrumenter eller passiver, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:

a) 

egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene

b) 

egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene

c) 

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i institutter, som indgår i indeksene.

▼M8

3.  
De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede forudgående tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er relevant.

▼B

4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt

b) 

betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 77

Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  

Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:

a) 

reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national ret

b) 

reducere, distribuere eller omklassificere overkurs ved emission i tilknytning til kapitalgrundlagsinstrumenter til en anden kapitalgrundlagspost

c) 

opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige udløbstidspunkt.

2.  
Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før det kontraktlige udløbstidspunkt.

Artikel 78

Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget

1.  

Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.

b) 

Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, kan den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. ►C7  For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU og en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. ◄ For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant.

De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

2.  
Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den overkurs ved emission, som de skal erstatte.
3.  
Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
4.  

De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet, og begge følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.

ii) 

Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.

b) 

Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.

c) 

Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil er omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 494b.

d) 

Før eller samtidig med den i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har tilladt denne foranstaltning med den begrundelse, at den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og begrundet i særlige omstændigheder.

e) 

De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på market making.

5.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«

b) 

det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3

c) 

proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, og datakravene i forbindelse med et instituts ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet deri, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af andele udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 78a

Tilladelse til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  

Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.

b) 

Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltning vil overstige de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som afviklingsmyndigheden i enighed med den kompetente myndighed anser for nødvendig.

c) 

Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at den delvise eller fuldstændige erstatning af nedskrivningsrelevante passiver med kapitalgrundlagsinstrumenter er nødvendig for at sikre overholdelse af de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning og direktiv 2013/36/EU for fortsat tilladelse.

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver.

Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

2.  
Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager afviklingsmyndighederne hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante erstatningspassiver vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

proceduren for samarbejde mellem den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden

b) 

proceduren, herunder frister og informationskrav, for tilladelse i henhold til stk. 1, første afsnit

c) 

proceduren, herunder frister og informationskrav, for den generelle forhåndstilladelse i henhold til stk. 1, andet afsnit

d) 

betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«.

Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 79

▼M8

Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver

1.  
Såfremt et institut besidder kapitalinstrumenter eller passiver, der betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor eller som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reorganisere og genoprette denne enheds eller dette instituts rentabilitet, kan den kompetente myndighed midlertidigt fravige de bestemmelser om fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.

▼B

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 79a

Vurdering af overholdelse af betingelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Ved vurderingen af overholdelsen af kravene i del II tager institutterne højde for instrumenternes væsentlige egenskaber og ikke alene deres retlige form. Ved vurderingen af et instruments væsentlige egenskaber tages der højde for alle ordninger vedrørende instrumenterne, selv hvis disse ikke er udtrykkeligt fastsat i selve instrumenternes vilkår og betingelser, med henblik på at fastslå, at de kombinerede økonomiske virkninger af sådanne ordninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelsers mål.

▼B

Artikel 80

▼M8

Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  
EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i denne forordning.

De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter eller nye typer passiver, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.

▼B

2.  

En underretning indeholder følgende:

a) 

en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel

b) 

teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer.

c) 

væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.

▼M8

3.  

EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som følge af:

▼B

a) 

relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis

b) 

ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder

c) 

væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.

4.  
EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den 1. januar 1014 om mulig behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kernekapital uden justering. I sådanne anbefalinger tages der højde for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder og af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.

AFSNIT II

MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLERENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER

Artikel 81

Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital

▼M8

1.  

Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende betingelser er opfyldt:

▼M9

a) 

Datterselskabet antager en af følgende former:

i) 

et institut

ii) 

en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

iii) 

et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau

iv) 

et investeringsselskab

v) 

et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.

▼M8

b) 

Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

c) 

De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

▼B

2.  
Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål (SPE) eller på anden måde af moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital.

▼C7

Artikel 82

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant, plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:

▼M9

a) 

Datterselskabet antager en af følgende former:

i) 

et institut

ii) 

en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

iii) 

et mellemliggende finansielt holdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, der er omfattet af denne forordnings krav på delkonsolideret niveau, eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, der er omfattet af kravene i forordning (EU) 2019/2033 på konsolideret niveau

iv) 

et investeringsselskab

v) 

et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, forudsat at dette mellemliggende finansielle holdingselskab er omfattet af tilsynsmæssige krav, der er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og forudsat at Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har vedtaget en afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning.

▼C7

b) 

Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

c) 

de i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

▼B

Artikel 83

Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål (SPE)

▼M8

1.  

Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼B

a) 

Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

b) 

Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybride kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.

c) 

Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende supplerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.

d) 

SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.

Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 84

Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital

▼M9

1.  

Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:

▼M17

a) 

datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:

i) 

værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:

1) 

hvis datterselskabet er opført på listen i denne forordnings artikel 81, stk. 1, litra a), men ikke er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital

2) 

hvis datterselskabet er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital

ii) 

værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i denne forordnings artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i denne forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital

▼C5

b) 

datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter.

▼M17

Uanset første afsnit, litra a), kan den kompetente myndighed tillade et institut at fratrække et af de beløb, der er omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), når instituttet over for den kompetente myndighed har godtgjort, at det yderligere minoritetsinteressebeløb er til rådighed til at absorbere tab på konsolideret niveau.

▼B

2.  
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den konsoliderede egentlige kernekapital.

▼M9

3.  
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller efter omstændighederne den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

▼B

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  

De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser

b) 

det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau

▼M17

c) 

det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 37)

▼B

d) 

mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) omhandlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.

►C1  Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 28. juni 2013 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, ◄ kan de kompetente myndigheder give dette blandede finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingelserne i første afsnit.

6.  
Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.

Artikel 85

Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital

▼M9

1.  

Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:

▼M17

a) 

datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:

i) 

værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde følgende:

1) 

hvis datterselskabet er opført på listen i nærværende forordnings artikel 81, stk. 1, litra a), men ikke er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i nærværende forordnings artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i nærværende forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

2) 

hvis datterselskabet er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

ii) 

værdien af den konsoliderede kernekapital, som det pågældende datterselskab tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i nærværende forordnings artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i nærværende forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

▼C5

b) 

datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter.

▼M17

Uanset første afsnit, litra a), kan den kompetente myndighed tillade et institut at fratrække et af de beløb, der er omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), når instituttet over for den kompetente myndighed har godtgjort, at den yderligere værdi af kernekapitalen er til rådighed til at absorbere tab på konsolideret niveau.

▼B

2.  
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i den konsoliderede kernekapital.

▼M9

3.  
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller, hvor det er relevant, den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

▼B

Artikel 86

Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette selskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.

Artikel 87

Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag

▼M9

1.  

Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel, som følger:

▼M17

a) 

datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:

i) 

værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde følgende:

1) 

hvis datterselskabet er opført på listen i nærværende forordnings artikel 81, stk. 1, litra a), men ikke er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i nærværende forordnings artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i nærværende forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kapitalgrundlag

2) 

hvis datterselskabet er et investeringsselskab eller et mellemliggende investeringsholdingselskab, summen af det i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kapitalgrundlag

ii) 

værdien af det kapitalgrundlag, som det pågældende datterselskab tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i nærværende forordnings artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i nærværende forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller eventuelle krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kapitalgrundlag

▼C5

b) 

selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, men undtagen de beløb, der er omhandlet i artikel 62, litra c) og d).

▼M17

Uanset første afsnit, litra a), kan den kompetente myndighed tillade et institut at fratrække et af de beløb, der er omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), når instituttet over for den kompetente myndighed har godtgjort, at den yderligere værdi af kapitalgrundlaget er til rådighed til at absorbere tab på konsolideret niveau.

▼B

2.  
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.

Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i det konsoliderede kapitalgrundlag.

▼M9

3.  
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i denne forordnings artikel 7 eller efter omstændighederne den i artikel 6 i forordning (EU) 2019/2033 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.

▼B

Artikel 88

Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.

▼M8

Artikel 88a

Kvalificerende nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Passiver udstedt af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som tilhører samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, opfylder betingelserne for indregning i de konsoliderede nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, der er underlagt artikel 92a, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

De er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU.

b) 

De er købt af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.

c) 

De overstiger ikke det beløb, der beregnes ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr. ii):

i) 

summen af de passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, og størrelsen af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU

ii) 

det krævede beløb i henhold til artikel 45f, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

▼M17

Artikel 88b

Virksomheder i tredjelande

I dette afsnit omfatter betegnelserne »investeringsselskab« og »institut« virksomheder, der er etableret i tredjelande, og som, hvis de var etableret i Unionen, ville være omfattet af definitionerne af disse betegnelser i denne forordning.

▼B

AFSNIT III

KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR

Artikel 89

Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren

▼M17

1.  
En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3.
2.  
Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af stk. 3.

▼B

3.  

De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:

a) 

Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risikovægte den højeste værdi af følgende med 1 250  %:

i) 

den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede kapitalgrundlag

ii) 

den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af instituttets justerede kapitalgrundlag.

b) 

De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.

De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).

▼M17 —————

▼B

Artikel 90

Alternativer til risikovægten på 1 250  %

Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, med 1 250  %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k).

Artikel 91

Undtagelser

1.  

Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79.

b) 

Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage.

c) 

Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.

2.  
Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, medtages ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.

TREDJE DEL

KAPITALKRAV

AFSNIT I

GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING

KAPITEL 1

Krav til kapitalgrundlags størrelse

Afdeling 1

Kapitalgrundlagskrav for institutter

Artikel 92

Kapitalgrundlagskrav

1.  

Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:

a) 

en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %

b) 

en kernekapitalprocent på 6 %

c) 

en samlet kapitalprocent på 8 %.

▼M8

d) 

en gearingsgrad på 3 %.

1a.  
Ud over det krav, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), skal et G-SII opretholde en gearingsgradbuffer svarende til G-SII'ets samlede eksponeringsmål, jf. denne forordnings artikel 429, stk. 4, ganget med 50 % af den G-SII-buffersats, der finder anvendelse på G-SII'et i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU.

Et G-SII må kun opfylde gearingsgradbufferkravet med kernekapital. Kernekapital, som anvendes til at opfylde gearingsgradbufferkravet, må ikke anvendes til at opfylde de gearingsbaserede krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, medmindre det udtrykkelig er fastsat deri.

Hvis et G-SII ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, er det omfattet af kapitalbevaringskravet i overensstemmelse med artikel 141b i direktiv 2013/36/EU.

Hvis et G-SII ikke samtidig opfylder gearingsgradbufferkravet og det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, er det omfattet af det højeste af kapitalbevaringskravene i overensstemmelse med artikel 141 og 141b i nævnte direktiv.

▼B

2.  

Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:

a) 

Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.

b) 

Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.

c) 

Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.

▼M17

3.  

Institutterne beregner det samlede risikoeksponeringsbeløb på følgende måde:

TREA = max {U-TREA; x · S-TREA}

hvor:

TREA

= enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb

U-TREA

= enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med stk. 4

S-TREA

= enhedens standardiserede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med stk. 5

x

= 72,5  %.

Uanset dette stykkes første afsnit kan en medlemsstat beslutte, at det samlede risikoeksponeringsbeløb for institutter, som er en del af en koncern med et moderinstitut i samme medlemsstat, er det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med stk. 4, forudsat at det pågældende moderinstitut eller — i tilfælde af koncerner bestående af et centralt organ og permanent tilknyttede institutter — helheden bestående af det centrale organ og dets tilknyttede institutter beregner sit samlede risikoeksponeringsbeløb i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit på konsolideret niveau.

4.  

Det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnes som summen af dette stykkes litra a)-g), efter at der er taget hensyn til denne artikels stk. 6:

a) 

de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, herunder modpartskreditrisiko, og udvandingsrisiko beregnet efter afsnit II i nærværende del og artikel 379 for så vidt angår alle et instituts forretningsaktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringsbeløb fra instituttets handelsbeholdningsaktiviteter

b) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:

i) 

markedsrisiko opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del

ii) 

store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, i det omfang et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del

c) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med afsnit IV i nærværende del for alle forretningsaktiviteter uden for handelsbeholdningen, der er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko

d) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende afviklingsrisiko beregnet i overensstemmelse med artikel 378 og 380

e) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko beregnet i overensstemmelse med afsnit VI i nærværende del

f) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende operationel risiko beregnet i overensstemmelse med afsnit III i nærværende del

g) 

de risikovægtede eksponeringsbeløb for instituttets modpartskreditrisiko, der opstår som følge af handelsbeholdningsaktiviteterne vedrørende følgende typer transaktioner og aftaler beregnet i overensstemmelse med afsnit II i nærværende del:

i) 

de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater

ii) 

genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer

iii) 

margenlån baseret på værdipapirer eller råvarer

iv) 

terminsforretninger.

▼M17

5.  

Det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb beregnes som summen af stk. 4, litra a)-g), efter at der er taget hensyn til stk. 6 og følgende krav:

a) 

De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, herunder modpartskreditrisiko, og udvandingsrisiko omhandlet i stk. 4, litra a), og for modpartskreditrisiko, der opstår som følge af instituttets handelsbeholdningsaktiviteter som omhandlet i nævnte stykkes litra g) beregnes uden anvendelse af følgende metoder:

i) 

metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting, jf. artikel 221

ii) 

den interne ratingbaserede metode, jf. afsnit II, kapitel 3

iii) 

den interne ratingbaserede metode i forbindelse med securitisering, jf. artikel 258, 259 og 260, og den interne vurderingsmetode, jf. artikel 265

iv) 

metoden med interne modeller i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6.

b) 

Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for de handelsbeholdningsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. i), beregnes uden anvendelse af:

i) 

den alternative metode med interne modeller, jf. afsnit IV, kapitel 1b, eller

ii) 

enhver model, der er anført i dette stykkes litra a), hvor det er relevant.

c) 

Kapitalgrundlagskravene til alle et instituts forretningsaktiviteter uden for handelsbeholdningen, der er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko omhandlet i denne artikels stk. 4, litra c), beregnes uden anvendelse af den alternative metode med interne modeller, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1b.

6.  

Følgende bestemmelser finder anvendelse på beregningerne af det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv, der er omhandlet i stk. 4, og af det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb, der er omhandlet i stk. 5:

a) 

De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 4, litra d), e) og f), omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.

b) 

Institutter skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 4, litra b)-f), med 12,5 .

▼M8

Artikel 92a

Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII'er

▼C7

1.  

Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

▼M17

a) 

en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3

▼M8

b) 

en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.

2.  

Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a) 

inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, som instituttet tilhører, er blevet udpeget som et G-SII

b) 

inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU

c) 

inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en anden foranstaltning iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalposter med henblik på at rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.

▼M15 —————

▼M8

Artikel 92b

Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII'er

1.  
Institutter, som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, og som ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.
2.  
Med henblik på at opfylde stk. 1 tages hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun i betragtning, hvis disse instrumenter ejes af tredjelands-G-SII'ets øverste moderselskab og er udstedt direkte eller indirekte gennem andre enheder inden for samme koncern, forudsat at alle sådanne enheder er etableret i samme tredjeland som det øverste moderselskab eller i en medlemsstat.
3.  

Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk. 1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:

a) 

i tilfælde af almindelig insolvensbehandling som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er krav som følge af passivet efterstillet fordringer hidrørende fra passiver, der ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, og som ikke betragtes som kapitalgrundlag

b) 

det er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 59-62 i direktiv 2014/59/EU.

▼B

Artikel 93

Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)

1.  
Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt tilladelse.
2.  
Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi ikke når op på den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlagets værdi for disse institutter ikke falde til under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den 22. december 1989.

▼M9 —————

▼M9

4.  
Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag være af samme størrelse som den krævede startkapital.
5.  
Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 nævnte kategori, må værdien af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusionerede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6.  
Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1 opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2, 4 og 5 ikke anvendelse.

▼M8

Artikel 94

Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter

1.  

►M17  Uanset artikel 92, stk. 4, litra b), og stk. 5, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden: ◄

a) 

5 % af instituttets samlede aktiver

b) 

50 mio. EUR.

2.  

Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:

▼M17

a) 

for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier omhandlet i nævnte bilag, punkt 3, og kreditderivater kan institutterne fritage disse positioner for kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 4, litra b), og stk. 5, litra b)

b) 

for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a) i nærværende stykke, kan institutterne erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 4, litra b), og stk. 5, litra b), med det krav, der beregnes i henhold til artikel 92, stk. 4, litra a), og stk. 5, litra a).

▼M8

3.  

Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:

a) 

alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, medtages i beregningen med undtagelse af:

i) 

positioner vedrørende valuta og råvarer

ii) 

positioner i kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen eller eksponeringer mod modpartsrisici, og de kreditderivattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3

b) 

alle positioner, der medtages i beregningen i henhold til litra a), ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato; hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi

▼M17

c) 

den samlede lange positions absolutte værdi og den samlede korte positions absolutte værdi adderes.

▼M17

Med henblik på første afsnit er en lang position en position, hvor markedsværdien af positionen stiger, når værdien af dens vigtigste risikofaktor stiger, og en kort position er en position, hvor positionens markedsværdi falder, når værdien af dens vigtigste risikofaktor stiger.

Med henblik på første afsnit er værdien af den aggregerede lange (korte) position lig med summen af værdierne af de individuelle lange (korte) positioner, der indgår i beregningen i overensstemmelse med litra a).

▼M8

4.  
Når begge betingelser i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, finder artikel 102, stk. 3 og 4, artikel 103 og 104b, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv 2013/36/EU.
5.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2.
6.  
Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom.
7.  

Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:

a) 

Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder.

b) 

Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.

8.  
Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.
9.  
Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position i handelsbeholdningen alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering.

▼M17

10.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoden til at identificere en positions vigtigste risikofaktor og til at afgøre, om en transaktion repræsenterer en lang eller en kort position som omhandlet i denne artikels stk. 3, og artikel 273a, stk. 3, samt artikel 325a, stk. 2.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til den metode, der er udviklet for de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 279a, stk. 3, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Afdeling 2

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices

Artikel 95

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices

1.  
Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investeringsselskaber, som ikke har tilladelse til at levere de i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investeringsservices og -aktiviteter, den i stk. 2 fastsatte beregning af den samlede risikoeksponering.
2.  

De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:

▼M17

a) 

summen af posterne i artikel 92, stk. 4, litra a)-e) og litra g), efter anvendelse af artikel 92, stk. 6

▼B

b) 

12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.

De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1 og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.

De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.

▼C2

3.  
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 2, afdeling II, underafdeling 2.

▼B

Artikel 96

Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU

1.  

Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som opretholder en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:

a) 

investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere eller udfører kundeordrer

b) 

investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:

i) 

der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer

ii) 

der kun handler for egen regning

iii) 

der ikke har eksterne kunder

iv) 

som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en clearinginstitution, der garanterer dem.

2.  

For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af følgende:

▼M17

a) 

artikel 92, stk. 4, litra a)-e) og litra g), efter anvendelse af artikel 92, stk. 6

▼B

b) 

den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.

3.  
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.

Artikel 97

Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger

1.  
I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investeringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af de faste omkostninger for det foregående år.
2.  
Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den kompetente myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i stk. 1.
3.  
Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter, skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste omkostninger, medmindre den kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.
4.  

EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere følgende:

a) 

beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger

b) 

betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger

c) 

beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virksomhed i et år.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 98

Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau

1.  

Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som følger:

a) 

Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2.

b) 

Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, alt efter hvad der er relevant.

2.  

Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret niveau som følger:

a) 

Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2.

b) 

Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.

▼M8 —————

▼B

KAPITEL 3

Handelsbeholdning

Artikel 102

Krav vedrørende handelsbeholdningen

1.  
Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for omsætningsbegrænsninger eller kunne afdækkes.

▼M8

2.  
En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103, 104 og 104a.
3.  
Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til at forvaltning af deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 103.

▼M17

4.  
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra b), skal positioner i handelsbeholdningen tildeles handelsenheder.

▼M8

5.  
Positioner i handelsbeholdningen er omfattet af kravene til forsigtig værdiansættelse i artikel 105.
6.  
Institutterne behandler interne afdækninger i henhold til artikel 106.

▼M8

Artikel 103

Forvaltning af handelsbeholdningen

1.  

Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:

a) 

de aktiviteter, som instituttet betragter som handelsaktiviteter, og som indgår i handelsbeholdningen med henblik på kapitalgrundlagskravet

b) 

i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for køb og salg

c) 

for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:

i) 

afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen

ii) 

afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for køb og salg

iii) 

udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen

d) 

i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde

e) 

i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt

f) 

i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage aktiv risikostyring af positioner som led i sine handelsaktiviteter

g) 

i hvilket omfang instituttet kan omklassificere risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kravene for sådanne omklassificeringer som omhandlet i artikel 104a.

2.  

Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:

a) 

instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode

b) 

instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:

i) 

hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller, efter omstændighederne, udpegede dealere kan indgå

ii) 

fastsættelse af grænser for positionerne og overvågning af, om de er passende

iii) 

sikring af, at dealerne kan indgå og forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi

iv) 

sikring af, at positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyringsproces

v) 

sikring af, at positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og at der foretages en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet

vi) 

aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig

c) 

Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.

▼M17

Artikel 104

Indregning i handelsbeholdningen

1.  
Et institut skal have klart definerede politikker og procedurer for fastlæggelse af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af dets kapitalgrundlagskrav, i overensstemmelse med artikel 102 og nærværende artikel og under hensyntagen til dets risikostyringskapacitet og -praksis. Et institut dokumenterer i fuldt omfang, at det overholder disse politikker og procedurer, underkaster dem intern revision mindst én gang om året og stiller resultaterne af denne revision til rådighed for de kompetente myndigheder.

Et institut skal råde over en uafhængig risikokontrolfunktion, der løbende vurderer, hvorvidt dets instrumenter er korrekt henført til handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen.

2.  

Institutter henfører positioner i følgende instrumenter til handelsbeholdningen:

a) 

instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 325, stk. 6, 7 og 8, for indregning i den alternative korrelationshandelsportefølje (ACTP)

b) 

instrumenter, der ville resultere i en kort nettokredit- eller en kort nettoaktieposition uden for handelsbeholdningen, med undtagelse af instituttets egne passiver, medmindre sådanne positioner opfylder kriterierne i litra e)

c) 

instrumenter, der følger af tegningstilsagn for værdipapirer, når disse tegningstilsagn kun vedrører værdipapirer, som instituttet forventes at købe på afviklingsdatoen

d) 

instrumenter, der utvetydigt er klassificeret som havende et handelsformål i henhold til de regnskabsregler, der gælder for instituttet

e) 

instrumenter, der følger af market making-aktiviteter

f) 

positioner, der besiddes med handelshensigt i CIU'er, forudsat at disse CIU'er opfylder mindst én af betingelserne i stk. 8

g) 

noterede aktier

h) 

handelsrelaterede værdipapirfinansieringstransaktioner

i) 

optioner eller andre derivater, der er indbygget i instituttets egne passiver uden for handelsbeholdningen, som vedrører kredit- eller aktierisiko.

Med henblik på første afsnit, litra b), har et institut en kort nettoaktieposition, hvis et fald i aktiekursen giver instituttet en gevinst. Et institut har en kort nettokreditposition, hvis en stigning i kreditspændet eller en forringelse af kreditværdigheden af udstederen eller gruppen af udstedere giver instituttet en gevinst. Institutterne overvåger kontinuerligt, hvorvidt instrumenter resulterer i en kort nettokredit- eller en kort nettoaktieposition uden for handelsbeholdningen.

Med henblik på første afsnit, litra i), adskiller et institut den indbyggede option eller det andet derivat fra sit eget passiv uden for handelsbeholdningen, som vedrører kreditrisiko eller aktierisiko. Det henfører den indbyggede option eller det andet derivat til handelsbeholdningen og lader sit eget passiv forblive uden for handelsbeholdningen. Hvis det som følge af instrumentets karakter ikke er muligt at opdele det, henfører et institut hele instrumentet til handelsbeholdningen. I så fald skal det behørigt dokumentere begrundelsen for anvendelsen af denne behandling.

3.  

Institutter henfører ikke positioner i følgende instrumenter til handelsbeholdningen:

a) 

instrumenter udpeget til securitiseringswarehousing

b) 

instrumenter relateret til besiddelser af fast ejendom

c) 

unoterede aktier

d) 

instrumenter relateret til detail- og SMV-kredit

e) 

positioner i andre CIU'er end dem, der er omhandlet i stk. 2, litra f)

f) 

derivatkontrakter og CIU'er med ét eller flere af de underliggende instrumenter, der er omhandlet i dette stykkes litra a)-d)

g) 

instrumenter, der besiddes med henblik på at afdække en bestemt risiko i forbindelse med én eller flere positioner i et instrument omhandlet i dette stykkes litra a)-f), h) og i)

h) 

instituttets egne passiver, medmindre sådanne instrumenter opfylder kriterierne i stk. 2, litra e), eller kriterierne i stk. 2, tredje afsnit

i) 

instrumenter i hedgefonde.

4.  
Uanset stk. 2 kan et institut lade en position i et instrument omhandlet i litra d)-i) i nævnte stykke indgå uden for handelsbeholdningen med forbehold af sin kompetente myndigheds godkendelse. Den kompetente myndighed giver sin godkendelse, hvis instituttet over for sin kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at positionen ikke besiddes med handelshensigt og ikke afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt.
5.  
Uanset stk. 3 kan et institut lade en position i et instrument omhandlet i nævnte stykkes litra i) indgå i handelsbeholdningen med forbehold af sin kompetente myndigheds godkendelse. Den kompetente myndighed giver sin godkendelse, hvis instituttet over for sin kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at positionen besiddes med handelshensigt eller afdækker positioner, der besiddes med handelshensigt, og at instituttet opfylder mindst én af betingelserne i stk. 8 for den pågældende position.
6.  
Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c), indgå i handelsbeholdningen, kan instituttets kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for, at dette er berettiget. Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan instituttets kompetente myndighed kræve, at det flytter positionen uden for handelsbeholdningen.
7.  
Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der er omhandlet i stk. 3, indgå uden for handelsbeholdningen, kan instituttets kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for, at dette er berettiget. Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan instituttets kompetente myndighed kræve, at det flytter positionen til handelsbeholdningen.
8.  

Et institut skal lade en position i en CIU, som ikke er en af de i stk. 3, litra f), omhandlede positioner, og som besiddes med handelshensigt, indgå i handelsbeholdningen, hvis instituttet opfylder en af følgende betingelser:

a) 

Instituttet kan indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer.

b) 

Instituttet kan ikke indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte underliggende eksponeringer, men instituttet har kendskab til indholdet af CIU'ens mandat og kan indhente daglige kursnoteringer for CIU'en.

9.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere den proces, som institutter skal anvende til at beregne og overvåge korte nettokredit- eller korte nettoaktiepositioner uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 2, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 104a

Omklassificering af en position

1.  
Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af de særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året.

▼M17

EBA overvåger omfanget af tilsynspraksis og udsteder senest den 10. juli 2027 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for, hvad særlige omstændigheder indebærer med henblik på nærværende stykkes første afsnit samt nærværende artikels stk. 5. Indtil EBA udsteder disse retningslinjer, underretter de kompetente myndigheder EBA om og begrunder deres afgørelser om, hvorvidt et institut tillades at omklassificere en position, jf. nærværende artikels stk. 2.

▼M8

2.  
De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de politikker, som instituttet har fastlagt i henhold til nærværende artikels stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.

Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af ledelsen.

3.  

Hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til omklassificering af en position i overensstemmelse med stk. 2, skal det institut, som har modtaget denne tilladelse:

a) 

straks offentliggøre:

i) 

oplysning om, at dets position er blevet omklassificeret, og

ii) 

hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion i instituttets kapitalgrundlagskrav, størrelsen af denne reduktion og

b) 

hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion af instituttets kapitalgrundlagskrav, undlade at indregne denne virkning indtil positionen udløber, medmindre instituttets kompetente myndighed tillader instituttet at indregne denne virkning på et tidligere tidspunkt.

4.  
Instituttet beregner nettoændringen i værdien af dets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassificering af positionen som forskellen mellem kapitalgrundlagskravene umiddelbart efter omklassificeringen og kapitalgrundlagskravene umiddelbart før omklassificeringen, hver især beregnet i overensstemmelse med artikel 92. Ved beregningen tages der ikke hensyn til virkningerne af andre faktorer end omklassificeringen.

▼M17

5.  
Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig, undtagen under de særlige omstændigheder, der er omhandlet i stk. 1.

▼M17

6.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut omklassificere en position uden for handelsbeholdningen til en position i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, stk. 2, litra d), uden at anmode om tilladelse fra sin kompetente myndighed. I så fald finder kravene i nærværende artikels stk. 3 og 4 fortsat anvendelse på instituttet. Instituttet underretter øjeblikkelig sin kompetente myndighed, hvis en sådan omklassificering har fundet sted.

▼M8

Artikel 104b

Krav til handelsenheder

▼M17

1.  
Med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), etablerer institutterne handelsenheder og henregner hver af deres positioner i handelsbeholdningen og deres positioner uden for handelsbeholdningen omhandlet i denne artikels stk. 5 og 6 til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbeholdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis disse positioner overholder den fastlagte forretningsstrategi for denne handelsenhed og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2.

▼M8

2.  

Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:

a) 

hver handelsenhed skal have en veldefineret og særegen forretningsstrategi og en risikostyringsstruktur, der passer til dens forretningsstrategi

b) 

hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en handelsenhed skal forvaltes af udpegede dealere inden for instituttet; hver dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden, og hver dealer tilknyttes kun én handelsenhed

c) 

positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse med handelsenhedens forretningsstrategi

d) 

rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på handelsenhedsniveau udarbejdes mindst en gang om ugen og forelægges regelmæssigt ledelsen

e) 

hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en veldefineret aflønningspolitik på grundlag af sunde kriterier for resultatmåling

f) 

der udarbejdes for hver handelsenhed en gang om måneden en rapport om positioner, der udløber, om overskridelser af handelsbegrænsninger fra dag til dag, overskridelser af handelsbegrænsninger inden for samme dag og de foranstaltninger, som instituttet har truffet for at afhjælpe disse overskridelser, samt vurderinger af markedslikviditeten, som gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder.

3.  
Uanset stk. 2, litra b), kan et institut tilknytte en dealer til mere end én handelsenhed, forudsat at instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at tilknytningen har fundet sted på grund af forretnings- eller ressourcemæssige hensyn, og at tilknytningen bevarer de øvrige kvalitative krav, der er fastsat i denne artikel, og som gælder for dealere og handelsenheder.
4.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik på overholdelse af denne artikel.

▼M17

5.  
For at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko henregner institutterne hver af deres positioner uden for handelsbeholdningen, som er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko, til handelsenheder, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, og som styrer risici, der svarer til risiciene ved disse positioner.
6.  
Uanset stk. 5 kan institutterne ved beregningen af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko etablere én eller flere handelsenheder, til hvilke de udelukkende henregner de positioner uden for handelsbeholdningen, der er genstand for valutakursrisiko eller råvarerisiko. Disse handelsenheder er ikke omfattet af kravene i stk. 1, 2 og 3.

Artikel 104c

Behandling af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter

1.  

Et institut, der bevidst har taget en risikoposition for at afdække i det mindste delvist sine kapitalprocenter som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), mod ugunstige bevægelser i valutakurserne, kan med sin kompetente myndigheds tilladelse udelukke denne risikoposition fra kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko, jf. artikel 325, stk. 1, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Maksimumsbeløbet for den risikoposition, der er udelukket fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, er begrænset til det risikopositionsbeløb, der neutraliserer enhver af kapitalprocenternes følsomhed over for de ugunstige bevægelser i valutakurserne.

b) 

Risikopositionen er udelukket fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i mindst seks måneder.

c) 

Instituttet har etableret en passende risikostyringsramme for afdækning af sine kapitalprocenter mod de ugunstige bevægelser i valutakurserne, herunder en klar afdækningsstrategi og forvaltningsstruktur.

d) 

Instituttet har forelagt den kompetente myndighed en begrundelse for at udelukke en risikoposition fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, de nærmere detaljer om denne risikoposition og det beløb, der skal udelukkes.

2.  
Enhver udelukkelse af risikopositioner fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med stk. 1 skal anvendes konsistent.
3.  
Den kompetente myndighed godkender instituttets eventuelle ændringer af den risikostyringsramme, der er omhandlet i stk. 1, litra c), og af de nærmere detaljer om de risikopositioner, der er omhandlet i stk. 1, litra d).
4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvilke risikopositioner et institut bevidst kan indgå for at afdække i det mindste delvist sine kapitalprocenter mod de ugunstige bevægelser i valutakurserne, jf. stk. 1

b) 

hvordan det maksimumsbeløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), fastsættes, og hvordan et institut skal udelukke dette beløb for hver af de metoder, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1

c) 

hvilke kriterier et instituts risikostyringsramme, jf. stk. 1, litra c), skal opfylde for at blive anset for hensigtsmæssig med henblik på denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 105

Krav til forsigtig værdiansættelse

▼M8

1.  
Alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi skal opfylde standarderne for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en passende grad af sikkerhed i forhold til den dynamiske karakter af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi, kravene om tilsynsmæssig soliditet og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi.

▼B

2.  

Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende elementer:

a) 

dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for værdiansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser, procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer

▼C2

b) 

rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og uafhængige af de disponerende enheder, og som i sidste ende fører til ledelsesorganet.

▼M8

3.  
Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen til dagsværdi. Ændringer i disse positioners værdi angives i instituttets resultatopgørelse.
4.  
Institutterne opgør deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør det relevante kapitalkrav for disse positioner.

▼B

5.  
Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et institut den mere forsigtige del af købs- og salgsbuddet, medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis institutterne gør brug af denne undtagelse, underretter de hver sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende positioner og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til middelkurs.

▼M8

6.  
Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskravene for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi.

▼B

7.  

Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:

a) 

Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af virksomhedens risiko/resultater.

b) 

Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og markedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt.

c) 

Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer.

d) 

Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklingsprocessen.

e) 

Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.

f) 

De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne.

g) 

Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøjagtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.

▼M8

Med henblik på første afsnit, litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af handelsenhederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.

▼B

8.  
Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi. Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages mindst én gang om måneden eller oftere, afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er uafhængig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
9.  
Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer.
10.  
Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente kreditspread, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed, forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt modelrisiko.
11.  

Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle værdiansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institutrelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer justeringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:

▼M8

a) 

den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risiciene inden for positionen ud over de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for positionen i henhold til artikel 325bd.

▼B

b) 

volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud

c) 

tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætningens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med markedsstress

d) 

markedskoncentrationer

e) 

positionernes aldersfordeling

f) 

i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi

g) 

virkningerne af andre modelrisici.

12.  
Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer fortsat er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i forbindelse med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre, som modellerne anvender.
13.  
For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og "nth to default"-kreditderivater, skal institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringsparametre i værdiansættelsesmodellen.
14.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 106

Intern afdækning

1.  

En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:

a) 

Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene.

b) 

Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer.

c) 

Den sker på markedsvilkår.

d) 

Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer.

▼C2

e) 

Den overvåges nøje i overensstemmelse med hensigtsmæssige procedurer.

▼M8

2.  
Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til den afdækkede position uden for handelsbeholdningen eller i handelsbeholdningen, hvor dette er relevant.

▼M17

3.  
Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, skal denne kreditderivatposition anses for at være en intern afdækning af kreditrisikoeksponeringen eller modpartsrisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb omhandlet i artikel 92, stk. 4, litra a), når instituttet indgår en anden kreditderivattransaktion med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og kreditderivatet indgået med den anerkendte eksterne udbyder af risikoafdækning skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved hjælp af metoden i artikel 325, stk. 1, litra b), skal begge positioner henføres til samme handelsenhed, som styrer tilsvarende risici.

4.  
Hvis et institut afdækker en aktierisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et aktiederivat, der indgår i handelsbeholdningen, skal denne aktiederivatposition anses for at være en intern afdækning af aktierisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb omhandlet i artikel 92, stk. 4, litra a), når instituttet indgår en anden aktiederivattransaktion med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til dette stykkes første afsnit og aktiederivatet indgået med den anerkendte eksterne udbyder af risikoafdækning skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved hjælp af metoden i artikel 325, stk. 1, litra b), skal begge positioner henføres til samme handelsenhed, som styrer tilsvarende risici.

▼M17

4a.  
Med henblik på stk. 3 og 4 kan den kredit- eller aktiederivattransaktion, der indgås af et institut, bestå af flere transaktioner med flere anerkendte eksterne udbydere af kreditrisikoafdækning, forudsat at den deraf følgende aggregerede transaktion opfylder betingelserne i disse stykker.

▼M17

5.  

Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med en renterisikoposition, der indgår i handelsbeholdningen, skal denne renterisikoposition anses for at være en intern afdækning med henblik på at vurdere den renterisiko, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen i henhold til artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter de metoder, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), b) og c), er positionen henregnet til en separat portefølje i forhold til de andre positioner i handelsbeholdningen, hvis forretningsstrategi udelukkende har til formål at styre og afbøde markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering.

b) 

Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), er positionen henregnet til en handelsenhed, hvis forretningsstrategi udelukkende har til formål at styre og afbøde markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering.

c) 

Instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder den renterisiko, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen, med henblik på kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU.

▼M17

5a.  
Med henblik på stk. 5, litra a), kan instituttet henregne andre renterisikopositioner indgået med eksterne udbydere eller med sin egen handelsbeholdning til denne portefølje, såfremt instituttet udligner hele markedsrisikoen forbundet med disse renterisikopositioner, der er indgået med dets egen handelsbeholdning, ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere.
5b.  

Følgende krav gælder for den handelsenhed, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, litra b):

a) 

Den pågældende handelsenhed kan indgå andre renterisikopositioner med tredjeparter eller med instituttets andre handelsenheder, såfremt disse positioner opfylder kravene for indregning i handelsbeholdningen, jf. artikel 104, og disse andre handelsenheder fuldt ud udligner markedsrisikoen forbundet med disse andre renterisikopositioner ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med tredjeparter.

b) 

Der henregnes ikke andre positioner i handelsbeholdningen til den pågældende handelsenhed end de i dette stykkes litra a) omhandlede.

c) 

Uanset artikel 104b er denne handelsenhed ikke omfattet af kravene i nævnte artikels stk. 1, 2 og 3.

▼M17

6.  
Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner, der er henført til den separate portefølje, som er omhandlet i stk. 5, litra a), eller til den handelsenhed, der er omhandlet i nævnte stykkes litra b), beregnes særskilt som tillæg til kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner i handelsbeholdningen.
7.  

Hvis et institut afdækker en kreditværdijusteringsrisikoeksponering ved hjælp af et derivatinstrument, der er indgået med dets handelsbeholdning, anerkendes positionen i dette derivatinstrument som intern afdækning af kreditværdijusteringsrisikoeksponeringen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko efter metoderne i artikel 383 eller 384, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Derivatpositionen anerkendes som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386.

b) 

Hvis derivatpositionen er omfattet af et af kravene i artikel 325c, stk. 2, litra b) eller c), eller i artikel 325e, stk. 1, litra c), udligner instituttet hele markedsrisikoen forbundet med denne derivatposition ved at indgå modsatrettede positioner med tredjeparter.

Den modsatrettede position i handelsbeholdningen for den interne afdækning, der er anerkendt i overensstemmelse med første afsnit, medtages i instituttets handelsbeholdning med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

▼B

AFSNIT II

KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO

KAPITEL 1

Generelle principper

Artikel 107

Metoder til opgørelse af kreditrisiko

▼M17

1.  
Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode, der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g).
2.  

For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anvender institutter behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g). For så vidt angår alle andre eksponeringstyper mod en central modpart behandler institutter sådanne eksponeringer som følger:

a) 

som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre eksponeringstyper mod en kvalificerende CCP

b) 

som eksponeringer mod et selskab for så vidt angår andre eksponeringstyper mod en ikkekvalificerende CCP.

3.  
Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod investeringsselskaber i tredjelande, kreditinstitutter i tredjelande og børser i tredjelande samt eksponeringer mod finansieringsinstitutter i tredjelande, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af tredjelandsmyndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

▼B

4.  
Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.

▼M17

Artikel 108

Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker efter standardmetoden og IRB-metoden for kreditrisiko og udvandingsrisiko

1.  
Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3, men ikke benytter sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 4 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning.
2.  
Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved at benytte sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 3 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning.
3.  
Hvis et institut anvender IRB-metoden ved at benytte sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den oprindelige eksponering og sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan det tage hensyn til virkningen af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 3 ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og g), og, hvis det er relevant, de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), omhandlede beregning. I alle andre tilfælde kan instituttet med henblik herpå tage hensyn til virkningen af ufinansieret kreditrisikoafdækning ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 4.
4.  

Med forbehold af betingelserne i stk. 5 kan institutter betragte lån til fysiske personer som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet som garanterede eksponeringer med henblik på afsnit II, kapitel 2, 3 og 4, alt efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser for disse lån er opfyldt i en medlemsstat:

a) 

Størstedelen af lånene til fysiske personer til køb af beboelsesejendomme i den pågældende medlemsstat ydes ikke som realkreditlån i retlig form.

b) 

Størstedelen af lånene til fysiske personer til køb af beboelsesejendomme i den pågældende medlemsstat er garanteret af en udbyder af kreditrisikoafdækning med en kreditvurdering fra et udpeget ECAI svarende til kreditkvalitetstrin 1 eller 2, som skal tilbagebetale instituttet fuldt ud, hvis den oprindelige låntager misligholder sine forpligtelser.

c) 

Instituttet har juridisk ret til at optage pant i beboelsesejendommen, i tilfælde af at den i litra b) omhandlede udbyder af kreditrisikoafdækning ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den stillede garanti eller bliver ude af stand til at opfylde dem.

De kompetente myndigheder underretter EBA, hvis betingelserne fastsat i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), er opfyldt på deres jurisdiktioners nationale områder, og oplyser navnene på de anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning med henblik på denne behandling, som opfylder betingelserne i dette stykke og stk. 5.

EBA offentliggør en liste over alle sådanne anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning på sit websted og ajourfører listen hvert år.

5.  

Med henblik på stk. 4 kan de lån, der er omhandlet i nævnte stykke, behandles som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet som garanterede eksponeringer, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

For en eksponering, der behandles efter standardmetoden, opfylder eksponeringen alle krav til at blive henført til eksponeringsklassen »eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom« efter standardmetoden i henhold til artikel 124 og 125 med den undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke har pant i beboelsesejendommen.

b) 

For en eksponering, der behandles efter IRB-metoden, opfylder eksponeringen alle krav til at blive henført til IRB-eksponeringsklassen »detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom« omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. ii), med den undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke har pant i beboelsesejendommen.

c) 

Der er ikke stiftet pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, er låntager ved kontrakt forpligtet til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det institut, der oprindeligt ydede lånet.

d) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning er en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201 og har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI svarende til kreditkvalitetstrin 1 eller 2.

e) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning er et institut eller en enhed i den finansielle sektor, der er underlagt kapitalgrundlagskrav, som er sammenlignelige med dem, der gælder for institutter eller forsikringsselskaber.

f) 

Udbyderen af kreditrisikoafdækning har oprettet en fuldt finansieret gensidig garantifond eller tilsvarende beskyttelse for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering regelmæssigt gennemgås af den kompetente myndighed og underkastes en regelmæssig stresstest mindst hvert andet år.

g) 

Instituttet er kontraktligt og retligt bemyndiget til at optage pant i beboelsesejendommen, i tilfælde af at udbyderen af kreditrisikoafdækning ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den stillede garanti eller bliver ude af stand til at opfylde dem.

6.  
De institutter, der gør brug af muligheden i stk. 4 for en given anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning i henhold til den i nævnte stykke omhandlede mekanisme, skal gøre dette for alle deres eksponeringer mod fysiske personer, som garanteres af den pågældende udbyder af kreditrisikoafdækning i henhold til denne mekanisme.

▼M5

Artikel 109

Behandling af securitiseringspositioner

Institutter beregner det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position, som de besidder i en securitisering, i overensstemmelse med kapitel 5.

▼B

Artikel 110

Behandling af kreditrisikojusteringer

1.  
Institutter, som benytter standardmetoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 62, litra c).
2.  
Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 159, artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).

Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer ikke midler til dækning af generelle bankrisici.

3.  

Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres eksponeringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:

a) 

Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.

b) 

Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.

c) 

Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.

4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:

a) 

eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111

b) 

eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168

c) 

behandling af forventede tab, jf. artikel 159

d) 

eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel 246 og 266

e) 

konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 110a

Overvågning af kontraktlige ordninger, der ikke er tilsagn

Institutter overvåger kontraktlige ordninger, der opfylder alle betingelserne i artikel 5, nr. 10), litra a)-e), og dokumenterer til deres kompetente myndigheders tilfredshed, at de opfylder alle disse betingelser.

▼B

KAPITEL 2

Standardmetoden

Afdeling 1

Generelle principper

▼M17

Artikel 111

Eksponeringsværdi

1.  
En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen, beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten.
2.  

Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post opført i bilag I er følgende procentdel af postens nominelle værdi efter fradrag af specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110 og beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):

a) 

100 % for poster i undergruppe 1

b) 

50 % for poster i undergruppe 2

c) 

40 % for poster i undergruppe 3

d) 

20 % for poster i undergruppe 4

e) 

10 % for poster i undergruppe 5.

3.  

Eksponeringsværdien af et tilsagn vedrørende en ikkebalanceført post som omhandlet i denne artikels stk. 2 er den laveste af følgende procentdele af tilsagnets nominelle værdi efter fradrag af specifikke kreditrisikojusteringer og beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):

a) 

den procentdel, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og som finder anvendelse på den post, som tilsagnet vedrører

b) 

den procentdel, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og som finder anvendelse på tilsagnstypen.

4.  
Kontraktlige ordninger, som tilbydes af et institut, men som endnu ikke er accepteret af kunden, og som bliver tilsagn, hvis de accepteres af kunden, behandles som tilsagn, og den procentdel, der finder anvendelse, er den, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2.

For kontraktlige ordninger, som opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 5, nr. 10), litra a)-e), er den procentdel, der finder anvendelse, 0 %.

5.  
Anvender et institut den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en værdipapirfinansieringstransaktion, med den passende volatilitetsjustering for sådanne værdipapirer eller råvarer i overensstemmelse med artikel 223 og 224.
6.  
Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse med kapitel 6, idet der tages højde for virkningerne af kontrakter om nyordning og andre nettingaftaler som anført i nævnte kapitel. Eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner og terminsforretninger kan fastsættes i overensstemmelse med kapitel 4 eller 6.
7.  
Er en eksponering dækket af en finansieret kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
8.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvilke kriterier institutter skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster, med undtagelse af poster, der allerede er opført i bilag I, til undergruppe 1-5 omhandlet i bilag I

b) 

hvilke faktorer der kan begrænse institutters mulighed for at opsige de i bilag I omhandlede tilsagn, der kan opsiges uden betingelser

c) 

proceduren for underretning af EBA om institutters klassificering af andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risici som dem, der er omhandlet i bilag I.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 112

Eksponeringsklasser

Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:

a) 

eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

b) 

eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

c) 

eksponeringer mod offentlige enheder

d) 

eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

e) 

eksponeringer mod internationale organisationer

f) 

eksponeringer mod institutter

g) 

eksponeringer mod selskaber

h) 

detaileksponeringer

▼M17

i) 

eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom og ADC-eksponeringer

▼B

j) 

eksponeringer ved misligholdelse

▼M17

k) 

eksponeringer mod efterstillet gæld

▼B

l) 

eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

m) 

poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

n) 

eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering

o) 

eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

p) 

aktieeksponeringer

q) 

andre poster.

Artikel 113

Beregning af risikovægtede eksponeringer

▼M17

1.  
Ved beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb anvendes risikovægtene på alle eksponeringer, medmindre de pågældende eksponeringer fratrækkes kapitalgrundlaget eller er omfattet af den behandling, der er fastsat i artikel 72e, stk. 5, første afsnit, i overensstemmelse med denne forordnings afdeling 2. Anvendelsen af risikovægte baseres på den eksponeringsklasse, som eksponeringen tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer i overensstemmelse med afdeling 3. Med undtagelse af eksponeringer, som henføres til de eksponeringsklasser, der er fastsat i denne forordnings artikel 112, litra a), b), c) og e), anvender et institut, hvis vurderingen i henhold til artikel 79, litra b), i direktiv 2013/36/EU afspejler højere risikokarakteristika end dem, der følger af det kreditkvalitetstrin, som eksponeringen ville blive tildelt på grundlag af det udpegede ECAI's eller eksportkreditinstituttets gældende kreditvurdering, en risikovægt, der er mindst ét kreditkvalitetstrin højere end den risikovægt, der følger af det udpegede ECAI's eller eksportkreditinstituttets kreditvurdering.

▼B

2.  
Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den risikovægt, der angives eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.

▼M17

3.  
Er en eksponering genstand for en kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien eller den gældende risikovægt for denne eksponering, alt efter hvad der er relevant, ændres i overensstemmelse med nærværende kapitel og kapitel 4.

▼B

4.  
De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.

▼M17

5.  
Eksponeringsværdien af en post, for hvilken der ikke er fastsat nogen risikovægt i henhold til dette kapitel, tildeles en risikovægt på 100 %.

▼B

6.  

►M17  Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse beslutte ikke at anvende kravene i denne artikels stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, der er knyttet til instituttet ved en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU. De kompetente myndigheder har beføjelse til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt: ◄

▼M17

a) 

Modparten er et institut eller et finansieringsinstitut, der er underlagt passende tilsynskrav.

▼B

b) 

Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet.

c) 

Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet.

d) 

Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.

e) 

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet.

Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.

7.  

Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.

b) 

Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine forpligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den.

c) 

Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.

d) 

Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere.

e) 

Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed.

f) 

Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen.

g) 

Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal forhindres.

h) 

Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende ensartet forretningsprofil.

i) 

De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d) omhandlede systemer er tilstrækkelige.

Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.

Afdeling 2

Risikovægte

Artikel 114

Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

1.  
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker risikovægtes med 100 %, medmindre behandlingen i stk. 2-7 finder anvendelse.
2.  

Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

0  %

20  %

50  %

100  %

100  %

150  %

3.  
Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.
4.  
Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikovægt på 0 %.

▼C2

▼M11 —————

▼B

7.  
Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk. 1 og 2, for eksponeringer mod deres centralregering og centralbank, som er denomineret og finansieret i national valuta, kan institutter risikovægte sådanne eksponeringer på samme måde.

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.

Artikel 115

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

▼M17

-1.  

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

50 %

50 %

100 %

100 %

150 %

▼M17

1.  

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de regionale eller lokale myndigheder er etableret, tildeles i henhold til tabel 2.



Tabel 2

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

50 %

100 %

100 %

100 %

150 %

Eksponeringer omhandlet i første afsnit tildeles en risikovægt på 100 %, hvis centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de regionale eller lokale myndigheder er etableret, ikke er kreditvurderet.

▼B

2.  
►M17  Uanset stk. - 1 og 1 behandles eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder som eksponeringer mod centralregeringen i den jurisdiktion, hvor de er etableret, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de regionale eller lokale myndigheder har specifik beføjelse til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle ordninger, hvis virkning er at mindske risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser. ◄

EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen, som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.

▼M17

3.  
Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved retsakter tildelt ret, som eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse.

▼B

4.  
►M17  Uanset stk. - 1 og 1 kan institutter, når de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, som mindst svarer til dem, der anvendes i Unionen, behandler eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder som eksponeringer mod deres centralregering, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi de regionale eller lokale myndigheder har specifik beføjelse til at opkræve skatter, og fordi der findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker misligholdelsesrisikoen, risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde. ◄

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.

▼M17

5.  
Uanset stk. - 1 og 1 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk. 2, 3 og 4 og er denomineret og finansieret i den regionale eller lokale myndigheds valuta, en risikovægt på 20 %.

▼B

Artikel 116

Eksponeringer mod offentlige enheder

1.  

Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:



Tabel 2

Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen tildeles

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20  %

50  %

100  %

100  %

100  %

150  %

Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.

▼M17

2.  
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 115, stk. - 1.

▼B

3.  
Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %.
4.  
Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land, hvor de er etableret, hvis der ifølge de kompetente myndigheder i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed har stillet en passende sikkerhed.

▼M17

EBA fører en offentligt tilgængelig database over alle offentlige enheder i Unionen som omhandlet i første afsnit.

▼B

5.  
Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimumsvarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige enheder i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt på 100 %.

Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.

Artikel 117

Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

▼M17

1.  

Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på 50 %.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

30 %

50 %

100 %

100 %

150 %

▼B

Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellemamerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes som multilaterale udviklingsbanker.

2.  

Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:

a) 

Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling

b) 

Den Internationale Finansieringsinstitution

c) 

Den Interamerikanske Udviklingsbank

d) 

Den Asiatiske Udviklingsbank

e) 

Den Afrikanske Udviklingsbank

f) 

Europarådets Udviklingsbank

g) 

Den Nordiske Investeringsbank

h) 

Den Caraibiske Udviklingsbank

i) 

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

j) 

Den Europæiske Investeringsbank

k) 

Den Europæiske Investeringsfond

l) 

Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier

m) 

Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering

n) 

Den Islamiske Udviklingsbank.

▼M8

o) 

Den Internationale Udviklingssammenslutning

p) 

Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.

Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for i overensstemmelse med internationale standarder at ændre listen over multilaterale udviklingsbanker, jf. første afsnit.

▼B

3.  
Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en risikovægt på 20 %.

Artikel 118

Eksponeringer mod internationale organisationer

Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:

▼M8

a) 

Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

▼B

b) 

Den Internationale Valutafond

c) 

Den Internationale Betalingsbank

d) 

den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet

e) 

den europæiske stabilitetsmekanisme

f) 

et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til formål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.

Artikel 119

Eksponeringer mod institutter

1.  
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.

▼M17 —————

▼B

4.  

En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den pågældende medlemsstat, forudsat at:

a) 

reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver ( 31 ) eller i overensstemmelse med nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning

b) 

reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbagebetales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser.

▼M9

5.  

Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.

Med henblik på dette stykke betragtes de tilsynsmæssige krav, der er fastlagt i forordning (EU) 2019/2033 med hensyn til soliditet som svarende til dem, som gælder for institutter.

▼B

Artikel 120

Eksponeringer mod kreditvurderede institutter

▼M17

1.  

Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

30 %

50 %

100 %

100 %

150 %

2.  

Eksponeringer mod institutter med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og eksponeringer, der skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser, med en oprindelig løbetid på højst seks måneder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 2, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 2

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

20 %

20 %

50 %

50 %

150 %

▼B

3.  

Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som følger:

a) 

Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder.

b) 

Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anvendelse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2.

c) 

Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering.

▼M17

Artikel 121

Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet

1.  

Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, henføres til en af følgende klasser:

a) 

Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse A:

i) 

Instituttet har tilstrækkelig kapacitet til rettidigt at opfylde sine finansielle forpligtelser, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, i aktivernes eller eksponeringernes forventede levetid og uanset konjunkturcyklus og forretningsbetingelser.

ii) 

Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i denne forordnings artikel 92, stk. 1, under hensyntagen til denne forordnings artikel 458, stk. 2, litra d), nr. i) og vi), og artikel 459, litra a), alt efter hvad der er relevant, de specifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav, som er defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, eller eventuelle tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt disse krav offentliggøres og skal opfyldes med egentlig kernekapital, kernekapital eller kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant.

iii) 

Oplysninger om, hvorvidt de krav, der er omhandlet i dette litras nr. ii), opfyldes eller overstiges af instituttet, offentliggøres eller gøres på anden måde tilgængelige for det långivende institut.

iv) 

Den vurdering, der foretages af det långivende institut i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv 2013/36/EU, har ikke vist, at instituttet ikke opfylder betingelserne i dette litras nr. i) og ii).

b) 

Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, og mindst én af betingelserne i dette stykkes litra a) ikke er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse B:

i) 

Instituttet er udsat for en betydelig kreditrisiko, herunder tilbagebetalingskapacitet, der er afhængig af stabile eller gunstige økonomiske eller forretningsmæssige betingelser.

ii) 

Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i denne forordnings artikel 92, stk. 1, under hensyntagen til denne forordnings artikel 458, stk. 2, litra d), nr. i), og artikel 459, litra a), alt efter hvad der er relevant, de specifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, eller eventuelle tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt disse krav offentliggøres og skal opfyldes med egentlig kernekapital, kernekapital eller kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant.

iii) 

Oplysninger om, hvorvidt de krav, der er omhandlet i dette litras nr. ii), opfyldes eller overstiges af instituttet, offentliggøres eller gøres på anden måde tilgængelige for det långivende institut.

iv) 

Den vurdering, der foretages af det långivende institut i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv 2013/36/EU, har ikke vist, at instituttet ikke opfylder betingelserne i dette litras nr. i) og ii).

c) 

Hvis eksponeringer mod institutter ikke henføres til klasse A eller B, eller hvis en af følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse C:

i) 

Instituttet har væsentlige misligholdelsesrisici og begrænsede sikkerhedsmargener.

ii) 

Ugunstige forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske betingelser kan med stor sandsynlighed føre til eller har ført til, at instituttet ikke er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser.

iii) 

Den eksterne revisor har, hvis der i henhold til lovgivningen kræves reviderede regnskaber for instituttet, afgivet en negativ revisionserklæring eller har i de reviderede regnskaber eller de reviderede beretninger inden for de foregående 12 måneder udtrykt væsentlig tvivl om instituttets evne til at fortsætte som et institut i fortsat drift.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), nr. ii), omfatter tilsvarende og supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav ikke kapitalbuffere svarende til dem, der er defineret i artikel 128 i direktiv 2013/36/EU.

2.  
For eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5, vurderer institutter med henblik på at vurdere, om disse finansieringsinstitutter opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), om de pågældende finansieringsinstitutter opfylder eller overstiger eventuelle sammenlignelige tilsynsmæssige krav.
3.  

Eksponeringer henført til klasse A, B eller C i henhold til stk. 1 tildeles en risikovægt på følgende måde:

a) 

Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som opfylder en af følgende betingelser, tildeles en risikovægt for kortfristede eksponeringer i overensstemmelse med tabel 1:

i) 

Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst tre måneder.

ii) 

Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst seks måneder og skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser.

b) 

Eksponeringer henført til klasse A, som ikke er kortfristede, tildeles en risikovægt på 30 %, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Eksponeringen opfylder ikke nogen af betingelserne i litra a).

ii) 

Instituttets egentlige kernekapitalprocent er lig med eller højere end 14 %.

iii) 

Instituttets gearingsgrad er lig med eller højere end 5 %.

c) 

Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som ikke opfylder betingelserne i litra a) eller b), tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1.

Hvis en eksponering mod et institut ikke er denomineret i den nationale valuta i den jurisdiktion, hvor instituttet er stiftet, eller hvis instituttet har bogført gældsforpligtelsen i en filial i en anden jurisdiktion, og eksponeringen ikke er i den nationale valuta i den jurisdiktion, hvor filialen driver virksomhed, må den risikovægt, der i overensstemmelse med litra a), b) eller c) tildeles andre eksponeringer end eksponeringer med en løbetid på højst ét år, der stammer fra selvlikviderende handelsrelaterede eventualposter, som skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser, ikke være lavere end risikovægten for en eksponering mod centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret.



Tabel 1

Vurdering af kreditrisiko

Klasse A

Klasse B

Klasse C

Risikovægt for kortfristede eksponeringer

20 %

50 %

150 %

Risikovægt

40 %

75 %

150 %

▼B

Artikel 122

Eksponeringer mod selskaber

1.  

Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.

▼M17



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

50 %

75 %

100 %

150 %

150 %

2.  
Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 %.

▼M17

Artikel 122a

Eksponeringer mod specialiseret långivning

1.  

Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 112, litra g), identificerer institutter separat eksponeringer med samtlige følgende karakteristika som eksponeringer mod specialiseret långivning:

a) 

Eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en eksponering, der økonomisk set er sammenlignelig med en sådan eksponering.

b) 

Eksponeringen er ikke knyttet til finansiering af en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom og er omfattet af definitionerne af objektfinansierings-, projektfinansierings- eller råvarefinansieringseksponeringer i stk. 3.

c) 

De kontraktlige ordninger for forpligtelsen vedrørende eksponeringen giver instituttet en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer.

d) 

Den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen vedrørende eksponeringen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.

2.  

Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20 %

50 %

75 %

100 %

150 %

150 %

3.  

Eksponeringer mod specialiseret långivning, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt som følger:

a) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere erhvervelse af fysiske aktiver, herunder skibe, luftfartøjer, satellitter, motorvogne og flåder/bilparker, og den indkomst, der skal genereres af disse aktiver, har form af pengestrømme, som genereres af de specifikke fysiske aktiver, der er blevet finansieret og pantsat eller overført til långiveren (»objektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %.

b) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at sikre kortfristet finansiering af reserver, lagre eller tilgodehavender i forbindelse med børshandlede råvarer, herunder råolie, metaller eller afgrøder, og den indkomst, der genereres af disse reserver, lagre eller tilgodehavender, er provenuet fra salget af råvaren (»råvarefinansieringseksponeringer«), anvender institutterne en risikovægt på 100 %.

c) 

Hvis formålet med en eksponering mod specialiseret långivning er at finansiere et enkeltstående projekt, enten i form af opførelse af et nyt kapitalanlæg eller refinansiering af et eksisterende anlæg, med eller uden forbedringer, til udvikling eller erhvervelse af store, komplekse og dyre anlæg, herunder kraftværker, kemiske forarbejdningsanlæg, miner, transportinfrastruktur og miljø- og telekommunikationsinfrastruktur, hvor det långivende institut primært betragter de indtægter, der genereres af det finansierede projekt, som både kilde til tilbagebetaling og sikkerhed for lånet (»projektfinansieringseksponeringer«), anvender institutterne følgende risikovægte:

i) 

130 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, endnu ikke er i driftsfasen

ii) 

forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko, jf. artikel 501a, ikke finder anvendelse, 80 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen opfylder samtlige følgende kriterier:

1) 

Der er kontraktmæssige begrænsninger for låntagerens muligheder for at udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, herunder begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld uden de eksisterende långiveres tilladelse.

2) 

Låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med likvide midler, eller andre finansielle ordninger med en enhed til at dække kravene til nødfinansiering og arbejdskapital i levetiden for det finansierede projekt, forudsat at enheden er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og enheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at enheden vurderes internt af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6.

3) 

Det projekt, som eksponeringen vedrører, genererer pengestrømme, der er forudsigelige og dækker alle fremtidige afdrag på lån.

4) 

Hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, afhænger kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen af én hovedmodpart, og denne hovedmodpart er en af følgende:

— 
en centralbank, en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er tildelt en ECAI-rating af et anerkendt ECAI svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3 og centralbanken, centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at de er tildelt en intern kreditvurdering svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af instituttet, forudsat at de internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6
— 
en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til artikel 116 eller er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og den offentlige enhed ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne offentlige enhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at den offentlige enhed internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6
— 
en virksomhedsenhed, som er tildelt en ECAI-rating svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3 af et anerkendt ECAI, eller, hvis der er tale om institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med kapitel 3, og virksomhedsenheden ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, at denne virksomhedsenhed er tildelt en intern kreditvurdering af instituttet svarende til et kreditkvalitetstrin på mindst 3, forudsat at virksomhedsenheden internt vurderes af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3, afdeling 6.
5) 

De kontraktlige bestemmelser, der regulerer eksponeringen mod låntageren, sikrer en høj grad af beskyttelse af det långivende institut i tilfælde af låntagerens misligholdelse.

6) 

Hovedmodparten eller andre modparter, der på tilsvarende vis opfylder anerkendelseskriterierne for hovedmodparten, beskytter effektivt det långivende institut mod tab som følge af, at projektet bringes til ophør.

7) 

Alle aktiver og kontrakter, der er nødvendige for at drive projektet, er pantsat til det långivende institut i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende ret.

8) 

Det långivende institut kan overtage kontrollen med den låntagende enhed i tilfælde af misligholdelse

iii) 

100 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen ikke opfylder betingelserne i nr. ii).

d) 

Med henblik på litra c), nr. ii), nr. 3), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder én eller flere af følgende betingelser:

i) 

Indtægterne er baseret på tilgængelighed, hvorved forstås, at låntageren, når opførelsen er afsluttet, og såfremt kontraktbetingelserne er opfyldt, har ret til betalinger fra sine kontraktlige modparter, som dækker drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, omkostninger ved gældsafdragelse samt egenkapitalforrentning, mens låntageren driver projektet, og disse betalinger er ikke genstand for udsving i efterspørgslen, f.eks. trafikniveauer, og typisk kun justeres for manglende resultater eller manglende tilgængelighed af aktivet for offentligheden.

ii) 

Indtægterne er underlagt afkastregulering.

iii) 

Indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt.

e) 

Med henblik på litra c) forstås ved driftsfasen den fase, hvor den enhed, som specifikt blev oprettet til at finansiere projektet, eller som er sammenlignelig økonomisk set, opfylder begge følgende betingelser:

i) 

Enheden har en positiv nettopengestrøm, der er tilstrækkelig til at dække eventuelle resterende kontraktlige forpligtelser.

ii) 

Enheden har en faldende langfristet gæld.

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere, under hvilke betingelser kriterierne i stk. 3, litra c), nr. ii), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 123

Detaileksponeringer

1.  

Eksponeringer, der opfylder samtlige følgende kriterier, betragtes som detaileksponeringer:

a) 

Eksponeringen er mod én eller flere fysiske personer eller mod en SMV.

b) 

Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder skylder instituttet og dets moderselskaber og datterselskaber, herunder misligholdte eksponeringer, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, op til ejendomsværdien, overstiger ikke 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og instituttet tager rimelige skridt til at få bekræftet situationen.

c) 

Eksponeringen udgør en af et betydeligt antal eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til en sådan eksponering er væsentlig reduceret.

d) 

Det pågældende institut behandler eksponeringen i sin risikostyringsramme og styrer eksponeringen internt som en detaileksponering på en måde, som er konsistent over tid, og som svarer til instituttets behandling af andre detaileksponeringer.

Nutidsværdien af minimumsleasingydelser på detailmarkedet kan anerkendes til detaileksponeringsklassen.

▼B

Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.

▼M17

Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere forholdsmæssige diversificeringsmetoder, efter hvilke en eksponering skal betragtes som en af et betydeligt antal ensartede eksponeringer som anført i dette stykkes første afsnit, litra c).

▼M17

2.  

Følgende eksponeringer betragtes ikke som detaileksponeringer:

a) 

ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst

b) 

gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske substans svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a)

c) 

alle andre eksponeringer i form af værdipapirer.

3.  
Detaileksponeringer som omhandlet i stk. 1 tildeles en risikovægt på 75 % med undtagelse af eksponeringer mod transaktionsparter, som tildeles en risikovægt på 45 %.
4.  
Hvis ét eller flere af de i stk. 1 omhandlede kriterier ikke er opfyldt for en eksponering mod én eller flere fysiske personer, betragtes eksponeringen som en detaileksponering og tildeles en risikovægt på 100 %.
5.  

Uanset stk. 3 tildeles eksponeringer som følge af lån, der ydes af et institut til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende institut, en risikovægt på 35 %, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren ubetinget beføjelse til at foretage direkte betalinger til instituttet ved at trække de månedlige afdrag på lånet fra låntagers månedlige pension eller løn

b) 

låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af den månedlige nettopension eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en forsikringspolice til fordel for instituttet

c) 

de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder betingelserne i litra a) og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens månedlige nettopension eller nettoløn

d) 

lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år.

Artikel 123a

Eksponeringer med valutamismatch

1.  

For så vidt angår eksponeringer mod fysiske personer, der henføres til eksponeringsklassen omhandlet i artikel 112, litra h), eller eksponeringer mod fysiske personer, der betragtes som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom, og som er henført til eksponeringsklassen omhandlet i artikel 112, litra i), multipliceres den risikovægt, der tildeles i henhold til dette kapitel, med 1,5 , hvorved den resulterende risikovægt ikke må være højere end 150 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

eksponeringen er denomineret i en anden valuta end valutaen for låntagerens indtægtskilde

b) 

låntageren har ingen afdækning af sin betalingsrisiko som følge af valutamismatch, hverken gennem et finansielt instrument eller indkomst i udenlandsk valuta, der er den samme som eksponeringens valuta, eller det samlede beløb af sådanne afdækninger, som låntageren har til rådighed, dækker mindre end 90 % af hver rate for denne eksponering.

Hvis et institut ikke er i stand til at udskille disse eksponeringer med valutamismatch, finder risikovægtmultiplikatoren på 1,5 anvendelse på alle ikkeafdækkede eksponeringer, hvis eksponeringernes valuta er forskellig fra den nationale valuta i det land, hvor låntageren har hjemsted.

2.  
Med henblik på denne artikel forstås ved indtægtskilde enhver kilde, der genererer pengestrømme til låntageren, herunder fra pengeoverførsler, lejeindtægter eller løn, men med undtagelse af provenu fra salg af aktiver eller anvendelse af lignende regresforanstaltninger fra instituttets side.
3.  
Uanset stk. 1 finder risikovægtmultiplikatoren på 1,5 ikke anvendelse, når det valutapar, der er omhandlet i stk. 1, litra a), består af euroen og valutaen i en medlemsstat, der deltager i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ERM II).

▼M17

Artikel 124

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

1.  

En ikke-ADC-eksponering, der ikke opfylder alle betingelserne i stk. 3, eller enhver del af en ikke-ADC-eksponering, der overstiger det nominelle beløb af panterettigheden i ejendommen, behandles på følgende måde:

a) 

en ikke-IPRE-eksponering risikovægtes som en eksponering mod modparten, der ikke er sikret ved den pågældende faste ejendom

b) 

en IPRE-eksponering tildeles en risikovægt på 150 %.

2.  

En ikke-ADC-eksponering på op til det nominelle beløb af panterettigheden i ejendommen, hvor alle betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, behandles på følgende måde:

a) 

Hvis eksponeringen er sikret ved beboelsesejendom,

i) 

behandles en ikke-IPRE-eksponering i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1

ii) 

en IPRE-eksponering behandles i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, hvis den opfylder en af følgende betingelser:

1) 

den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, er låntagerens primære bopæl, enten hvis den faste ejendom som helhed udgør en enkelt boligenhed, eller hvis den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, er en boligenhed, som er en separat del af den faste ejendom

2) 

eksponeringen er mod en fysisk person og er sikret ved en indkomstgenerende boligenhed, enten hvor den faste ejendom som helhed udgør en enkelt boligenhed, eller hvor boligenheden er en separat del af den faste ejendom, og instituttets samlede eksponeringer mod denne fysiske person ikke er sikret ved mere end fire faste ejendomme, herunder dem, der ikke er beboelsesejendomme, eller som ikke opfylder nogen af kriterierne i dette led, eller separate boligenheder i faste ejendomme

3) 

eksponeringen er mod foreninger eller kooperativer af fysiske personer, der er reguleret i henhold til national ret, og som eksisterer med det ene formål at give deres medlemmer ret til at benytte en primær bolig i den ejendom, der sikrer lånet

4) 

eksponeringen er mod offentlige boligselskaber eller almennyttige foreninger, der er reguleret ved lov og eksisterer for at tjene sociale formål og for at tilbyde lejere boliger til langtidsleje

iii) 

en IPRE-eksponering, som ikke opfylder nogen af betingelserne i dette litras nr. ii), behandles i overensstemmelse med artikel 125, stk. 2.

b) 

Hvis eksponeringen er sikret ved erhvervsejendom, behandles den på følgende måde:

i) 

en ikke-IPRE-eksponering behandles i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1

ii) 

en IPRE-eksponering behandles i overensstemmelse med artikel 126, stk. 2.

3.  

For at være berettiget til behandlingen omhandlet i stk. 2 skal en eksponering sikret ved fast ejendom opfylde samtlige følgende betingelser:

a) 

Den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, opfylder en af følgende betingelser:

i) 

den faste ejendom er helt færdigopført

ii) 

den faste ejendom er skov eller landbrugsjord

iii) 

långivningen er til en fysisk person, og den faste ejendom er enten en beboelsesejendom under opførelse eller jord, hvorpå en beboelsesejendom planlægges opført, og hvor planen er retligt godkendt af alle relevante myndigheder, alt efter hvad der er relevant, og hvor en af følgende betingelser er opfyldt:

1) 

den faste ejendom har ikke mere end fire boligenheder og er låntagerens primære bopæl, og långivningen til den fysiske person finansierer ikke indirekte ADC-eksponeringer

2) 

en centralregering eller en regional eller lokal myndighed eller en offentlig enhed er involveret, mod hvilken eksponeringer behandles i overensstemmelse med henholdsvis artikel 115, stk. 2, eller artikel 116, stk. 4, og har retlige beføjelser til og mulighed for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, vil blive færdiggjort inden for en rimelig tidsfrist, og skal eller har på retlig bindende vis forpligtet sig til at sikre færdiggørelse, hvis opførelsen ellers ikke ville være afsluttet inden for en rimelig tidsfrist; alternativt er der indført en tilsvarende juridisk mekanisme for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist

b) 

Eksponeringen er sikret ved pant med første prioritet, som instituttet har i den faste ejendom, eller instituttet har panteretten med første prioritet og alle efterstående panterettigheder for så vidt angår den pågældende ejendom.

c) 

Ejendomsværdien er ikke i væsentlig grad afhængig af låntagerens kreditværdighed.

d) 

Alle de oplysninger, der kræves ved eksponeringens indgåelse og med henblik på overvågning, er behørigt dokumenteret, herunder oplysninger om låntagerens tilbagebetalingsevne og om værdiansættelsen af ejendommen.

e) 

Kravene i artikel 208 er opfyldt, og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er overholdt.

Med henblik på første afsnits litra c) kan institutterne udelukke situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne.

Med henblik på første afsnit, litra d), indfører institutterne kreditgivningspolitikker med hensyn til indgåelse af eksponeringer sikret ved fast ejendom, som omfatter en vurdering af låntagers tilbagebetalingsevne. Kreditgivningspolitikkerne skal omfatte de relevante kriterier for denne vurdering og deres respektive maksimumsniveauer.

4.  
Uanset stk. 3, litra b), gælder det, at i jurisdiktioner, hvor efterstillede panterettigheder giver indehaveren en fordring, der kan håndhæves juridisk og udgør en effektiv kreditrisikoreduktion, kan efterstillede panterettigheder, som indehaves af et andet institut end det, der er indehaver af de foranstillede panterettigheder, også anerkendes, herunder når instituttet ikke er indehaver af den foranstillede panterettighed eller ikke har en panterettighed, der i rangorden ligger mellem en mere foranstillet panterettighed og en mere efterstillet panterettighed, som begge indehaves af instituttet.

Med henblik på første afsnit sikrer reglerne for panterettigheder følgende:

a) 

hvert institut, der har en panterettighed i en ejendom, kan indlede et salg af ejendommen uafhængigt af andre enheder, der har en panterettighed i ejendommen

b) 

hvis salget af ejendommen ikke finder sted ved offentlig auktion, tager enheder, der har en foranstillet panterettighed, rimelige skridt til at opnå en rimelig markedsværdi eller den bedste pris, der kan opnås under de givne omstændigheder, når de udøver en beføjelse til salg på egen hånd.

5.  
Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer for uudnyttede faciliteter kan panterettigheder, der opfylder alle kravene for berettigelse i stk. 3 og, hvor det er relevant, stk. 4, anerkendes, hvis træk på faciliteten er betinget af forudgående eller samtidig registrering af en panterettighed i et omfang svarende til instituttets interesse i panterettigheden, når der trækkes på faciliteten, dvs. at instituttet ikke har nogen interesse i panterettigheden, i det omfang der ikke trækkes på faciliteten.
6.  

Med henblik på artikel 125, stk. 2, og artikel 126, stk. 2, beregnes eksponering i forhold til værdi (»ETV«) ved at dividere bruttoeksponeringsbeløbet med ejendomsværdien på følgende betingelser:

a) 

bruttoeksponeringsbeløbet beregnes som den regnskabsmæssige værdi af aktivposten i forbindelse med den eksponering, der er sikret ved fast ejendom, og eventuelle ikketrukne, men forpligtede beløb, som, når de er trukket, vil øge eksponeringsværdien af den eksponering, der er sikret ved fast ejendom; dette bruttoeksponeringsbeløb beregnes uden hensyntagen til:

i) 

specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110

ii) 

yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen

iii) 

beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), og

iv) 

andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten

b) 

bruttoeksponeringsbeløbet beregnes uden hensyntagen til enhver type af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra pantsatte indskudskonti i det långivende institut, som opfylder alle krav til balanceført netting i henhold til enten rammeaftaler om netting i henhold til artikel 196 og 206 eller andre balanceførte nettingaftaler i henhold til artikel 195 og 205, og som er blevet pantsat betingelsesløst og uigenkaldeligt alene med henblik på at opfylde den gældsforpligtelse, der er knyttet til den eksponering, som er sikret ved fast ejendom

c) 

for eksponeringer, der skal behandles i overensstemmelse med artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, hvor en anden part end instituttet er indehaver af en foranstillet panterettighed, og en efterstillet panterettighed, som indehaves af instituttet, anerkendes i henhold til nærværende artikels stk. 4, beregnes bruttoeksponeringsbeløbet som summen af bruttoeksponeringsbeløbet for panterettigheden, som indehaves af instituttet, og bruttoeksponeringsbeløbet for alle andre panterettigheder med samme rangorden som eller højere rangorden end panterettigheden, som indehaves af instituttet.

Med henblik på første afsnits litra a) gælder det, at hvis et institut har mere end én eksponering sikret ved den samme faste ejendom, og disse eksponeringer er sikret ved panterettigheder i denne faste ejendom, som følger efter hinanden med hensyn til prioritet, uden at tredjeparters panterettigheder har prioritet derimellem, behandles eksponeringerne som en enkelt kombineret eksponering, og bruttoeksponeringsbeløbene for de enkelte eksponeringer adderes med henblik på beregning af bruttoeksponeringsbeløbet for den enkelte kombinerede eksponering.

Hvis der med henblik på første afsnit, litra c), ikke er tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastslå de andre panterettigheders prioritet, skal instituttet behandle disse panterettigheder som sidestillede med den efterstillede panterettighed, der indehaves af instituttet. Instituttet fastsætter først risikovægten i overensstemmelse med artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2 (»basisrisikovægt«), alt efter hvad der er relevant. Det justerer derefter denne risikovægt med en multiplikator på 1,25 med henblik på beregning af de risikovægtede beløb for efterstillede panterettigheder. Hvis basisrisikovægten svarer til den laveste undergruppe af eksponering i forhold til værdi, anvendes multiplikatoren ikke. Den risikovægt, der fremkommer ved at multiplicere basisrisikovægten med 1,25 , begrænses til den risikovægt, der ville blive anvendt på eksponeringen, hvis kravene i stk. 3 ikke var opfyldt.

7.  
Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende fast ejendom, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, betragtes som eksponeringer sikret ved fast ejendom og behandles i overensstemmelse med behandlingen i artikel 125 eller 126, hvis de relevante betingelser fastsat i nærværende artikel er opfyldt, såfremt instituttets eksponering er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
8.  
Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 9. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 9.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle oplysninger, der måtte være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til denne forordnings artikel 458 og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

9.  

På grundlag af de data, der er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer, vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 8, regelmæssigt og mindst hvert år, om de risikovægte, der er fastsat i artikel 125 og 126 for eksponeringer sikret ved fast ejendom beliggende på myndighedens medlemsstats område, er passende ud fra:

a) 

tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom

b) 

fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med første afsnit, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 8, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125 eller 126, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko ved eksponeringer mod ét eller flere ejendomssegmenter, som er sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 8, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til nærværende stykke. Inden for én måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat, og de kan i denne udtalelse om nødvendigt angive, om de mener, at tilpasningerne af risikovægte og kriterier også anbefales til andre medlemsstater. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed.

Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 8, forhøje de risikovægte, der er fastsat i artikel 125, stk. 1, første afsnit, artikel 125, stk. 2, første afsnit, artikel 126, stk. 1, første afsnit, eller artikel 126, stk. 2, første afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i nærværende artikels stk. 3, for eksponeringer mod ét eller flere ejendomssegmenter, som er sikret ved pant i fast ejendom beliggende i én eller flere dele af denne myndigheds medlemsstats område. Denne myndighed må ikke forhøje disse risikovægte til mere end 150 %.

Med henblik på dette stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 8, også nedsætte de procentdele af ejendomsværdien, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1, eller artikel 126, stk. 1, eller de procentdele for eksponering i forhold til værdi, der definerer risikovægtundergruppen for eksponering i forhold til værdi i tabel 1 i artikel 125, stk. 2, eller i tabel 1 i artikel 126, stk. 2. Den relevante myndighed sikrer konsekvens på tværs af alle risikovægtundergrupper for eksponering i forhold til værdi, således at risikovægten for en lavere risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi altid er lavere end eller lig med risikovægten for en højere risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi.

10.  
Hvis den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 8, fastsætter højere risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 9, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.
11.  
EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 9.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

12.  

ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 8, vejledning om følgende:

a) 

faktorer, der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 9, andet afsnit

b) 

vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 8, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte.

13.  
Institutter, der er etableret i en medlemsstat, anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 9, på deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom og beliggende i én eller flere dele af denne anden medlemsstat.
14.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere en tilsvarende juridisk mekanisme, der er indført for at sikre, at den ejendom, der er under opførelse, færdiggøres inden for en rimelig tidsfrist, jf. stk. 3, litra a), nr. iii), nr. 2).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 125

Eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom

1.  
For eksponeringer sikret ved beboelsesejendom som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra a), nr. i) eller ii), tildeles eksponeringsdelen op til 55 % af ejendomsværdien en risikovægt på 20 %.

Hvis et institut har en efterstillet panterettighed, og der er panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af det pågældende institut, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 20 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien med beløbet på de panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet.

Hvis panterettigheder, som ikke indehaves af instituttet, er sidestillet med panterettigheden, der indehaves af instituttet, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 20 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien, med fradrag af eventuelle panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet, med produktet af:

a) 

55 % af ejendomsværdien med fradrag af panterettigheder med højere prioritet, i givet fald både sådanne, som indehaves af instituttet og af andre institutter, og

b) 

værdien af panterettigheder, der ikke indehaves af instituttet, og som er sidestillet med panterettigheden, der indehaves af instituttet, divideret med summen af alle sidestillede panterettigheder.

Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel af ejendomsværdien end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne den risikovægt eller procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9.

Den eventuelle resterende del af eksponeringen, jf. første afsnit, risikovægtes som en eksponering mod modparten, der ikke er sikret ved beboelsesejendom.

2.  
En eksponering som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra a), nr. iii), tildeles den risikovægt, der er fastsat i overensstemmelse med den respektive risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi i tabel 1.

Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel for eksponering i forhold til værdi end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne med henblik på nærværende stykke den risikovægt eller procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9.



Tabel 1

ETV

ETV ≤ 50 %

50 % < ETV ≤ 60 %

60 % < ETV ≤ 80 %

80 % < ETV ≤ 90 %

90 % < ETV ≤ 100 %

ETV > 100 %

Risikovægt

30 %

35 %

45 %

60 %

75 %

105 %

Uanset nærværende stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på en medlemsstats område, hvis den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, har offentliggjort tabsprocenter for sådanne eksponeringer, som på grundlag af de aggregerede data indberettet af institutter i denne medlemsstat for det pågældende nationale ejendomsmarked ikke overstiger en af følgende grænser for tab, der er aggregeret for sådanne eksponeringer i det foregående år:

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra b), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,5  %.

3.  
Institutterne kan også anvende den undtagelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, tredje afsnit, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område.

Hvis en kompetent myndighed i et tredjeland ikke offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område, kan EBA offentliggøre sådanne oplysninger for det pågældende tredjeland, forudsat at der foreligger gyldige statistiske data, der er statistisk repræsentative for det tilsvarende marked for beboelsesejendomme.

Artikel 126

Eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom

1.  
For eksponeringer sikret ved erhvervsejendom som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra b), nr. i), tildeles eksponeringsdelen op til 55 % af ejendomsværdien en risikovægt på 60 %.

Hvis et institut har en efterstillet panterettighed, og der er panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af det pågældende institut, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 60 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien med beløbet på de panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet.

Hvis panterettigheder, som ikke indehaves af instituttet, er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 60 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien, med fradrag af eventuelle panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet, med produktet af:

a) 

55 % af ejendomsværdien med fradrag af panterettigheder med højere prioritet, i givet fald både sådanne, som indehaves af instituttet og af andre institutter, og

b) 

værdien af panterettigheder, der ikke indehaves af instituttet, og som er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, divideret med summen af alle sidestillede panterettigheder.

Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel af ejendomsværdien end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne den risikovægt eller den procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9.

Den eventuelle resterende del af eksponeringen, jf. første afsnit, risikovægtes som en eksponering mod modparten, der ikke er sikret ved erhvervsejendom.

2.  
En eksponering som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra b), nr. ii), tildeles den risikovægt, der er fastsat i overensstemmelse med den respektive risikovægtundergruppe for eksponering i forhold til værdi i tabel 1.

Hvis den kompetente eller udpegede myndighed i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel for eksponering i forhold til værdi end dem, der er omhandlet i nærværende stykke, anvender institutterne med henblik på nærværende stykke den risikovægt eller procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 124, stk. 9.



Tabel 1

 

ETV ≤ 60 %

60 % < ETV ≤ 80 %

ETV > 80 %

Risikovægt

70 %

90 %

110 %

Uanset nærværende stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, på eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på en medlemsstats område, hvis den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, har offentliggjort tabsprocenter for sådanne eksponeringer, som på grundlag af de aggregerede data indberettet af institutter i denne medlemsstat for det pågældende nationale ejendomsmarked ikke overstiger en af følgende grænser for tab, der er aggregeret for sådanne eksponeringer i det foregående år:

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra d), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra e), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,5  %.

3.  
Institutterne kan også anvende den undtagelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, tredje afsnit, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område.

Hvis en kompetent myndighed i et tredjeland ikke offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område, kan EBA offentliggøre sådanne oplysninger for et tredjeland, forudsat at der foreligger gyldige statistiske data, der er statistisk repræsentative for det tilsvarende marked for erhvervsejendomme.

4.  
EBA vurderer hensigtsmæssigheden af at justere behandlingen af eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom, herunder IPRE-eksponeringer og ikke-IPRE-eksponeringer, under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af risikovægte og de relative forskelle i risiko for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, forskellene i risikofølsomheden for IPRE-eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, jf. tabel 1 i artikel 125, stk. 2, og IPRE-eksponeringer sikret ved erhvervsejendom, jf. tabel 1 i nærværende artikel, og ESRB's henstillinger om sårbarhederne i erhvervsejendomssektoren i Unionen. EBA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 31. december 2027.

På grundlag af rapporten omhandlet i første afsnit og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2028.

▼M17

Artikel 126a

Eksponeringer vedrørende erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål

1.  
En ADC-eksponering tildeles en risikovægt på 150 %.
2.  

ADC-eksponeringer mod beboelsesejendom kan tildeles en risikovægt på 100 %, forudsat at instituttet anvender forsvarlige standarder for bevilling og overvågning, der opfylder kravene i artikel 74 og 79 i direktiv 2013/36/EU, og hvor mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

retligt bindende forhåndskontrakter om salg eller leje, for hvilke køberen eller lejeren har indbetalt et betydeligt kontantindskud, som fortabes, hvis kontrakten opsiges, eller hvor finansieringen sikres på en tilsvarende måde, eller retligt bindende kontrakter om salg eller leje, herunder hvor betalingen foretages i rater, efterhånden som opførelsesarbejdet skrider frem, udgør en betydelig del af de samlede kontrakter

b) 

låntageren har en betydelig risikoeksponeret egenkapital, der er repræsenteret ved en passende egenkapital indskudt af låntager i forhold til beboelsesejendommens værdi efter færdiggørelsen.

3.  
Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der præciserer udtrykkene betydelige kontantindskud, »finansiering sikret på en tilsvarende måde«, »betydelig del af de samlede kontrakter« og »passende egenkapital indskudt af låntager« under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for institutters udlån til offentlige boligselskaber eller almennyttige enheder i hele Unionen, som er reguleret ved lov, og eksisterer for at tjene sociale formål og for at tilbyde lejere boliger til langtidsleje.

▼B

Artikel 127

Eksponeringer ved misligholdelse

▼M7

1.  

Den usikrede del af en post, hvor låntager er i misligholdelse i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er i misligholdelse i henhold til artikel 178, tildeles en risikovægt på:

a) 

150 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget

b) 

100 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget.

▼M17

Med henblik på beregning af justeringerne af den specifikke kreditrisiko, der er omhandlet i første afsnit, for en eksponering, der er erhvervet, hvor den allerede er misligholdt, medtager institutterne i beregningen enhver positiv difference mellem det beløb, som låntageren skylder på eksponeringen, og summen af den yderligere reduktion af kapitalgrundlaget, hvis den pågældende eksponering var nedskrevet fuldt ud, og allerede eksisterende reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med denne eksponering.

▼M17

2.  
Med henblik på at fastlægge den sikrede del af en misligholdt eksponering kan sikkerhedsstillelse og garanti anvendes med henblik på kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med kapitel 4.
3.  
Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for ikke-IPRE-eksponeringer, som er sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom i overensstemmelse med henholdsvis artikel 125 og 126, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.

▼M17 —————

▼M17

Artikel 128

Eksponeringer mod efterstillet gæld

1.  

Følgende eksponeringer betragtes som eksponeringer mod efterstillet gæld:

a) 

gældsbaserede eksponeringer, der er efterstillet almindelige usikrede kreditorers fordringer

b) 

kapitalgrundlagsinstrumenter, i det omfang disse instrumenter ikke betragtes som værende aktieeksponeringer i overensstemmelse med artikel 133, stk. 1, og

c) 

eksponeringer, der opstår som følge af instituttets besiddelse af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som opfylder betingelserne i artikel 72b.

2.  
Eksponeringer mod efterstillet gæld tildeles en risikovægt på 150 %, medmindre disse eksponeringer mod efterstillet gæld fratrækkes i kapitalgrundlaget eller er omfattet af behandlingen i artikel 72e, stk. 5, første afsnit.

▼B

Artikel 129

Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

1.  

►M10  For at være omfattet af særbehandlingen i nærværende artikels stk. 4 og 5 skal dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 ( 32 ) opfylde kravene i nærværende artikels stk. 3, 3a and 3b og være sikret ved et af følgende egnede aktiver: ◄

a) 

eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen

b) 

eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel 115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

▼M10

c) 

eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1 eller kreditkvalitetstrin 2 eller eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, hvis disse eksponeringer har form af:

i) 

kortfristede indlån med en oprindelig løbetid på højst 100 dage, når de anvendes til at opfylde det i artikel 16 i direktiv (EU) 2019/2162 fastsatte krav til likviditetsbufferen for cover poolen, eller

ii) 

derivataftaler, der opfylder kravene i artikel 11, stk. 1, i nævnte direktiv, når dette tillades af de kompetente myndigheder

d) 

lån med sikkerhed i beboelsesejendom op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi

▼B

e) 

boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilbagebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsvarende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kompetente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kreditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren

▼M10

f) 

lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste værdi af panterettighedernes hovedstol sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi. Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 % forhøjes til højst 70 %, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de dækkede obligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle andre panthaveres fordringer

▼B

g) 

lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.

▼M10

Med henblik på stk. 1a er eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af betalingerne fra låntagerne med lån sikret ved fast ejendom i gældspapirer eller overførsel og forvaltning af likvidationsprovenuet i forbindelse med sådanne lån, ikke omfattet ved beregning af grænserne i nævnte stykke.

▼M10 —————

▼M17

Med forbehold af dette stykkes første afsnit, litra c), behandles indirekte eksponeringer mod kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering, der garanterer realkreditlån, indtil de er registreret, med henblik på nævnte litra indtil den 1. juli 2027 som eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, forudsat at de er kortfristede eksponeringer henført til klasse A i henhold til artikel 121, og at de garanterede realkreditlån, når de er registreret, vil være omfattet af særbehandlingen i henhold til dette stykkes første afsnit, litra d), e) og f).

▼M10

1a.  

Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra c), gælder følgende:

a) 

for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, må eksponeringen ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer

b) 

for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 2, må eksponeringen ikke overstige 10 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer

c) 

for eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, som har form af kortsigtede indskud som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), nr. i), eller af derivatkontrakter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), må den samlede eksponering ikke overstige 8 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer; de kompetente myndigheder, som er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2162, kan efter høring af EBA tillade eksponeringer mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 3, i form af derivatkontrakter, forudsat at det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 og 2 som omhandlet i nærværende stykke

d) 

den samlede eksponering mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer, og den samlede eksponering mod kreditinstitutter, der opfylder betingelserne for kreditkvalitetstrin 2 eller 3, må ikke overstige 10 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer

1b.  
Nærværende artikels stk. 1a finder ikke anvendelse på brugen af dækkede obligationer som sikkerhedsstillelse som tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2019/2162.
1c.  
Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra d), gælder grænsen på 80 % for hvert enkelt lån for sig, bestemmer den del af lånet, der bidrager til dækning af forpligtelser, der er knyttet til den dækkede obligation, og er gældende i hele lånets løbetid.
1d.  
Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra f) og g), gælder grænsen på 60 % eller 70 % for hvert enkelt lån for sig, bestemmer den del af lånet, der bidrager til dækning af forpligtelser, der er knyttet til den dækkede obligation, og er gældende i hele lånets løbetid.

▼B

2.  
De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgivningen udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.

▼M10

3.  
For fast ejendom og skibe, der stilles som sikkerhed for dækkede obligationer, der overholder denne forordning, skal kravene i artikel 208 opfyldes. Overvågning af ejendomsværdi i overensstemmelse med artikel 208, stk. 3, litra a), skal udføres med jævne mellemrum og mindst en gang om året for al fast ejendom og skibe.

▼M17

De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2162, kan med henblik på vurdering af fast ejendom tillade, at denne faste ejendom værdiansættes til eller under markedsværdien, eller i de medlemsstater, der i love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdi, til den pågældende ejendoms belåningsværdi uden at anvende de grænser, der er fastsat i denne forordnings artikel 229, stk. 1, litra e).

▼M10

3a.  

Ud over at være sikret ved de egnede aktiver, der er opført i nærværende artikels stk. 1, skal dækkede obligationer også være underlagt et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse på 5 % som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv (EU) 2019/2162.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit skal den samlede nominelle værdi af alle dækkende aktiver som defineret i artikel 3, nr. 4), i nævnte direktiv som minimum svare til den samlede nominelle værdi af udestående dækkede obligationer (»nominalprincippet«) og bestå af egnede aktiver som fastsat i nærværende artikels stk. 1.

Medlemsstaterne kan fastsætte et lavere minimumsniveau for overdækning af sikkerhedsstillelse i forbindelse med dækkede obligationer eller kan give deres kompetente myndigheder tilladelse til at fastsætte et sådant niveau, forudsat:

a) 

enten at beregningen af overdækning af sikkerhedsstillelse er baseret på en formel tilgang, hvor der tages hensyn til aktivernes underliggende risici, eller at værdiansættelsen af aktiver er underlagt belåningsværdien, og

b) 

at minimumsniveauet for overdækning af sikkerhedsstillelse ikke er lavere end 2 % baseret på nominalprincippet som omhandlet i artikel 15, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2019/2162.

De aktiver, der bidrager til et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse, er ikke underlagt grænser med hensyn til eksponeringens størrelse som fastsat i stk. 1a og tæller ikke med i de pågældende grænser.

3b.  
De egnede aktiver, som er anført i nærværende artikels stk. 1, kan medtages i cover poolen som substitutionsaktiver som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv (EU) 2019/…, med forbehold af grænserne med hensyn til kreditkvalitet og eksponeringens størrelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 1a.

▼M17

4.  

Dækkede obligationer, for hvilke der foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

10 %

20 %

20 %

50 %

50 %

100 %

5.  

Dækkede obligationer, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risikovægte anvendes:

a) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 20 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 10 %.

aa) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 30 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 15 %.

ab) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 40 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 20 %.

b) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 50 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 25 %.

ba) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 75 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 35 %.

c) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 100 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 50 %.

d) 

Hvis eksponeringerne mod instituttet er tildelt en risikovægt på 150 %, tildeles de dækkede obligationer en risikovægt på 100 %.

▼M10

6.  
Dækkede obligationer udstedt før den 31. december 2007 er ikke omfattet af kravene fastsat i stk. 1, 1a, 3, 3a og 3b. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehandling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.
7.  
Dækkede obligationer udstedt før den 8. juli 2022, som opfylder kravene i denne forordning, således som de gælder på datoen for deres udstedelse, er ikke omfattet af kravene i stk. 3a og 3b. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehandling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.

▼B

Artikel 130

Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.

Artikel 131

Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering

Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.



Tabel 7

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

4

5

6

Risikovægt

20  %

50  %

100  %

150  %

150  %

150  %

▼M8

Artikel 132

Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1.  
Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.
2.  
Når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.

Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250  % (»fallbackmetoden«) til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.

Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.

3.  

Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

CIU'en er en af følgende:

i) 

et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) omfattet af direktiv 2009/65/EF

ii) 

en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU

iii) 

en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2011/61/EU

iv) 

en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 37 i direktiv 2011/61/EU

v) 

en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i henhold til artikel 42 i direktiv 2011/61/EU

vi) 

en ikke-EU-AIF, der ikke markedsføres i Unionen, og som forvaltes af en ikke-EU-FAIF, der er etableret i et tredjeland, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. artikel 67, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU

b) 

CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder følgende:

i) 

de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i

ii) 

hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse

c) 

CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet opfylder følgende krav:

i) 

CIU'en indberetter sine eksponeringer mindst lige så hyppigt som instituttet.

ii) 

Regnskabsdataene er tilstrækkelig detaljerede til, at instituttet kan beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af den metode, som instituttet har valgt.

iii) 

Hvis instituttet anvender transparensmetoden, bekræftes oplysninger om de underliggende eksponeringer af en uafhængig tredjepart.

Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU, fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, forudsat at betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og at CIU'ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU'en kan investere i, til aktiver, der fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU'er, de anvender den i andet afsnit omhandlede behandling på.

Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med mandatmetoden, kan CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU'ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU'en for første gang, og når der er en ændring i CIU'ens investeringsmandat.

4.  

Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

tredjeparten er en af følgende:

i) 

depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

ii) 

for CIU'er, som ikke er omfattet af nærværende litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)

b) 

tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, stk. 1, 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant

c) 

en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger for den kompetente myndighed.

5.  
Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer (»niveau 1-CIU«), og en eller flere af niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU (»niveau 2-CIU«), kan den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af enhver af de tre metoder omhandlet i denne artikels stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne de risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende fallbackmetoden.
6.  
Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og mandatmetoden, der er fastsat i artikel 132a, stk. 1 og 2, kan ikke overstige den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden.
7.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a, stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med risikovægten (

) beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) 

Institutterne måler værdien af deres beholdning af andele eller aktier i en CIU til anskaffelsesværdi, men måler værdien af CIU'ens underliggende aktiver til dagsværdi, hvis de anvender transparensmetoden.

b) 

En ændring i markedsværdien af de andele eller aktier, for hvilke institutterne måler værdien til anskaffelsesværdi, ændrer hverken værdien af disse institutters kapitalgrundlag eller den eksponeringsværdi, der er forbundet med disse beholdninger.

▼B

Artikel 132a

▼M8

Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

1.  
Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
2.  
Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og relevant lovgivning.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU'en først påtager sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået, og at CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, hvis det er relevant.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

3.  
►M17   ►C9  Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant. ◄  ◄

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis et eller flere input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængelige.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 132b

Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

1.  
Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der besiddes af en CIU, som institutterne fradrager i henhold til henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56, 66 og 72e.

▼M17

2.  
Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne undtage aktieeksponeringer underliggende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til dette kapitel, herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %, og aktieeksponeringer omhandlet i artikel 133, stk. 5, og i stedet behandle disse aktieeksponeringer som fastsat i artikel 133.

▼M8

Artikel 132c

Behandling af ikkebalanceførte eksponeringer mod CIU'er

1.  

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt:

a) 

for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a

hvor

=

risikovægten

i

=

indekset for CIU'en

RWAEi

=

beløbet beregnet i overensstemmelse med artikel 132a for en CIUi

=

eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIUi

Ai

=

regnskabsværdien af aktiverne i CIUi, og

EQi

=

regnskabsværdien af aktierne i CIUi

b) 
for alle andre eksponeringer,

.
2.  
►M17  Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en diskonteringsfaktor, der er udledt af en risikofri sats i henhold til artikel 325l, stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard. ◄

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en konverteringsfaktor på 20 % og den risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152.

3.  

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttets ikkebalanceførte eksponering er et minimumsværditilsagn for en investering i andele eller aktier i et eller flere CIU'er, hvor instituttet kun er forpligtet til at udbetale i henhold til minimumsværditilsagnet, når markedsværdien af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne på et eller flere tidspunkter ligger under en på forhånd fastlagt tærskel som anført i kontrakten

b) 

CIU'en er en af følgende:

i) 

et investeringsinstitut som defineret i direktiv 2009/65/EF eller

ii) 

en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, der udelukkende investerer i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i direktiv 2009/65/EF, såfremt AIF'ens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der er tilladt i henhold til artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF

c) 

den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en, der ligger til grund for minimumsværditilsagnet uden hensyntagen til virkningen af ikkebalanceførte minimumsværditilsagn dækker eller overstiger nutidsværdien af den tærskelværdi, der er angivet i minimumsværditilsagnet

d) 

når den overskydende markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne i forhold til nutidsværdien af minimumsværditilsagnet falder, kan instituttet eller en anden virksomhed, for så vidt som den er omfattet af det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2002/87/EF, påvirke sammensætningen af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne eller begrænse muligheden for en yderligere reduktion af den overskydende markedsværdi på andre måder,

e) 

den endelige direkte eller indirekte modtager af minimumsværditilsagnet er typisk en detailkunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU.

▼M17

Artikel 133

Aktieeksponeringer

1.  

Alle følgende klassificeres som aktieeksponeringer:

a) 

enhver eksponering, der opfylder samtlige følgende betingelser:

i) 

den kan ikke indfries i den forstand, at afkastet af investerede midler kun kan opnås ved salg af investeringen eller salg af rettighederne til investeringen eller ved likvidation af udsteder

ii) 

den indebærer ikke en forpligtelse for udsteder

iii) 

den udgør en restfordring på udsteders aktiver eller indkomst

b) 

instrumenter, der betragtes som kernekapitalposter, hvis de er udstedt af et institut

c) 

instrumenter, der indebærer en forpligtelse for udsteder, og som opfylder en af følgende betingelser:

i) 

udsteder kan udskyde afviklingen af forpligtelsen på ubestemt tid

ii) 

forpligtelsen kræver eller tillader, efter udsteders skøn, afvikling gennem udstedelse af et fast antal af udsteders aktier

iii) 

forpligtelsen kræver eller tillader, efter udsteders skøn, afvikling gennem udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, og enhver ændring i forpligtelsens værdi kan alt andet lige tilskrives, sammenlignes med og går i samme retning som ændringen i værdien af et fast antal af udsteders aktier

iv) 

indehaveren af instrumentet har mulighed for at kræve, at forpligtelsen afvikles med aktier, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

1) 

hvis der er tale om et handlet instrument, har instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at instrumentet i højere grad handles på markedet som udsteders gæld end som udsteders egenkapital

2) 

hvis der er tale om ikkehandlede instrumenter, har instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at instrumentet bør behandles som en gældsposition

d) 

gældsforpligtelser og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, der er struktureret på en sådan måde, at den økonomiske substans svarer til de eksponeringer, der er omhandlet i litra a), b) og c), herunder passiver, hvis afkast er knyttet til afkastet af aktier

e) 

aktieeksponeringer, der registreres som et lån, men hidrører fra en konvertering af gæld til aktier, der er indgået som led i en velordnet realisering eller omstrukturering af gælden.

Med henblik på første afsnit, litra c), nr. iii), omfatter forpligtelser dem, der kræver eller tillader afvikling gennem udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, for hvilke ændringen i forpligtelsens pengeværdi svarer til ændringen i dagsværdien af et fast antal aktier multipliceret med en bestemt faktor, hvor både faktoren og det omhandlede antal aktier er faste.

Med henblik på første afsnit, litra c), nr. iv), kan instituttet, hvis en af betingelserne i nævnte nummer er opfyldt, foretage en opdeling af risiciene i reguleringsøjemed med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed.

2.  

Egenkapitalinvesteringer behandles ikke som aktieeksponeringer i følgende tilfælde:

a) 

Egenkapitalinvesteringerne er struktureret på en sådan måde, at deres økonomiske substans svarer til den økonomiske substans i gældsbeholdninger, som ikke opfylder kriterierne i stk. 1.

b) 

Egenkapitalinvesteringerne udgør securitiseringseksponeringer.

3.  
Andre aktieeksponeringer end dem, der er omhandlet i stk. 4-7, tildeles en risikovægt på 250 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller risikovægtes i overensstemmelse med anden del.
4.  

Følgende aktieeksponeringer mod ikkebørsnoterede virksomheder tildeles en risikovægt på 400 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller risikovægtes i overensstemmelse med anden del:

a) 

investeringer med henblik på videresalg på kort sigt

b) 

investeringer i venturekapitalselskaber eller lignende investeringer, der erhverves i forventning om betydelige kapitalgevinster på kort sigt.

Uanset dette stykkes første afsnit tildeles langsigtede egenkapitalinvesteringer, herunder investeringer i aktier i erhvervskunder, som instituttet har eller har til hensigt at etablere en langsigtet forretningsforbindelse med, og konvertering af gæld til aktier med henblik på virksomhedsomstrukturering en risikovægt i overensstemmelse med stk. 3 eller 5, alt efter hvad der er relevant. Med henblik på denne artikel forstås ved en langsigtet egenkapitalinvestering en egenkapitalinvestering, der besiddes i tre år eller længere, eller som foretages med henblik på besiddelse i tre år eller længere som godkendt af instituttets daglige ledelse.

5.  

Institutter, der har fået forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder, kan tildele aktieeksponeringer, der er indgået i henhold til lovgivningsprogrammer for stimulering af bestemte sektorer i økonomien, en risikovægt på 100 % op til den del af sådanne aktieeksponeringer, der sammenlagt ikke overstiger 10 % af institutternes kapitalgrundlag, hvis programmerne opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

lovgivningsprogrammerne tilvejebringer betydelige støttemidler eller garantier, herunder fra multilaterale udviklingsbanker, offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, eller internationale organisationer, til investeringen i instituttet

b) 

lovgivningsprogrammerne omfatter en form for statslig kontrol

c) 

lovgivningsprogrammerne omfatter begrænsninger for egenkapitalinvesteringerne, såsom begrænsninger for størrelsen og typen af virksomheder, som instituttet investerer i, for tilladte beløb for ejerandele, for geografisk placering og for andre relevante faktorer, der begrænser den potentielle risiko ved investeringen for det investerende institut.

6.  
Aktieeksponeringer mod centralbanker tildeles en risikovægt på 0 %.
7.  
En aktiebeholdning, der er registreret som et lån, men hidrører fra en konvertering af gæld til aktier, der er foretaget som led i en velordnet realisering eller omstrukturering af gælden, tildeles ikke en risikovægt, der er lavere end den risikovægt, der ville finde anvendelse, hvis aktiebeholdningen blev behandlet som en gældsbaseret eksponering.

▼B

Artikel 134

Andre poster

▼C2

1.  
Materielle aktiver i henhold til artikel 4, afsnittet med overskriften "Aktiver", punkt 10, i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.

▼B

2.  
Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i stand til at bestemme modparten i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.

▼M17

3.  
Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Likvide midler, der ejes og besiddes af instituttet eller er i transit, og tilsvarende likvide midler tildeles en risikovægt på 0 %.

▼B

4.  
Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld.
5.  
I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for de pågældende aktiver og ikke for transaktionernes modparter.

▼M5

6.  
Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, på den betingelse at den n'te misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer den pågældende kontrakt til ophør, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-eksponeringer, op til højst 1 250  % og ganges med den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til de risikovægtede eksponeringsbeløb. De n-1-eksponeringer, der skal holdes ude fra aggregeringen, fastsættes således, at de omfatter de eksponeringer, der hver især resulterer i et lavere risikovægtet eksponeringsbeløb end det risikovægtede eksponeringsbeløb for alle de eksponeringer, der er omfattet af aggregeringen.

▼B

7.  
Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeydelser er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og en eventuel købsoption, hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om anerkendte udbydere af kreditafdækning samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, 214 og 215, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmelserne i kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse i overensstemmelse med artikel 112. Er eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer således: 1/t * 100 % * restværdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.

Afdeling 3

Anerkendelse og konvertering af kreditvurderinger

Underafdeling 1

Anerkendelse af ecai'er

Artikel 135

Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger

1.  
En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold til dette kapitel, hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
2.  
EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1060/2009.

▼M17

3.  
Senest den 10. juli 2025 udarbejder ESMA en rapport om, hvorvidt ESG-risici er korrekt afspejlet i ECAI-kreditrisikovurderingsmetoder, og forelægger denne rapport for Kommissionen.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 10. januar 2026.

▼B

Underafdeling 2

Konvertering af ecai'ers kreditvurderinger

Artikel 136

Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger

1.  
EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive og konsistente.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  

EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:

a) 

EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.

b) 

EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.

c) 

EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko.

d) 

Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.

e) 

Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA, EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.

3.  
EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

Underafdeling 3

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer

Artikel 137

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer

1.  

Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har tilsluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits").

b) 

Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene.

2.  

Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.



Tabel 9

MEIP

0

1

2

3

4

5

6

7

Risikovægt

0  %

0  %

20  %

50  %

100  %

100  %

100  %

150  %

Afdeling 4

Anvendelse af kreditvurderinger fra ecai'er til fastlæggelse af risikovægte

Artikel 138

Generelle krav

Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ikke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilbagekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at presse den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:

a) 

Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse.

b) 

Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid.

c) 

Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.

d) 

Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.

e) 

Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt.

f) 

Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tildeles denne risikovægt.

▼M17

g) 

For så vidt angår eksponeringer mod institutter må et institut ikke anvende en ECAI-kreditvurdering, der indeholder antagelser om implicit statsstøtte, medmindre den pågældende ECAI-kreditvurdering vedrører et institut, der ejes af eller er oprettet og støttes af centralregeringer eller regionale eller lokale myndigheder.

Med henblik på stk. 1, litra g), behandles eksponeringer mod institutter bortset fra institutter, der ejes af eller er oprettet og støttes af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, for hvilke der kun foreligger ECAI-kreditvurderinger, som indeholder antagelser om implicit statsstøtte, som eksponeringer mod sådanne institutter, der ikke er kreditvurderet i overensstemmelse med artikel 121.

Ved »implicit statslig støtte« forstås, at centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed ville træffe foranstaltninger for at forhindre instituttets kreditorer i at lide tab i tilfælde af instituttets misligholdelse, eller hvis det kommer i vanskeligheder.

▼B

Artikel 139

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

1.  
Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
2.  

Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:

▼M17

a) 

kreditvurderingen resulterer i en højere risikovægt, end der ville opnås, hvis eksponeringen blev behandlet som ikkekreditvurderet, og den pågældende eksponering:

i) 

ikke er en eksponering mod specialiseret långivning

ii) 

i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer

b) 

kreditvurderingen resulterer i en lavere risikovægt, end der ville opnås, hvis eksponeringen blev behandlet som ikkekreditvurderet, og den pågældende eksponering:

i) 

ikke er en eksponering mod specialiseret långivning

ii) 

i alle henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.

▼B

I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.

3.  
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 129.
4.  
Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

Artikel 140

Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger

1.  
Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kortfristede aktivposter og ikkebalanceførte poster, som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.
2.  

En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfælde:

a) 

Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurderede usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede.

b) 

Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.

▼M17

Artikel 141

Poster i national og udenlandsk valuta

1.  
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, må ikke anvendes til beregning af en risikovægt for en eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
2.  
Uanset stk. 1 gælder det, at hvis en eksponering opstår som følge af et instituts kapitalinteresse i et lån, som er bevilget eller er garanteret mod konvertibilitets- og overførselsrisici af en multilateral udviklingsbank opført i artikel 117, stk. 2, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta anvendes til beregning af en risikovægt for en eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.

Hvis eksponeringen, der er denomineret i udenlandsk valuta, er garanteret mod konvertibilitets- og overførselsrisici, kan kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta med henblik på første afsnit kun anvendes til risikovægtning af den garanterede del af eksponeringen. Den del af eksponeringen, der ikke er garanteret, risikovægtes på grundlag af en kreditvurdering af låntageren, som vedrører en post, der er denomineret i den pågældende udenlandske valuta.

▼B

KAPITEL 3

Den interne ratingbaserede metode

Afdeling 1

Tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende irb-metoden

Artikel 142

Definitioner

1.  

I dette kapitel forstås ved:

1)

"ratingsystem" : alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype

▼M17

1a)

»eksponeringsklasse« : enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), litra e), litra ea), litra f) eller litra g)

1b)

»erhvervseksponering« : en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii)

1c)

»detaileksponering« : en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. i), ii), iii) eller iv)

1d)

»eksponering mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder« : en eksponering, som henføres til enhver af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra aa), nr. i) eller ii)

▼M17

2)

»eksponeringstype« : en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens enheder

▼B

3)

"forretningsenhed" : særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske lokaliteter

▼M17

4)

»stor reguleret enhed i den finansielle sektor« :

en enhed i den finansielle sektor, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

enhedens samlede aktiver eller, såfremt den har et moderselskab, dens moderselskabs samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret niveau har en værdi, der er højere end eller lig med 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse

b) 

enheden er underlagt tilsynskrav direkte på individuelt eller konsolideret niveau eller indirekte under konsolideringsreglerne for sit moderselskab i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2019/2033, direktiv 2009/138/EF eller et tredjelands retlige tilsynsmæssige krav, der som minimum svarer til disse EU-retsakter

5)

»ureguleret enhed i den finansielle sektor« : en enhed i den finansielle sektor, som ikke opfylder betingelsen i nr. 4), litra b)

▼M17

5a)

»stort selskab« : en virksomhed, der har et konsolideret årligt salg på over 500 mio. EUR, eller som tilhører en koncern, hvor den konsoliderede koncerns samlede årlige salg overstiger 500 mio. EUR

▼B

6)

"låntagerklasse" : en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntagerne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD)

7)

"facilitetsklasse" : en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer fordeles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne LGD-estimater.

▼M5 —————

▼M17

8a)

»PD/LGD-modelleringsjusteringsmetode« : en justering af LGD eller modellering af en justering af både PD og LGD for den underliggende eksponering

9)

»RW-gulv for udbyder af kreditrisikoafdækning« : den risikovægt, der finder anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning

10)

»indregnet« :

ufinansieret kreditrisikoafdækning: for en eksponering, som et institut anvender IRB-metoden på ved at anvende sine egne estimater af LGD i henhold til artikel 143, en ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis virkning på beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb eller værdier af forventede tab på den underliggende eksponering tages i betragtning ved hjælp af en af følgende metoder i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3:

a) 

PD/LGD-modelleringsjusteringsmetoden

b) 

metoden med substitution af risikoparametre efter A-IRB som defineret i artikel 192, nr. 5)

11)

»SA-CCF« : den procentdel, der i henhold til kapitel 2 finder anvendelse, i overensstemmelse med artikel 111, stk. 2

12)

»IRB-CCF« : egne estimater af kreditkonverteringsfaktorer.

For så vidt angår stk. 1, nr. 5a), skal beløbene ved vurderingen af salgstærsklen anføres i selskabernes eller for de selskabers vedkommende, der er en del af konsoliderede koncerner, deres konsoliderede koncerners reviderede regnskaber i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder for den konsoliderede koncerns øverste moderselskab. Tallene skal baseres på de gennemsnitlige beløb beregnet over de foregående tre år eller på de seneste beløb, som instituttet ajourfører hvert tredje år.

▼B

2.  
Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.

Artikel 143

Tilladelse til at anvende IRB-metoden

1.  
Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den kompetente myndighed, at institutter beregner deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (i det følgende benævnt "IRB-metoden").

▼M17

2.  
Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD og IRB-CCF, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og for hver metode til estimering af anvendte LGD'er og CCF'er.

▼B

3.  

Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:

▼M17

a) 

væsentlige ændringer i anvendelsesområdet for et ratingsystem, som instituttet har fået tilladelse til at anvende

b) 

væsentlige ændringer i et ratingsystem, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.

▼B

Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype, som det pågældende ratingsystem er udviklet til.

▼M17

4.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer.
5.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at vurdere, om anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne efter IRB-metoden, er væsentlige.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 144

De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode

1.  

I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets systemer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overholdes:

a) 

instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika, en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger

b) 

de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i instituttet

c) 

instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhængig og ikke er under upassende indflydelse

d) 

instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisikomåling og kreditrisikostyringsproces

e) 

instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer

▼M17

f) 

instituttet har valideret hvert ratingsystem i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem, har i denne periode vurderet, om hvert ratingsystem er egnet til anvendelsesområdet for det pågældende ratingsystem, og har foretaget de nødvendige ændringer af hvert ratingsystem, som følger af denne vurdering

▼M8

g) 

instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risikoparameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 430

▼M17

h) 

instituttet har henført og fortsætter med at henføre hver eksponering i anvendelsesområdet for et ratingsystem til en ratingklasse eller -pulje i det pågældende ratingsystem.

▼B

Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.

▼M17

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge, når de vurderer, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 145

Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder

1.  
Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-eksponeringsklasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overensstemmelse med kravene i afdeling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende IRB-metoden.
2.  
Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.
3.  
Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets erfaring tilstrækkelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de yderligere eksponeringer, der er omfattet. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som er væsentligt forskellige fra den eksisterende dækning, så den eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at være tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponeringer, finder kravene i stk. 1 og 2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.

Artikel 146

Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes

Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed herom og foretager sig et af følgende:

a) 

forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed

b) 

godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.

Artikel 147

Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser

1.  
Den metode, som instituttet benytter til at fordele eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal være hensigtsmæssig og konsistent over tid.

▼M17

2.  

Hver eksponering henføres til en af følgende eksponeringsklasser:

a) 

eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker

aa) 

eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, som skal henføres til af følgende eksponeringsklasser:

i) 

eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder

ii) 

eksponeringer mod offentlige enheder

b) 

eksponeringer mod institutter

c) 

eksponeringer mod selskaber, som skal henføres til følgende eksponeringsklasser:

i) 

almindelige selskaber

ii) 

eksponeringer mod specialiseret långivning

iii) 

erhvervede erhvervsfordringer

d) 

detaileksponeringer, som skal henføres til følgende eksponeringsklasser:

i) 

kvalificerede revolverende detaileksponeringer (»QRRE'er«)

ii) 

detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom

iii) 

erhvervede detailfordringer

iv) 

andre detaileksponeringer

e) 

aktieeksponeringer

ea) 

eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU

f) 

poster, der repræsenterer securitiseringspositioner

g) 

andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.

▼B

3.  

Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):

▼M17 —————

▼B

b) 

eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2

c) 

eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118.

▼M17

3a.  
Uanset denne artikels stk. 2 henføres eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), hvis disse eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115 eller 116.

▼B

4.  

Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):

▼M17 —————

▼B

c) 

eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, og

d) 

eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5.

5.  

For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer opfylde følgende kriterier:

a) 

de skal være mod en af følgende:

i) 

eksponeringer mod en eller flere fysiske personer

▼M17

ii) 

eksponeringer mod en SMV, forudsat at det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder skylder instituttet og moderselskaber og dets datterselskaber, herunder misligholdte eksponeringer, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, op til ejendomsværdien, så vidt det er instituttet bekendt i det tilfælde ikke overstiger 1 mio. EUR, og at instituttet tager rimelige skridt til at kontrollere eksponeringens størrelse

iii) 

eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, herunder første og efterfølgende panterettigheder, terminslån, revolverende kreditfaciliteter i friværdien i fast ejendom og eksponeringer som omhandlet i artikel 108, stk. 4 og 5, uanset eksponeringens størrelse, forudsat at eksponeringen er en af følgende:

1) 

en eksponering mod en fysisk person

2) 

en eksponering mod foreninger eller kooperativer af enkeltpersoner, der er reguleret i henhold til national ret, og som eksisterer med det ene formål at give deres medlemmer ret til at benytte en primær bolig i den ejendom, der sikrer lånet

▼B

b) 

de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring

▼M17

c) 

de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii)

▼B

d) 

de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer.

Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileksponeringsklassen.

▼M17

Eksponeringer, der opfylder betingelserne i dette stykkes første afsnit, litra a), nr. iii), og litra b), c) og d), henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii).

Uanset dette stykkes tredje afsnit kan de kompetente myndigheder undtage lån til fysiske personer, der har pantsat flere end fire faste ejendomme eller boligenheder, herunder lån til fysiske personer omhandlet i artikel 108, stk. 4, fra eksponeringsklassen som omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii), og henføre disse lån til en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii).

5a.  

Detaileksponeringer, der tilhører en eksponeringstype, som opfylder samtlige følgende betingelser, henføres til eksponeringsklassen, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. i):

a) 

eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er mod én eller flere fysiske personer.

b) 

eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyttes straks og uden betingelser

c) 

den maksimale eksponering af den pågældende eksponeringstype mod en enkelt fysisk person er højst 100 000  EUR

d) 

tabsprocenterne for den pågældende eksponeringstype har udvist lav volatilitet sammenlignet med dens gennemsnitlige tabsprocenter, især inden for de lave PD-intervaller

e) 

behandlingen af eksponeringer henført til den pågældende eksponeringstype som en kvalificeret revolverende detaileksponering er i overensstemmelse med de underliggende risikokarakteristika for denne eksponeringstype.

Uanset første afsnit, litra b), finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimaterne.

Institutter skal i eksponeringsklassen, der er omhandlet i stk. 2, litra d), nr. i), identificere eksponeringer mod transaktionsparter (»QRRE-eksponeringer mod transaktionsparter«) og eksponeringer, der ikke er eksponeringer mod transaktionsparter (»QRRE-revolverende eksponeringer«). Navnlig skal QRRE'er med en tilbagebetalingshistorik på under 12 måneder identificeres som QRRE-revolverende eksponeringer.

▼M17

6.  
Medmindre de henføres til eksponeringsklassen i denne artikels stk. 2, litra ea), henføres de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 133, stk. 1, til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra e).
7.  
Enhver gældsforpligtelse, der ikke er henført til eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), og litra e), ea) eller f), henføres til en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i nævnte stykkes litra c), nr. i), ii) eller iii).

▼B

8.  

Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identificere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:

a) 

eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering

b) 

de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer, og

c) 

den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.

▼M17

Disse eksponeringer henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c), nr. ii), og kategoriseres som følger: »projektfinansiering« (PF), »objektfinansiering« (OF), »råvarefinansiering« (CF) og »indkomstgenerende fast ejendom« (IPRE).

▼B

9.  
Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den eksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g), undtagen hvis denne restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i artikel 166, stk. 4.
10.  
En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisikoafdækning for en kurv af "nth to default"-kreditderivater fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som eksponeringerne i kurven ville være fordelt i, medmindre de enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige eksponeringsklasser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c).

▼M17

11.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

kategoriseringen af PF, OF og CF i overensstemmelse med definitionerne i kapitel 2

b) 

fastlæggelsen af IPRE-kategorien, navnlig med hensyn til præcisering af, hvilke ADC-eksponeringer og eksponeringer sikret ved fast ejendom der kan eller skal kategoriseres som IPRE.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

12.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere betingelserne og kriterierne for henførelse af eksponeringer til de klasser, der er omhandlet i stk. 2, og, hvis det er nødvendigt, yderligere præcisere disse eksponeringsklasser.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 148

Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretningsenheder

▼M17

1.  
Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden i overensstemmelse med artikel 107, stk. 1, skal sammen med et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber implementere IRB-metoden for mindst én af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), og litra g). Når et institut har implementeret IRB-metoden for en bestemt eksponeringstype inden for en eksponeringsklasse, skal det gøre dette for alle eksponeringer i den pågældende eksponeringsklasse, medmindre det af den kompetente myndighed har fået tilladelse til permanent at anvende standardmetoden i overensstemmelse med artikel 150.

Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen af IRB-metoden ske trinvist for de forskellige eksponeringstyper i en bestemt eksponeringsklasse inden for samme forretningsenhed og for forskellige forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller med henblik på anvendelse af IRB-CCF.

2.  
De kompetente myndigheder fastsætter en frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer i en bestemt eksponeringsklasse for forskellige eksponeringstyper inden for samme forretningsenhed og for forskellige forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller med henblik på anvendelse af IRB-CCF. De kompetente myndigheder fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af de berørte institutters eller et eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implementeres.
3.  
Institutter implementerer IRB-metoden i overensstemmelse med de betingelser, som de kompetente myndigheder har fastsat. Den kompetente myndighed udformer disse betingelser på en måde, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringstyper eller forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller i forbindelse med anvendelsen af egne estimater af LGD eller i forbindelse med anvendelsen af IRB-CCF.

▼M17 —————

▼B

Artikel 149

Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder

1.  

Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

▼M17

a) 

instituttet har over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgjort, at standardmetoden ikke er anvendt med henblik på regelarbitrage, herunder ved uretmæssigt at mindske instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici

▼B

b) 

instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.

2.  

Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverteringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici

b) 

instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.

3.  
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente myndigheder fastlagte betingelser for anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse til delvis anvendelse på permanent basis som omhandlet i artikel 150.

Artikel 150

Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis

▼M17

1.  

Institutterne anvender standardmetoden på samtlige følgende eksponeringer:

a) 

eksponeringer henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e)

b) 

eksponeringer henført til eksponeringsklasser eller tilhørende eksponeringstyper i en eksponeringsklasse, for hvilke institutterne ikke har modtaget forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab.

Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for en given eksponeringsklasse, kan med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse anvende standardmetoden på visse eksponeringstyper i den pågældende eksponeringsklasse, herunder eksponeringer fra udenlandske filialer og forskellige produktgrupper, hvis disse eksponeringstyper er uden større betydning med hensyn til størrelse og opfattet risikoprofil.

▼M17

1a.  

Ud over de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, kan et institut med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed anvende standardmetoden på følgende eksponeringer, hvis IRB-metoden anvendes på andre eksponeringstyper i den samme eksponeringsklasse:

a) 

eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, forudsat at:

i) 

der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige ordninger, og

ii) 

eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114, stk. 2 eller 4

b) 

et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU

c) 

eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7.

Et institut, der kun har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb for visse eksponeringstyper i en eksponeringsklasse, anvender standardmetoden for de resterende eksponeringstyper i den pågældende eksponeringsklasse.

Ud over de eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit, og i nærværende stykke, kan et institut anvende standardmetoden på eksponeringer mod kirker og religionssamfund, som opfylder kravene i artikel 115, stk. 3.

▼M17 —————

▼M17

2a.  
Senest den 10. juli 2028 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvad der udgør eksponeringstyper, der er uden større betydning med hensyn til størrelse og opfattet risikoprofil.

▼M17 —————

▼B

Afdeling 2

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Underafdeling 1

Behandling efter type eksponeringsklasse

Artikel 151

Behandling efter eksponeringsklasse

▼M17

1.  
De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a),, litra aa), nr. i) eller ii), litra b), litra c), nr. i), ii) eller iii), litra d), nr. i), ii), iii) eller iv), eller litra g), skal, medmindre de pågældende eksponeringer fratrækkes kapitalgrundlaget eller er omfattet af den behandling, der er fastsat i artikel 72e, stk. 5, første afsnit, beregnes i overensstemmelse med underafdeling 2.

▼B

2.  
De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer beregnes i overensstemmelse med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for sælgeren af erhvervede fordringer i tilfælde af misligholdelsesrisici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne artikel og artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen behandles som en eksponering med sikkerhed i fordringen.
3.  
Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de relevante parametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD, LGD, løbetid (i det følgende benævnt "M") og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set under et i overensstemmelse med afdeling 4.

▼M17 —————

▼B

5.  
Risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i henhold til artikel 153, stk. 5.
6.  
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter anvende deres egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.

▼M17

7.  
For detaileksponeringer anvender institutterne egne estimater af LGD og IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6. Institutterne anvender SA-CCF'er, hvis artikel 166, stk. 8 og 8b, ikke giver mulighed for anvendelse af IRB-CCF.
8.  

For følgende eksponeringer anvender institutterne LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og SA-CCF'er i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8, 8a og 8b:

a) 

eksponeringer henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b)

b) 

eksponeringer mod andre enheder i den finansielle sektor end dem, der er omhandlet i dette afsnits litra a)

c) 

eksponeringer mod store selskaber, som ikke henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. ii).

For eksponeringer, der tilhører de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra aa), nr. i) eller ii), eller litra c), nr. i), ii) eller iii), med undtagelse af de eksponeringer, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, anvender institutterne LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og SA-CCF'er i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8, 8a og 8b, medmindre de har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af LGD og IRB-CCF for disse eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 9.

9.  
For eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 8, andet afsnit, tillader den kompetente myndighed, at institutterne anvender egne estimater af LGD'er og IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.

▼B

10.  
De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.

▼M17

11.  
For eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der tilhører eksponeringsklassen omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra ea), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 152, medmindre disse eksponeringer fratrækkes i kapitalgrundlaget eller er omfattet af behandlingen i artikel 72e, stk. 5, første afsnit.

▼M8

Artikel 152

Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1.  
Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2 og 5, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.
2.  
Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
3.  
►M17  Uanset artikel 92, stk. 4, litra e), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5. ◄

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

▼M17

4.  

Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som ikke anvender metoderne fastsat i dette kapitel eller kapitel 5, alt efter hvad der relevant, for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for alle eller disse dele af de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

for underliggende eksponeringer, der ville blive henført til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender institutterne standardmetoden i kapitel 2

b) 

for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer securitiseringspositioner, jf. artikel 147, stk. 2, litra f), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser

c) 

for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i kapitel 2.

▼M8

5.  
Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder.
6.  
Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackmetoden omhandlet i artikel 132, stk. 2.
7.  
Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i denne artikel, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
8.  

Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

tredjeparten er en af følgende:

i) 

depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

ii) 

for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)

b) 

for andre eksponeringer end dem, der er anført i nærværende artikels stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1

c) 

for eksponeringer, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af de deri omhandlede metoder

d) 

en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse beregninger for den kompetente myndighed.

9.  
Med henblik på denne artikel finder artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b anvendelse. Med henblik på denne artikel finder artikel 132c anvendelse med de risikovægte, der beregnes i overensstemmelse med kapitel 3 i dette afsnit.

▼B

Underafdeling 2

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici

Artikel 153

▼M17

Risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber

▼B

1.  

►M17  Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2 og 4 beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber efter følgende formler: ◄

hvor risikovægten RW defineres som:

i) 

hvis PD = 0, er RW 0

ii) 

hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:

— 
hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, er RW 0

▼C2

— 
hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:

▼B

hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt "ELBE") er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h)

▼M17

iii) 

hvis 0 < PD < 1, er:

hvor:

N

= den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. N(x) er lig med sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x

G

= den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. hvis x = G(z), er x den værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z

R

= korrelationskoefficienten, der defineres som:

b

= løbetidsfaktoren, der defineres som:

b = 0,11852 - 0,05478 · lnPD2 ;

M

= løbetiden, udtrykt i år og fastsat i overensstemmelse med artikel 162.

2.  
For så vidt angår eksponeringer mod store regulerede enheder i den finansielle sektor og uregulerede enheder i den finansielle sektor multipliceres korrelationskoefficienten R i stk. 1, nr. iii), eller stk. 4, alt efter hvad der er relevant, med 1,25 ved beregning af risikovægtene for disse eksponeringer.

▼M17 —————

▼B

4.  

For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under 50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner EUR, hvor 5 mio. EUR ≤ S ≤ 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.

Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.

5.  

For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:



Tabel 1

Restløbetid

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

Kategori 5

Under 2½ år

50  %

70  %

115  %

250  %

0  %

2½ år eller derover

70  %

90  %

115  %

250  %

0  %

Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og værdipapirporteføljer.

6.  
For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 184. For erhvervede erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det ville være en urimelig byrde for et institut at benytte risikokvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er fastsat i del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling 6 anvendes.

▼M5

7.  
For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver first loss-risikoafdækning over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som first loss-risikoafdækning, der ydes af køberen af fordringerne eller af den af sikkerheden eller delgarantien begunstigede i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3. Den sælger, der giver købsrabat, som kan tilbagebetales, og udbyderen af sikkerhed eller delgarantier behandler disse som en eksponering mod en first loss-position i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3.
8.  
Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, på den betingelse at den n'te misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer den pågældende kontrakt til ophør, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af det forventede tab ganget med 12,5 og det risikovægtede eksponeringsbeløb ikke må overstige den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet ganget med 12,5. De n-1-eksponeringer, der skal holdes ude fra aggregeringen, fastsættes således, at de omfatter de eksponeringer, der hver især resulterer i et lavere risikovægtet eksponeringsbeløb end det risikovægtede eksponeringsbeløb for alle de eksponeringer, der er omfattet af aggregeringen. Der gælder en risikovægtning på 1 250  % for positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægtningen efter IRB-metoden.

▼M17

9.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler risikovægte til eksponeringer mod specialiseret långivning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 154

Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer

1.  

De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:

hvor risikovægten RW defineres som:

i) 

hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW:;

;

hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h)

▼M17

ii) 

hvis PD < 1, er:

hvor:

N

= den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. N(x) er lig med sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x

G

= den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel, dvs. hvis x = G(z), er x den værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z

R

= korrelationskoefficienten, der defineres som:

▼M17 —————

▼M17

3.  
For detaileksponeringer, der ikke er misligholdt, og som er helt eller delvist sikret ved beboelsesejendom, anvendes en korrelationskoefficient R på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationskoefficientformlen i stk. 1.

Den risikovægt, der beregnes for en eksponering, som er delvist sikret ved beboelsesejendom i henhold til stk. 1, nr. ii), under hensyntagen til en korrelationskoefficient R, jf. nærværende stykkes første afsnit, finder både anvendelse på den sikrede og den usikrede del af den pågældende eksponering.

4.  
For QRRE'er, som ikke er misligholdt, anvendes en korrelationskoefficient R på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationskoefficientformlen i stk. 1.

De kompetente myndigheder gennemgår den relative volatilitet i tabsprocenterne for QRRE'er, der tilhører samme eksponeringstype, samt for den samlede QRRE-eksponeringsklasse og udveksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater og med EBA.

▼B

5.  

Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er anført i artikel 184, samt følgende betingelser:

a) 

instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod fordringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv

b) 

de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mellemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger til hinanden, opfylder ikke betingelserne

c) 

det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og

d) 

porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret.

▼M5

6.  
For erhvervede detailfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver first loss-risikoafdækning over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som first loss-risikoafdækning, der ydes af køberen af fordringerne eller af den af sikkerheden eller delgarantien begunstigede i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3. Den sælger, der giver købsrabat, som kan tilbagebetales, og udbyderen af en sikkerhed eller en delgaranti behandler disse som en eksponering mod en first loss-position i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3.

▼B

7.  
For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet fordringerne, ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detaileksponeringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detaileksponeringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for sådanne eksponeringer.

▼M17 —————

▼B

Artikel 156

Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser

De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter følgende formel:

undtagen:

a) 

kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld

b) 

hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således:

hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.

Underafdeling 3

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer

Artikel 157

Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer

1.  
Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.
2.  
Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.
3.  
Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5.
4.  
Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden M til 1 år.
5.  
De kompetente myndigheder fritager et institut for beregning og anerkendelse af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede erhvervs- eller detailfordringer, såfremt instituttet har godtgjort overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for dette institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.

▼M17

6.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere:

a) 

metoden til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko ved erhvervede fordringer, herunder anerkendelse af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 160, stk. 4, og betingelserne for anvendelse af egne estimater og parametre for fallbackmetoden

b) 

vurderingen af kriteriet om uvæsentlighed for den eksponeringstype, der er omhandlet i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Afdeling 3

Værdi af forventede tab

Artikel 158

Behandling efter eksponeringstype

1.  
Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de samme inputtal for PD, LGD og værdien af hver eksponering som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i overensstemmelse med artikel 151.
2.  
Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
3.  
Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen "andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser", der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra g), er nul.
4.  
Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der er omhandlet i artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne artikel.

▼M17

5.  

De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:

forventet tab (EL) = PD * LGD

værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.

Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).

▼B

6.  

De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.



Tabel 2

Restløbetid

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

Kategori 5

Under 2½ år

0  %

0,4  %

2,8  %

8  %

50  %

2½ år eller derover

0,4  %

0,8  %

2,8  %

8  %

50  %

▼M17 —————

▼M8

9a.  
Det forventede tab vedrørende et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel 132c, stk. 3, er nul.

▼B

10.  

Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter følgende formel:

▼M17

Artikel 159

Behandling af værdier af forventede tab, IRB-underskud og IRB-overskud

1.  

Institutterne trækker værdierne af forventede tab på de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra summen af følgende:

a) 

de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer vedrørende disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 110

b) 

yderligere værdijusteringer som følge af modpartens misligholdelse fastsat i overensstemmelse med artikel 34 og vedrørende eksponeringer, for hvilke værdierne af forventede tab beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10

c) 

andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m).

Hvis den beregning, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit, resulterer i et positivt beløb, kaldes det fremkomne beløb »IRB-overskud«. Hvis den beregning, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit, resulterer i et negativt beløb, kaldes det fremkomne beløb »IRB-underskud«.

2.  
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, behandler institutter nedslag fastsat i overensstemmelse med artikel 166, stk. 1, i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som ikkemisligholdte eksponeringer, må ikke medtages i beregningen af IRB-underskuddet eller IRB-overskuddet. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdierne af forventede tab på andre eksponeringer. Værdierne af forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i beregningen af IRB-underskuddet og IRB-overskuddet.

▼B

Afdeling 4

Sandsynlighed for misligholdelse (pd), tab givet misligholdelse (lgd) og løbetid

▼M17

Underafdeling - 1

Eksponeringer, der dækkes af garantier stillet af medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker eller ECB

Artikel 159a

Ikkeanvendelse af PD-, LGD- og CCF-inputgulve

Med henblik på kapitel 3 og navnlig med hensyn til artikel 160, stk. 1, artikel 161, stk. 4, artikel 164, stk. 4, og artikel 166, stk. 8c, gælder det, at hvis en eksponering er dækket af en anerkendt garanti stillet af en centralregering eller centralbank eller af ECB, finder PD-, LGD- og CCF-inputgulvene ikke anvendelse på den del af eksponeringen, der er dækket af garantien. Den del af eksponeringen, der ikke er dækket af garantien, er dog omfattet af de pågældende PD-, LGD- og CCF-inputgulve.

▼B

Underafdeling 1

▼M17

Eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder

▼B

Artikel 160

Sandsynlighed for misligholdelse (PD)

▼M17

1.  
For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra b), eller artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, navnlig med henblik på artikel 153 og 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den PD-værdi, der anvendes for hver eksponering som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end følgende PD-inputgulvværdi: 0,05  %.

▼M17

1a.  
For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra aa, nr. i) eller ii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, må den PD-værdi, der anvendes for hver eksponering som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end følgende PD-inputgulvværdi: 0,03  %.

▼B

2.  

For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende metoder:

a) 

For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det forventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer.

b) 

For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL.

c) 

Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling.

3.  
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der har misligholdt, er 100 %.

▼M17

4.  
For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den eksponering, der er dækket af den ufinansierede kreditrisikoafdækning, og for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i PD i overensstemmelse med artikel 183.

▼M17 —————

▼M17

6.  
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes PD, så den svarer til instituttets estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne estimater af LGD for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer i PD'er og LGD'er, kan instituttet anvende de PD-estimater, der er resultatet af nævnte opdeling. Institutterne kan indregne ufinansieret kreditrisikoafdækning i PD i overensstemmelse med kapitel 4.
7.  
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne estimater af LGD vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det indregne ufinansieret kreditrisikoafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.

▼B

Artikel 161

Tab givet misligholdelse (LGD)

1.  

Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:

▼M17

a) 

privilegerede eksponeringer uden anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning mod centralregeringer og centralbanker, mod enheder i den finansielle sektor og mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder: 45 %

▼M17

aa) 

privilegerede eksponeringer uden anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning mod selskaber, der ikke er enheder i den finansielle sektor: 40 %

▼B

b) 

efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %

▼M17 —————

▼B

d) 

særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den behandling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 %

▼M17

e) 

for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD'er, eller hvor instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 40 %

▼B

f) 

for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 %

▼M17

g) 

for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 100 %.

▼B

2.  
Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, anvende LGD-estimatet for erhvervede erhvervsfordringer.

▼M17

3.  
For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for både den eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, og for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i LGD i overensstemmelse med artikel 183.
4.  

For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr. iii), artikel 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må de LGD-værdier for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, hvis der anvendes egne estimater af LGD, ikke være mindre end følgende LGD-inputgulvværdier, beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 6.



Tabel 1

LGD-inputgulve (LGDfloor) for eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii)

Eksponering uden anerkendt FCP (LGDU-floor)

Eksponering fuldt ud sikret ved anerkendt FCP (LGDS-floor)

25 %

finansiel sikkerhed

0 %

fordringer

10 %

beboelsesejendom eller erhvervsejendom

10 %

anden fysisk sikkerhed

15 %

▼M17

5.  
For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra aa, nr. i) eller ii), og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer, og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr. iii), artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den LGD-værdi, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab for eksponeringer uden anerkendt FCP, hvis der anvendes egne estimater af LGD, ikke være mindre end følgende LGD-inputgulvværdi: 5 %.
6.  
Med henblik på denne artikels stk. 4 finder LGD-inputgulvene i tabel 1 i nævnte stykke anvendelse på eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når værdien af finansieret kreditrisikoafdækning efter anvendelsen af de relevante volatilitetsjusteringer Hc og Hfx i overensstemmelse med artikel 230 er lig med eller overstiger værdien af den underliggende eksponering.

Med henblik på denne artikels stk. 4 og med henblik på anvendelsen af de relevante relaterede justeringer, Hc og Hfx, i overensstemmelse med artikel 230 anerkendes finansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel. I dette tilfælde forstås typen af finansieret kreditrisikoafdækning »anden fysisk sikkerhed« i artikel 230, tabel 1, som »anden fysisk og anden anerkendt sikkerhed«.

Det LGD-inputgulv (LGDfloor), der kan anvendes for en eksponering, som er delvist sikret ved FCP, beregnes som det vægtede gennemsnit af LGDU-floor for eksponeringsdelen uden FCP og LGDS-floor for den fuldt ud sikrede del på følgende måde:

hvor:

LGDU-floor og LGDS-floor er de relevante gulvværdier i tabel 1

E, ES, EU og HE bestemmes i overensstemmelse med artikel 230.

7.  
Hvis et institut, der anvender egne estimater af LGD på en given type usikrede eksponeringer mod selskaber og usikrede eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, ikke kan tage højde for virkningen af den finansierede kreditrisikoafdækning, der sikrer en af eksponeringerne af denne eksponeringstype, i egne estimater af LGD på grund af mangel på data om inddrivelser for den pågældende finansierede kreditrisikoafdækning, har instituttet tilladelse til at anvende formlen i artikel 230, bortset fra at LGDU i denne formel er instituttets egne estimater af LGD for usikrede eksponeringer. I så fald anerkendes den finansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med kapitel 4, og instituttets egne estimater af LGD, der anvendes som LGDU, beregnes på grundlag af data om de underliggende tab med undtagelse af eventuelle inddrivelser som følge af denne finansierede kreditrisikoafdækning.

▼B

Artikel 162

Løbetid

▼M17

1.  
For eksponeringer, for hvilke et institut ikke har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne estimater af LGD, anvendes løbetiden (M) konsekvent og fastsættes enten til 2,5 år, undtagen for eksponeringer i tilknytning til værdipapirfinansieringstransaktioner, hvor M er på 0,5 år, eller den beregnes alternativt i overensstemmelse med stk. 2.

▼B

2.  

►M17  For eksponeringer, for hvilke et institut anvender egne estimater af LGD, beregnes løbetiden (M) ved hjælp af perioder udtrykt i år som fastsat i dette stykke og med forbehold af denne artikels stk. 3, 4 og 5. M må ikke overstige fem år, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 2, hvor M som angivet deri anvendes. M beregnes som følger i hvert af følgende tilfælde: ◄

a) 

For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende formel:

hvor CFt angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t

b) 

For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.

c) 

For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.

d) 

For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

▼M17

da) 

For sikrede udlånstransaktioner, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes M ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, hvor M skal være på mindst 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

db) 

For en rammeaftale om netting, der omfatter mere end én af transaktionstyperne svarende til dette stykkes litra c), d) eller da), er M den vægtede gennemsnitlige restløbetid for transaktionerne, hvor M skal være mindst den længste ihændehaverperiode, udtrykt i år, der gælder for sådanne transaktioner som fastsat i artikel 224, stk. 2, afhængigt af det pågældende tilfælde enten 10 eller 20 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.

▼B

e) 

For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage.

▼M17

f) 

For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne M som anført i litra a), fastsættes M til den maksimale resterende periode målt i år, som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser fuldt ud, herunder hovedstol, renter og gebyrer, hvor M skal være mindst ét år.

▼B

g) 

Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel:

hvor:

=

en "dummy"-variabel, hvis værdi i en fremtidig periode tk svarer til 0, hvis tk > 1 år, og til 1, hvis tk ≤ 1

=

den forventede eksponering i den fremtidige periode tk

=

den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode tk

=

den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige periode tk

;
h) 

Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M.

Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år

▼M17

i) 

For institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 382a, stk. 1, litra a) eller b), til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen i forbindelse med transaktioner med en given modpart, må M ikke overstige 1 i den formel, der er fastsat i artikel 153, stk. 1, nr. iii), med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisiko for de samme transaktioner, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) eller g), alt efter hvad der er relevant.

j) 

For revolverende eksponeringer bestemmes M ved anvendelse af facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato. Institutterne må ikke anvende tilbagebetalingsdatoen for det aktuelle træk, hvis denne dato ikke er facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato.

▼B

3.  

►M17  Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, fastsættes M ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, og M skal være mindst én dag for: ◄

a) 

fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II

b) 

fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner

c) 

genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer.

For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntageren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter følgende:

▼M9

a) 

eksponeringer mod institutter eller investeringsselskaber, som er opstået som led i afviklingen af valutaforpligtelser

▼M17

b) 

selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner og erhvervede erhvervsfordringer, forudsat at de respektive eksponeringer har en restløbetid på op til ét år

▼B

c) 

eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sædvanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage

d) 

eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstået ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage.

▼M17

e) 

udstedte og bekræftede remburser, som er kortfristede, dvs. at de har en løbetid på under ét år, og er selvlikviderende.

▼M17

4.  
For eksponeringer mod selskaber, der er etableret i Unionen, og som ikke er store selskaber, kan institutterne vælge at fastsætte M for alle sådanne eksponeringer som fastsat i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2.

▼B

5.  
Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.

▼M17

6.  
Med henblik på at udtrykke det minimumsantal af dage, der er omhandlet i stk. 2, litra c)-db), og stk. 3, i år, divideres minimumsantallet af dage med 365,25 .

▼B

Underafdeling 2

Detaileksponeringer

Artikel 163

Sandsynlighed for misligholdelse (PD)

▼M17

1.  

Den PD-værdi for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, må kun med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab på disse eksponeringer og navnlig med henblik på artikel 154 og 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, være den højeste af den etårige PD for den interne låntagerklasse eller -pulje, som detaileksponeringen henføres til, og følgende PD-inputgulvværdier:

a) 

0,1  % for QRRE-revolverende eksponeringer

b) 

0,05  % for detaileksponeringer, som ikke er QRRE-revolverende eksponeringer.

▼B

2.  
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller, hvis der tages udgangspunkt i forpligtelsen, for misligholdte eksponeringer fastsættes til 100 %.
3.  
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.

▼M17

4.  
For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan et institut, der anvender egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i PD'en i overensstemmelse med artikel 183.

▼M8

Artikel 164

Tab givet misligholdelse (LGD)

▼M17

1.  
Institutterne foretager deres egne estimater af LGD, forudsat at kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 100 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i PD'er og LGD'er, kan instituttet anvende sine egne estimater af LGD.
2.  
Institutter, der anvender deres egne estimater af LGD i henhold til artikel 143 for sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i LGD'en i overensstemmelse med artikel 183.

▼M17 —————

▼M17

4.  

De LGD-værdier for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, må kun med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab i forbindelse med detaileksponeringer og navnlig i henhold til artikel 154, stk. 1, nr. ii), artikel 157, og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, ikke være mindre end de LGD-inputgulvværdier, der er fastsat i tabel 1, beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4a:



Tabel 1

LGD-inputgulve (LGDfloor) for detaileksponeringer

Eksponering uden FCP (LGDU-floor)

Eksponering sikret ved FCP (LGDS-floor)

Detaileksponering sikret ved beboelsesejendom

Ikke relevant

Detaileksponering sikret ved beboelsesejendom

5 %

QRRE

50 %

QRRE

Ikke relevant

Anden detaileksponering

30 %

Anden detaileksponering, for hvilken der er stillet finansiel sikkerhed

0 %

Anden detaileksponering sikret ved fordringer

10 %

Anden detaileksponering sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom

10 %

Anden detaileksponering, for hvilken der er stillet anden fysisk sikkerhed

15 %

▼M17

4a.  

Med henblik på stk. 4 gælder følgende:

a) 

LGD-inputgulve i stk. 4, tabel 1, finder anvendelse på eksponeringer sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, når den finansierede kreditrisikoafdækning kan anerkendes i henhold til dette kapitel.

b) 

Med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom finder LGD-inputgulvene i denne artikels stk. 4, tabel 1, anvendelse på eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, hvis værdien af FCP efter anvendelse af de relevante volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 230 er lig med eller overstiger eksponeringsværdien af den underliggende eksponering. Med henblik på anvendelsen af de relevante relaterede justeringer, Hc og Hfx, i overensstemmelse med artikel 230 anerkendes finansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel.

c) 

Med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom beregnes det gældende LGD-inputgulv for en eksponering, der er delvist sikret ved finansieret kreditrisikoafdækning, efter formlen i artikel 161, stk. 6.

d) 

For detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom fastsættes det gældende LGD-inputgulv til 5 % uanset niveauet for den sikkerhed, der stilles i form af beboelsesejendommen.

▼M8

5.  
Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 6. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

▼M17

6.  
På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-inputgulvværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller andre detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de LGD-inputgulvværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-inputgulvværdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-inputgulvværdier for disse eksponeringer beliggende i én eller flere dele af den pågældende myndigheds medlemsstats område. Disse højere LGD-inputgulvværdier kan også anvendes for ét eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. Inden for én måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør de højere LGD-inputgulvværdier, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit.

7.  
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-inputgulvværdier i henhold til stk. 6, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.

▼M8

8.  
EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage i betragtning ved vurdering af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som en del af den vurdering, der er omhandlet i stk. 6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

9.  

ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, vejledning om følgende:

a) 

faktorer, der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 6 og

b) 

vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.

▼M8

10.  
Institutterne i en medlemsstat anvender de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 6, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.

▼M17 —————

▼B

Afdeling 5

Værdien af eksponeringer

Artikel 166

▼M17

Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder samt detaileksponeringer

▼B

1.  
Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.

Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.

For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.

2.  
Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstemmelse med kapitel 4 eller 6.
3.  
Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.
4.  
Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger. Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning i henhold til kapitel 4.
5.  
For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er beskrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
6.  
Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fastsættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.
7.  
Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.

▼M17

8.  
Eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, som ikke er kontrakter som anført i bilag II, beregnes ved hjælp af enten IRB-CCF eller SA-CCF'er i overensstemmelse med denne artikels stk. 8a og 8b og artikel 151, stk. 8.

Hvis kun de udnyttede saldi på revolverende faciliteter er blevet securitiseret, sikrer institutterne, at de fortsat besidder det krævede kapitalgrundlag i forhold til de uudnyttede saldi, der er knyttet til securitiseringen.

Et institut, der ikke har fået tilladelse til at anvende IRB-CCF, beregner eksponeringsværdien som det forpligtede, men ikketrukne beløb, multipliceret med den pågældende SA-CCF.

Et institut, der anvender IRB-CCF, beregner eksponeringsværdien for uudnyttede tilsagn som det ikketrukne beløb multipliceret med IRB-CCF.

▼M17

8a.  
For en eksponering, for hvilken et institut ikke har fået tilladelse til at anvende IRB-CCF, er den gældende CCF den SA-CCF, der er fastsat i kapitel 2 for de samme typer poster som fastsat i artikel 111. Det beløb, som SA-CCF'en skal anvendes på, er det laveste af værdien af det forpligtede, men ikketrukne beløb, og den værdi, der afspejler en eventuel begrænsning af facilitetens tilgængelighed, herunder eksistensen af en øvre grænse for det potentielle lånebeløb, som er knyttet til låntagerens indberettede pengestrømme. Hvis en facilitet er begrænset på denne måde, skal instituttet have tilstrækkelige procedurer for overvågning og styring af kreditlinjen til at støtte eksistensen af denne begrænsning.
8b.  

Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvender institutter, der opfylder kravene for anvendelse af IRB-CCF som anført i afdeling 6, IRB-CCF for eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede revolverende tilsagn, der behandles efter IRB-metoden, forudsat at disse eksponeringer ikke ville være omfattet af en SA-CCF på 100 % efter standardmetoden. SA-CCF'er anvendes til:

a) 

alle andre ikkebalanceførte poster, navnlig uudnyttede ikkerevolverende tilsagn

b) 

eksponeringer, hvor instituttet ikke opfylder minimumskravene til beregning af IRB-CCF som anført i afdeling 6, eller hvor den kompetente myndighed ikke har tilladt anvendelse af IRB-CCF.

Med henblik på denne artikel anses et tilsagn for at være »revolverende«, hvis det giver en låntager mulighed for at opnå et lån, hvor låntageren har fleksibilitet til at beslutte, hvor ofte der skal hæves midler fra lånet, og med hvilke intervaller, således at låntageren kan trække på, tilbagebetale og på ny trække på lån, der er ydet til vedkommende. Kontraktlige ordninger, der tillader førtidige tilbagebetalinger og efterfølgende fornyet træk på disse tilbagebetalte beløb, betragtes som revolverende.

8c.  

Når IRB-CCF anvendes udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab i forbindelse med andre eksponeringer, der opstår som følge af revolverende tilsagn, end eksponeringer henført til eksponeringsklassen i overensstemmelse med artikel 147, stk. 2, litra a), navnlig i henhold til artikel 153, stk. 1, artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den eksponeringsværdi for hver eksponering, der anvendes som input i formlerne for det risikovægtede eksponeringsbeløb og forventet tab, ikke være mindre end summen af:

a) 

det trukne beløb på det revolverende tilsagn

b) 

50 % af det ikkebalanceførte eksponeringsbeløb for den resterende uudnyttede del af det revolverende tilsagn beregnet ved hjælp af den gældende SA-CCF, jf. artikel 111.

Summen af litra a) og b) benævnes »CCF-inputgulvet«.

▼B

9.  
Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konverteringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.

▼M17 —————

▼B

Artikel 168

Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser

Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kreditrisikojustering.

Afdeling 6

Krav i forbindelse med den interne ratingbaserede metode

Underafdeling 1

Ratingsystemer

Artikel 169

Generelle principper

1.  
Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en låntager eller en transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
2.  
Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
3.  
Hvis et institut anvender direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller eksponeringer, kan disse betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinuerlig ratingskala.

▼M17

EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for, hvordan kravene til modeldesign, risikokvantificering, validering og anvendelse af risikoparametre anvendes i praksis ved hjælp af kontinuerlige eller meget detaljerede ratingskalaer for hver risikoparameter.

▼B

Artikel 170

Ratingsystemernes struktur

1.  

►M17  Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder skal opfylde følgende krav: ◄

a) 

Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.

b) 

Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.

c) 

Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til, hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæggelse af denne misligholdelsesrisiko.

d) 

Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhensigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den misligholdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

e) 

For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser.

f) 

Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

2.  
Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer. Disse institutter skal for disse eksponeringer have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
3.  

Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:

a) 

Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.

b) 

Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.

c) 

Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og deres kunders forskellighed.

4.  

Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser eller puljer:

a) 

låntagernes risikokarakteristika

▼M17

b) 

transaktionernes karakteristika, herunder produkttyper og typer finansieret kreditrisikoafdækning, indregnet ufinansieret kreditrisikoafdækning, belåningsmål, sæsoneffekter og rangorden. Institutterne tager eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er dækket af samme finansierede eller ufinansierede kreditrisikoafdækning

▼B

c) 

overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.

Artikel 171

Fordeling i ratingklasser eller puljer

1.  

Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:

a) 

Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarlige for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ratingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelinger og geografiske områder.

b) 

Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelingen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde.

c) 

Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter.

2.  
Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i ratingklasser eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for instituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut har, jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer være. Hvis instituttet primært anvender en ekstern rating til sin interne ratingfordeling, skal det sørge for også at inddrage andre relevante oplysninger.

▼M17

3.  
Institutter skal anvende en tidshorisont på over ét år ved ratingtildelinger. En rating af låntager skal udgøre instituttets vurdering af låntagers evne og vilje til opfylde sine kontraktlige forpligtelser på trods af ugunstige økonomiske forhold eller uventede hændelser. Ratingsystemer skal udformes på en sådan måde, at idiosynkratiske ændringer og, hvis de er væsentlige risikofaktorer for eksponeringstypen, branchespecifikke ændringer er en faktor for migreringer fra en ratingklasse eller -pulje til en anden. Konjunkturcykluseffekter kan også være en faktor for migreringer.

▼B

Artikel 172

Fordeling af eksponeringer

1.  

►M17  For så vidt angår eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber foretages fordelingen af eksponeringer i overensstemmelse med følgende kriterier: ◄

a) 

De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

b) 

For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også fordeles i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen.

c) 

Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med artikel 170, stk. 2.

▼M17

d) 

Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt.

▼B

e) 

Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resultere i forskellige ratingklasser for samme låntager:

i) 

landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk valuta

ii) 

behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan give anledning til, at eksponeringen fordeles i en anden låntagerratingklasse

iii) 

forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeoplysninger.

▼M17

Med henblik på første afsnit, litra d), skal et institut have passende politikker for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder. Disse politikker skal indeholde en proces for identifikation af specifik wrong way-risiko for hver juridisk enhed, som instituttet er eksponeret mod.

Med henblik på kapitel 6 behandles transaktioner med modparter, hvor der er identificeret en specifik wrong way-risiko, forskelligt ved beregningen af deres eksponeringsværdi.

▼B

2.  
De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detaileksponeringer i en ratingklasse eller en pulje som led i kreditbevillingsproceduren.
3.  
Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i ratingklasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man kan beslutte at tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medarbejdere der har til opgave at godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere disse tilsidesættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvis rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en vurdering af udviklingen i eksponeringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.

Artikel 173

Ratingprocessens integritet

1.  

►M17  For så vidt angår eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber skal ratingprocessen opfylde følgende krav: ◄

a) 

Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.

b) 

Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gennemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foretage en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen.

c) 

Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer.

2.  
Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året gennemgå ratingen af låntagere og faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating, eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til overtrædelser af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et repræsentativt udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at eksponeringerne stadig befinder sig i den rigtige pulje, og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating.

▼M17

3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af de kompetente myndigheders metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 174

Anvendelse af modeller

▼M17

Institutter anvender statistiske eller andre matematiske metoder (»modeller«) til fordeling af eksponeringer i låntager- eller facilitetsklasser eller -puljer. Følgende krav skal opfyldes:

a) 

Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalgrundlagskravene.

▼B

b) 

Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.

c) 

De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller eksponeringer.

d) 

Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og stabilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer.

e) 

Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrolforanstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres.

▼M17

Med henblik på stk. 1, litra a), skal inputvariablerne udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl (»bias«). Der skal være en funktionel forbindelse mellem modellens input og output, som kan bestemmes ved en ekspertvurdering, hvor det er relevant.

▼B

Artikel 175

Dokumentering af ratingsystemer

1.  
Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer, hyppighed for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.
2.  
Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste gennemgang. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også dokumenteres.
3.  
Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
4.  

Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Dette materiale skal:

a) 

indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer eller puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen

b) 

sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer "out-of-time"- og "out-of-sample"-funktionstest, til validering af modellen

c) 

oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.

5.  
Instituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis det har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en tredjepart, og nævnte sælger nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte ratingsystem eller models metodologi eller underliggende data, som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller model, med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.

Artikel 176

Datavedligeholdelse

1.  
Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. ottende del.
2.  

►M17  For så vidt angår eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber skal institutterne indsamle og opbevare: ◄

a) 

detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere

b) 

oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings

c) 

nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen

d) 

oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen

e) 

oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer

f) 

oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser

g) 

data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de enkelte ratingklasser og migrering mellem ratingklasser.

▼M17

3.  
For så vidt angår eksponeringer, for hvilke dette kapitel tillader anvendelse af egne estimater af LGD eller anvendelse af IRB-CCF, men for hvilke institutterne ikke anvender egne estimater af LGD eller IRB-CCF, skal institutterne indsamle og opbevare data om sammenligninger mellem faktiske LGD'er og værdierne i artikel 161, stk. 1, og mellem faktiske CCF'er og SA-CCF'er som fastsat i artikel 166, stk. 8a.

▼B

4.  

Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal indsamle og opbevare:

a) 

fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer

b) 

oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget

c) 

nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer

d) 

oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer

e) 

data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med hver misligholdt eksponering

f) 

data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virkningerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)

g) 

data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering.

5.  

Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:

a) 

de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer

b) 

data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer

c) 

oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer

d) 

data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år, der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer

e) 

data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.

Artikel 177

Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget

1.  
Instituttet skal indføre velfunderet procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundlaget. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere instituttets evne til at modstå sådanne ændringer.
2.  
Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af instituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og indbefatte virkningerne af alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier. Instituttet skal vurdere migreringer i instituttets ratings under stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af instituttets samlede eksponering.

▼M17

2a.  
De scenarier, der anvendes i henhold til stk. 2, skal også omfatte ESG-risikofaktorerne, navnlig faktorer for fysisk risiko og omstillingsrisiko som følge af klimaændringer.

EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om gennemførelse af stk. 2 og 2a.

▼M17 —————

▼B

Underafdeling 2

Kvantificering af risici

Artikel 178

▼M17

Låntageres eller kreditfaciliteters misligholdelse

▼B

1.  

Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder har fundet sted:

a) 

Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så som at realisere en eventuel sikkerhed.

▼M17

b) 

Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.

▼B

I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede forpligtelser.

2.  

Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:

a) 

Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.

b) 

I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat, og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.

c) 

For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.

d) 

Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndighed anser for at være acceptabelt

e) 

Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med "re-ageing" af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og netting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.

3.  

I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:

a) 

Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.

b) 

Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.

c) 

Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.

▼M17

d) 

Instituttet indvilliger i en kreditlempelse som omhandlet i artikel 47b af gældsforpligtelsen, hvis denne foranstaltning kan forventes at formindske den finansielle forpligtelse på grund af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af hovedstol, renter eller i givet fald gebyrer.

▼B

e) 

Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.

f) 

Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.

4.  
Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.
5.  
Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som en ikkemisligholdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  
EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Senest den 10. juli 2025 udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på ajourføring af de i dette stykkes første afsnit omhandlede retningslinjer. Navnlig skal denne ajourføring tage behørigt hensyn til nødvendigheden af at tilskynde institutter til at engagere sig i proaktiv, forebyggende og meningsfuld omstrukturering af gæld for at støtte låntagere.

Under udarbejdelsen af disse retningslinjer tager EBA behørigt hensyn til behovet for at give institutterne tilstrækkelig fleksibilitet ved fastsættelse af, hvad der udgør en formindsket finansiel forpligtelse med henblik på stk. 3, litra d).

▼B

Artikel 179

Generelle krav til estimater

1.  

Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:

a) 

Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, konverteringsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.

b) 

Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet misligholdelse, konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal bygge på lang tids erfaring.

c) 

Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og stk. 2, litra e), artikel 181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2, artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer. Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.

d) 

Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår. Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og velfunderede.

e) 

For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende institut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller af andre foretagender. Det købende institut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.

▼M17

f) 

For at overvinde systematiske fejl (bias) skal et institut så vidt muligt medtage passende justeringer i sine estimater. Efter at have medtaget en passende justering skal det opstille en tilstrækkelig forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på det forventede omfang af estimeringsfejl. Hvis metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, er det forventede omfang af fejl større, og forsigtighedsmargenen skal være større.

▼B

Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar 2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i artikel 178 eller med tab, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de fastsatte datastandarder.

2.  

Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde følgende krav:

a) 

De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne.

b) 

Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.

c) 

Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine løbende estimater.

d) 

Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers integritet.

e) 

Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at sikre en effektiv overvågning og gennemgang af ratingprocessen.

Artikel 180

Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater

1.  

►M17  Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende PD-estimater for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder, eksponeringer mod institutter og eksponeringer mod selskaber i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller -puljer: ◄

a) 

Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerratingklasse på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for højt gearede låntagere eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stresset volatilitet.

b) 

For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere EL for hver låntagerratingklasse ud fra langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.

c) 

Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).

d) 

Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med teknikker og oplysninger.

▼M17

e) 

For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til estimering af PD, skal estimaterne afspejle den aktuelle kreditgivningspolitik og eventuelle forskelle mellem det ratingsystem, der genererede dataene, og det nuværende ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsystemerne er ændret, skal instituttet efter at have medtaget en passende justering fastsætte en større forsigtighedsmargen i sine estimater af PD i forhold til det forventede omfang af estimeringsfejl, som ikke allerede er omfattet af den passende justering.

▼B

f) 

For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisations ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl (bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificeringen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med forbehold af kravene i artikel 178. Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.

g) 

Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette formål.

▼M17

h) 

Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde.

▼M17

i) 

Uanset hvilken metode der anvendes til at estimere PD, skal institutterne estimere en PD for hver ratingklasse baseret på den observerede historiske gennemsnitlige etårige misligholdelsesfrekvens, som er et aritmetisk gennemsnit baseret på antal låntagere (antalsvægtet). Andre metoder, herunder eksponeringsvægtede gennemsnit, er ikke tilladt.

Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over en længere periode for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes denne længere periode med henblik på dette stykkes første afsnit, litra h). Dataene skal indeholde en repræsentativ blanding af gode og dårlige år i konjunkturcyklussen, der er relevante for eksponeringstypen. Institutter, som ikke har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for LGD eller til at benytte IRB-CCF, kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil de pågældende data dækker mindst fem år.

▼B

2.  

For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:

▼M17

a) 

Institutterne estimerer PD for hver låntager- eller facilitetsklasse eller -pulje på baggrund af langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser, og misligholdelsesfrekvenserne beregnes kun på facilitetsniveau, hvis definitionen af misligholdelse anvendes på individuelle kreditfaciliteter i henhold til artikel 178, stk. 1, andet afsnit.

▼B

b) 

PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet misligholdelse (LGD).

c) 

Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika. Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificeringen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:

i) 

mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den metode, der benyttes af den eksterne datakilde, og

ii) 

mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.

►C2  d) 

Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer ◄ på grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).

▼M17

e) 

Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde.

▼B

f) 

Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i krediteksponeringers levetid (sæsoneffekter).

Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.

▼M17

Med henblik på første afsnit, litra a), baseres PD'en på den observerede historiske gennemsnitlige etårige misligholdelsesfrekvens.

Hvis den omhandlede observation strækker sig over en længere periode for en kilde, og hvis de pågældende data er relevante, anvendes denne længere periode med henblik på første afsnit, litra e). Dataene skal indeholde en repræsentativ blanding af gode og dårlige år i konjunkturcyklussen, der er relevante for eksponeringstypen. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil relevante data dækker mindst fem år.

▼M17

3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de metoder, efter hvilke de kompetente myndigheder skal vurdere et instituts metode til estimering af PD i overensstemmelse med artikel 143.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 181

Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater

1.  

Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:

a) 

Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser).

b) 

Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.

▼M17

c) 

Instituttet skal tage højde for en eventuel sammenhæng mellem på den ene side den risiko, der er forbundet med låntageren, og på den anden side den risiko, der er forbundet med finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, eller udbyderen heraf.

d) 

Valutamismatch mellem den underliggende forpligtelse og den finansierede kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, behandles konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af LGD.

e) 

I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, må disse estimater ikke udelukkende baseres på den anslåede markedsværdi af den finansierede kreditrisikoafdækning.

f) 

I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, fastsætter institutterne interne krav for forvaltning, retssikkerhed og risikostyring i forbindelse med denne finansierede kreditrisikoafdækning, og disse krav skal generelt være i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, afdeling 3, underafdeling 1.

g) 

I det omfang et institut indregner finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, i forbindelse med fastsættelse af eksponeringsværdien for modpartskreditrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb, som denne finansierede kreditrisikoafdækning ventes at indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne.

▼B

h) 

Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvidation af eksponeringen.

▼M17

i) 

I det omfang instituttet har kapitaliseret gebyrer for forsinkede betalinger, som er pålagt låntageren inden tidspunktet for misligholdelsen, i sin resultatopgørelse, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.

j) 

Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med ét år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

▼M17

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), tager institutterne behørigt hensyn til inddrivelser, der er realiseret i løbet af de relevante inddrivelsesprocesser, fra alle typer finansieret kreditrisikoafdækning og fra ufinansieret kreditrisikoafdækning, der ikke er omfattet af definitionen i artikel 142, stk. 1, nr. 10).

Med henblik på første afsnit, litra c), skal de tilfælde, hvor der er en betydelig grad af sammenhæng, behandles konservativt.

Med henblik på første afsnit, litra e), skal LGD-estimater tage højde for virkningen af, at institutterne potentielt ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med sikkerhedsstillelsen og realisere den.

▼B

2.  

I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:

a) 

beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD

▼M17

b) 

tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater

▼B

c) 

i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af både interne og eksterne referencedata til estimering af tab givet misligholdelse (LGD).

▼M17

Med henblik på første afsnit, litra b), bør fremtidige yderligere træk tages i betragtning i LGD i både tælleren og nævneren, hvis institutterne medtager disse i deres konverteringsfaktorer. Hvis institutterne ikke medtager fremtidige yderligere træk i deres konverteringsfaktorer, bør disse kun tages i betragtning i LGD-tælleren.

▼M17

Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil relevante data dækker mindst fem år.

▼B

3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

►C2  b) 

på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 2 kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, ◄ der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

4.  
EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at præcisere behandlingen af enhver type finansieret kreditrisikoafdækning og ufinansieret kreditrisikoafdækning med henblik på nærværende artikels stk. 1, litra a), og med henblik på anvendelsen af LGD-parametrene.
5.  

Med henblik på beregning af tab udsteder EBA senest den 31. december 2025 ajourførte retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, som indeholder følgende:

a) 

for så vidt angår tilfælde, hvor der vendes tilbage til status som ikkemisligholdt, en præcisering af hvordan kunstige pengestrømme bør behandles, og hvorvidt det er mere hensigtsmæssigt for institutterne at diskontere den kunstige pengestrøm i den faktiske misligholdelsesperiode

b) 

en vurdering af, om kalibreringen og anvendelsen af diskonteringsfaktoren er egnet til beregning af økonomiske tab for alle eksponeringer.

▼B

Artikel 182

Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer

1.  

Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:

a) 

Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne.

b) 

Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.

▼M17

c) 

Institutternes IRB-CCF skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk op til og efter det tidspunkt, hvor den begivenhed, der udløser en misligholdelse, indtræder.

▼B

d) 

Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.

e) 

Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender.

f) 

Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige.

▼M17

g) 

Institutternes IRB-CCF estimeres på grundlag af en fast tidshorisont på 12 måneder.

h) 

Institutternes IRB-CCF skal være baseret på referencedata, der afspejler karakteristika ved låntager, facilitet og bankforvaltningspraksis for de eksponeringer, som estimaterne anvendes på.

Med henblik på første afsnit, litra a), og hvis institutterne observerer en negativ faktisk konverteringsfaktor i forbindelse med deres misligholdelsesobservationer, skal den faktiske konverteringsfaktor for disse observationer være lig nul med henblik på kvantificering af deres IRB-CCF. Institutterne kan anvende oplysningen om den negative faktiske konverteringsfaktor i forbindelse med udviklingen af modeller med henblik på risikodifferentiering.

Med henblik på første afsnit, litra c), skal IRB-CCF omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der med rimelighed kan forventes en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens størrelse.

Med henblik på første afsnit, litra g), skal hver misligholdelse kædes sammen med relevante låntager- og facilitetskarakteristika på en fast referencedato fastsat som 12 måneder før misligholdelsesdatoen.

1a.  

Med henblik på stk. 1, litra h), baseres IRB-CCF, der anvendes på bestemte eksponeringer, ikke på data, der sammenblander virkningerne af forskellige karakteristika, eller data fra eksponeringer, der udviser væsentligt forskellige risikokarakteristika. IRB-CCF skal være baseret på passende homogene segmenter. Med henblik herpå er følgende praksisser kun tilladt på grundlag af en detaljeret undersøgelse og begrundelse fra et institut:

a) 

anvendelse af underliggende data for SMV/midtmarked på store selskabslåntagere

b) 

anvendelse af data fra tilsagn, hvor der er et lille uudnyttet maksimum til rådighed, på faciliteter, hvor der er et stort uudnyttet maksimum til rådighed

c) 

anvendelse på referencedatoen af data fra låntagere, der overtræder kontraktvilkårene, eller er blokerede med hensyn til yderligere kreditudnyttelse, på låntagere uden kendt overtrædelse af kontraktvilkårene eller relevante begrænsninger

d) 

data, der er påvirket af ændringer i låntagernes miks af lån og andre kreditrelaterede produkter i observationsperioden, medmindre disse data er blevet effektivt justeret ved at fjerne virkningerne af ændringerne i produktmikset.

1b.  

Med henblik på stk. 1a, litra d), skal institutterne over for de kompetente myndigheder godtgøre, at de har en indgående forståelse af virkningen af ændringer i kunders produktmiks på eksponeringernes referencedatasæt og tilknyttede IRB-CCF, og at virkningen er ubetydelig eller er blevet effektivt afbødet i deres estimeringsproces. I den forbindelse anses følgende ikke for hensigtsmæssigt:

a) 

fastsættelse af nedre eller øvre grænser for CCF eller observationer af eksponeringsværdi undtagen den faktiske konverteringsfaktor, der er lig med nul i overensstemmelse med artikel 1, andet afsnit

b) 

anvendelse af skøn på låntagerniveau, som ikke fuldt ud dækker de relevante produkttransformationsmuligheder, eller som på en uhensigtsmæssig måde kombinerer produkter med meget forskellige karakteristika

c) 

justering af kun væsentlige observationer, der påvirkes af produkttransformation

d) 

udelukkelse af observationer, der påvirkes af produktprofiltransformation.

1c.  
Institutterne sikrer, at deres IRB-CCF effektivt isoleres fra de potentielle virkninger af en regional ustabilitet, der skyldes, at en facilitet er tæt på at blive udnyttet fuldt ud på referencedatoen.
1d.  
Referencedataene må ikke være begrænset til en facilitets udestående hovedstol eller den disponible facilitetsgrænse. Påløbne renter, andre forfaldne betalinger og overtræk på faciliteten skal medtages i referencedataene.

▼M17

2.  
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med ét år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

▼B

3.  
Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater

▼M17

Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med ét år, indtil de relevante data dækker en periode på mindst fem år.

▼B

4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) 

på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

5.  
Senest den 31. december 2026 udarbejder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere, hvilken metode institutter skal anvende for at estimere IRD-CCF.

▼B

Artikel 183

▼M17

Krav vedrørende vurdering af en ufinansieret kreditrisikoafdæknings virkning i forbindelse med eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og enheder i den offentlige sektor, og eksponeringer mod selskaber, hvor der anvendes egne estimater af LGD, samt i forbindelse med detaileksponeringer

▼B

1.  

Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:

a) 

Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer.

b) 

Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.

▼M17

c) 

Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges eller ændres af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet i forhold til garantibeløbet og garantiens løbetid, og den skal kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i en jurisdiktion, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom.

▼M17

d) 

Garantien skal være ubetinget.

Med henblik på første afsnit, litra d), forstås ved »ubetinget garanti« en garanti, hvor kreditrisikoafdækningsaftalen ikke indeholder bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for det långivende instituts direkte kontrol, og som kan forhindre, at garantistilleren forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis låntageren misligholder aftalen, eller hvis den oprindelige låntager undlader at betale. En bestemmelse i kreditrisikoafdækningsaftalen, der fastsætter, at det långivende instituts manglende rettidige omhu eller svig ophæver eller reducerer omfanget af den garanti, som garantistilleren stiller, udelukker ikke, at garantien betragtes som ubetinget.

Garantier, hvor garantistillerens betaling er betinget af, at det långivende institut først skal retsforfølge låntageren, og som kun dækker de tab, der er tilbage, efter at instituttet har afsluttet processen med afvikling af det nødlidende engagement, betragtes som ubetingede.

1a.  
Institutterne kan indregne ufinansieret kreditrisikoafdækning ved at anvende enten PD/LGD-modelleringsjusteringsmetoden i overensstemmelse med denne artikel og med forbehold af kravet i denne artikels stk. 4 eller metoden med substitution af risikoparametre efter A-IRB i henhold til artikel 236a, og med forbehold af anerkendelseskravene i kapitel 4. Institutterne skal have klare politikker for vurdering af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning på risikoparametrene. Institutternes politikker skal være i overensstemmelse med deres interne risikostyringspraksis og skal afspejle kravene i denne artikel. Disse politikker skal klart angive, hvilke af de specifikke metoder beskrevet i nærværende stykke der anvendes for hvert ratingsystem, og institutterne skal anvende disse politikker konsekvent over tid.

▼B

2.  
Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af ratingklasser, puljer eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimater og, i forbindelse med detaileksponeringer og anerkendte erhvervede detailfordringer, for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på beregningen af risikovægtede eksponeringer. Disse kriterier skal opfylde kravene i artikel 171, 172 og 173.

Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til låntageren.

3.  
De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel, gælder også for "single-name"-kreditderivater. Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det pågældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder kravene i artikel 216, stk. 2, anvendelse. Med hensyn til detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordringer gælder bestemmelserne i dette stykke for fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af de konsekvenser, denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne. Instituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.

▼M17

»First-to-default«-kreditderivater kan indregnes som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning. »Second-to-default«-kreditderivater og alle andre »nth-to-default«-kreditderivater indregnes dog ikke som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.

▼M17

4.  
Hvis institutterne indregner ufinansieret kreditrisikoafdækning efter PD/LGD-modelleringsjusteringsmetoden, tildeles den dækkede del af den underliggende eksponering ikke en risikovægt, som ville være lavere end RW-gulvet for udbyderen af kreditrisikoafdækning. Med henblik herpå beregnes RW-gulvet for udbyderen af kreditrisikoafdækning ved hjælp af samme PD, LGD og risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 236a.

▼B

5.  
For garantier på detaileksponeringer gælder kravene i stk. 1, 2 og 3 også for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).

▼M17 —————

▼B

Artikel 184

Krav til erhvervede fordringer

1.  
Institutterne skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer for erhvervede fordringer.
2.  
Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at instituttet under alle tænkelige forhold bevarer den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt låntageren betaler direkte til en sælger eller et administrationsselskab, skal instituttet regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger videresendes fuldstændigt og i overensstemmelse med de kontraktmæssige vilkår. Institutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længere tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de modtagne midler.
3.  

Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:

a) 

Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risikoratings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.

b) 

Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets befuldmægtigede skal regelmæssigt foretage undersøgelser af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere, om sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og procedurer. Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.

c) 

Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælgerens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer; betalingsvilkår og eventuelle modkonti.

d) 

Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrationer på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.

e) 

Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detaljerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af instituttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.

4.  
Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens finansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede problemer. Instituttet skal navnlig have klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for at overvåge overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.
5.  
Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede fordringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af kontantindbetalinger. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyntagen til alle relevante og væsentlige faktorer, herunder sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentrationer og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal sikre, at der kun ydes lån, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.
6.  
Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og procedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i instituttets program for køb af fordringer, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og den eksterne kontrol af sælgeren og administrationsselskabet samt evaluering af "backoffice"-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende automatiserede systemer.

Underafdeling 3

Validering af interne estimater

Artikel 185

Validering af interne estimater

Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:

a) 

Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsystemer, procedurer og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne validering skal gøre det muligt for instituttet at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.

b) 

Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fastlagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

c) 

Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.

d) 

De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres.

e) 

Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), konverteringsfaktorer og samlede tab, hvor forventede tab anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring.

▼M17 —————

▼B

Underafdeling 5

Intern ledelse og kontrol

Artikel 189

Selskabsledelse

1.  
Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af instituttets ledelsesorgan eller et særligt udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse af instituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.
2.  

Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:

a) 

Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på instituttets ratingsystemers funktion.

b) 

Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion.

c) 

Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.

Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstaterede mangler.

3.  
En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte ratingklasser, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver ratingklasse og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og, i det omfang egne estimater anvendes, af faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og faktiske konverteringsfaktorer med de forventede værdier samt stresstestresultater. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige de er, og hvilken status modtageren har.

Artikel 190

Kreditrisikokontrol

1.  
Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som har ansvaret for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal rapportere direkte til den øverste ledelse. Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere deres resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.
2.  

Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:

a) 

undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer

b) 

udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer

c) 

iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder

d) 

gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne til disse ændringer

e) 

gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumenteres og registreres

f) 

aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller, der anvendes i ratingprocessen

g) 

kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen

h) 

løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

3.  

Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende opgaver:

a) 

tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer

▼C2

b) 

udarbejdelse af kortfattede rapporter fra instituttets ratingsystemer

▼B

c) 

tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici

d) 

dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre

e) 

tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

4.  
Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har adgang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om kravene er opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som iværksættes inden for instituttet.

Artikel 191

Intern revision

Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året gennemgå instituttets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i kreditfunktionen samt estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede tab og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.

KAPITEL 4

Kreditrisikoreduktion

Afdeling 1

Definitioner og generelle krav

Artikel 192

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1)

"långivende institut" : det institut, der har den pågældende eksponering

2)

"sikret udlånstransaktion" : alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger mindst én gang daglig

3)

"kapitalmarkedstransaktion" : alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger mindst én gang daglig

4)

"underliggende CIU" : en CIU, i hvis aktier eller andele en anden CIU har investeret.

▼M17

5)

»metode med substitution af risikoparametre efter A-IRB« : substitution i overensstemmelse med artikel 236a af den underliggende eksponerings PD- og LGD-risikoparametre med de tilsvarende PD'er og LGD'er, der efter IRB-metoden med anvendelse af egne estimater af LGD ville blive tildelt en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning.

▼B

Artikel 193

Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion

1.  
En eksponering, med hensyn til hvilken et institut opnår kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en højere risikovægtet eksponering eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk eksponering, med hensyn til hvilken et institut ikke har nogen kreditrisikoreduktion.
2.  
Hvis størrelsen af den risikovægtede eksponering allerede tager højde for kreditrisikoafdækning efter kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, tager instituttet ikke højde for denne kreditrisikoafdækning ved beregningerne efter dette kapitel.
3.  
Hvis bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan institutter ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, 5 og 6.
4.  
Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer og råvarer, som sikkerhed.
5.  

Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det følgende to foranstaltninger:

a) 

opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer værktøjer til kreditrisikoreduktion

b) 

beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.

6.  

Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og nævnte kreditrisikoafdækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to foranstaltninger:

a) 

opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til kreditrisikoreduktion

b) 

beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.

▼M17

7.  
Sikkerhed, der opfylder alle anerkendelseskravene i dette kapitel, kan anerkendes, også for eksponeringer i forbindelse med uudnyttede faciliteter, hvis træk på faciliteten er betinget af forudgående eller samtidig køb eller modtagelse af sikkerhed i et omfang svarende til instituttets interesse i sikkerheden, når der trækkes på faciliteten, således at instituttet ikke har nogen interesse i sikkerheden, i det omfang der ikke trækkes på faciliteten.

▼B

Artikel 194

Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion

1.  
Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning, samt de foranstaltninger og skridt, der tages, og de procedurer og politikker, der implementeres af det långivende institut, skal være af en sådan karakter, at de resulterer i kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de relevante retsområder.

Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds anmodning forelægge den seneste udgave af den eller de uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som det har anvendt til at fastlægge, om dets kreditrisikoafdækningsarrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første afsnit.

2.  
Det långivende institut tager alle nødvendige skridt til at sikre, at et kreditrisikoafdækningsarrangement er effektivt, og til at reducere de risici, der er relateret til dette arrangement.
3.  

Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en kreditrisikoreduktion, hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder begge følgende betingelser:.

a) 

De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i artikel 197-200, alt efter hvad der er relevant

b) 

De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer, og til graden af tilladt anerkendelse.

4.  
Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en kreditrisikoreduktion, hvis det långivende institut har ret til rettidigt at realisere eller beholde de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens misligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der er beskrevet i transaktionsdokumentationen. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der lægges til grund for risikoafdækningen, og låntagerens kreditværdighed må ikke være for stor.
5.  
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes udbyderen af afdækningen kun som udbyder af afdækning, hvis den pågældende er optaget på listen over anerkendte udbydere af afdækning i artikel 201 eller i givet fald 202.
6.  

Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes afdækningsarrangement kun som afdækningsarrangement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) 

det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 203 og artikel 204, stk. 1

b) 

det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og yder passende vished for den opnåede kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer, og graden af tilladt anerkendelse

c) 

udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.

7.  
Kreditrisikoafdækning skal opfylde de respektive krav i afdeling 3.
8.  
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendelse af metoder til kreditrisikoreduktion.
9.  
Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af den underliggende eksponering og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, opfyldelsen af dette krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer betragtes den underliggende eksponering med henblik på dette stykke kun som eksponeringens nettobeløb.

▼M17 —————

▼B

Afdeling 2

Anerkendte former for kreditrisikoreduktion

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 195

Balanceført netting

Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en anerkendt form for kreditrisikoreduktion.

Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og modparten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet fald de forventede tab for udlån og indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en aftale om balanceført netting.

Artikel 196

Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner

Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapirer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller transaktioner, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhed, der er fastsat i artikel 197 og 198.

Artikel 197

Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder

1.  

Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder:

a) 

indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut

▼M17

b) 

gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der har en kreditvurdering fra et ECAI eller et eksportkreditagentur, hvis:

i) 

ECAI'et eller eksportkreditagenturet er blevet udpeget af instituttet med henblik på kapitel 2, og

ii) 

EBA har vurderet, at kreditvurderingen er knyttet til kreditkvalitetstrin 1, 2, 3 eller 4 i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker

c) 

gældsinstrumenter udstedt af institutter, der har en kreditvurdering fra et ECAI, hvis:

i) 

ECAI'et er blevet udpeget af instituttet med henblik på kapitel 2, og

ii) 

EBA har vurderet, at kreditvurderingen er knyttet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3 i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter

d) 

gældsinstrumenter udstedt af andre enheder, der har en kreditvurdering fra et ECAI, hvis:

i) 

ECAI'et er blevet udpeget af instituttet med henblik på kapitel 2, og

ii) 

EBA har vurderet, at kreditvurderingen er knyttet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3 i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber

e) 

gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering fra et ECAI, hvis:

i) 

ECAI'et er blevet udpeget af instituttet med henblik på kapitel 2, og

ii) 

EBA har vurderet, at kreditvurderingen er knyttet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3 i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af kortfristede eksponeringer

▼B

f) 

aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks

▼M17

g) 

fysisk guld

▼M5

h) 

securitiseringspositioner, der ikke er resecuritiseringspositioner, og som er omfattet af en risikovægt på 100 % eller derunder i overensstemmelse med artikel 261-264.

▼B

2.  

Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter "gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker" følgende:

a) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115, stk. 2

b) 

gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

c) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2

d) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118.

3.  

Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter "gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter" følgende:

a) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra a), omhandlede gældsinstrumenter

b) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 1 og 2

c) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2.

▼M9

4.  

Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter eller investeringsselskaber, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumenter opfylder alle følgende kriterier:

▼B

a) 

De er noteret på en anerkendt børs.

b) 

De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.

c) 

Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter eller kortfristede eksponeringer.

d) 

Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at disse gældsinstrumenter bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c).

e) 

Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.

5.  

Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

a) 

Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer.

▼C2

b) 

CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4.

▼B

c) 

CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.

Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU, finder betingelserne i første afsnit, litra a), b) og c), ligeledes anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.

Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.

▼M17

6.  

Med henblik på denne artikels stk. 5, og hvis en CIU (»den oprindelige CIU«) eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til denne artikels stk. 1 og 4, gælder følgende:

a) 

Hvis institutterne anvender transparensmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller artikel 152, stk. 2, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 4.

b) 

Hvis institutterne anvender mandatmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 2, eller artikel 152, stk. 5, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 4, idet det forudsættes, at den pågældende CIU eller eventuelle underliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte instrumenter i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.

▼B

Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første afsnit.

I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:

a) 

De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.

b) 

Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.

7.  
Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for et instrument foreligger to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund. Hvis der for et instrument foreligger mere end to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne lægge de to mest fordelagtige vurderinger til grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal institutterne lægge den mindst fordelagtige af disse to vurderinger til grund.
8.  

ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)

b) 

de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 198

Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1.  

Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan et institut, hvis det anvender den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed:

a) 

aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt børs

b) 

andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

i) 

andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer

ii) 

CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, og i de poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.

Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU, finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes anvendelse på sådanne underliggende CIU'er.

Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.

▼M17

2.  

Hvis CIU'en eller en underliggende CIU ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, og i de poster, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a), gælder følgende:

a) 

Hvis institutterne anvender transparensmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller artikel 152, stk. 2, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, samt de i nærværende artikels stk. 1, litra a), omhandlede poster

b) 

Hvis institutterne anvender mandatmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 2, eller artikel 152, stk. 5, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, samt de i nærværende artikels stk. 1, litra a), omhandlede poster, idet det forudsættes, at den pågældende CIU eller eventuelle underliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte instrumenter i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.

I tilfælde, hvor ikkeanerkendte instrumenter kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:

a) 

De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte instrumenter.

b) 

Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den samlede værdi af de anerkendte instrumenter.

▼B

Artikel 199

Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden

1.  

Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikkerhed:

a) 

sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4

b) 

fordringer i overensstemmelse med stk. 5

c) 

anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8

d) 

leje i overensstemmelse med stk. 7.

▼M17

2.  

Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 9, kan institutterne anvende beboelsesejendom, som er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejendomme, herunder kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) 

Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed.

b) 

Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

Med henblik på første afsnit, litra a), kan institutterne udelukke situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne.

▼B

3.  

Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:

▼M17

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra b), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra c), overstiger ikke 0,5  %.

▼B

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.

4.  

Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:

▼M17

a) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra d), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,3  %.

b) 

Det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra e), divideret med det samlede beløb indberettet af institutterne i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra f), overstiger ikke 0,5  %.

▼B

Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterfølgende år.

▼M17

4a.  
Institutterne kan også anvende de undtagelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4, i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, som fastsat i en kommissionsafgørelse i henhold til artikel 107, stk. 4, offentliggør tilsvarende tabsprocenter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, som er beliggende på det pågældende tredjelands område.

▼B

5.  
Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en handelstransaktion eller transaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed. Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.

▼M17

Hvis et offentligt udviklingskreditinstitut som defineret i denne forordnings artikel 429a, stk. 2, udsteder et støttelån som defineret i denne forordnings artikel 429a, stk. 3, til et andet institut eller et finansieringsinstitut, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som omhandlet i punkt 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, og som opfylder betingelserne, jf. denne forordnings artikel 119, stk. 5, og hvis dette andet institut eller finansieringsinstitut direkte eller indirekte videregiver dette støttelån til en endelig låntager og overdrager fordringen fra det modtagne støttelån som sikkerhed til det offentlige udviklingskreditinstitut, kan det offentlige udviklingskreditinstitut anvende den overdragne fordring som anerkendt sikkerhed, uanset den overdragne fordrings oprindelige løbetid.

▼B

6.  

De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den, der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.

b) 

Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks. offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betragte markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.

c) 

Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.

▼M17

d) 

Instituttet påviser, at det realiserede provenu fra sikkerheden ikke er under 70 % af sikkerhedens værdi i mindst 90 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør instituttet til den kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerheden er tilstrækkeligt konservativ.

▼B

Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er opfyldt.

7.  
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med transaktioner, hvor et institut udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel 211 er opfyldt, behandles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.
8.  
EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed, som institutter har fået lov af deres kompetente myndighed til at bruge i overensstemmelse med stk. 6.

Artikel 200

Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt sikkerhed:

a) 

indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut

b) 

livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut

▼M9

c) 

instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut eller et investeringsselskab, og som på anmodning købes tilbage af dette institut eller dette investeringsselskab.

▼B

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 201

Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder

1.  

Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning:

a) 

centralregeringer og centralbanker

b) 

regionale og lokale myndigheder

c) 

multilaterale udviklingsbanker

▼M17

d) 

internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i overensstemmelse med artikel 118

▼B

e) 

offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 117

f) 

institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer mod finansieringsinstitutter behandles som eksponeringer mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5

▼M17

(fa) 

regulerede enheder i den finansielle sektor

▼M17

g) 

hvis kreditrisikoafdækningen ikke ydes til en securitiseringseksponering, andre virksomheder, der har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, herunder låntagerens moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede enheder, hvis en direkte eksponering mod disse moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede enheder har en lavere risikovægt end eksponeringen mod låntageren

▼M8

h) 

kvalificerende centrale modparter.

▼M17

Med henblik på denne artikels første afsnit, litra fa), forstås ved »reguleret enhed i den finansielle sektor« en enhed i den finansielle sektor, der opfylder betingelsen i artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b).

▼M17

2.  
Ud over de udbydere af kreditrisikoafdækning, der er anført i stk. 1, er selskaber, som instituttet har kreditvurderet internt i overensstemmelse med kapitel 3, afdeling 6, anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis instituttet anvender IRB-metoden på eksponeringer mod disse selskaber.

▼M17 —————

▼B

Artikel 203

Anvendelse af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning

Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.

Underafdeling 3

Derivattyper

Artikel 204

Anerkendte typer kreditderivater

1.  

Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og instrumenter, der består af sådanne kreditderivater eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:

a) 

"credit default swaps"

b) 

"total return swaps"

c) 

"credit linked notes" med det indbetalte beløb.

Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en "total return swap" og registrerer de modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kreditafdækning ikke anerkendes.

2.  
Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan anerkendes med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.

▼M17

3.  
»First-to-default«-kreditderivater og alle andre »nth-to-default«-kreditderivater er ikke anerkendte typer ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til dette kapitel.

▼M8

Artikel 204a

Anerkendte typer aktiederivater

1.  
Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning.

Hvis et institut køber kreditrisikoafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, betragtes nævnte kreditrisikoafdækning ikke som anerkendt kreditrisikoafdækning.

2.  
Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at den interne afdækning kan betragtes som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.

▼B

Afdeling 3

Krav

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 205

Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om netting

Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om nettinganerkendes som kreditrisikoreduktion, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en modparts insolvens eller konkurs.

b) 

Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.

c) 

Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdækningens ophør.

d) 

Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.

Artikel 206

Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner

Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner, eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion, hvis sikkerheden i henhold til disse aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4, og alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs.

b) 

De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

c) 

De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.

Artikel 207

Krav til finansiel sikkerhed

1.  
Finansiel sikkerhed og guld anerkendes som sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder, hvis alle kravene i stk. 2-4 er opfyldt.
2.  
Låntagers kreditværdighed og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelation. Hvis værdien af sikkerheden reduceres væsentligt, indebærer dette ikke i sig selv, at låntagerens kreditværdighed er væsentlig forringet. Hvis låntagerens kreditværdighed bliver kritisk, indebærer dette ikke i sig selv at sikkerhedens værdi er væsentlig forringet.

Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i koncernen anerkendes ikke som sikkerhed. Ikke desto mindre anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som låntageren selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed, når de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.

3.  
Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelse af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for deres interesse i sikkerheden, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.

Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.

4.  

Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:

a) 

De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig realisering af sikkerheden.

b) 

De skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillelse, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesricisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil.

c) 

De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhed, der accepteres.

▼M17

d) 

De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage værdiansættelse mindst én gang hvert halve år, og hver gang de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt. ESG-relaterede hensyn skal give anledning til en vurdering af, om sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt.

▼B

e) 

Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine egne aktiver.

f) 

De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-derivat- og værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres rettidige og nøjagtige udgående margin calls og reaktionstid for indkommende margin calls.

g) 

De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed med henblik på at kontrollere, overvåge og indberette om følgende:

i) 

de risici, som margenaftaler udsætter dem for

ii) 

koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som sikkerhed

iii) 

genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likviditetsmangler, som fremkommer ved genanvendelse af sikkerhed fra modparter

iv) 

afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.

5.  
For at finansiel sikkerhed kan anerkendes som sikkerhed i henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal alle kravene i stk. 2-4 være opfyldt, og kreditrisikoafdækningens restløbetid skal være mindst lige så lang som eksponeringens restløbetid.

Artikel 208

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

1.  
Fast ejendom anerkendes kun som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2-5 er opfyldt.
2.  

Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:

a) 

Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.

b) 

Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.

c) 

Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give instituttet mulighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.

3.  

Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:

a) 

Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt ►C2  og mindst én gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. ◄ Institutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

▼M17

b) 

Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen, når institutterne råder over oplysninger, der viser, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til markedsprisen. ESG-relaterede hensyn, herunder dem, der vedrører begrænsninger indført ved Unionens og medlemsstaternes relevante reguleringsmæssige mål og retsakter, samt, hvor det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål, betragtes som en indikator for, at ejendommens værdi kan være faldet væsentligt i forhold til de generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapitalgrundlag, skal ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.

▼M17 —————

▼M17

3a.  

Institutterne kan i overensstemmelse med stk. 3 overvåge den faste ejendoms værdi og identificere de faste ejendomme, der har brug for fornyet værdiansættelse, ved hjælp af avancerede statistiske eller andre matematiske metoder (»modeller«), forudsat at disse metoder er udviklet uafhængigt af kreditbevillingsprocessen, og at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Institutterne fastsætter i deres politikker og procedurer kriterierne for anvendelse af modeller til overvågning af værdien af sikkerhedsstillelse og til identifikation af de ejendomme, der bør værdiansættes på ny. Disse politikker og procedurer tager hensyn til sådanne modellers dokumenterede resultater, de ejendomsspecifikke variabler, der er taget i betragtning, anvendelsen af tilgængelige og nøjagtige minimumsoplysninger og modellernes usikkerhed.

b) 

Institutterne sikrer, at de anvendte modeller er:

i) 

ejendoms- og lokalitetsspecifikke med en tilstrækkelig detaljeringsgrad

ii) 

gyldige og nøjagtige og underlagt en robust og regelmæssig »back-testing« i forhold til de faktisk observerede transaktionspriser

iii) 

baseret på en tilstrækkelig stor og repræsentativ stikprøve baseret på observerede transaktionspriser

iv) 

baseret på ajourførte data af høj kvalitet.

c) 

Institutterne er i sidste ende ansvarlige for modellernes hensigtsmæssighed og resultater.

d) 

Institutterne sikrer, at dokumentationen for modellerne er ajourført.

e) 

Institutterne råder over hensigtsmæssige IT-processer, -systemer og -kapaciteter og over tilstrækkelige og nøjagtige data til en modelbaseret overvågning af værdien af sikkerheden i fast ejendom og identifikation af ejendomme, der har brug for fornyet værdiansættelse.

f) 

Estimaterne af modeller valideres uafhængigt, og valideringsprocessen er generelt i overensstemmelse med principperne i artikel 185, hvis det er relevant.

▼C2

4.  
Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer beboelsesejendomme og erhvervsejendomme de accepterer, samt hvad deres udlånspolitik er i den henseende.

▼M17

5.  
Den faste ejendom, der anvendes som kreditrisikoafdækning, skal være tilstrækkeligt forsikret mod skader og institutterne skal råde over procedurer til at kontrollere, at forsikringen er tilstrækkelig.

Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. ii), og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, er institutter, der for så vidt angår eksponering sikret ved fast ejendom ydet før den 1. januar 2025, anvender IRB-metoden som omhandlet i dette afsnits kapitel 3 ved at anvende deres egne estimater af LGD, ikke forpligtet til at anvende bestemmelserne i nærværende stykkes første afsnit.

▼B

Artikel 209

Krav til fordringer

1.  
Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
2.  

Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:

a) 

Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder adkomst til indtægterne fra salget af sikkerheden.

b) 

Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuldbyrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivningsmæssige bestemmelser.

c) 

Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.

d) 

Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.

e) 

Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers misligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.

f) 

Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.

3.  

Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:

a) 

Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå låntagers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.

b) 

Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Desuden skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske krav.

c) 

Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt forbundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institutterne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje af fordringer under ét.

d) 

Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.

e) 

Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituationer. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager.

Artikel 210

Krav til andre former for fysisk sikkerhed

Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme.

b) 

Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse anerkendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.

c) 

Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

d) 

Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.

e) 

Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.

f) 

Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:

i) 

hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til eksponeringen

ii) 

mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen

iii) 

mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi

iv) 

den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en professionel vurdering eller værdiansættelse

v) 

volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerheden

▼M17

g) 

Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb. For så vidt angår fysisk sikkerhed omfatter forældelse af sikkerhed også ESG-relaterede værdiansættelseshensyn vedrørende forbud eller begrænsninger indført ved Unionens og medlemsstaternes relevante reguleringsmæssige mål og retsakter, samt, hvor det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål

▼B

h) 

Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politikker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.

i) 

Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

▼M17

Hvis generelle aftaler om sikkerhed eller andre former for flydende pant giver det långivende institut en registreret fordring på et selskabs aktiver, og hvis fordringen både omfatter aktiver, der ikke kan anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, og aktiver, der kan anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, kan instituttet indregne disse sidstnævnte aktiver som anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning. I så fald er denne indregning betinget af, at disse aktiver opfylder kravene til anerkendelse af sikkerhed efter IRB-metoden som fastsat i dette kapitel.

▼B

Artikel 211

Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed

Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetransaktioner, for at være omfattet af sikkerhed i form af typen af det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågældende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.

b) 

Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhedens værdi.

c) 

Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.

d) 

Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de lejede aktiver overdrives.

Artikel 212

Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

1.  

For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232, stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende betingelser:

a) 

Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller overføres til det långivende institut, og denne pantsætning eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder og er betingelsesløs og uigenkaldelig.

b) 

Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.

c) 

Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til det långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående tilsagn.

2.  

Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut.

b) 

Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som et resultat af denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långivende instituts forudgående samtykke.

c) 

Det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side.

d) 

Det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen.

e) 

Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.

f) 

Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

g) 

Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke kan nedskrives.

h) 

Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning og inden for en rimelig frist.

i) 

Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets forudgående samtykke.

j) 

Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af tilsyn af en kompetent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen.

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning og "credit linked notes"

Artikel 213

Fælles krav til garantier og kreditderivater

▼M17

1.  

Med forbehold af artikel 214, stk. 1, indregnes kreditrisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderivat som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis samtlige følgende krav er opfyldt:

a) 

Kreditrisikoafdækningen er direkte.

b) 

Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart fastsat og uomtvisteligt.

c) 

Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for det långivende instituts direkte kontrol, og som:

i) 

vil give udbyderen af kreditrisikoafdækning mulighed for ensidigt at ophæve eller ændre kreditrisikoafdækningen

ii) 

vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet for den afdækkede eksponering

iii) 

kan forhindre, at udbyderen af kreditrisikoafdækning forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller hvis lejekontrakten er udløbet i forbindelse med anerkendelse af en garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4

iv) 

kan give udbyderen af kreditrisikoafdækning mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid.

d) 

Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

Med henblik på første afsnit, litra c), udelukker en bestemmelse i kreditrisikoafdækningsaftalen, der fastsætter, at det långivende instituts manglende rettidige omhu eller svig ophæver eller reducerer omfanget af den kreditrisikoafdækning, som garantistilleren tilbyder, ikke, at kreditrisikoafdækningen betragtes som anerkendt.

Med henblik på første afsnit, litra c), kan udbyderen af kreditrisikoafdækning betale et engangsbeløb for alle skyldige beløb i henhold til fordringen eller overtage låntagerens fremtidige betalingsforpligtelser omfattet af kreditrisikoafdækningsaftalen.

▼B

2.  
Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har indført systemer til styring af en potentiel koncentration af risici, der skyldes instituttets brug af garantier og kreditderivater. Et institut skal kunne godtgøre til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets strategi vedrørende brugen af kreditderivater og garantier hænger sammen med dets styring af den overordnede risikoprofil.
3.  
Et institut skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelsen af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder for dets interesse i kreditrisikoafdækningen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.

Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.

Artikel 214

Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor

1.  

Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en garanti udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.

b) 

Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder kravene til garantier i artikel 213 og artikel 215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.

c) 

Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at regarantiens dækning ikke reelt har været den samme som for en direkte garanti fra den pågældende enhed.

2.  

Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som har en regaranti fra en af følgende enheder:

a) 

en centralregering eller centralbank

b) 

en regional eller lokal myndighed

c) 

en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på centralregeringen efter artikel 116, stk. 4

d) 

en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 % risikovægtning i henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118

e) 

en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 116, stk. 1 og 2.

3.  
Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for en eksponering, som ikke har en regaranti fra en enhed, der er omtalt i stk. 2, hvis eksponeringens regaranti er direkte afdækket af en af nævnte enheder, og hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Artikel 215

Supplerende krav til garantier

1.  

Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav er opfyldt:

▼M17

a) 

Hvis låntageren misligholder aftalen eller undlader at betale, har det långivende kreditinstitut ret til rettidigt at retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb i henhold til den fordring, for hvilken der er stillet sikkerhed.

▼B

b) 

Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig.

c) 

En af følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som låntageren forventes at foretage i forbindelse med fordringen.

ii) 

Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har det långivende institut tilpasset værdien af garantien, så den afspejler den begrænsede dækning.

▼M17

Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende institut først skal retsforfølge låntager.

I tilfælde af ufinansieret kreditrisikoafdækning for realkreditlån i beboelsesejendom skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), og i nærværende stykkes første afsnit, litra a) blot opfyldes inden for en periode på 24 måneder.

▼M17

2.  

For så vidt angår garantier, der ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, eller som udstedes eller regaranteres af enheder som anført i artikel 214, stk. 2, anses kravene i nærværende artikels stk. 1, litra a), og i artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), for at være opfyldt, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Hvis den oprindelige låntageren misligholder aftalen eller undlader at betale forfaldne beløb, har det långivende institut ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder begge følgende betingelser:

i) 

Den foreløbige betaling beregnes som et rimeligt skøn over det tab, som det långivende institut forventeligt vil blive påført, herunder tab, der skyldes manglende betaling af renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage.

ii) 

Den foreløbige betaling står i forhold til garantidækningen.

b) 

Det långivende institut kan til den kompetente myndigheds tilfredshed godtgøre, at virkningerne af garantien, der også omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger en sådan behandling. Denne berettigelse dokumenteres fyldestgørende og underkastes særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer.

▼B

Artikel 216

Supplerende krav til kreditderivater

1.  

Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav er opfyldt:

a) 

kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:

i) 

manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperiode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtelse

ii) 

låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder

iii) 

omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed

b) 

ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:

i) 

institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages pålidelige estimater af tabet

ii) 

der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtelse efter kreditbegivenheden

c) 

hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den underliggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt

d) 

identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defineres entydigt

e) 

fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar

f) 

køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisikoafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.

Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.

2.  

Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) 

referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse

b) 

den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager, og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende "cross-default" eller "cross-acceleration".

▼M17

3.  

Uanset stk. 1 er det for en erhvervseksponering, der er dækket af et kreditderivat, ikke nødvendigt at angive den kreditbegivenhed, der er omhandlet i nævnte stykkes litra a), nr. iii), i derivatkontrakten, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der kræves en afstemning, hvor 100 % af de afgivne stemmer er for at ændre status med hensyn til løbetid, hovedstol, kuponrente, valuta eller rangorden for den underliggende erhvervseksponering

b) 

det juridiske hjemsted, hvor erhvervseksponeringen er reguleret, har en veletableret konkurslov, der gør det muligt for et selskab at omorganisere og omstrukturere, og sikrer en velordnet afvikling af kreditorers fordringer.

Hvis betingelserne i dette stykkes litra a) og b) ikke er opfyldt, kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes, på betingelse af at værdien reduceres som fastsat i artikel 233, stk. 2.

▼M17 —————

▼B

Afdeling 4

Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion

Underafdeling 1

Finansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 218

"Credit linked notes"

Investeringer i "credit linked notes" udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne underafdeling, forudsat at den "credit default swap", der er indbygget i den berørte "credit linked note", kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. For at fastsætte, om den credit default swap, der er indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan instituttet betragte betingelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.

▼M17

Artikel 219

Balanceført netting

Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, behandles af dette institut som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning for de lån og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting.

▼B

Artikel 220

▼M17

Brug af tabelmetoden for volatilitetsjusteringer i forbindelse med rammeaftaler om netting

1.  
Institutter, der beregner den »fuldt justerede eksponeringsværdi« (E*) for eksponeringer, der er omfattet af en anerkendt rammeaftale om netting, som dækker værdipapirfinansieringstransaktioner eller andre kapitalmarkedstransaktioner, skal beregne de volatilitetsjusteringer, som de skal anvende, ved brug af tabelmetoden for volatilitetsjusteringer fastsat i artikel 223-227 for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.

▼B

2.  

For at kunne beregne E* skal institutter:

a) 

beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):

i) 

den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting

ii) 

den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der lånes, købes eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting

b) 

beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for rammeaftalen om netting ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):

i) 

summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som udlånes eller overføres i henhold til denne aftale

ii) 

summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes, købes eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som lånes eller modtages i henhold til denne aftale

▼M17

c) 

anvende værdien af volatilitetsjusteringen eller, hvis det er relevant, den absolutte værdi af volatilitetsjusteringen, der er relevant for en given gruppe værdipapirer eller for en given type råvarer, på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition i værdipapirerne i den pågældende gruppe af værdipapirer eller på råvarer af den pågældende type råvarer

▼B

d) 

anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller negative nettoposition i de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale om netting.

▼M17

3.  

Institutterne beregner E * efter følgende formel:

hvor:

i

= indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles af instituttet over for modparten

j

= indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet

k

= indekset for alle separate valutaer, hvori værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner i henhold til aftalen er denomineret

Ei

= eksponeringsværdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition i, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller stilles over for modparten i henhold til den aftale, der ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant

Cj

= værdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given kontantposition j, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes af instituttet i henhold til aftalen

= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given anden valuta k end aftalens afregningsvaluta som beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra b)

= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k

Enet

= aftalens nettoeksponering beregnet som følger:

hvor:

l

= indekset for alle særskilte grupper af samme værdipapirer og alle særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen

= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l i henhold til aftalen, beregnet i overensstemmelse med stk. 2, litra a)

= den volatilitetsjustering, der anvendes for en given gruppe af værdipapirer l eller en given type råvarer l, bestemt i overensstemmelse med stk. 2, litra c); fortegnet for bestemmes som følger:

a) 

Fortegnet er positivt, når gruppen af værdipapirer l udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten udlån af værdipapirer eller en genkøbsaftale.

b) 

Fortegnet er negativt, når gruppen af værdipapirer l lånes, købes med en gensalgsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der svarer til enten lån af værdipapirer eller en omvendt genkøbsaftale.

N

= det samlede antal særskilte grupper af samme værdipapirer og særskilte typer af samme råvarer i henhold til aftalen; med henblik på denne beregning medregnes ikke de grupper og typer , for hvilke er mindre end

Egross

= aftalens bruttoeksponering beregnet som følger:

.

▼B

4.  
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i henhold til stk. 3 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.
5.  
I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner "gruppe af værdipapirer" værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har samme udstedelsesdato og samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmelser og er omfattet af de samme likvidationsperioder som angivet i artikel 224 og 225, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 221

Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting

▼M17

1.  
Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for værdipapirfinansieringstransaktioner eller andre kapitalmarkedstransaktioner, bortset fra derivattransaktioner, der er omfattet af en anerkendt rammeaftale om netting, som opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7, kan et institut beregne aftalens fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) ved hjælp af metoden med interne modeller, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i stk. 2.
2.  

Et institut kan anvende metoden med interne modeller, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet anvender kun denne metode for eksponeringer, for hvilke de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnes efter IRB-metoden, jf. kapitel 3.

b) 

Instituttet har fået tilladelse til at anvende denne metode af dets kompetente myndighed.

3.  
Et institut, der anvender metoden med interne modeller, skal gøre dette for alle modparter og værdipapirer, med undtagelse af ubetydelige porteføljer, for hvilke det kan anvende tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 220.

▼B

4.  

De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med integritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:

a) 

Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.

b) 

Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:

i) 

Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.

ii) 

Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.

iii) 

Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.

c) 

De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.

d) 

Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede modeller i risikokontrolenheden.

e) 

Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.

f) 

Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.

g) 

Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.

h) 

Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.

i) 

Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.

j) 

Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.

5.  
Instituttets interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere alle væsentlige prisrisici.

Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet.

6.  

Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E* ved hjælp af følgende formel:

hvor:

Ei

=

eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden

Ci

=

værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i.

Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer ved hjælp af interne modeller skal institutterne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.

7.  

Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold til følgende standarder:

a) 

Den foretages mindst én gang om dagen.

b) 

Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.

c) 

Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end genkøbstransaktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der benyttes en likvidationsperiode på tidages ækvivalent.

d) 

Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en kortere observationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.

e) 

De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.

Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i nævnte stykker, i kombination med artikel 285, stk. 5.

▼M17 —————

▼B

9.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:

a) 

hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3

b) 

kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 222

Den enkle metode for finansielle sikkerheder

1.  
Institutterne kan kun anvende den enkle metode for finansielle sikkerheder, når de beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden. Et institut kan ikke både anvende den enkle og den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, medmindre det sker med henblik på artikel 148, stk. 1, og artikel 150, stk. 1. Institutterne anvender ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.
2.  
I henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder tildeler institutterne den anerkendte finansielle sikkerhed en værdi svarende til dens markedsværdi som fastlagt i henhold til artikel 207, stk. 4, litra d).

▼M17

3.  
Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerheden er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerhed, den risikovægtning, som de ville tillægge i henhold til kapitel 2, hvis det långivende institut var direkte eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed. I denne forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi og ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2.

▼B

4.  
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede del af eksponeringen, der vedrører genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer, som opfylder kriterierne i artikel 227. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central markedsaktør, tillægger institutterne en risikovægt på 10 %.
5.  
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af eksponeringen som fastlagt i henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumenter, for hvilke der foretages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende instrumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.

Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved transaktioner, der er sikret med gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2.

6.  

I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i samme valuta, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument.

b) 

Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er tillagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %.

7.  

Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker følgende:

a) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115

b) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2

c) 

gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118

d) 

gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.

Artikel 223

Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1.  
Ved vurderingen af den finansielle sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder anvender institutterne volatilitetsjusteringer på sikkerhedens markedsværdi i henhold til artikel 224-227med henblik på at tage hensyn til prisvolatiliteten.

Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den underliggende eksponering, skal institutterne anvende en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden i henhold til artikel 224-227.

Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitetsjustering, der afspejler valutavolatiliteten, når der foreligger manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er denomineret i, og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er omfattet af nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.

2.  

Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden (CVA) som følger:

hvor:

C

=

værdien af sikkerheden

HC

=

den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som beregnet i henhold til artikel 224 og 227

Hfx

=

den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i henhold til artikel 224 og 227.

Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte rammeaftaler om netting, for hvilke bestemmelserne i artikel 220 og 221 finder anvendelse.

3.  

Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (EVA) som følger:

hvor:

E

=

eksponeringsværdien i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller kapitel 3, hvis eksponeringen ikke var sikret

HE

=

den relevante volatilitetsjustering for eksponeringen som beregnet i henhold til artikel 224 og 227.

▼M8

For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 6, EVA som følger:

EVA = E.

▼M17

4.  

Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:

a) 

For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte posters værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2.

b) 

For ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, beregner institutterne deres eksponeringsværdier med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for den SA-CCF eller IRB-CCF, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b.

▼B

5.  

Institutterne beregner den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) under hensyntagen til såvel volatiliteten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:

hvor:

EVA

=

den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som beregnet i stk. 3

CVAM

=

CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i afdeling 5.

▼M8

For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.

▼M17

6.  
Institutterne beregner volatilitetsjusteringer ved brug af tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, der er omhandlet i artikel 224-227.

▼B

7.  

Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne volatilitetsjusteringen (H) som følger:

hvor:

ai

=

værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens samlede værdi

Hiægte på grundlag af en ekstern kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget EC

=

den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i.

Artikel 224

Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

1.  

De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer under forudsætning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette stykke.

VOLATILITETSJUSTERINGER

▼M17



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er henført til

Restløbetid (m) udtrykt i år

Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), omhandlede enheder

Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder

Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h)

 

 

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

1

m ≤ 1

0,707

0,5

0,354

1,414

1

0,707

2,828

2

1,414

 

1 < m ≤ 3

2,828

2

1,414

4,243

3

2,121

11,314

8

5,657

 

3 < m ≤ 5

2,828

2

1,414

5,657

4

2,828

11,314

8

5,657

 

5 < m ≤ 10

5,657

4

2,828

8,485

6

4,243

22,627

16

11,314

 

m > 10

5,657

4

2,828

16,971

12

8,485

22,627

16

11,314

2-3

m ≤ 1

1,414

1

0,707

2,828

2

1,414

5,657

4

2,828

 

1 < m ≤ 3

4,243

3

2,121

5,657

4

2,828

16,971

12

8,485

 

3 < m ≤ 5

4,243

3

2,121

8,485

6

4,243

16,971

12

8,485

 

5 < m ≤ 10

8,485

6

4,243

16,971

12

8,485

33,941

24

16,971

 

m > 10

8,485

6

4,243

28,284

20

14,142

33,941

24

16,971

4

Alle

21,213

15

10,607

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant



Tabel 2

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældsinstrument med kort løbetid er henført til

Restløbetid (m) udtrykt i år

Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), omhandlede enheder med kreditvurderinger med kort løbetid

Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder med kreditvurderinger med kort løbetid

Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h), med kreditvurderinger med kort løbetid

 

 

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

1

 

0,707

0,5

0,354

1,414

1

0,707

2,828

2

1,414

2-3

 

1,414

1

0,707

2,828

2

1,414

5,657

4

2,828



Tabel 3

Andre typer sikkerheder eller eksponeringer

 

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligationer i hovedindekser

28,284

20

14,142

Andre aktier mv. eller konvertible obligationer noteret på en anerkendt børs

42,426

30

21,213

Kontanter

0

0

0

Fysisk guld

28,284

20

14,142



Tabel 4

Volatilitetsjustering for valutamismatch (Hfx)

20-dages likvidationsperiode (%)

10-dages likvidationsperiode (%)

5-dages likvidationsperiode (%)

11,314

8

5,657

▼B

2.  

Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende betingelser:

a) 

For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage.

b) 

For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage.

c) 

For andre kapitalmarkedstransaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage,

Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.

3.  
I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet er henført til, det kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører kreditvurderingen til,

Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet henføres til, jf. første afsnit, finder artikel 197, stk. 7, også anvendelse,

4.  
For ikkeanerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer, er volatilitetsjusteringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs,
5.  
For anerkendte enheder i CIU'er er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold til stk. 2 ville være gældende for de aktiver, som fonden har investeret i,

Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i.

▼M9

6.  
For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutter eller investeringsselskaber, som opfylder anerkendelseskriterierne i artikel 197, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutter eller selskaber med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3.

▼M17 —————

▼M17

Artikel 226

Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når der anvendes daglige værdiansættelser. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end dagligt, skal institutterne anvende større volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere volatilitetsjusteringerne for daglige værdiansættelser ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden:

hvor:

H

= den volatilitetsjustering, der skal anvendes

HM

= volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse

NR

= det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne

TM

= likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.

▼B

Artikel 227

Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 % i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

▼M17

1.  
Institutter, der anvender tabelmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224, kan for genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer anvende en volatilitetsjustering på 0 % i stedet for de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224 og 226, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 2, litra a)-h), er opfyldt. Institutter, som anvender den i artikel 221 omhandlede metode med interne modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i nærværende artikel.

▼B

2.  

Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning og anerkendt til en risikovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2.

b) 

Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.

c) 

Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er både eksponeringen og sikkerheden genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen.

d) 

Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fastsættelse af margen og realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.

e) 

Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype.

f) 

Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende værdipapirer.

g) 

Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.

h) 

Modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.

3.  

De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:

a) 

de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2

b) 

institutter

▼M9

ba) 

investeringsselskaber

▼B

c) 

andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13, nr. 25), litra b) og d) i direktiv 2009/138/EF, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til standardmetoden, eller som, når der er tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI, og som vurderes internt af instituttet

d) 

regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearingskrav

e) 

regulerede pensionsfonde

f) 

anerkendte clearingorganisationer.

▼M17

Artikel 228

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder for så vidt angår eksponeringer, der behandles efter standardmetoden

Ved standardmetoden anvender institutterne E * som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eksponeringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I anvender institutterne E * som den værdi, de i artikel 111, stk. 2, anførte procentsatser anvendes på, for at nå frem til eksponeringsværdien.

▼B

Artikel 229

▼M17

Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder end finansielle sikkerheder

1.  

Værdiansættelse af fast ejendom skal opfylde samtlige følgende krav:

a) 

Værdien vurderes uafhængigt af et instituts procedure for erhvervelse af pant i fast ejendom, lånebehandling og låneafgørelse af en uafhængig vurderingsmand, der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse.

b) 

Værdien vurderes ud fra forsigtigt konservative værdiansættelseskriterier, som opfylder samtlige følgende krav:

i) 

Værdien omfatter ikke forventninger vedrørende prisstigninger.

ii) 

Værdien justeres for at tage højde for muligheden for, at den aktuelle markedsværdi ligger betydeligt over den værdi, der ville være holdbar i lånets løbetid.

c) 

Værdien dokumenteres på en gennemsigtig og klar måde.

d) 

Værdien er ikke højere end markedsværdien for den faste ejendom, hvis en sådan markedsværdi kan fastsættes.

e) 

Hvis ejendomsværdien værdiansættes, overstiger ejendommens værdi ikke den gennemsnitlige værdi, der er vurderet for den pågældende ejendom eller for en sammenlignelig ejendom i de seneste seks år for beboelsesejendomme og otte år for erhvervsejendomme eller værdien ved bevilling, alt efter hvilken der er højest.

Med henblik på beregning af gennemsnitsværdien skal institutterne tage gennemsnittet af alle ejendomsværdier observeret med lige store intervaller, og referenceperioden skal omfatte mindst tre datapunkter.

Med henblik på beregning af gennemsnitsværdien kan institutterne anvende resultaterne af overvågningen af ejendomsværdi i overensstemmelse med artikel 208, stk. 3. Ejendommens værdi kan overstige denne gennemsnitsværdi eller værdien ved bevilling, alt efter hvad der er relevant, i tilfælde af ændringer af ejendommen, der entydigt øger dens værdi, såsom forbedringer af den energimæssige ydeevne eller forbedringer af modstandsdygtigheden, beskyttelsen og tilpasningen til fysiske risici i bygningen eller boligenheden. Ejendomsværdien opjusteres ikke, hvis institutterne ikke har tilstrækkelige data til at beregne den gennemsnitlige værdi, undtagen hvis værdistigningen er baseret på ændringer, der entydigt øger ejendommens værdi.

Værdiansættelse af fast ejendom skal tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen, medmindre der tages hensyn til et foranstående krav i beregningen af bruttoeksponeringsbeløbet in henhold til artikel 124, stk. 6, litra c), eller beløbet nedsættes med 55 % af ejendomsværdien i henhold til artikel 125, stk. 1, eller artikel 126, stk. 1, og i givet fald afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3.

▼B

2.  
For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer værdien af det udestående beløb.
3.  
Institutterne vurderer anden fysisk sikkerhed end fast ejendom til markedsværdien. Med henblik på denne artikel er markedsværdien det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på værdiansættelsesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger.

▼M17

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages hensyn til ved vurderingen af udtrykket »sammenlignelig ejendom«, jf. stk. 1, litra e).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 230

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab for en eksponering med en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning efter IRB-metoden

1.  

Efter IRB-metoden anvender institutterne — undtagen for de eksponeringer, der er omfattet af artikel 220 — det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel 3 til at indregne finansieret kreditrisikoafdækning, som er anerkendt i henhold til nærværende kapitel. Institutterne beregner LGD * som følger:

hvor:

E

= eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af den finansierede kreditrisikoafdækning. For eksponeringer, for hvilke der er stillet finansiel sikkerhed, som er anerkendt i overensstemmelse med dette kapitel, beregnes dette beløb i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3. For så vidt angår udlånte eller stillede værdipapirer skal dette beløb svare til det udlånte kontantbeløb eller de udlånte eller stillede værdipapirer. For udlånte eller stillede værdipapirer forhøjes eksponeringsværdien ved anvendelse af volatilitetsjusteringen (HE) i overensstemmelse med artikel 223-227

ES

= den aktuelle værdi af den modtagne finansierede kreditrisikoafdækning efter anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type finansieret kreditrisikoafdækning (HC), og anvendelse af volatilitetsjusteringen for valutamismatch (Hfx) mellem eksponeringen og den finansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med stk. 2 og 3. ES begrænses til følgende værdi: E·(1+HE)

EU

= E·(1+HE) — ES;

LGDU

= det gældende LGD for en usikret eksponering, jf. artikel 161, stk. 1

LGDS

= det gældende LGD for eksponeringer sikret ved den type anerkendt FCP, der anvendes i transaktionen, jf. stk. 2, tabel 1.

2.  

I tabel 1 angives de værdier af LGDS og Hc, som anvendes i den formel, der er fastsat i stk. 1.



Tabel 1

Type FCP

LGDS

Volatilitetsjustering (Hc)

Finansiel sikkerhed

0 %

Volatilitetsjustering Hc, jf. artikel 224-227

Fordringer

20 %

40 %

Beboelsesejendom og erhvervsejendom

20 %

40 %

Anden fysisk sikkerhed

25 %

40 %

Ikke anerkendt FCP

Ikke relevant

100 %

3.  
Hvis en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end eksponeringen, skal volatilitetsjusteringen for valutamismatch (Hfx) være den samme som den, der gælder i henhold til artikel 224-227.
4.  
Som alternativ til behandlingen i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 9, kan institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholdsvis artikel 125, stk. 1, første afsnit, og artikel 126, stk. 1, første afsnit, fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 3 eller 4, er opfyldt.
5.  
Til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab vedrørende IRB-eksponeringer, der er omfattet af artikel 220, anvender institutterne E * i overensstemmelse med artikel 220, stk. 4, og anvender LGD for usikrede eksponeringer, jf. artikel 161, stk. 1, litra a), aa) og b).

Artikel 231

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab ved puljer af anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning for en eksponering, der behandles efter IRB-metoden

Institutter, der har opnået flere typer finansieret kreditrisikoafdækning, kan for eksponeringer, som behandles efter IRB-metoden, anvende formlen i artikel 230 sekventielt for hver enkelt type sikkerhed. Med henblik herpå reducerer de pågældende institutter efter hvert trin med indregning af én individuel type FCP den resterende værdi af den usikrede eksponering (EU) med den justerede værdi af den sikkerhed (ES), der anerkendes på det pågældende trin. I overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, begrænses den samlede ES for alle typer finansieret kreditrisikoafdækning til værdien E (1 + HE), hvilket resulterer i følgende formel:

hvor:

LGDS,i

= det LGD, der finder anvendelse på FCP i, jf. artikel 230, stk. 2

ES,i

= den aktuelle værdi af modtaget FCP i efter anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type FCP (Hc) i henhold til artikel 230, stk. 2.

▼B

Artikel 232

Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning

▼M17

1.  
Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud i kontanter i, eller kontantlignende instrumenter opbevaret af, et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut, behandles som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.

▼B

2.  

Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af eksponeringen, der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut, på følgende måde:

a) 

Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 3.

b) 

Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af instituttets egne LDG-estimater, skal der fastsættes et LGD på 40 %.

I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til artikel 233, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicen.

3.  

Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen:

a) 

en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %

b) 

en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %

▼M17

ba) 

en risikovægtning på 52,5  %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 75 %

▼B

c) 

en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %

d) 

en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.

4.  

Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel 200, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte kreditrisikoafdækning fastsættes som følger:

a) 

Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er værdien af dækningen dette beløb.

b) 

Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er værdien af dækningen instrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 197, stk. 4.

Underafdeling 2

Ufinansieret kreditrisikoafdækning

Artikel 233

Værdiansættelse

1.  
Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne underafdeling, er værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som udbyderen har garanteret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere bestemte kreditbegivenheder indtræffer.
2.  

Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:

a) 

Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens værdi, skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til stk. 1 med 40 %.

b) 

Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens værdi, skal værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens værdi.

3.  

Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori eksponeringen er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anvendelse af en volatilitetsjustering som følger:

hvor:

G*

=

værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko

G

=

den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen

Hfx

=

volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdækningen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er Hfx lig med nul.

▼M17

4.  
Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af valutamismatch, på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af daglige værdiansættelser, og beregner de pågældende justeringer efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224. Institutterne skal opskalere volatilitetsjusteringerne i overensstemmelse med artikel 226.

▼B

Artikel 234

Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis risikoafdækning og tranching

Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i kapitel 5 anvendelse, Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikkeafhændede "first loss"-positioner og indebære en trancheinddelt risikooverførsel.

Artikel 235

▼M17

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter standardmetoden

1.  

Med henblik på artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning, som disse institutter anvender standardmetoden på, uanset hvordan sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles, efter følgende formel:

max {0, E — GA} · r + GA · g

hvor:

E

= den eksponeringsværdi, der beregnes i overensstemmelse med artikel 111; i denne forbindelse ansættes eksponeringsværdien for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 2

GA

= værdien af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i nærværende kapitels afdeling 5

r

= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2

g

= den risikovægt, der finder anvendelse på en direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som angivet i kapitel 2.

▼B

2.  
Når det afdækkede beløb (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme prioritet.

▼M17

3.  
Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 7, til at omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte eksponeringer mod centralregeringen eller centralbanken, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 114, stk. 4 eller 7, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt for sådanne direkte eksponeringer.

▼M17

Artikel 235a

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter standardmetoden

1.  

For eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilke et institut anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter standardmetoden, beregner institutterne de risikovægtede eksponeringsbeløb efter følgende formel:

max {0, E — GA} · r + GA · g

hvor:

E

= eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, afdeling 5. Med henblik herpå beregner institutterne eksponeringsværdien for ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for de SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b

GA

= værdien af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i overensstemmelse med artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i dette kapitels afdeling 5

r

= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 3

g

= den risikovægt, der finder anvendelse på en direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som angivet i kapitel 2.

2.  
Når værdien af kreditrisikoafdækningen (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme rangorden.
3.  
Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 7, til at omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte eksponeringer mod centralregeringen eller centralbanken, forudsat at betingelserne i artikel 114, stk. 4 eller 7, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt for sådanne direkte eksponeringer.
4.  
Det forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien er nul.
5.  
For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringsværdien (E) anvender institutterne den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien.

▼M17

Artikel 236

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden uden anvendelse af egne estimater af LGD, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden

1.  
For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilken et institut anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden anvendelse af egne estimater af LGD, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden fastsat i kapitel 3, fastsætter instituttet den dækkede del af eksponeringen som den laveste af eksponeringsværdien (E) og den justerede værdi af den ufinansierede kreditrisikoafdækning (GA).
1a.  
Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning med anvendelse af egne estimater af PD, beregner størrelsen af det risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af det forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien ved at anvende PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og det LGD, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1b. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne, kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel.
1b.  
Institutterne beregner risikovægten og det forventede tab for den dækkede del af den underliggende eksponering ved at anvende PD, LGD som angivet i denne artikels stk. 1a og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162.
1c.  
Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, anvender den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel 158, stk. 6.
1d.  
Uanset nærværende artikels stk. 1c beregner institutter, der anvender IRB-metoden på garanterede eksponeringer ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen ved at anvende PD, det LGD, som anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1b, og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel.
2.  
For eventuelle udækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal institutterne anvende den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien.
3.  
I denne artikel er (GA) størrelsen af kreditrisikoafdækningen justeret for valutakursrisiko (G*) som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og yderligere justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i nærværende kapitels afdeling 5.Eksponeringsværdien (E) er eksponeringsværdien beregnet i henhold til kapitel 3, afdeling 5. Institutterne beregner eksponeringsværdien for ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-metoden, med anvendelse af en CCF på 100 % i stedet for den SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b.

▼M17

Artikel 236a

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdier af forventede tab efter substitutionsmetoden, hvis den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden med anvendelse af egne estimater af LGD, og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden

1.  
For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, på hvilken et institut anvender IRB-metoden som fastsat i kapitel 3 med anvendelse af egne estimater af LGD, og hvor sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden anvendelse af egne estimater af LGD, fastsætter instituttet den dækkede del af eksponeringen som den laveste af eksponeringsværdien (E) og den justerede værdi af den ufinansierede kreditrisikoafdækning (GA) beregnet i overensstemmelse med artikel 235a, stk. 1. Instituttet beregner det risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af det forventede tab for den dækkede del af eksponeringen ved at anvende PD, LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) for den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162.
2.  
Institutter, der anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3, men uden at anvende egne estimater af LGD på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, fastsætter LGD i overensstemmelse med artikel 161, stk. 1. For efterstillede eksponeringer og ikkeefterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående fordringer, og institutterne kan tage højde for en eventuel finansieret kreditrisikoafdækning, der sikrer den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med dette kapitel.
3.  
Institutter, der anvender IRB-metoden fastsat i kapitel 3ved at anvende deres egne estimater af LGD på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbydere af kreditrisikoafdækning, beregner risikovægten og det forventede tab for den dækkede del af den underliggende eksponering ved at anvende PD, LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes på en sådan sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er relevant, løbetiden (M) på den underliggende eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162.
4.  
Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, anvender den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af eksponeringen, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel 158, stk. 6.
5.  
For eventuelle udækkede dele af eksponeringsværdien (E) anvender institutterne den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 fastsatte beregning henfører institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien.

▼B

Afdeling 5

Manglende løbetidsmatch

Artikel 237

Manglende løbetidsmatch

1.  
Ved beregning af risikovægtede eksponeringer forekommer der manglende løbetidsmatch, når restløbetiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den afdækkede eksponering. Hvis risikoafdækningen har mindre en tre måneders restløbetid, og risikoafdækningens løbetid er kortere end løbetiden for den underliggende eksponering, er denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.
2.  

Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisikoafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.

b) 

Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til artikel 162, stk. 3.

Artikel 238

Kreditrisikoafdækningens løbetid

1.  
Inden for en periode på højst fem år er den effektive løbetid for den underliggende eksponering den længst mulige resterende tid, før låntageren efter planen skal opfylde sine forpligtelser. Med forbehold af stk. 2 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risikoafdækningen kan afsluttes.
2.  
Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen, anser institutterne risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til, at instituttet kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfaldsdato, anser instituttet risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes; ellers kan instituttet anse en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.
3.  
Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft ved manglende betaling, reducerer institutterne risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperioden.

Artikel 239

Værdiansættelse af risikoafdækningen

1.  
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den enkle metode for finansielle sikkerheder er sikkerhed ikke anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når der er manglende match mellem eksponeringens løbetid og afdækningens løbetid.
2.  

I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:

hvor:

CVA

=

den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som angivet i artikel 223, stk. 2, eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes

T

=

det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes

T

=

det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes

t*

=

0,25.

Institutterne anvender CVAM som CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i formlen til beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel 223, stk. 5.

3.  

I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:

hvor:

GA

=

G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch

G*

=

risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch

T

=

det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes

T

=

det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes

t*

=

0,25.

Institutterne anvender GA som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 233-236.

▼M17 —————

▼M5

KAPITEL 5

Securitisering

Afdeling 1

Definitioner og kriterier for simple, transparente og standardiserede securitiseringer

Artikel 242

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1)

»clean-up call option« : en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mulighed for at købe securitiseringspositionerne, før alle de securitiserede eksponeringer er tilbagebetalt, enten ved i tilfælde af traditionelle securitiseringer at genkøbe de resterende underliggende eksponeringer i puljen eller ved i tilfælde af syntetiske securitiseringer at ophæve kreditrisikoafdækningen, i begge tilfælde når størrelsen af de udestående underliggende eksponeringer når ned til eller under et bestemt forud fastsat niveau

2)

»kreditforbedrende interest-only strip« : et balanceført aktiv, som svarer til en vurdering af betalingsstrømme i tilknytning til fremtidig margenindkomst og er en efterstillet tranche i en securitisering

3)

»likviditetsfacilitet« : en likviditetsfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2017/2402

4)

»ikkeratet position« : en securitiseringsposition, som ikke har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4

5)

»ratet position« : en securitiseringsposition, som har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4

6)

»foranstillet securitiseringsposition« : en position med sikkerhed i eller sikret ved et prioriteret krav på samtlige underliggende eksponeringer, idet der i denne forbindelse ikke tages hensyn til forfaldne beløb i henhold til kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og uanset eventuelle forskelle med hensyn til løbetid i forhold til en eller flere foranstillede trancher, som den pågældende position deler tab med på et pro rata-grundlag

7)

»IRB-pulje« : en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for alle disse eksponeringer

8)

»blandet pulje« : en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for nogle, men ikke for alle eksponeringer

9)

»overkollateralisering« : enhver form for kreditforbedring, hvorved underliggende eksponeringer opføres til en værdi, som er større end securitiseringspositionernes værdi

10)

»simpel, transparent og standardiseret securitisering« eller »STS-securitisering« : en securitisering, som opfylder kravene i artikel 18 i forordning (EU) 2017/2402

11)

»asset-backed commercial paper-program« eller »ABCP -program« : et asset-backed commercial paper-program eller et ABCP program som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) 2017/2402

12)

»asset-backed commercial paper-transaktion« eller »ABCP-transaktion« : en asset-backed commercial paper-transaktion eller ABCP-transaktion som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2017/2402

13)

»traditionel securitisering« : en traditionel securitisering som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2017/2402

14)

»syntetisk securitisering« : en syntetisk securitisering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2017/2402

15)

»revolverende eksponering« : en revolverende eksponering som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2017/2402

16)

»førtidsindfrielsesbestemmelse« : en førtidsindfrielsesbestemmelse som defineret i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2017/2402

17)

»first loss-tranche« : en first loss-tranche som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2017/2402

18)

»mezzaninsecuritiseringsposition« : en position inden for en securitisering, der er efterstillet den foranstillede securitiseringsposition og er mere privilegeret end first loss-tranchen, og som er omfattet af en risikovægtning, der er mindre end 1 250  % og større end 25 % i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2 og 3

19)

»støtteenhed« : et selskab eller en enhed, der er oprettet af en medlemsstats centralregering eller regionale eller lokale myndighed, og som yder støttelån eller stiller støttegarantier, og hvis primære mål ikke er at give overskud eller maksimere markedsandelen, men at fremme almene samfundsmæssige målsætninger, forudsat at regeringen eller myndigheden, med forbehold af statsstøtteregler, er forpligtet til at afdække selskabets eller enhedens økonomiske grundlag og opretholde dets/dens levedygtighed i hele dets/dens levetid, eller at mindst 90 % af dets/dens oprindelige kapital eller finansiering eller det støttelån, som selskabet eller enheden yder, direkte eller indirekte garanteres af medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndighed.

▼M13

20)

»syntetisk mer-spread« : et syntetisk mer-spread som defineret i artikel 2, nr. 29), i forordning (EU) 2017/2402.

▼M5

Artikel 243

Kriterier for STS-securitiseringer, der er berettiget til differentieret kapitalbehandling

1.  

Positioner i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

de underliggende eksponeringer opfylder på det tidspunkt, hvor eksponeringerne inkluderes i ABCP-programmet, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end 75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering, eller 100 % for alle andre eksponeringer, og

b) 

den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i ABCP-programmet udgør højst 2 % af den samlede værdi af alle eksponeringer i ABCP-programmet på det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev føjet til ABCP-programmet. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder efter det organiserende instituts bedste overbevisning som eksponeringer mod en enkelt låntager.

▼M9

For så vidt angår tilgodehavender fra salg finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når kreditrisikoen ved disse tilgodehavender er fuldt omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, forudsat at udbyderen af kreditrisikoafdækningen i den forbindelse er et institut et investeringsselskab, et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab.

▼M5

For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.

Den risikovægt, som et institut vil tillægge en likviditetsfacilitet, der helt dækker det ABCP, som er udstedt i henhold til programmet, svarer til eller er mindre end 100 % uanset første afsnit, litra a), når instituttet anvender artikel 248, stk. 3, eller har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i overensstemmelse med artikel 265.

2.  

Positioner i andre securitiseringer end et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Ved tilføjelsen til securitiseringen udgør den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i puljen højst 2 % af værdien af den samlede udestående værdi af puljen af underliggende eksponeringer. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder som eksponeringer mod en enkelt låntager.

For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.

b) 

Ved tilføjelsen til securitiseringen opfylder de underliggende eksponeringer betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end:

i) 

40 % på grundlag af et vægtet gennemsnit af eksponeringsværdien for porteføljen, når eksponeringerne er lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller boliglån med fuld garanti, som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e)

ii) 

50 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er et lån sikret ved pant i erhvervsejendom

iii) 

75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering

iv) 

100 % på individuelt eksponeringsgrundlag for alle andre eksponeringer.

c) 

Når litra b), nr. i) og ii), finder anvendelse, må lån sikret ved efterstillede sikkerhedsrettigheder til et givet aktiv kun føjes til securitiseringen, hvis alle lån sikret ved foranstillede sikkerhedsrettigheder til dette aktiv også føjes til securitiseringen.

d) 

Når dette stykkes litra b), nr. i), finder anvendelse, må intet lån i puljen af underliggende eksponeringer ved tilføjelsen til securitiseringen have en belåningsgrad på over 100 % som fastsat i henhold til artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), og artikel 229, stk. 1.

Afdeling 2

Anerkendelse af væsentlig risikooverførsel

Artikel 244

Traditionel securitisering

1.  

Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de underliggende eksponeringer er overført til tredjeparter.

b) 

Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250  % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2.  

En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:

a) 

De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b) 

Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.

ii) 

Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.

Hvis den mulige reduktion af de risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen i litra a) eller b), ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.

3.  

Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

a) 

Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere kreditrisikooverførslen.

b) 

Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.

4.  

Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1. 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:

a) 

Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b) 

Securitiseringspositionerne udgør ikke betalingsforpligtelser for det eksponeringsleverende institut.

c) 

De underliggende eksponeringer anbringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dets kreditorers rækkevidde på en måde, som opfylder kravet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402

d) 

Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke kontrol over de underliggende eksponeringer. Kontrol over de underliggende eksponeringer anses for bevaret, hvis det eksponeringsleverende institut har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra erhververen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det i øvrigt er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. At det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende de underliggende eksponeringer, udgør ikke i sig selv kontrol over eksponeringerne.

e) 

Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:

i) 

stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringer for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller

ii) 

øger det udbytte, der skal udbetales til indehavere af positioner, eller i øvrigt forbedrer positionerne i securitiseringen ved en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.

f) 

Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis.

g) 

Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option også opfylde alle følgende betingelser:

i) 

Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

ii) 

Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

iii) 

Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

h) 

Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra c).

5.  
De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at den mulige reduktion af de risikovægtede eksponeringsbeløb ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende stk. 3.
6.  

EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med traditionelle securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:

a) 

betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4

b) 

fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf., stk. 2, andet afsnit, og stk. 3

c) 

kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.

EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).

Artikel 245

Syntetisk securitisering

1.  

Det eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

En væsentlig kreditrisiko er overført til tredjeparter ved hjælp af enten finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning.

b) 

Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250  % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2.  

En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:

a) 

De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b) 

Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.

ii) 

Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.

Hvis den mulige reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.

3.  

Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

a) 

Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.

b) 

Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.

4.  

Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:

a) 

Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b) 

Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 249.

c) 

Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:

i) 

pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen anses for ikke at være udløst, hvis en kreditbegivenhed indtræffer

ii) 

giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

iii) 

stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringers sammensætning for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller

iv) 

øger instituttets omkostninger ved kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal betales til indehavere af positioner i securitiseringen ved en forringelse af den underliggende puljes kreditkvalitet.

d) 

Kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.

e) 

Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis (armslængde).

f) 

Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option opfylde samtlige følgende betingelser:

i) 

Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

ii) 

Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

iii) 

Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

g) 

Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra d).

5.  
De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at den mulige reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende stk. 3.
6.  

EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med syntetiske securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:

a) 

betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4

b) 

fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf. stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, og

c) 

kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.

EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).

Artikel 246

Operationelle krav vedrørende førtidsindfrielsesbestemmelser

Når en securitisering omfatter revolverende eksponeringer og førtidsindfrielsesbestemmelser eller lignende, betragtes væsentlig kreditrisiko kun som overført af det eksponeringsleverende institut, hvis kravene i artikel 244 og 245 er opfyldt, og førtidsindfrielsesbestemmelsen, når den er udløst, ikke bevirker, at:

a) 

instituttets foranstillede eller sidestillede krav på de underliggende eksponeringer underordnes de øvrige investorers fordringer

b) 

instituttets krav på de underliggende eksponeringer ikke underordnes yderligere i forhold til andre parters fordringer, eller

c) 

instituttets eksponering mod tab i tilknytning til de underliggende revolverende eksponeringer på anden måde øges.

Afdeling 3

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 247

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

1.  

Hvis et eksponeringsleverende institut har overført væsentlig kreditrisiko i forbindelse med en securitiserings underliggende eksponeringer i overensstemmelse med afdeling 2, kan dette institut:

a) 

i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab

b) 

i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252.

2.  
Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb som fastsat i dette kapitel vedrørende de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen.

Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført væsentlig kreditrisiko eller har besluttet ikke at anvende stk. 1, skal det ikke beregne risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende nogen af de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen, men medtager fortsat de underliggende eksponeringer i dets beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab, som om de ikke var blevet securitiseret.

3.  
Hvis der er en eksponering for positioner i forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen for hver tranche anses som en separat securitiseringsposition. Udbyderne af kreditrisikoafdækning vedrørende securitiseringspositioner anses for at besidde positioner i securitiseringen. Securitiseringspositioner indbefatter eksponeringer for en securitisering hidrørende fra rente- eller valutaderivatkontrakter, som instituttet har indgået som led i transaktionen.
4.  
Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), skal det risikovægtede eksponeringsbeløb medtages i instituttets sum af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3.
5.  
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition beregnes ved at gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i artikel 248 med den samlede relevante risikovægt.
6.  
Den samlede risikovægt beregnes som summen af risikovægten i dette kapitel og en eventuel supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 270a.

Artikel 248

Eksponeringsværdi

1.  

Eksponeringsværdien af en securitiseringsposition beregnes som følger:

a) 

Eksponeringsværdien af en balanceført securitiseringsposition er dens regnskabsmæssige værdi efter justeringer af securitiseringspositionen for enhver relevant specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.

b) 

Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført securitiseringsposition er dens nominelle værdi, fratrukket eventuelle relevante specifikke kreditrisikojusteringer af securitiseringspositionen i overensstemmelse med artikel 110, ganget med den relevante konverteringsfaktor som foreskrevet i dette litra. Konverteringsfaktoren er 100 %, medmindre der er tale om faciliteter med kontante forskud. Med henblik på at bestemme eksponeringsværdien af den uudnyttede del af faciliteter med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning af at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på pengestrømme fra de underliggende eksponeringer, og at institutionen har godtgjort over for den kompetente myndighed, at den anvender en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del.

c) 

Eksponeringsværdien af en modpartskreditrisiko for en securitiseringsposition, der hidrører fra et derivatinstrument, som er anført i bilag II, fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.

d) 

Et eksponeringsleverende institut kan trække beløbet for specifikke kreditrisikoreguleringer vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til artikel 110 og eventuelle ikkerefunderbare købsrabatter, der er knyttet til sådanne underliggende eksponeringer, i det omfang de har reduceret egne midler, fra eksponeringsværdien af en securitiseringsposition, der i henhold til underafdeling 3 er tildelt en risikovægt på 1 250  % eller i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), er fratrukket i den egentlige kernekapital.

▼M13

e) 

Eksponeringsværdien af et syntetisk mer-spread skal, hvor det er relevant, indeholde følgende:

i) 

enhver indkomst fra de securitiserede eksponeringer, der allerede er anerkendt af det eksponeringsleverende institut i dettes resultatopgørelse i henhold til de gældende regnskabsregler, som det eksponeringsleverende institut kontraktmæssigt har udpeget til transaktionen som syntetisk mer-spread, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

ii) 

ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut i en hvilken som helst tidligere periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

iii) 

ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for den aktuelle periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

iv) 

ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for fremtidige perioder.

Med henblik på dette litra medtages ethvert beløb, der stilles som sikkerhed eller kreditforbedring i forbindelse med den syntetiske securitisering, og som allerede er genstand for et kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette kapitel, ikke i eksponeringsværdien.

▼M5

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del, jf. første afsnit, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

2.  
Når et institut har to eller flere overlappende positioner i en securitisering, skal det ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb kun medtage en af positionerne.

Når positioner overlapper hinanden delvist, kan instituttet splitte positionen op i to dele og kun anerkende overlapningen i forhold til den ene del i overensstemmelse med første afsnit. Alternativt kan instituttet behandle positionerne, som om de overlapper hinanden helt, ved med henblik på kapitalberegningen at udvide den position, der giver det højeste risikovægtede eksponeringsbeløb.

Instituttet kan også anerkende en overlapning mellem de specifikke risikokapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, under forudsætning af at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for de pågældende positioner.

Med henblik på dette stykke anses to positioner for at overlappe hinanden, når de udligner hinanden på en sådan måde, at instituttet kan udelukke tab, som skyldes den ene position, ved at opfylde de forpligtelser, der kræves i forbindelse med den anden position.

3.  
Når artikel 270c, litra d), finder anvendelse på positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende den risikovægt, der er tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for ABCP'et, hvis likviditetsfaciliteten dækker 100 % af ABCP'et udstedt af ABCP-programmet, og likviditetsfaciliteten er sidestillet med ABCP'et på en sådan måde, at de udgør en overlappende position. Instituttet skal underrette de kompetente myndigheder, hvis det har anvendt bestemmelserne i dette stykke. Instituttet kan med henblik på at fastlægge dækningen på 100 % i dette stykke tage hensyn til andre likviditetsfaciliteter i ABCP-programmet, forudsat at de udgør en overlappende position sammen med ABCP'et.

▼M13

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan de eksponeringsleverende institutter skal fastlægge den i stk. 1, litra e), omhandlede eksponeringsværdi, og tager i den forbindelse hensyn til relevante tab, der forventes at blive dækket af det syntetiske mer-spread.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. oktober 2021.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M5

Artikel 249

Anerkendelse af kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner

1.  
Et institut kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning vedrørende en securitiseringsposition, hvis kravene vedrørende kreditrisikoreduktion i dette kapitel og i kapitel 4 er opfyldt.
2.  
Som anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning anses kun finansiel sikkerhed, der i henhold til kapitel 4 kan anerkendes til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter kapitel 2, og anerkendelse af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 opfyldes.

Som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning anses kun dem, der kan anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelse af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 opfyldes.

▼M13

3.  
Uanset denne artikels stk. 2 skal de i artikel 201, stk. 1, litra g), anførte anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning være tildelt en kreditvurdering af et anerkendt ECAI, som var kreditkvalitetstrin 2 eller derover på det tidspunkt, hvor kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, og som nu er kreditkvalitetstrin 3 eller derover.

▼M5

Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering for udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første afsnit på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136.

4.  

Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

SSPE'erne ejer aktiver, der kan betragtes som anerkendt finansiel sikkerhed i overensstemmelse med kapitel 4

b) 

de aktiver, der er omhandlet i litra a), er ikke omfattet af fordringer eller eventualfordringer, som er foranstillede i forhold til eller ligestillede med fordringen eller eventualfordringen i det institut, som modtager ufinansieret kreditrisikoafdækning, og

c) 

alle kravene til anerkendelse af finansiel sikkerhed i kapitel 4 er opfyldt.

5.  
Med henblik på stk. 4 begrænses afdækningsbeløbet justeret for eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch (GA) i overensstemmelse med kapitel 4 til disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og risikovægten for eksponeringer for udbyderen som angivet i standardmetoden (g) fastsættes som den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på disse aktiver som finansiel sikkerhed i henhold til standardmetoden.
6.  

Hvis en securitiseringsposition er omfattet af fuld kreditrisikoafdækning eller en delvis kreditrisikoafdækning på et pro rata-grundlag, skal følgende krav opfyldes:

a) 

Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den del af securitiseringspositionen, der er omfattet af kreditrisikoafdækning, i overensstemmelse med underafdeling 3, som om det besad den pågældende del af positionen direkte.

b) 

Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 4 for så vidt angår den afdækkede del.

7.  

I alle tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 6, skal følgende krav opfyldes:

a) 

Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, behandler den del af positionen, som er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb, som om det besad den pågældende position direkte, i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.

b) 

Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den afdækkede del af den position, der er omhandlet i litra a), i overensstemmelse med kapitel 4. Instituttet behandler den del af securitiseringspositionen, der ikke er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en separat securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.

8.  
Institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-IRBA) eller standardmetoden for securitisering (SEC-SA) i henhold til underafdeling 3, fastsætter attachment point (A) og detachment point (D) særskilt for hver af de positioner, som fremkommer i henhold til stk. 7, som om de var blevet udstedt som særskilte securitiseringspositioner ved transaktionens indgåelse. Værdien af henholdsvis KIRB og KSA beregnes under hensyntagen til securitiseringens oprindelige pulje af underliggende eksponeringer.
9.  

Institutter, som anvender den eksterne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-ERBA) i henhold til underafdeling 3 i forbindelse med den oprindelige securitiseringsposition, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for de positioner, der fremkommer i henhold til stk. 7, som følger:

a) 

Hvis den afledte position er foranstillet, tildeles den risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition.

b) 

Hvis den afledte position er efterstillet, kan den tildeles en afledt rating i henhold til artikel 263, stk. 7. I dette tilfælde beregnes tykkelsen input T udelukkende på grundlag af den afledte position. Hvis en rating ikke kan afledes, anvender instituttet den største af følgende to risikovægte:

i) 

den risikovægt, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA i henhold til stk. 8 og underafdeling 3, eller

ii) 

risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition efter SEC-ERBA.

10.  
Den afledte position, der er efterstillet, skal behandles som en ikkeforanstillet securitiseringsposition, selv om den oprindelige securitiseringsposition før afdækningen betragtes som foranstillet.

Artikel 250

Implicit støtte

1.  
Et organiserende institut eller et eksponeringsleverende institut, der med hensyn til en securitisering har anvendt artikel 247, stk. 1 og 2, til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb eller har solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning med det resultat, at det ikke længere er forpligtet til at være i besiddelse af kapitalgrundlag til risiciene fra disse instrumenter, må ikke med henblik på at reducere investorers potentielle eller faktiske tab direkte eller indirekte yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forpligtelser.
2.  

En transaktion anses med henblik på stk. 1 ikke for at udgøre støtte, hvis den indgår behørigt i vurderingen af væsentlig kreditrisikooverførsel, og begge parter har gennemført transaktionen i egen interesse på fri og uafhængig basis. Instituttet skal med henblik herpå foretage en fuldstændig kreditgennemgang af transaktionen og som minimum tage højde for følgende:

a) 

genkøbsprisen

b) 

instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb

c) 

udviklingen i de underliggende eksponeringer

d) 

udviklingen i de securitiserede positioner

e) 

virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i forhold til investorer.

3.  
Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut underretter den kompetente myndighed om eventuelle transaktioner, der er indgået i forbindelse med securitiseringen i overensstemmelse med stk. 2.
4.  
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvad der med henblik på denne artikel svarer til uafhængig basis, og de omstændigheder, under hvilke en transaktion ikke er struktureret til at yde støtte.
5.  

Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en securitisering, skal instituttet ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb medtage alle den pågældende securitiserings underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, og oplyse:

a) 

at det har ydet støtte til securitiseringen i strid med stk. 1, og

b) 

virkningen af den ydede støtte med hensyn til kapitalgrundlagskrav.

Artikel 251

Det eksponeringsleverende instituts beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, der er securitiseret i en syntetisk securitisering

1.  
Ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer skal det eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering anvende de beregningsmetoder, der er anført i denne afdeling, hvis det er relevant, i stedet for dem, der er anført i kapitel 2. For institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til kapitel 3, er det forventede tab på sådanne eksponeringer nul.
2.  
De krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvendes på hele puljen af eksponeringer, der sikrer securitiseringen. Med forbehold af artikel 252 beregner det eksponeringsleverende institut risikovægtede eksponeringsbeløb for alle trancher i securitiseringen i overensstemmelse med denne afdeling, herunder de positioner, for hvilke instituttet kan anerkende kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 249. Den risikovægt, der skal anvendes på positioner, der er omfattet af kreditrisikoreduktion, kan ændres i overensstemmelse med kapitel 4.

Artikel 252

Behandling af manglende løbetidsmatch i syntetiske securitiseringer

Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med artikel 251 skal eventuelt manglende løbetidsmatch mellem den kreditrisikoafdækning, med hvilken risikooverførslen foretages, og de underliggende eksponeringer beregnes som følger:

a) 

Som løbetid for de underliggende eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapitel 4.

b) 

Et eksponeringsleverende institut skal ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiseringspositioner, der i overensstemmelse med denne afdeling tildeles en risikovægt på 1 250  %, ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch. For alle andre positioner anvendes den behandling af manglende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med følgende formel:

hvor:

▼M17

RW *

=

risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a)

▼M5

RWAss

=

risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, beregnet pro rata

RWSP

=

risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 251, som om der ikke var manglende løbetidsmatch

T

=

løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år

t

=

løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år

t*

=

0,25.

Artikel 253

Reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb

1.  
Hvis en securitiseringsposition er tildelt en risikovægt på 1 250  % i overensstemmelse med denne afdeling, kan institutter i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), som alternativ til at medtage positionen i deres beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb fratrække eksponeringsværdien af en sådan position i deres egentlige kernekapital. I denne forbindelse kan beregningen af eksponeringsværdien afspejle anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med artikel 249.
2.  
Hvis et institut benytter sig af alternativet i stk. 1, kan det fradrage det beløb, der fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), i det beløb, der er angivet i artikel 268 som det maksimale kapitalgrundlagskrav, der ville blive beregnet for de underliggende eksponeringer, hvis de ikke var blevet securitiseret.

Underafdeling 2

Hierarki af metoder og fælles parametre

Artikel 254

Hierarki af metoder

1.  

Institutter anvender en af de metoder, der er omhandlet i underafdeling 3, til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til følgende hierarki:

a) 

Hvis de betingelser, der er fastsat i artikel 258, er opfyldt, anvender et institut SEC-IRBA i henhold til artikel 259 og 260.

b) 

Hvis SEC-IRBA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-SA i henhold til artikel 261 og 262.

c) 

Hvis SEC-SA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-ERBA i henhold til artikel 263 og 264 for ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating.

2.  

For ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating, anvender et institut SEC-ERBA i stedet for SEC-SA i hvert af følgende tilfælde:

a) 

såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering

b) 

såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, eller anvendelse af SEC-ERBA ville medføre en risikovægt, der er større end 75 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering

c) 

for securitiseringstransaktioner med sikkerhed i puljer af billån, billeasingkontrakter og leasingkontrakter vedrørende udstyr.

3.  
I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 2, og uanset stk. 1, litra b), kan et institut beslutte at anvende SEC-ERBA i stedet for SEC-SA på alle sine ratede securitiseringspositioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating.

Med henblik på første afsnit underretter et institut den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 17. november 2018.

Instituttet underretter sin kompetente myndighed om enhver efterfølgende beslutning om yderligere at ændre den metode, der anvendes for alle dets ratede securitiseringspositioner, inden den 15. november, der følger umiddelbart efter den pågældende beslutning.

I fravær af indsigelse fra den kompetente myndighed senest den 15. december, der følger umiddelbart efter den i andet eller i givet fald tredje afsnit omhandlede frist, får den af instituttet meddelte beslutning virkning den 1. januar det følgende år og forbliver gyldig, indtil en efterfølgende meddelt beslutning træder i kraft. Et institut må ikke anvende forskellige metoder i løbet af samme år.

4.  
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde forbyde et institut at anvende SEC-SA, når det risikovægtede eksponeringsbeløb, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA, ikke svarer til risiciene for instituttet eller den finansielle stabilitet, herunder, men ikke begrænset til, den kreditrisiko, der indgår i securitiseringens underliggende eksponeringer. For så vidt angår eksponeringer, der ikke kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, skal der tages særligt hensyn til securitiseringer med yderst komplekse og risikobetonede karakteristika.
5.  
Med forbehold af stk. 1 kan et institut anvende den interne vurderingsmetode til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en ikkeratet position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i artikel 265 er opfyldt. Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 265, stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.
6.  
For en position i en resecuritisering anvender institutter SEC-SA i henhold til artikel 261 med de ændringer, der er omhandlet i artikel 269.
7.  
I alle andre tilfælde skal securitiseringspositioner tildeles en risikovægt på 1 250  %.
8.  
De kompetente myndigheder informerer EBA om eventuelle underretninger i henhold til stk. 3. EBA overvåger indvirkningen af denne artikel på kapitalkrav og de forskellige former for tilsynspraksis i forbindelse med stk. 4 og rapporterer årligt sine resultater til Kommissionen og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 255

Fastsættelse af KIRB og KSA

1.  
Hvis et institut anvender SEC-IRBA i henhold til underafdeling 3, skal det beregne KIRB i overensstemmelse med stk. 2-5.
2.  
Institutter fastsætter KIRB ved at gange de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 3 for underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, med 8 % divideret med eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer. KIRB udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et.
3.  

Med henblik på beregning af KIRB omfatter de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 3 for de underliggende eksponeringer:

a) 

størrelsen af forventede tab i tilknytning til alle securitiseringens underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer, som fortsat udgør en del af puljen i henhold til kapitel 3, og

b) 

størrelsen af uventede tab i tilknytning til alle de underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer i puljen i henhold til kapitel 3.

4.  
Institutter kan beregne KIRB for en securitiserings underliggende eksponeringer i henhold til bestemmelserne i kapitel 3 om beregning af kapitalkrav for erhvervede fordringer. Med henblik herpå behandles detaileksponeringer som erhvervede detailfordringer og ikkedetaileksponeringer som erhvervede erhvervsfordringer.
5.  
Institutter beregner KIRB særskilt for udvandingsrisiko vedrørende en securitiserings underliggende eksponeringer, når udvandingsrisikoen er væsentlig for sådanne eksponeringer.

Hvis tab som følge af udvandings- og kreditrisici behandles samlet i securitiseringen, kombinerer institutter med henblik på underafdeling 3 KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko i en fælles KIRB. Forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko kan betragtes som en indikator for, at disse risici behandles samlet.

Hvis udvandings- og kreditrisici ikke behandles samlet i securitiseringen, ændrer institutter den behandling, der er omhandlet i andet afsnit, således at KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko kombineres på forsigtig vis.

6.  
Hvis et institut anvender SEC-SA i henhold til underafdeling 3, beregner det KSA ved at gange de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, med 8 % divideret med værdien af de underliggende eksponeringer. KSA udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et.

Med henblik på dette stykke beregner institutter eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer uden modregning af specifikke kreditrisikoreguleringer og yderligere værdijusteringer i henhold til artikel 34 og 110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget.

7.  
Hvis en securitiseringsstruktur omfatter brug af en SSPE, behandles alle SSPE'ens eksponeringer i tilknytning til securitiseringen med henblik på stk. 1-6 som underliggende eksponeringer. Et institut kan med henblik på beregning af KIRB eller KSA udelukke SSPE'ens eksponeringer fra puljen af underliggende eksponeringer, hvis risikoen som følge af SSPE'ens eksponeringer er uvæsentlig, eller hvis den ikke har indvirkning på instituttets securitiseringsposition, jf. dog ovenstående.

I tilfælde af finansierede syntetiske securitiseringer medtages eventuelle væsentlige indtægter fra credit-linked notes eller andre finansierede forpligtelser, som SSPE'en har udstedt, og som stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af securitiseringspositionerne, i beregningen af KIRB eller KSA, hvis kreditrisikoen ved sikkerhedsstillelsen er omfattet af trancheopdelt tabsallokering.

8.  
Med henblik på denne artikels stk. 5, tredje afsnit, udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for passende metoder til at kombinere KIRB for udvandings- og kreditrisici, når disse risici ikke behandles samlet i en securitisering.
9.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere fastlægger betingelserne for, at institutter kan beregne KIRB for puljer af underliggende eksponeringer i henhold til stk. 4, navnlig hvad angår:

a) 

intern kreditpolitik og modeller til beregning af KIRB for securitiseringer

b) 

anvendelse af forskellige risikofaktorer for puljen af underliggende eksponeringer og, såfremt tilstrækkelig nøjagtige eller pålidelige data om denne pulje ikke er tilgængelige, af indirekte data til at estimere PD og LGD, og

c) 

krav om rettidig omhu for at overvåge sælgere af fordringers eller andre eksponeringsleverende institutters tiltag og politikker.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 256

Fastsættelse af attachment point (A) og detachment point (D)

1.  
Med henblik på underafdeling 3 fastsætter institutter attachment point (A) til den tærskelværdi, som udløser allokering af tab i puljen af underliggende eksponeringer til en relevant securitiseringsposition.

Attachment point (A) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til eller sidestillede med den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, herunder eksponeringen selv, afhængigt af hvad der er størst.

2.  
Med henblik på underafdeling 3 fastsætter institutter detachment point (D) til den tærskelværdi, hvor tab i puljen af underliggende eksponeringer ville medføre tab af hele hovedstolen i den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition.

Detachment point (D) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, afhængigt af hvad der er størst.

3.  
Med henblik på stk. 1 og 2 behandler institutter overkollateralisering og finansierede reservekonti som trancher og de aktiver, der omfatter sådanne reservekonti, som underliggende eksponeringer.
4.  
Med henblik på stk. 1 og 2 ser institutter bort fra ufinansierede reservekonti og aktiver, som ikke giver kreditforbedring, f.eks. dem, der kun tilvejebringer likviditetsstøtte, valuta- eller renteswaps og konti med kontant sikkerhedsstillelse i tilknytning til disse positioner i securitiseringen. For så vidt angår finansierede reservekonti og aktiver, som giver kreditforbedring, behandler institutter kun de dele af disse konti eller aktiver, der er tabsabsorberende, som securitiseringspositioner.
5.  
Hvis to eller flere positioner i samme transaktion har forskellige løbetider, men deler pro rata-tabsallokering, bør beregningen af attachment points (A) og detachment points (D) baseres på den samlede udestående balance af disse positioner, og de attachment points (A) og detachment points (D), som er resultatet heraf, skal være ens.

▼M13

6.  
Med henblik på beregningen af attachment points (A) og detachment points (D) af en syntetisk securitisering behandler det eksponeringsleverende institut i securitiseringen eksponeringsværdien af securitiseringspositionen svarende til det i artikel 248, stk. 1, litra e), omhandlede syntetiske mer-spread som en tranche og justerer attachment points (A) og detachment points (D) i de andre trancher, det beholder, ved at tilføje denne eksponeringsværdi til den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen. Andre institutioner end det eksponeringsleverende institut må ikke foretage denne justering.

▼M5

Artikel 257

Fastsættelse af trancheløbetid (MT)

1.  

Med henblik på underafdeling 3 kan institutter, jf. dog stk. 2, fastsætte trancheløbetid (MT) som enten:

a) 

den vægtede gennemsnitlige løbetid for de beløb, der kontraktmæssigt forfalder til betaling i tranchen, i henhold til følgende formel:

hvor CFt angiver alle de beløb (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t, eller

b) 

tranchens endelige ubetingede udløb i henhold til følgende formel:

hvor ML er tranchens endelige ubetingede udløb.

2.  
Med henblik på stk. 1 er fastsættelsen af trancheløbetid (MT) i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på et år og et loft på fem år.
3.  
Hvis et institut i medfør af en kontrakt kan blive udsat for potentielle tab fra underliggende eksponeringer, fastsætter instituttet securitiseringspositionens løbetid ved at tage hensyn til kontraktens løbetid plus sådanne underliggende eksponeringers længste løbetid. For så vidt angår revolverende eksponeringer anvendes den længste kontraktmæssigt mulige resterende løbetid for eksponeringen, som kan tilføjes i den revolverende periode.
4.  
EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område, navnlig med hensyn til anvendelsen af denne artikels stk. 1, litra a), og udsteder senest den 31. december 2019 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Underafdeling 3

Metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Artikel 258

Betingelser for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA)

1.  

Institutter anvender SEC-IRBA til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

positionen har sikkerhed i en IRB-pulje eller en blandet pulje, forudsat at det pågældende institut i sidstnævnte tilfælde kan beregne KIRB i henhold til afdeling 3 for mindst 95 % af den underliggende værdi af eksponeringen

b) 

der er tilstrækkelige tilgængelige oplysninger om securitiseringens underliggende eksponeringer til, at instituttet kan beregne KIRB, og

c) 

instituttet er ikke udelukket fra at anvende SEC-IRBA i forbindelse med en specifik securitiseringsposition i henhold til stk. 2.

2.  

De kompetente myndigheder kan i det enkelte tilfælde udelukke anvendelse af SEC-IRBA, når securitiseringer har yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika. Med henblik herpå kan følgende betragtes som yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika:

a) 

kreditforbedring, som kan udhules af andre årsager end porteføljetab

b) 

puljer af underliggende eksponeringer med en høj grad af intern korrelation som følge af koncentrerede eksponeringer mod enkeltstående sektorer eller geografiske områder

c) 

transaktioner, hvor tilbagebetaling af securitiseringspositioner i høj grad afhænger af risikofaktorer, som ikke er afspejlet i KIRB, eller

d) 

yderst komplekse tabsallokeringer mellem trancher.

Artikel 259

Beregning af risikovægtet eksponering efter SEC-IRBA

1.  

Efter SEC-IRBA beregnes den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:



RW = 1 250  %

når D ≤ KIRB

når A ≥ KIRB

når A < KIRB < D

hvor:

KIRB

er kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som defineret i artikel 255

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256

hvor:

a

=

– (1/(p * KIRB))

u

=

D – KIRB

l

=

max(A – KIRB; 0)

hvor:

hvor:

N

er det faktiske antal eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 4

LGD

er det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 5

MT

er tranchens løbetid som fastsat i henhold til artikel 257.

Parametrene A, B, C, D og E fastsættes i henhold til følgende opslagstabel:



 

A

B

C

D

E

Ikkedetail

Foranstillet, diversificeret (N ≥ 25)

0

3,56

-1,85

0,55

0,07

Foranstillet, ikkediversificeret (N < 25)

0,11

2,61

-2,91

0,68

0,07

Ikkeforanstillet, diversificeret (N ≥ 25)

0,16

2,87

-1,03

0,21

0,07

Ikkeforanstillet, ikkediversificeret (N < 25)

0,22

2,35

-2,46

0,48

0,07

Detail

Foranstillet

0

0

-7,48

0,71

0,24

Ikkeforanstillet

0

0

-5,78

0,55

0,27

2.  
Hvis den underliggende IRB-pulje omfatter både detail- og ikkedetaileksponeringer, opdeles puljen i en detail- og en ikkedetailunderpulje, og for hver underpulje estimeres et særskilt p-parameter (og de tilsvarende inputparametre N, KIRB og LGD). Derefter beregnes et vægtet gennemsnitligt p-parameter for transaktionen på basis af p-parametrene for hver underpulje og den nominelle størrelse af eksponeringerne i hver underpulje.
3.  
Hvis et institut anvender SEC-IRBA i forbindelse med en blandet pulje, baseres beregningen af p-parameteret udelukkende på de underliggende eksponeringer, som er omfattet af IRB-metoden. Der ses i denne forbindelse bort fra de underliggende eksponeringer, som er omfattet af standardmetoden.
4.  

Det faktiske antal eksponeringer (N) beregnes som følger:

hvor EADi svarer til den eksponeringsværdi, der er knyttet til puljens eksponering nr. i.

Flere eksponeringer mod samme låntager konsolideres og behandles som en enkelt eksponering.

5.  

Det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD beregnes som følger:

hvor LGDi svarer til det gennemsnitlige LGD i tilknytning til alle eksponeringer mod låntager nr. i.

Hvis kredit- og udvandingsrisici for erhvervede fordringer håndteres i aggregeret form i en securitisering, beregnes LGD-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisiko og 100 % af LGD for udvandingsrisiko. Vægtene er de separate kapitalkrav i forbindelse med IRB-metoden vedrørende henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko. Med henblik herpå kan forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko betragtes som en indikator for, at disse risici håndteres i aggregeret form.

6.  

Hvis andelen af den største underliggende eksponering i puljen (C1) ikke er større end 3 %, kan institutter anvende følgende forenklede metode til at beregne N og de eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD'er:

LGD = 0,50

hvor

Cm

angiver andelen af puljen svarende til summen af de største m-eksponeringer, og

m

fastsættes af det pågældende institut.

Hvis kun C1 er tilgængelig og ikke er større end 0,03, kan instituttet fastsætte LGD som 0,50 og N som 1/C1.

7.  

Hvis en position har sikkerhed i en blandet pulje, og det pågældende institut kan beregne KIRB for mindst 95 % af de underliggende eksponeringsbeløb i henhold til artikel 258, stk. 1, litra a), beregner instituttet kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som følger:

hvor

d er den andel af størrelsen af underliggende eksponeringer, for hvilken instituttet kan beregne KIRB, i forhold til størrelsen af alle underliggende eksponeringer.

8.  
Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 260

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-IRBA

Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:

bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %

Artikel 261

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter standardmetoden (SEC-SA)

1.  

Efter SEC-SA beregnes det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position i en securitisering ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:



RW = 1 250  %

når D ≤ KA

når A ≥ KA

når A < KA < D

hvor:

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256

KA

er et parameter beregnet i henhold til stk. 2

hvor:

a

=

– (1/(p · KA))

u

=

D – KA

l

=

max (A – KA; 0)

p

=

1 for en securitiseringseksponering, som ikke er en resecuritiseringseksponering.

2.  

Med henblik på stk. 1 beregnes KA som følger:

hvor:

KSA er kapitalkravet for den underliggende pulje som defineret i artikel 255

W = forholdet mellem:

a) 

summen af den nominelle størrelse af misligholdte underliggende eksponeringer, og

b) 

summen af den nominelle størrelse af alle underliggende eksponeringer.

I denne forbindelse forstås ved misligholdt eksponering en underliggende eksponering, som enten: i) er 90 dage eller mere over forfald, ii) er omfattet af konkurs- eller insolvensbehandling, iii) er omfattet af tvangsrealisation eller en tilsvarende procedure eller iv) er misligholdt i henhold til securitiseringsdokumentationen.

Hvis et institut for 5 % eller derunder af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, kan det anvende SEC-SA, dog med følgende justering i beregningen af KA:

Hvis et institut for over 5 % af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, skal positionen i securitiseringen risikovægtes med 1 250  %.

3.  
Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på dette stykke er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 262

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-SA

Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 261, dog med følgende ændringer:

bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %
p = 0,5.

Artikel 263

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den eksterne ratingbaserede metode (SEC-ERBA)

1.  
Efter SEC-ERBA beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt i henhold til denne artikel.
2.  

For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:



Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

Alle andre ratings

Risikovægt

15  %

50  %

100  %

1 250  %

3.  

For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til denne artikels stk. 7, finder risikovægtene i tabel 2 anvendelse, behørigt justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og nærværende artikels stk. 4 og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til nærværende artikels stk. 5:



Tabel 2

Kreditkvalitetstrin

Foranstillet tranche

Ikkeforanstillet (tynd) tranche

Trancheløbetid (MT)

Trancheløbetid (MT)

1 år

5 år

1 år

5 år

1

15  %

20  %

15  %

70  %

2

15  %

30  %

15  %

90  %

3

25  %

40  %

30  %

120  %

4

30  %

45  %

40  %

140  %

5

40  %

50  %

60  %

160  %

6

50  %

65  %

80  %

180  %

7

60  %

70  %

120  %

210  %

8

75  %

90  %

170  %

260  %

9

90  %

105  %

220  %

310  %

10

120  %

140  %

330  %

420  %

11

140  %

160  %

470  %

580  %

12

160  %

180  %

620  %

760  %

13

200  %

225  %

750  %

860  %

14

250  %

280  %

900  %

950  %

15

310  %

340  %

1 050  %

1 050  %

16

380  %

420  %

1 130  %

1 130  %

17

460  %

505  %

1 250  %

1 250  %

Alle andre

1 250  %

1 250  %

1 250  %

1 250  %

4.  
Institutter fastsætter risikovægten for trancher med en løbetid på mellem et og fem år ved brug af lineær interpolation mellem risikovægtene for en løbetid på henholdsvis et og fem år i henhold til tabel 2.
5.  

Institutter tager højde for tranchetykkelse ved at beregne risikovægten for ikkeforanstillede trancher som følger:

hvor

T = tranchetykkelse udtrykt som D – A

hvor

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256.

6.  
De risikovægte for ikkeforanstillede trancher, der fremkommer ved anvendelse af stk. 3, 4 og 5, er omfattet af en bundgrænse på 15 %. Endvidere må risikovægtene ikke være mindre end den risikovægt, der svarer til en hypotetisk foranstillet tranche i samme securitisering med samme kreditvurdering og løbetid.
7.  

Med henblik på brug af afledte ratings skal institutter tildele en ikkeratet position en afledt rating, der svarer til kreditvurderingen af en ratet referenceposition, som opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

Referencepositionen er i alle henseender sidestillet med den ikkeratede securitiseringsposition eller i mangel af en sidestillet position med den referenceposition, der er umiddelbart efterstillet den ikkeratede position.

b) 

Referencepositionen er ikke omfattet af eventuelle tredjepartsgarantier eller andre former for kreditforbedring, som ikke er tilgængelige for den ikkeratede position.

c) 

Referencepositionens løbetid er lig med eller længere end den pågældende ikkeratede positions løbetid.

d) 

Alle afledte ratings ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderingen af referencepositionen.

8.  
Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 264

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-ERBA

1.  
Efter SEC-ERBA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 263, jf. dog ændringerne i denne artikel.
2.  

For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:



Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

Alle andre ratings

Risikovægt

10  %

30  %

60  %

1 250  %

3.  

For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, fastsættes risikovægte i henhold til tabel 4, justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og artikel 263, stk. 4, og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til artikel 263, stk. 5:



Tabel 4

Kreditkvalitetstrin

Foranstillet tranche

Ikkeforanstillet (tynd) tranche

Trancheløbetid (MT)

Trancheløbetid (MT)

1 år

5 år

1 år

5 år

1

10  %

10  %

15  %

40  %

2

10  %

15  %

15  %

55  %

3

15  %

20  %

15  %

70  %

4

15  %

25  %

25  %

80  %

5

20  %

30  %

35  %

95  %

6

30  %

40  %

60  %

135  %

7

35  %

40  %

95  %

170  %

8

45  %

55  %

150  %

225  %

9

55  %

65  %

180  %

255  %

10

70  %

85  %

270  %

345  %

11

120  %

135  %

405  %

500  %

12

135  %

155  %

535  %

655  %

13

170  %

195  %

645  %

740  %

14

225  %

250  %

810  %

855  %

15

280  %

305  %

945  %

945  %

16

340  %

380  %

1 015  %

1 015  %

17

415  %

455  %

1 250  %

1 250  %

Alle andre

1 250  %

1 250  %

1 250  %

1 250  %

Artikel 265

Den interne vurderingsmetodes anvendelsesområde og operationelle krav

1.  
Institutter kan beregne den risikovægtede eksponering for ikkeratede positioner i ABCP-programmer eller ABCP-transaktioner efter den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.

Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til nærværende artikels stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.

2.  

De kompetente myndigheder giver institutter tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode inden for et klart afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Alle positioner i det pågældende gældsbrev, der udstedes i et ABCP-program, er ratede positioner.

b) 

Den interne vurdering af positionernes kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere ECAI'er til rating af securitiseringspositioner med sikkerhed i underliggende eksponeringer af den type, der securitiseres.

c) 

Det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, udstedes hovedsagelig til tredjepartsinvestorer.

d) 

Det pågældende instituts interne vurderingsprocedure er mindst lige så konservativ som de offentligt tilgængelige vurderinger foretaget af de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, navnlig med hensyn til stressfaktorer og andre relevante kvantitative elementer.

e) 

Instituttets interne vurderingsmetode tager hensyn til alle relevante offentligt tilgængelige ratingmetoder anvendt af ECAI'er, der vurderer ABCP-programmets gældsbrev, og omfatter ratingklasser, som svarer til ECAI'ers kreditvurderinger. Instituttet registrerer internt en redegørelse for, hvordan kravene i dette litra er opfyldt, og ajourfører regelmæssigt denne redegørelse.

f) 

Instituttet anvender den interne vurderingsmetode til intern risikostyring, herunder i forbindelse med sine procedurer for beslutningstagning, administrative oplysninger og allokering af intern kapital.

g) 

Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring gennemgår regelmæssigt den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af instituttets eksponeringer i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion.

h) 

Instituttet registrerer resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurderingsmetode og foretager eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne af eksponeringerne regelmæssigt afviger fra dem, som de interne ratings angiver.

i) 

ABCP-programmet omfatter bevillingsstandarder og standarder for passivforvaltning i form af retningslinjer til programadministratoren vedrørende mindst:

i) 

kriterierne for godkendelse af aktiver, jf. dog litra j)

ii) 

eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af tilvejebringelsen af likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer

iii) 

fordelingen af tab mellem securitiseringspositionerne i ABCP-programmet eller ABCP-transaktionen

iv) 

den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne.

j) 

ABCP-programmets kriterier for godkendelse af aktiver omfatter mindst:

i) 

udelukkelse af anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt

ii) 

begrænsning af uforholdsmæssig koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder, og

iii) 

begrænsning af restløbetiden af de aktiver, der skal anskaffes.

k) 

Der foretages en analyse af aktivsælgerens kreditrisiko- og forretningsprofil, som mindst omfatter en vurdering af sælgerens:

i) 

hidtidige og forventede økonomiske resultater

ii) 

nuværende markedsposition og forventet fremtidig konkurrenceevne

iii) 

gearing, pengestrømme, rentedækning og gældsrating, og

iv) 

bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.

l) 

ABCP-programmet omfatter inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed, og har elementer, som begrænser risici i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater. Med henblik på dette litra kan risici i forbindelse med resultater begrænses ved hjælp af udløsende værdier baseret på sælgers eller administrationsselskabets aktuelle kreditværdighed for at undgå sammenblanding af midler i tilfælde af sælgers eller administrationsselskabets misligholdelse.

m) 

Det aggregerede estimat af tab på en aktivpulje, som kan erhverves i ABCP-programmet, tager hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kredit- og udvandingsrisiko.

n) 

Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, og udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende aktivpulje, omfatter ABCP-programmet en separat reserve til udvandingsrisiko.

o) 

Omfanget af det krævede kreditforbedringsniveau i ABCP-programmet beregnes under hensyntagen til adskillige års historiske oplysninger, herunder tab, misligholdelser, udvandinger samt omsætningstakt for fordringer.

p) 

ABCP-programmet omfatter strukturelle elementer ved anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle kreditforringelse af den underliggende portefølje. Sådanne elementer kan omfatte udløsende værdier for nedtrapning, der specifikt vedrører en pulje af eksponeringer.

q) 

Instituttet evaluerer den underliggende aktivpuljes karakteristika, f.eks. dens vægtede gennemsnitskreditvurdering, og identificerer eventuel koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder og aktivpuljens diversifikation.

3.  
Hvis instituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, litra g), skal disse afdelinger være uafhængige af de interne afdelinger i instituttet, som beskæftiger sig med ABCP-programmet og kunderelationer.
4.  

Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode, må ikke vende tilbage til at anvende andre metoder for positioner, som falder ind under anvendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at det har god grund til at gøre det.

b) 

Instituttet har fået forudgående tilladelse af den kompetente myndighed.

Artikel 266

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den interne vurderingsmetode

1.  
Efter den interne vurderingsmetode skal et institut placere en ikkeratet position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion i en af de ratingklasser, der er anført i artikel 265, stk. 2, litra e), på grundlag af sin interne vurdering. Positionen tildeles en afledt rating, der skal være den samme som de kreditvurderinger, som svarer til det ratingniveau, der er fastlagt i artikel 265, stk. 2, litra e).
2.  
Den i henhold til stk. 1 afledte rating skal mindst svare til »investment grade« eller bedre på det tidspunkt, hvor den først tildeles, og skal anses som en anerkendt kreditvurdering foretaget af et ECAI med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til artikel 263 eller 264, alt efter hvad der er relevant.

Underafdeling 4

Lofter for securitiseringspositioner

Artikel 267

Maksimumsrisikovægte for foranstillede securitiseringspositioner: transparensmetoden

1.  
Et institut, som til enhver tid har kendskab til underliggende eksponeringers sammensætning, kan tildele en foranstillet securitiseringsposition en maksimumsrisikovægt svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, som ville finde anvendelse på de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret.
2.  
I tilfælde af puljer af underliggende eksponeringer, hvor instituttet udelukkende anvender standardmetoden eller IRB-metoden, svarer den foranstillede securitiseringspositions maksimumsrisikovægt til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, som ville finde anvendelse på de underliggende eksponeringer i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller 3, som om de ikke var blevet securitiseret.

I tilfælde af blandede puljer beregnes maksimumsrisikovægten som følger:

a) 

Hvis instituttet anvender SEC-IRBA, tildeles den del af den underliggende pulje, der er omfattet af standardmetoden, og den del af den underliggende pulje, der er omfattet af IRB-metoden, hver især den tilsvarende risikovægt efter henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.

b) 

Hvis instituttet anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, svarer maksimumsrisikovægten for foranstillede securitiseringspositioner til den vægtede gennemsnitsrisikovægt for de underliggende eksponeringer efter standardmetoden.

3.  

Med henblik på denne artikel omfatter den risikovægt, som ville finde anvendelse efter IRB-metoden i henhold til kapitel 3, forholdet mellem:

a) 

forventede tab ganget med 12,5, og

b) 

eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer.

4.  
Hvis den maksimumsrisikovægt, der beregnes i henhold til stk. 1, resulterer i en lavere risikovægt end de bundgrænser for risikovægt, der er omhandlet i artikel 259-264, alt efter hvad der er relevant, anvendes førstnævnte i stedet.

Artikel 268

Maksimumskapitalkrav

1.  
Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller et andet institut, som anvender SEC-IRBA, og et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut, som anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, kan anvende et maksimumskapitalkrav for den securitiseringsposition, som det besidder, svarende til de kapitalkrav, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 eller 3 for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret. Med henblik på denne artikel omfatter kapitalkravet efter IRB-metoden værdien af de forventede tab i tilknytning til de eksponeringer, der beregnes i henhold til kapitel 3, og værdien af uventede tab.
2.  
I tilfælde af blandede puljer fastsættes maksimumskapitalkravet ved at beregne det eksponeringsvægtede gennemsnit af kapitalkravet for den del af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, og for den del af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden, i henhold til stk. 1.
3.  

Maksimumskapitalkravet fremkommer ved at gange det beløb, der beregnes i henhold til stk. 1 eller 2, med den største interesseandel, som instituttet besidder i de relevante trancher (V), udtrykt i procent og beregnet som følger:

a) 

V er for et institut, som har en eller flere securitiseringspositioner i en enkelt tranche, forholdet mellem den nominelle størrelse af de securitiseringspositioner, som instituttet besidder i den givne tranche, og tranchens nominelle størrelse.

b) 

V er for et institut, som har securitiseringspositioner i forskellige trancher, den maksimale interesseandel på tværs af trancher. I denne forbindelse beregnes interesseandelen for hver af de forskellige trancher som anført i litra a).

4.  
Ved beregning af maksimumskapitalkravet for en securitiseringsposition i henhold til denne artikel trækkes hele værdien af eventuel gevinst ved salg og kreditforbedrende interest-only strips, der fremkommer ved securitiseringstransaktionen, fra de egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

Underafdeling 5

Diverse bestemmelser

Artikel 269

Resecuritiseringer

1.  

I forbindelse med positioner i en resecuritisering skal institutter anvende SEC-SA i henhold til artikel 261 med følgende ændringer:

a) 

W = 0 for enhver eksponering mod en securitiseringstranche i puljen af underliggende eksponeringer

b) 

p = 1,5

c) 

den risikovægt, der fremkommer, er omfattet af en bundgrænse for risikovægt på 100 %.

2.  
KSA for de underliggende securitiseringseksponeringer beregnes i henhold til underafdeling 2.
3.  
Maksimumskapitalkravene i underafdeling 4 finder ikke anvendelse på resecuritiseringspositioner.
4.  
Hvis puljen af underliggende eksponeringer består af en blanding af securitiseringstrancher og andre typer aktiver, fastsættes KA-parameteret som det nominelle eksponeringsvægtede gennemsnit af KA beregnet særskilt for hver undergruppe af eksponeringer.

▼M13

Artikel 269a

Behandling af securitiseringer af misligholdte eksponeringer (NPE-securitiseringer)

1.  

I denne artikel forstås ved:

a) 

»NPE-securitisering«: en NPE-securitisering som defineret i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) 2017/2402

b) 

»kvalificerende traditionel NPE-securitisering«: en traditionel NPE-securitisering, hvor den ikkerefunderbare rabat på købsprisen udgør mindst 50 % af det udestående beløb for de underliggende eksponeringer på det tidspunkt, hvor de blev overført til SSPE'en.

2.  
Risikovægten for en position i en NPE-securitisering beregnes i overensstemmelse med artikel 254 eller 267. Risikovægten er underlagt en nedre grænse på 100 %, undtagen når artikel 263 finder anvendelse.
3.  
Uanset denne artikels stk. 2 tildeler institutterne en risikovægt på 100 % til den foranstillede securitiseringsposition i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering, undtagen når artikel 263 finder anvendelse.
4.  
Institutter, som anvender IRB-metoden på eventuelle eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer i overensstemmelse med kapitel 3, og som ikke må anvende egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer i forbindelse med sådanne eksponeringer, må ikke anvende SEC-IRBA til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på en position i en NPE-securitisering og må ikke anvende stk. 5 eller 6.
5.  
Med henblik på artikel 268, stk. 1, medregnes de forventede tab i forbindelse med eksponeringer, der ligger til grund for en kvalificerende traditionel NPE-securitisering, efter fradrag af den ikkerefunderbare rabat på købsprisen og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere specifikke kreditrisikojusteringer.

Institutterne foretager beregningen i overensstemmelse med følgende formel:

hvor:

CRmax

=

maksimumskapitalkravet i tilfælde af en kvalificerende traditionel NPE-securitisering

RWEAIRB

=

summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

ELIRB

=

summen af forventede tabsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

NRPPD

=

den ikkerefunderbare rabat på købsprisen

EVIRB

=

summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

EVPool

=

summen af eksponeringsværdierne af alle underliggende eksponeringer i puljen

SCRAIRB

=

for eksponeringsleverende institutter de specifikke kreditrisikojusteringer, som instituttet har foretaget med hensyn til de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, hvis og i det omfang disse justeringer overstiger NRPPD; for investorinstitutter er beløbet nul

RWEASA

=

summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden.

6.  
Uanset denne artikels stk. 3 kan institutter, hvor den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt beregnet i overensstemmelse med transparensmetoden fastsat i artikel 267 er lavere end 100 %, anvende den lavere risikovægt, dog med en bundgrænse for risikovægten på 50 %.

Med henblik på første afsnit skal eksponeringsleverende institutter, som anvender SEC-IRBA på en position, og som må anvende egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer i forbindelse med alle underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden i overensstemmelse med kapitel 3, fratrække den ikkerefunderbare rabat på købsprisen og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere specifikke kreditrisikojusteringer fra de forventede tab og eksponeringsværdier af de underliggende eksponeringer i tilknytning til en foranstillet position i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering i overensstemmelse med følgende formel:

hvor:

RWmax

=

den risikovægt, som, før bundgrænsen anvendes, finder anvendelse på en foranstillet position i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering, når transparensmetoden anvendes

RWEAIRB

=

summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

RWEASA

=

summen af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden

ELIRB

=

summen af forventede tabsbeløb for de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

NRPPD

=

den ikkerefunderbare rabat på købsprisen

EVIRB

=

summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden

EVpool

=

summen af eksponeringsværdierne af alle underliggende eksponeringer i puljen

EVSA

=

summen af eksponeringsværdierne af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden

SCRAIRB

=

de specifikke kreditrisikojusteringer, som det eksponeringsleverende institut har foretaget med hensyn til de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, hvis og i det omfang disse justeringer overstiger NRPPD.

7.  

Med henblik på denne artikel beregnes den ikkerefunderbare rabat på købsprisen ved at trække det i litra b) omhandlede beløb fra det i litra a) omhandlede beløb:

a) 

det udestående beløb for NPE-securitiseringens underliggende eksponeringer på det tidspunkt, hvor disse eksponeringer blev overført til SSPE'en

b) 

summen af følgende:

i) 

den oprindelige salgspris for trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne i NPE-securitiseringen, der er solgt til tredjepartsinvestorer, og

ii) 

det udestående beløb på det tidspunkt, hvor de underliggende eksponeringer blev overført til SSPE'en, for trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne i den securitisering, som det eksponeringsleverende institut besidder.

Med henblik på stk. 5 og 6 nedjusteres beregningen af den ikkerefunderbare rabat på købsprisen i hele transaktionens levetid under hensyntagen til de realiserede tab. Enhver reduktion i de underliggende eksponeringers udestående beløb som følge af realiserede tab reducerer den ikkerefunderbare rabat på købsprisen, dog med en bundgrænse på nul.

Hvis en rabat er struktureret på en sådan måde, at den helt eller delvis kan refunderes til det eksponeringsleverende institut, anses en sådan rabat ikke for en ikkerefunderbar rabat på købsprisen med henblik på denne artikel.

▼M13

Artikel 270

Foranstillede positioner i balanceførte STS-securitiseringer

1.  

Et eksponeringsleverende institut kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition i forbindelse med en balanceført STS-securitisering som omhandlet i artikel 26a, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402 i overensstemmelse med artikel 260, 262 eller 264 i nærværende forordning, alt efter hvad der er relevant, hvis den pågældende position opfylder begge følgende betingelser:

a) 

securitiseringen opfylder kravene fastsat i artikel 243, stk. 2

b) 

positionen betragtes som den foranstillede securitiseringsposition.

2.  

EBA overvåger anvendelsen af stk. 1, navnlig med hensyn til:

a) 

markedsvolumen og markedsandel for balanceførte STS-securitiseringer, med hensyn til hvilke det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1, på tværs af forskellige aktivklasser

b) 

den observerede fordeling af tab på den foranstillede tranche og på andre trancher af balanceførte STS-securitiseringer, hvor det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1 med hensyn til den foranstillede position i sådanne securitiseringer

c) 

indvirkningen af anvendelsen af stk. 1 på institutternes gearing

d) 

indvirkningen af anvendelsen af balanceførte STS-securitiseringer, med hensyn til hvilke det eksponeringsleverende institut anvender stk. 1, på de respektive eksponeringsleverende institutters udstedelse af kapitalinstrumenter.

3.  
EBA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 10. april 2023.
4.  
Senest den 10. oktober 2023 forelægger Kommissionen på grundlag af den i stk. 3 omhandlede rapport Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne artikel, navnlig med hensyn til risikoen for overdreven gearing som følge af anvendelsen af balanceførte STS-securitiseringer, der opfylder betingelserne for behandling i overensstemmelse med stk. 1, og med hensyn til den potentielle substitution af udstedelsen af kapitalinstrumenter foretaget af eksponeringsleverende institutter gennem denne anvendelse. Denne rapport ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag.

▼M5

Artikel 270a

Supplerende risikovægt

1.  
Opfylder et institut ikke i alt væsentligt kravene i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grund af instituttets uagtsomhed eller undladelse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende risikovægt på mindst 250 %, og højst 1 250  %, af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securitiseringspositioner i henhold til nærværende forordnings artikel 247, stk. 6, eller artikel 337, stk. 3. Den supplerende risikovægt forhøjes gradvis for hver efterfølgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu og risikostyring. De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 omhandlede undtagelser for visse securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, som de ellers ville pålægge i henhold til denne artikel, hvad angår en securitisering, for hvilken artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 finder anvendelse.
2.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fremme konvergensen af tilsynspraksis for gennemførelse af stk. 1, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne vedrørende rettidig omhu og risikostyring. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 4

Eksterne kreditvurderinger

Artikel 270b

Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er

Institutter må kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition i overensstemmelse med dette kapitel, hvis de er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 270c

Krav, som skal opfyldes i forbindelse med kreditvurderinger fra ECAI'er

Institutter anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der er ingen forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.

b) 

ECAI'et offentliggør kreditvurderinger og oplysninger om tabs- og likviditetsanalyse, vurderingers følsomhed over for ændringer i de underliggende vurderingsforudsætninger, herunder udviklingen i underliggende eksponeringer, og om de procedurer, metoder, forudsætninger og centrale elementer, der ligger til grund for kreditvurderinger i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009. Med henblik på dette litra anses oplysninger for at være offentligt tilgængelige, hvis de offentliggøres i et tilgængeligt format. Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentligt tilgængelige.

c) 

Kreditvurderingen medtages i ECAI'ets transitionsmatrice.

d) 

Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvis på ufinansieret støtte, som instituttet selv har stillet til rådighed. Hvis en position baseres helt eller delvis på ufinansieret støtte, skal instituttet betragte denne position, som om den ikke var kreditvurderet, med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3.

e) 

ECAI'et har forpligtet sig til at offentliggøre redegørelser for, hvordan udviklingen i underliggende eksponeringer indvirker på kreditvurderingen.

Artikel 270d

Anvendelse af kreditvurderinger

1.  
Et institut kan beslutte at udpege et eller flere ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes ved beregning af dets risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til dette kapitel (et »udpeget ECAI«).
2.  

Et institut benytter kreditvurderinger af sine securitiseringspositioner konsistent og ikke selektivt og skal i denne forbindelse opfylde følgende krav:

a) 

Instituttet benytter ikke ét ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme securitisering, uanset om disse er blevet ratet af førstnævnte ECAI.

b) 

Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benytter instituttet den mindst fordelagtige kreditvurdering.

c) 

Hvis en position har tre eller flere kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benyttes de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskellige, benyttes den mindst fordelagtige af de to.

d) 

Instituttet anmoder ikke aktivt om tilbagetrækning af mindre fordelagtige vurderinger.

3.  
Hvis en securitiserings underliggende eksponeringer er omfattet af fuld eller delvis anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en securitiseringsposition foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet benytte den risikovægt, der er knyttet til den pågældende kreditvurdering. Hvis den kreditrisikoafdækning, der er omhandlet i dette stykke, ikke er anerkendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen ikke, og securitiseringspositionen behandles som ikke kreditvurderet.
4.  
Hvis en securitiseringsposition er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen heraf foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet behandle securitiseringspositionen, som om den ikke var kreditvurderet, og beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 4.

Artikel 270e

Konvertering af securitisering

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på objektivt og konsistent at konvertere de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, til de relevante kreditvurderinger foretaget af alle ECAI'er. EBA skal med henblik på denne artikel navnlig:

a) 

sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk i de enkelte vurderinger

b) 

overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- eller tabsprocenter samt de hidtidige resultater i forbindelse med de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser

c) 

overveje kvalitative faktorer såsom omfanget af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, og dets metode og dets kreditvurderingers betydning, navnlig om sådanne vurderinger tager højde for forventet tab eller første eurotab, og rettidig betaling af renter eller endelig betaling af renter

d) 

søge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke samme risikovægt anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er omfattet af samme kreditrisikograd.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

KAPITEL 6

Modpartskreditrisiko

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 271

Beregning af eksponeringsværdien

1.  
Institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivatinstrumenterne i bilag II i overensstemmelse med dette kapitel.
2.  
Institutterne kan beregne eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenlån i overensstemmelse med dette kapitel i stedet for at bruge kapitel 4.

Artikel 272

Definitioner

I dette kapitel og afsnit VI i nærværende del forstås ved:

Generelle begreber

1)

"modpartsrisiko" eller "CCR" : risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet

Transaktionstyper

2)

"terminsforretninger" : transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en råvare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller råvarer - eller omvendt - på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion eller fem arbejdsdage efter den dag, hvor instituttet har indgået transaktionen

3)

"margenlån" : transaktioner, hvori et institut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer

Nettinggruppe, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknytning hertil

4)

"nettinggruppe" :

en gruppe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart, som er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til afdeling 7 og kapitel 4.

Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som sin egen nettinggruppe.

I henhold til metoden med interne modeller, der er fastsat i afdeling 6, kan alle nettinggrupper med en enkelt modpart behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individuelle nettinggruppers negativt simulerede markedsværdier er sat til 0 i estimeringen af den forventede eksponering (Expected Exposure, "EE")

5)

"risikoposition" : et risikotal, som efter standardmetoden i afdeling 5 tildeles en transaktion ved hjælp af en forudbestemt algoritme

▼M8

6)

"risikoafdækningsgruppe" : en gruppe transaktioner tilhørende samme nettinggruppe, for hvilken fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den potentielle fremtidige eksponering ifølge de metoder, der er omhandlet i afdeling 3 eller 4

▼B

7)

"margenaftale" : en aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau

▼M8

7a)

"envejsmargenaftale" : en margenaftale, hvorefter et institut skal stille variationsmargener over for en modpart, men ikke har ret til at modtage variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt

▼B

8)

"margentærskelværdi" : det beløb, som en stadig udestående eksponering højst må andrage, før en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse

9)

"margenrisikoperiode" : tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket

▼C2

10)

"den faktiske løbetid" efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på over et år :

forholdet mellem summen af den forventede eksponering i nettinggruppens transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente, divideret med summen af den forventede eksponering i løbet af et år i nettinggruppen diskonteret med den risikofrie rente.

▼B

Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler "rollover"-risikoen ved at erstatte den forventede eksponering med den faktisk forventede eksponering for prognosehorisonter på mindre end et år

11)

"netting på tværs af produkter" : samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er beskrevet i dette kapitel

▼M8

12)

"aktuel markedsværdi" ("CMV") : nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en nettinggruppe uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier

▼M8

12a)

"NICA" eller "net independent collateral amount" : summen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet nettosikkerhed vedrørende nettinggruppen, alt efter hvad der er relevant, bortset fra variationsmargen.

▼B

Fordelinger

13)

"markedsværdiernes fordeling" : prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse transaktioners faktiske markedsværdi på prognosedatoen

14)

"eksponeringernes fordeling" : prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor forudsagte forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul

15)

"risikoneutral fordeling" : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicitte volatiliteter

16)

"reel fordeling" : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsættes ud fra tidligere pris- eller kursændringer

Eksponeringens omfang og justeringer

17)

"aktuel eksponering" : nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at inddrive beløbet i forbindelse med insolvens eller likvidation

18)

"maksimal eksponering" : en høj percentil af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig dato, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder

19)

"forventet eksponering" (Expected Exposure, "EE") : gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfalder

20)

"faktisk forventet eksponering (Effective Expected Exposure, "Effective EE") på en given dato" : den maksimale forventede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Alternativt kan den for en given dato fastsættes til den største værdi af enten den forventede eksponering på denne dato eller den faktisk forventede eksponering på en hvilken som helst tidligere dato

21)

"forventet positiv eksponering" (Expected Positive Exposure — "EPE") :

det vægtede gennemsnit over tid af forventede eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør.

Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter institutter gennemsnittet for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, inden for hvilken den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, udløber

22)

"faktisk forventet positiv eksponering" (Effective Expected Positive Exposure – "faktisk EPE") : det vægtede gennemsnit af den faktisk forventede eksponering for det første år i nettinggruppen eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør

Modpartsrisikorelaterede risici

23)

"rollover"-risiko" :

det beløb, hvormed værdien af EPE undervurderes, når der forventes en løbende strøm af transaktioner med en modpart

Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af EPE

24)

"modpart": i forbindelse med afdeling 7 : enhver juridisk eller fysisk person, der indgår en aftale om netting og lovligt kan gøre det

25)

"aftale om netting på tværs af produkter" :

en bilateral aftale mellem et institut og en modpart, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, som dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transaktioner inden for forskellige produktkategorier, der er omfattet af aftalen.

I forbindelse med denne definition forstås ved "forskellige produktkategorier"

a) 

genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer

b) 

margenlån

c) 

de kontrakter, der er nævnt i bilag II

26)

"betalingselement" :

den betaling, der er aftalt i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat med en lineær risikoprofil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod betaling

I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består de to betalingselementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens fiktive værdi.

Afdeling 2

Metoder til beregning af eksponeringsværdien

Artikel 273

Metoder til beregning af eksponeringsværdien

▼M8

1.  
►M17  Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II, og af kreditderivater, med undtagelse af de kreditderivater, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 5, på baggrund af en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel. ◄

Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 1, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 4. Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 5.

Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende metoderne i afdeling 3-6 sideløbende.

▼B

2.  

Et institut kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1 og 2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af metoden med interne modeller, der er beskrevet i afdeling 6:

a) 

de kontrakter, der er nævnt i bilag II

b) 

genkøbstransaktioner

c) 

transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer

d) 

margenlån

e) 

terminsforretninger.

3.  

Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den afdækkede eksponering i overensstemmelse med enten:

a) 

artikel 233-236 eller

▼M17

b) 

artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.

▼B

Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til nul, medmindre et institut anvender metode ii) i artikel 299, stk. 2, litra h).

4.  
Uanset stk. 3 kan et institut imidlertid vælge konsistent at indregne alle kreditderivater uden for handelsbeholdningen og indkøbt til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en modpartskreditrisiko i beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisikoen, hvor kreditrisikoafdækning anerkendes i denne forordning.
5.  
Hvis "credit default"-swap solgt af et institut behandles af et institut som kreditrisikoafdækning, der ydes af instituttet, og er omfattet af et kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for det underliggende for den fulde fiktive værdi, ansættes eksponeringsværdien vedrørende modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen til nul.

▼M8

6.  
Eksponeringsværdien for en given modpart svarer i metoderne i afdeling 3-6 til summen af de eksponeringsværdier, der beregnes for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for flere nettinggrupper med den pågældende modpart, og instituttet anvender en af metoderne fastsat i afdeling 3-6 til at beregne eksponeringsværdien for disse nettinggrupper, i overensstemmelse med den relevante afdeling.

For en given modpart svarer eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel til den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af kreditværdijusteringer for den pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes uden hensyntagen til en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).

7.  
Ved beregningen af eksponeringsværdien ved hjælp af metoderne i afdeling 3, 4 og 5 kan institutterne behandle to OTC-derivatkontrakter, der indgår i samme nettingaftale, og som er fuldt overensstemmende, som om de var én kontrakt med en nominel hovedstol lig nul.

Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a) 

deres risikopositioner er modsatrettede

b) 

deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske

c) 

deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.

8.  
Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved hjælp af en af metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer og margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der anvender metoden omhandlet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til metoden omhandlet i kapitel 2 permanent og uanset disse positioners væsentlighed.

▼M8

9.  
For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel behandler institutterne transaktioner, hvor der er konstateret specifikke wrong way-risici, i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6.

Artikel 273a

Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien

1.  

Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:

a) 

10 % af instituttets samlede aktiver

b) 

300 mio. EUR.

2.  

Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:

a) 

5 % af instituttets samlede aktiver

b) 

100 mio. EUR.

3.  

Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:

a) 

Derivatpositioner ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato. Hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi

▼M17

b) 

Den samlede lange positions absolutte værdi og den samlede korte positions absolutte værdi adderes

▼M8

c) 

Alle derivatpositioner medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for at være interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.

▼M17

Med henblik på første afsnit er betydningen af lange og korte positioner den samme som den, der er fastsat i artikel 94, stk. 3.

Med henblik på første afsnit er den aggregerede lange (korte) positions værdi lig med summen af værdierne af de individuelle lange (korte) positioner, der indgår i beregningen i overensstemmelse med litra c).

▼M8

4.  
Uanset stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, og hvis derivataktiviteterne på konsolideret niveau ikke overstiger tærsklerne i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, kan et institut, der er medtaget i konsolideringen, og som ville skulle anvende metoden i afdeling 3 eller 4, fordi det overstiger disse tærskler på individuelt niveau, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse i stedet vælge at anvende den metode, der ville finde anvendelse på konsolideret niveau.
5.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositioner.
6.  
Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion eller købe eller sælge et derivatinstrument alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering.

Artikel 273b

▼M17

Manglende opfyldelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater og den forenklede metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko

▼M8

1.  
Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, underretter straks den kompetente myndighed herom.
2.  

►M17  Institutter ophører med at beregne eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter indtræffen af en af følgende: ◄

a) 

Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i tre på hinanden følgende måneder

b) 

Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra b), alt efter hvad der er relevant, i mere end seks ud af de foregående12 måneder.

▼M17

3.  
Institutter, der er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, alt efter hvad der er relevant, må kun genoptage beregningen af eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5 og af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, hvis de over for den kompetente myndighed godtgør, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på ét år.

▼M8

Afdeling 3

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Artikel 274

Eksponeringsværdi

1.  

Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er omhandlet i artikel 295

b) 

nettingaftalen er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296

c) 

instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår nettingaftalen.

Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.

2.  

Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:

Eksponeringsværdi = α · (RC + PFE)
hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275, og

PFE

=

den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278

α

=

1,4.

3.  
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke overstige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale.

▼M17

4.  

Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, eller den samme nettinggruppe omfatter både transaktioner, der er omfattet af en margenaftale, og transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale, beregner et institut eksponeringsværdien på følgende måde:

a) 

Instituttet fastlægger de pågældende hypotetiske undernettinggrupper bestående af transaktioner, der indgår i nettinggruppen, på følgende måde:

i) 

alle transaktioner, der er omfattet af en margenaftale og samme margenrisikoperiode som fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5, henføres til samme undernettinggruppe

ii) 

alle transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale, henføres til den samme undernettinggruppe, som adskiller sig fra de undernettinggrupper, der er fastsat i overensstemmelse med dette stykkes nr. i).

b) 

Instituttet beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggruppen i overensstemmelse med artikel 275, stk. 2, under hensyntagen til alle transaktioner inden for nettinggruppen, uanset om de er omfattet af en margenaftale, og anvender samtlige følgende:

i) 

CMV skal beregnes for alle transaktioner i en nettinggruppe uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier

ii) 

NICA, VM, TH og MTA skal, hvor det er relevant, beregnes særskilt som summen på tværs af de samme input, der gælder for hver enkelt margenaftale for nettinggruppen.

c) 

Instituttet beregner den potentielle fremtidige eksponering for den nettinggruppe, der er omhandlet i artikel 278, ved at anvende samtlige følgende:

i) 

den multiplikator, der er omhandlet i artikel 278, stk. 1, skal baseres på inputtene CMV, NICA og VM, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med nærværende stykkes litra b)

ii) 

skal beregnes i overensstemmelse med artikel 278 særskilt for hver hypotetisk undernettinggruppe som omhandlet i dette stykkes litra a).

▼M8

5.  

Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:

a) 

nettinggruppen består alene af solgte optioner

b) 

nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ

c) 

instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i nettinggruppen, som garanti for opfyldelsen af kontrakterne

d) 

nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.

6.  
I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en finit lineær kombination af købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination, betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling. Enhver sådan kombination af optioner behandles som en individuel transaktion i den nettinggruppe, som kombinationen indgår i, med henblik på beregning af eksponeringsværdien.

▼M17

Uanset første afsnit erstatter institutterne en binær vanilla-option, hvis strike er lig med K, med den relevante collar-kombination af to solgte og købte vanilla-call- eller put-optioner, der opfylder følgende krav:

a) 

De to optioner i collar-kombinationen har:

i) 

samme udløbsdato og samme spot- eller terminskurs for det underliggende instrument som den binære vanilla-option

ii) 

strikes lig med henholdsvis 0,95 ·K og 1,05 ·K.

b) 

Collar-kombinationen reproducerer nøjagtigt den binære vanilla-options gevinst uden for intervallet mellem de to strikes, der er omhandlet i litra a).

Risikopositionen for de to optioner i collar-kombinationen som omhandlet i andet afsnit skal beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel 279.

▼M8

7.  
Eksponeringsværdien af en kreditderivattransaktion, der udgør en lang position i det underliggende instrument, kan begrænses til størrelsen af den udestående ubetalte præmie, såfremt den behandles som sin egen nettinggruppe, som ikke er omfattet af en margenaftale.

Artikel 275

Genanskaffelsesomkostninger

1.  

Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

RC = max{CMV – NICA, 0}
2.  

Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

RC = max{CMV – VM – NICA, TH + MTA – NICA, 0}
hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne

VM

=

den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der regelmæssigt modtages eller stilles for nettinggruppen med henblik på at begrænse ændringer i nettinggruppens CMV

TH

=

den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og

MTA

=

det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen.

3.  

Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af samme margenaftale, efter følgende formel:

hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne

i

=

indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte margenaftale

CMVi

=

CMV for nettinggruppen »i«

VMMA

=

summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der regelmæssigt modtages eller stilles for flere nettinggrupper med henblik på at begrænse ændringer af deres CMV, og

NICAMA

=

summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der modtages eller stilles for flere nettinggrupper, bortset fra VMMA.

Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på.

Artikel 276

Anerkendelse og behandling af sikkerhed

1.  

Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA ud fra alle følgende krav:

a) 

når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197 og 299

b) 

hvis en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for handelsbeholdningen, indregnes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197

c) 

sikkerhed fra en modpart indregnes med et plus, og sikkerhed til en modpart indregnes med et minus

▼M17

d) 

den volatilitetsjusterede værdi af enhver type modtaget eller stillet sikkerhed beregnes i overensstemmelse med artikel 223

▼M8

e) 

den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA

f) 

den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VMMA og NICAMA

g) 

sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og der som følge af denne adskillelse er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller insolvens, medtages ikke i beregningen af NICA og NICAMA.

2.  

Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:

CVA = C · (1 + HC + Hfx)
hvor
CVA = den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed, og
C = den stillede sikkerhed
Hc og Hfx er defineret i henhold til artikel 223, stk. 2.
3.  

Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:

a) 

et år for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 1

b) 

margenrisikoperioden, jf. artikel 279c, stk. 1, litra b), for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 2 og 3.

Artikel 277

Henførelse af transaktioner til risikokategorier

1.  

Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:

a) 

renterisiko

b) 

valutakursrisiko

c) 

kreditrisiko

d) 

aktierisiko

e) 

råvarerisiko

f) 

andre risici.

2.  
Institutterne foretager henførelsen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære risikofaktor for en derivattransaktion. Den primære risikofaktor er den eneste væsentlige risikofaktor for en derivattransaktion.
3.  
Uanset stk. 2 henfører institutterne derivattransaktioner, som har mere end én væsentlig risikofaktor, til mere end én risikokategori. Hvis alle de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører den samme risikokategori, skal institutterne kun henføre denne transaktion til denne risikokategori én gang på grundlag af den væsentligste af disse risikofaktorer. Hvis de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, henfører institutterne denne transaktion én gang til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én væsentlig risikofaktor, på grundlag af de væsentligste risikofaktorer i denne risikokategori.
4.  

Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:

a) 

når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er inflationsbestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for renterisiko

b) 

når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er klimabestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for råvarerisiko.

▼M8

5.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

metoden til at identificere transaktioner, der kun har én væsentlig risikofaktor

b) 

metoden til at identificere transaktioner, der har mere end én væsentlig risikofaktor, og til at identificere den væsentligste af disse risikofaktorer med henblik på stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 277a

Risikoafdækningsgrupper

1.  

Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:

a) 

transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta

b) 

transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er baseret på det samme valutapar

c) 

alle transaktioner, der er henført til kategorien for kreditrisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe

d) 

alle transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe

e) 

transaktioner, der er henført til kategorien for råvarerisiko, henregnes til en af følgende risikoafdækningsgrupper på grundlag af karakteren af deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3:

i) 

energi

ii) 

metaller

iii) 

landbrugsvarer

iv) 

andre råvarer

v) 

klimaforhold

f) 

transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregnes transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor ikke er inflationsbestemt. Disse transaktioner tildeles kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta.

2.  

Uanset nærværende artikels stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i hver risikokategori for følgende transaktioner:

a) 

transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, enten er en risikofaktors markedsbestemte volatilitet eller realiserede volatilitet eller korrelationen mellem to risikofaktorer

b) 

transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er forskellen mellem to risikofaktorer henført til den samme risikokategori, eller transaktioner, som består af to betalingselementer denomineret i den samme valuta, og for hvilke en risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære risikofaktor.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.

Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet deri er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) i første afsnit til en af de risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i litra b) i første afsnit.

▼M17

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne transaktioner til en særskilt risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori efter samme risikoafdækningsgruppestruktur som fastsat i stk. 1.

▼M8

3.  
Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2 for hver risikokategori, den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, eller risikofaktorparret for hver af disse risikoafdækningsgrupper og antallet af transaktioner i hver af disse risikoafdækningsgrupper.

Artikel 278

Potentiel fremtidig eksponering

1.  

Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering på følgende måde:

hvor

PFE

=

den potentielle fremtidige eksponering

a

=

indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering

AddOn(a)

=

tillægget for risikokategorien »a« beregnet i henhold til artikel 280a-280f, alt efter hvad der er relevant, og

multiplikator

=

multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3.

Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet henført til denne risikokategori.

2.  
Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af de potentielle fremtidige eksponeringer for alle de individuelle nettinggrupper, som om de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale.
3.  

Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:



multiplikator =

1 hvis z ≥ 0

hvis

hvor

Floorm = 5 %
y = 2 · (1 – Floorm) · ΣaAddOn(a)



z =

CMV – NICA for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 1

CMV – VM – NICA for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 2

CMVi – NICAi for nettinggrupperne omhandlet i artikel 275, stk. 3

NICAi

=

NICA beregnet kun for transaktioner i nettinggruppen »i«. NICAi beregnes på handelsniveau eller nettinggruppeniveau afhængigt af margenaftalen.

Artikel 279

Beregning af risikopositionen

Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:

Risikoposition = δ · AdjNot · MF
hvor

δ

=

tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279a

AdjNot

=

transaktionens justerede nominelle værdi beregnet i henhold til artikel 279b, og

MF

=

løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279c.

Artikel 279a

Tilsynsdelta

1.  

Institutterne beregner tilsynsdelta på følgende måde:

▼M17

a) 

For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt eller flere datoer i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko eller kategorien for råvarerisiko, følgende formel:

▼M8

hvor

δ

=

tilsynsdelta

fortegn

=

– 1, hvor transaktionen er en solgt call-option eller en købt put-option

Fortegn

=

+ 1, hvor transaktionen er en købt call-option eller en solgt put-option

Type

=

– 1, hvor transaktionen er en put-option

Type

=

+ 1, hvor transaktionen er en call-option

N(x)

=

den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med »x«)

P

=

spot- eller terminsprisen for optionens underliggende instrument; for optioner, hvis pengestrømme afhænger af en gennemsnitlig værdi af prisen på det underliggende instrument, er P lig med den gennemsnitlige værdi på beregningsdatoen.

K

=

strikeprisen for optionen

▼C7

T

=

perioden mellem udløbsdatoen for optionen (Texp) og indberetningsdatoen; for optioner, som udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er Texp lig med den pågældende dato; for optioner, som kan udøves på flere fremtidige datoer, er Texp lig med den seneste af disse datoer; T udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og

▼M8

σ

=

optionens tilsynsbaserede volatilitet fastlagt i overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikokategorien for transaktionen og karakteren af optionens underliggende instrument.



Tabel 1

Risikokategori

Underliggende instrument

Tilsynsbaseret volatilitet

Valutakurs

Alle

15 %

Kredit

Single name-instrument

100 %

Multi name-instrument

80 %

Aktiekapital

Single name-instrument

120 %

Multi name-instrument

75 %

Råvare

Elektricitet

150 %

Andre råvarer (ekskl. elektricitet)

70 %

Andre

Alle

150 %

Institutter, der anvender terminsprisen for en options underliggende instrument, sikrer, at:

i) 

terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika

ii) 

terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på indberetningsdatoen

iii) 

terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme inden optionens udløb.

b) 

For trancher af en syntetisk securitisering og et »nth to default«-kreditderivat benytter institutterne følgende formel:

hvor



fortegn =

+ 1 hvis kreditrisikoafdækning er modtaget ved transaktionen

– 1 hvis kreditrisikoafdækning er givet ved transaktionen

A

=

tranchens attachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, A = (n-1)/k, og

D

=

tranchens detachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhederne k, D = n/k.

c) 

For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutterne følgende tilsynsdelta:



δ =

+ 1 hvis transaktionen er en lang position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori

– 1 hvis transaktionen er en kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en given risikokategori

2.  
Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, at transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af denne risikofaktor stiger, og en kort position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, indebærer, at transaktionens markedsværdi falder, når værdien af denne risikofaktor stiger.

▼M8

3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:

▼M17

a) 

i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling at præcisere de formler, som institutterne skal anvende til beregning af tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien for renterisiko eller kategorien for råvarerisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne eller råvarepriserne kan være negative, og den tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til disse formler

▼M8

b) 

at angive metoden til at afgøre, om en transaktion er en lang eller kort position i den primære risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3.

▼M17

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

▼M8

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 279b

Justeret nominel værdi

1.  

Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:

a) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi og den tilsynsmæssige varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:

▼C7

hvor

R

=

den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %

S

=

perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention

E

=

perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og

OneBusinessYear

=

et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

▼M8

Startdatoen for en transaktion er den tidligste dato, hvor der som led i transaktionen som minimum enten fastsættes eller foretages en kontraktlig betaling til eller fra instituttet, bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen for en transaktion lig 0.

Hvis en transaktion omfatter en eller flere kontraktlige fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen for en transaktion lig med den tidligste af følgende:

i) 

den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb

ii) 

den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for en transaktion på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage betalinger.

Udløbsdatoen for en transaktion er den seneste dato, hvor en kontraktlig betaling som led i en transaktion til eller fra instituttet foretages eller kan foretages.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som et underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen for en transaktion på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instrument.

Hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, betragtes afviklingen af den udestående eksponering på disse bestemte datoer som en kontraktlig betaling som led i samme transaktion.

b) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på følgende måde:

i) 

hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens nominelle værdi

ii) 

hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er denomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements nominelle værdi

iii) 

hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.

c) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underliggende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til;

hvis en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes som en nominel værdi, anvender institutterne transaktionens nominelle værdi og ikke antallet af enheder i det underliggende instrument som den justerede nominelle værdi.

d) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på grundlag af den bedst egnede metode af de metoder, der er omhandlet i litra a), b) og c), afhængigt af transaktionens underliggende instruments karakter og egenskaber.

2.  

Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:

a) 

hvis den nominelle værdi af eller antallet af enheder i en transaktions underliggende instrument først fastsættes ved dens kontraktlige udløb:

i) 

for deterministiske nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi det vægtede gennemsnit af alle deterministiske beløb af nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument, alt efter hvad der er relevant, indtil transaktionens kontraktlige udløb, hvor vægten er den del af perioden, hvor hvert beløb af den nominelle værdi finder anvendelse

ii) 

for stokastiske nominelle værdier af og antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi den værdi, der fås ved at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen til beregning af de fremtidige markedsværdier

b) 

for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den nominelle værdi, multipliceres den nominelle værdi med antallet af resterende betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne

c) 

for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller multiplikation af derivatkontraktens underliggende instrument, justerer instituttet den nominelle værdi, så der tages hensyn til multiplikationens virkninger på disse kontrakters risikostruktur.

3.  
Institutterne konverterer en transaktions justerede nominelle værdi til deres indberetningsvaluta til den gældende spotkurs, hvis den justerede nominelle værdi beregnes i henhold til denne artikel ud fra en kontraktlig nominel værdi af eller en markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument denomineret i en anden valuta.

Artikel 279c

Løbetidsfaktor

1.  

Institutterne beregner løbetidsfaktoren på følgende måde:

a) 

For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne som omhandlet i artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende formel:

hvor

MF

=

løbetidsfaktoren

M

=

transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med transaktionen; enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende for en kontraktlig forpligtelse; restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention

hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der kan give anledning til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige forpligtelser, der følger af transaktionen, er restløbetiden for transaktionen det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det underliggende instrument

hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden for transaktionen lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato, og

»OneBusinessYear«

=

et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

b) 

For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne, jf. artikel 275, stk. 2 og 3, defineres løbetidsfaktoren som:

hvor

MF

=

løbetidsfaktoren

MPOR

=

margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5, og

»OneBusinessYear«

=

et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et clearingmedlem, erstatter et institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem, den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285, stk. 2, litra b), med fem arbejdsdage.

2.  
Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato for transaktioner, der er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte betalingsdatoer.

Artikel 280

Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper

Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper »є« fastsat til følgende:



є =

1 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1

5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 2, litra a)

0,5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 2, litra b)

Artikel 280a

Tillæg for kategorien for renterisiko

1.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

AddOnIR

=

tillægget for kategorien for renterisiko

j

=

indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra a), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko:

hvor

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med den gældende værdi, jf. artikel 280

SFIR

=

tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med en værdi svarende til 0,5 %, og

=

den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

3.  

Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« henfører institutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen til den relevante undergruppe i tabel 2. Dette gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a):



Tabel 2

Undergruppe

Udløbsdato

(år)

1

> 0 og <=1

2

> 1 og <= 5

3

> 5

Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« efter følgende formel:

hvor

=

den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j«, og

Dj,k

=

den faktiske nominelle værdi af undergruppen »k« i risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:

hvor

l

=

indekset for risikopositionen.

Artikel 280b

Tillæg for kategorien for valutakursrisiko

1.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

AddOnFX

=

tillægget for kategorien for valutakursrisiko

j

=

indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra b), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko på følgende måde:

hvor

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280

SFFX

=

tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med en værdi svarende til 4 %

=

den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:

hvor

l

=

indekset for risikopositionen.

Artikel 280c

Tillæg for kategorien for kreditrisiko

1.  

Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:

a) 

Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referencegældsinstrument er udstedt af den samme udsteder.

b) 

Der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.

2.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

AddOnCredit

=

tillægget for kategorien for kreditrisiko

j

=

indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra c), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

3.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko på følgende måde:

hvor

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280

k

=

indekset for kreditreferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

=

korrelationsfaktoren for kreditreferenceenheden »k«; når kreditreferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er

; når kreditreferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er

, og

AddOn(Entityk)

=

tillægget for kreditreferenceenheden »k« fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

4.  

Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden »k« på følgende måde:

hvor

=

den faktiske nominelle værdi af kreditreferenceenheden »k« beregnet på følgende måde:

hvor

l

=

indekset for risikopositionen, og

=

den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden »k«, beregnet i overensstemmelse med stk. 5.

5.  

Institutterne beregner den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden »k«, på følgende måde:

a) 
For kreditreferenceenheden »k«, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), henføres

til en af de seks tilsynsfaktorer, som er anført i dette stykkes tabel 3, på grundlag af en ekstern kreditvurdering fra et udpeget ECAI af den tilsvarende individuelle udsteder; for en individuel udsteder, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
i) 

et institut, der anvender metoden i kapitel 3, henfører den interne vurdering af den individuelle udsteder til en af de eksterne kreditvurderinger

ii) 
et institut, der anvender metoden i kapitel 2, henregner

til denne kreditreferenceenhed; hvis et institut anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisikoeksponeringer mod denne individuelle udsteder, henregnes

til denne kreditreferenceenhed.
b) 

For kreditreferenceenheden »k«, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b):

i) 
hvis en risikoposition »l«, der er henregnet til kreditreferenceenheden »k«, er et kreditindeks, som er noteret på en anerkendt børs, henføres

til en af de to tilsynsfaktorer i dette stykkes tabel 4 på grundlag af kreditkvaliteten af størstedelen af de enkelte dele
ii) 
hvis en risikoposition »l«, der er henregnet til kreditreferenceenheden »k«, ikke er omhandlet i litra b), nr. i), er

det vægtede gennemsnit af de tilsynsfaktorer, der henregnes til hver del i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i litra a), såfremt vægtene er defineret ved andelen af nominelle dele i denne position.



Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

Tilsynsfaktor for single name-transaktioner

1

0,38 %

2

0,42 %

3

0,54 %

4

1,06 %

5

1,6 %

6

6,0 %



Tabel 4

Dominerende kreditkvalitet

Tilsynsfaktor for noterede indekser

»Investment grade«

0,38 %

Ikke »investment grade«

1,06 %

Artikel 280d

Tillæg for kategorien for aktierisiko

1.  

Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:

a) 

Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et referenceaktieinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; single name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referenceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder.

b) 

Der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.

2.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for aktierisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

AddOnEquity

=

tillægget for kategorien for aktierisiko

j

=

indekset for alle de aktierisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra d), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

3.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko på følgende måde:

hvor

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280

k

=

indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

=

korrelationsfaktoren for aktiereferenceenheden k; når aktiereferenceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er

; når aktiereferenceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er

, og

AddOn(Entityk)

=

tillægget for aktiereferenceenheden »k« fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

4.  

Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden »k« på følgende måde:

hvor

AddOn(Entityk)

=

tillægget for aktiereferenceenheden »k«

=

den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på aktiereferenceenheden »k«; når aktiereferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er

; når aktiereferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er

, og

=

den faktiske nominelle værdi af aktiereferenceenheden »k« beregnet på følgende måde:

hvor:

l

=

indekset for risikopositionen.

Artikel 280e

Tillæg for kategorien for råvarerisiko

1.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

AddOnCom

=

tillægget for kategorien for råvarerisiko

j

=

indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra e), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 4.

2.  
Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en given nettinggruppe i overensstemmelse med stk. 4 etablerer institutterne de relevante råvarereferencetyper for hver risikoafdækningsgruppe. Råvarederivattransaktioner henregnes kun til den samme råvarereferencetype, hvis disse transaktioners underliggende råvareinstrument er af samme art, uanset råvareinstrumentets leveringssted og kvalitet.
3.  
Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, der i høj grad er eksponeret over for basisrisikoen ved forskellige positioner af samme art som omhandlet i stk. 2, etablerer råvarereferencetyper for disse positioner ved at anvende flere karakteristika end blot arten af det underliggende råvareinstrument. I et sådant tilfælde henregnes råvarederivattransaktioner kun til den samme råvarereferencetype, hvis de har disse karakteristika.
4.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko på følgende måde:

hvor

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280

ρCom

=

korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med en værdi svarende til 40 %.

K

=

indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 2, og

=

tillægget for råvarereferencetypen »k« beregnet i overensstemmelse med stk. 5

5.  

Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen »k« på følgende måde:

hvor

=

tillægget for råvarereferencetypen »k«

▼C7

=

den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen »k«; hvis råvarereferencetypen k svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel 277a, stk. 1, litra e), bortset fra transaktioner vedrørende elektricitet, er ; for transaktioner vedrørende elektricitet er , og

▼M8

=

den faktiske nominelle værdi af råvarereferencetypen »k« beregnet på følgende måde:

hvor:

l

=

indekset for risikopositionen.

Artikel 280f

Tillæg for kategorien for andre risici

1.  

Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

j

=

indekset for de risikoafdækningsgrupper for andre risici, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra f), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  

Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici på følgende måde:

hvor

=

tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici

єj

=

tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280, og

SFOther

=

tilsynsfaktoren for kategorien for andre risici med en værdi svarende til 8 %

=

den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:

hvor

l

=

indekset for risikopositionen.

Afdeling 4

Forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko

Artikel 281

Beregning af eksponeringsværdien

1.  
Institutter beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i overensstemmelse med afdeling 3, jf. dog denne artikels stk. 2.
2.  

Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:

a) 

institutterne må ikke anvende behandlingen i artikel 274, stk. 6

b) 

uanset artikel 275, stk. 1, beregner institutterne for nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275, stk. 2, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:

RC = max{CMV, 0}

hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne, og

CMV

=

den aktuelle markedsværdi.

c) 

uanset denne forordnings artikel 275, stk. 2, beregner institutterne for nettinggrupper af transaktioner: som handles på en anerkendt børs; som cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning; eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:

RC = TH + MTA

hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne

TH

=

den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse

MTA

=

det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen

d) 

uanset artikel 275, stk. 3, beregner institutterne for nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, som gælder for flere nettinggrupper, genanskaffelsesomkostningerne som summen af genanskaffelsesomkostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var omfattet af en margenaftale

e) 

alle risikoafdækningsgrupper etableres i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1

f) 

institutterne anvender værdien 1 som multiplikator i formlen til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i artikel 278, stk. 1, således:

hvor

PFE

=

den potentielle fremtidige eksponering, og

AddOn(a)

=

tillægget for risikokategori a

g) 

uanset artikel 279a, stk. 1, beregner institutterne tilsynsdelta for alle transaktioner således:



δ =

+ 1 hvis transaktionen er en lang position i den primære risikofaktor

– 1 hvis transaktionen er en kort position i den primære risikofaktor

h) 

den formel, som er omhandlet i artikel 279b, stk. 1, litra a), og som anvendes til at beregne den tilsynsmæssige varighedsfaktor, læses således:

tilsynsmæssig varighedsfaktor = E – S

hvor

E

=

perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, og

S

=

perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen

i) 

løbetidsfaktoren i artikel 279c, stk. 1, beregnes således:

i) 

for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 1, MF = 1

ii) 

for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 2 og 3, MF = 0,42

j) 

den formel, som er omhandlet i artikel 280a, stk. 3, og som anvendes til at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppe j i artikel 280a, stk. 3, læses således:

hvor

=

den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppe j, og

Dj,k

=

den faktiske nominelle værdi af undergruppe k i risikoafdækningsgruppe j

k) 

den formel, som er omhandlet i artikel 280c, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:

hvor

=

tillægget for kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe j, og

AddOn(Entityk)

=

tillægget for kreditreferenceenheden k

l) 

den formel, som er omhandlet i artikel 280d, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe »j«, læses således:

hvor

=

tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe j, og

AddOn(Entityk)

=

tillægget for kreditreferenceenheden k

m) 

den formel, som er omhandlet i artikel 280e, stk. 4, og som anvendes til at beregne tillægget for råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:

hvor

=

tillægget for råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe j, og

=

tillægget for råvarereferenceenheden k

Afdeling 5

Den oprindelige eksponeringsmetode

Artikel 282

Beregning af eksponeringsværdien

1.  
Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er opfyldt. Ellers beregner institutterne en eksponeringsværdi særskilt for hver transaktion, der behandles som sin egen nettinggruppe.
2.  
Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller en transaktion er produktet af 1,4 gange summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige eksponering.
3.  

De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 beregnes således:

a) 

for nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, der cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning, eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, anvender institutterne følgende formel:

RC = TH + MTA

hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne

TH

=

den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og

MTA

=

det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen

b) 

for alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner anvender institutterne følgende formel:

RC = max{CMV, 0}

hvor

RC

=

genanskaffelsesomkostningerne, og

CMV

=

den aktuelle markedsværdi

For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsværdier mindst hver måned.

4.  

Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 således:

a) 

en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den potentielle fremtidige eksponering for alle transaktioner i nettinggruppen beregnet i overensstemmelse med litra b)

b) 

den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens nominelle værdi multipliceret med:

i) 

produktet af 0,5 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med rentederivatkontrakter

ii) 

produktet af 6 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med kreditderivatkontrakter

iii) 

4 % for valutaderivater

iv) 

18 % for andre guld- og råvarederivater end elderivater

v) 

40 % for elderivater

vi) 

32 % for aktiederivater

c) 

den nominelle værdi i litra b) fastsættes i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 2 og 3, for alle derivater, der er opført i nævnte litra; desuden fastsættes den nominelle værdi af de derivater, der er nævnt i litra b), nr. iii)-vi), i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 1, litra b) og c)

d) 

nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering i stk. 3, litra a), multipliceres med 0,42.

Med henblik på at beregne den potentielle eksponering i forbindelse med rentederivater og kreditderivater i overensstemmelse med litra b), nr. i) og ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i stedet for kontrakternes restløbetid.

▼B

Afdeling 6

Metoden med interne modeller

Artikel 283

Tilladelse til at anvende metoden med interne modeller

1.  

Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at instituttet opfylder kravet i stk. 2, kan de give nævnte institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for følgende transaktioner:

a) 

transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)

b) 

transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d)

c) 

transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)-d).

Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for de transaktioner, der er omhandlet i litra a), b) og c) i første afsnit, kan det også anvende metoden med interne modeller i forbindelse med transaktionerne i artikel 273, stk. 2, litra e).

Uanset artikel 273, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge ikke at anvende denne metode på eksponeringer, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender et institut en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3, 4 og 5, på disse eksponeringer, når de relevante krav for hver fremgangsmåde er opfyldt.

2.  
De kompetente myndigheder giver kun institutter tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til de beregninger, der er omhandlet i stk. 1, hvis instituttet har godtgjort, at det opfylder kravene i denne afdeling, og de kompetente myndigheder har efterprøvet, om instituttets modpartsrisikostyringssystemer er forsvarlige og korrekt gennemført.
3.  
De kompetente myndigheder kan give institutter tilladelse til i et begrænset tidsrum at lade anvendelsen af metoden med interne modeller ske i faser på tværs af forskellige transaktionstyper. I den periode, hvor anvendelsen sker i faser, kan institutter anvende metoderne i afdeling 3 eller 5, i forbindelse med transaktionstyper, hvor de ikke anvender metoden med interne modeller.

▼M8

4.  
For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttet metoderne i afdeling 3. Disse metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern.

▼B

5.  
Et institut, som i overensstemmelse med stk. 1 har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, skal ikke på ny anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3 eller 5, medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse hertil. Den kompetente myndighed giver en sådan tilladelse, hvis instituttet viser, at det er hensigtsmæssigt.
6.  

Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne afdeling, underretter det den kompetente myndighed herom og foretager sig et af følgende:

a) 

forelægger den kompetente myndighed en plan for rettidig fornyet overholdelse

b) 

godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.

Artikel 284

Eksponeringens værdi

1.  
Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1, har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de transaktioner, der er omhandlet i nævnte stykke, beregnes eksponeringens værdi for disse transaktioner ud fra nettinggruppen.

Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:

a) 

angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives fælles ændringer i relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.

b) 

beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle de fremtidige datoer under hensyntagen til fælles ændringer i markedsvariablerne.

2.  
Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenberegningen, skal modellen af sikkerhedsstillelsens værdi opfylde de kvantitative, kvalitative og datamæssige krav for metoden med interne modeller i overensstemmelse med denne afdeling, og instituttet kan kun tage hensyn til anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 197 og 198 samt artikel 299, stk. 2, litra c) og d), i deres sandsynlige fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.
3.  

Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbindelse med de modpartsrisikoeksponeringer, som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal være det største af følgende:

a) 

kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med brug af aktuelle markedsdata

b) 

kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med brug af en enkelt konsistent kalibrering i stresssituationer for alle modpartsrisikoeksponeringer, som de anvender metoden med interne modeller på.

4.  

Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke "wrong-way"-risici, der er omfattet af artikel 291, stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som produktet af alpha og den faktisk forventede positive eksponering som følger:

hvor:

α

=

1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at α tildeles en højere værdi, eller tillader institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9.

Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede eksponering (EEt) ud fra den gennemsnitlige eksponering på en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier.

Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t1, t2, t3 osv.

5.  

Den faktiske EE beregnes rekursivt som:

hvor:

den aktuelle dato benævnes t0.
Den faktiske EEt0 svarer til den aktuelle eksponering.
6.  

Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig eksponering. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af den faktiske EE:

▼C3

▼B

hvor vægtene

tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.
7.  
Institutterne beregner den forventede eller maksimale eksponering på grundlag af en fordeling af eksponeringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.
►C2  8.  
Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet ved metoden med interne modeller, der er mere forsigtig ◄ end α ganget med den faktiske EPE som beregnet i henhold til ligningen i stk. 4 for hver modpart.
9.  

De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende deres egne estimater af alpha, hvor:

a) 

alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af eksponeringer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner)

b) 

EPE i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb.

Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha ikke lavere end 1,2.

10.  
Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et institut sikre, at tælleren og nævneren beregnes på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den metode, der anvendes til at estimere α, skal baseres på instituttets metode for den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Et institut skal desuden revidere sine estimater af alpha mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid. Et institut skal også vurdere modelrisikoen.
11.  
Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne estimater af alpha i tælleren afspejler væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne estimater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes granulering.
12.  
Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9 tager de kompetente myndigheder højde for den væsentlige variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejlspecifikation i de modeller, der anvendes for tælleren, navnlig i tilfælde af konveksitet.
13.  
Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation under økonomisk nedgang.

Artikel 285

Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en margenaftale

▼C2

1.  

Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi, skal instituttet beregne den faktiske EPE som anført i dette stykke. Hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE-værdi direkte i ligningen i artikel 284, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimering af EE. Et institut, der ikke har modtaget en sådan tilladelse, skal anvende en af følgende faktiske EPE-værdier:

a) 

den faktiske EPE, beregnet uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en margen plus eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige værdiansættelse og fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering

b) 

den faktiske EPE, beregnet som den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperiode, margenaftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:

i) 

den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke "called" eller omtvistet sikkerhedsstillelse

ii) 

den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke udløser "collateral call". Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhængige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen.

▼B

For så vidt angår litra b) beregner institutterne tillægget som den forventede positive ændring af transaktionernes markedsværdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i sikkerhedsstillelsens værdi afspejles ►C2  ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 4, eller ◄ egne estimater af volatilitetsjusteringer efter den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, men der påtages ikke sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden. Den risikoperiode, margenaftalen dækker, er underlagt de minimumsperioder, der er omhandlet i stk. 2 - 5.

2.  

For transaktioner, som er omfattet af daglig margenberegning og værdiansættelse, skal margenrisikoperioden, som anvendes til modellering af eksponeringsværdien med margenaftaler, mindst svare til:

a) 

fem arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån

b) 

ti arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.

3.  

For litra a) og b) i stk. 2, gælder følgende undtagelser:

a) 

For alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger 5 000 på et givet tidspunkt i løbet af et kvartal, skal margenrisikoperioden i det efterfølgende kvartal mindst svare til 20 arbejdsdage. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på institutternes handelseksponeringer.

b) 

For nettinggrupper med en eller flere handler, som enten omfatter illikvid sikkerhedsstillelse eller et OTC-derivat, der ikke let kan erstattes, skal margenrisikoperioden mindst svare til 20 arbejdsdage.

Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om OTC-derivater ikke let kan erstattes i stresssituationer kendetegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en modpart i løbet af to dage eller mindre ville kunne opnå adskillige prisnoteringer, som ikke ville bevæge markedet eller svare til en pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af sikkerhedsstillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-derivat) af markedsværdien.

Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det har som sikkerhedsstillelse, er koncentreret omkring en bestemt modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte handler eller værdipapirer, hvis modparten forlod markedet i hast.

4.  
Hvis et institut har været involveret i mere end to "margin call"-tvister i forbindelse med en bestemt nettinggruppe i de to umiddelbart foregående kvartaler, der har varet længere end den i henhold til stk. 2 og 3 gældende risikoperiode, som marginaftalen omfatter, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er mindst dobbelt så lang som perioden i stk. 2 og 3, for nævnte nettinggruppe i de to efterfølgende kvartaler.
5.  

Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage skal margenrisikoperioden mindst svare til perioden i stk. 2 og 3, F, plus N dage minus én dag. Dvs.:

.
6.  
Hvis den interne model indregner virkningen af margenberegning på ændringer i nettinggruppens markedsværdi, skal instituttet beregne anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen sammen med eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner.

▼M17

7.  
Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, må det ikke medtage virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivater, medmindre instituttet anvender volatilitetsjusteringer efter den normale tabelmetode for volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4.

▼M17

7a.  
Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, må det ikke medtage virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for værdipapirfinansieringstransaktioner.

▼B

8.  
Institutter, som anvender metoden med interne modeller, ser i deres modeller bort fra virkningen af en reduktion af eksponeringsværdien, som skyldes bestemmelser i en aftale om sikkerhedsstillelse med krav om sikkerhedsstillelse, hvis modpartens kreditkvalitet forringes.

Artikel 286

Modpartsrisikostyring – politikker, processer og systemer

1.  

Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et modpartsrisikostyringssystem, som består af:

a) 

politikker, processer og systemer, der sikrer identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko

b) 

procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og systemer overholdes.

Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være konceptuelt forsvarlige, implementeret med integritet og veldokumenterede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.

2.  

Det modpartsrisikostyringssystem, som der stilles krav om i stk. 1, skal tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der er relateret til modpartsrisikoen. Systemet skal navnlig sikre, at instituttet overholder følgende principper:

a) 

Det må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed.

b) 

Det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne.

c) 

Det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere sådanne risici på modpartsniveau ved at aggregere eksponeringer med modparter med andre krediteksponeringer og på firmaniveau.

3.  

Et institut, som anvender metoden med interne modeller, godtgør over for den kompetente myndighed, at modpartsrisikostyringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er forbundet med følgende:

a) 

eventuelle indkommende "margin calls" i forbindelse med udskiftning af variationsmargen eller andre margentyper, f.eks. initialmargen eller uafhængig margen, ved negative markedspåvirkninger

b) 

eventuelle indkommende "calls" om returnering af overskydende sikkerhedsstillelse fra modparter

c) 

"calls", som skyldes en eventuel nedgradering af dets egen eksterne kreditkvalitetsvurdering.

Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikkerhedsgenanvendelse er i overensstemmelse med likviditetsbehovene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere sikkerhed rettidigt.

4.  
Et instituts ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i, og sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til modpartsrisikostyring. Den øverste ledelse skal gennem en formel proces være opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konsekvenser, disse begrænsninger og antagelser kan få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal også være opmærksom på de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen.
5.  
De daglige rapporter udarbejdet i overensstemmelse med artikel 287, stk. 2, litra b), vedrørende et instituts modpartsrisikoeksponeringer, gennemgås med henblik på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere har foretaget, og reduktioner af instituttets samlede modpartsrisikoeksponering.
6.  
Et instituts modpartsrisikostyringssystem, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 1, skal anvendes i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handelsbegrænsningerne skal relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af kreditchefer, handlere og den øverste ledelse. Et institut skal have en formel proces til indberetning af overtrædelser af risikobegrænsninger til det korrekte ledelsesniveau.
7.  
Instituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer fra dag til dag og inden for samme dag. Instituttet skal måle den aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal instituttet beregne og overvåge den maksimale eksponering eller den potentielle fremtidige eksponering med det konfidensinterval, instituttet har valgt. Instituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede modparter, brancher og markeder.
8.  
Instituttet skal oprette og til enhver tid råde over et systematisk og grundigt program med stresstest. Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet af den øverste ledelse og afspejles i de modpartsrisikopolitikker og grænser, som ledelsesorganet eller den øverste ledelse fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal instituttet øjeblikkeligt sikre, at disse risici håndteres.

Artikel 287

Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring

1.  

Et institut, som anvender metoden med interne modeller, skal oprette og til enhver tid råde over:

a) 

en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med stk. 2

b) 

en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med stk. 3.

2.  

Risikokontrolenheden står for udformningen og iværksættelsen af modpartsrisikostyringen og skal foretage den indledende og løbende validering af modellen, varetage følgende funktioner og opfylde følgende krav:

a) 

Den skal stå for udformningen og iværksættelsen af instituttets modpartsrisikostyringssystem.

b) 

Den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resultaterne af instituttets risikomålingsmodel. Nævnte analyse skal omfatte en evaluering af forholdet mellem modpartsrisikoeksponeringsværdier og handelsbegrænsninger.

c) 

Den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af instituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger.

d) 

Den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke være under upassende indflydelse.

e) 

Den skal have det fornødne personale.

f) 

Den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse.

g) 

Dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige kreditrisikostyring.

h) 

Dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af instituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.

3.  

Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og funktioner:

a) 

beregner og foretager "margin calls", styrer "margin call"-tvister og foretager daglig en nøjagtig indberetning af uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og variationsmargener

b) 

kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at foretage "margin calls", og sikrer, at de er konsistente og regelmæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i instituttet

c) 

registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og eventuelle ændringer af instituttets rettigheder til eller i forbindelse med den sikkerhed, som det stiller

d) 

indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikkerhedsaktiver, som genanvendes, og betingelserne for en sådan genanvendelse, herunder instrumentet, kreditkvaliteten og løbetiden

e) 

registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsaktiver, som instituttet accepterer

f) 

indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplysninger om sikkerhedsstyring til den øverste ledelse, herunder informationer om, hvilken type sikkerhed der er modtaget og stillet, størrelsen, aldersfordeling og grunden til "margin call"-tvister. Den interne rapportering skal også afspejle udviklingen i disse tal.

4.  
Den øverste ledelse skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til risikostyringsenheden, jf. stk. 1, litra b), med henblik på at sikre, at systemerne opnår driftsresultater på et passende niveau, som målt ved instituttets rettidige og nøjagtige "margin calls" og instituttets rettidige reaktion på modparternes "margin calls". Den øverste ledelse skal sikre, at enheden har det fornødne personale til at behandle "calls" og tvister rettidigt selv under en alvorlig krise på markedet og til at sætte instituttet i stand til at begrænse antallet af omfattende tvister forårsaget af handelsvolumen.

Artikel 288

Gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet

Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i kontrolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som krævet i artikel 287, hvor der som et minimum ses på:

a) 

dokumentationen vedrørende modpartsrisikostyringssystemet og -proceduren, og hvorvidt denne er fyldestgørende, som krævet i artikel 286

b) 

modpartsrisikokontrolenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra a)

c) 

sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra b)

d) 

integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risikostyring

e) 

proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handels- og administrationsafdelingerne

f) 

valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisikomålingsproceduren

g) 

de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen

h) 

ledelsesinformationssystemets integritet

i) 

modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed

j) 

nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstillelse og netting i målinger af eksponeringsværdien

k) 

kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige

l) 

nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og korrelationen

m) 

nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering

n) 

kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning ("backtesting") som omhandlet i artikel 293, stk. 1, litra b)-e)

o) 

modpartsrisikokontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhedens opfyldelse af de relevante tilsynsmæssige krav.

Artikel 289

Brugstest

1.  
Institutterne skal sikre, at den fordeling af eksponeringer, som genereres ved hjælp af den model, der anvendes til beregning af den faktiske EPE, integreres i instituttets daglige modpartsrisikostyringsprocedure, og at der tages højde for resultatet af modellen i forbindelse med kreditbevillingen, styringen af modpartsrisikoen, den interne kapitalallokering og selskabsledelsen.
2.  
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det i mindst ét år forud for de kompetente myndigheders tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, har anvendt en model til beregning af fordelingen af eksponeringer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det store og hele opfylder kravene, der er fastsat i denne afdeling.
3.  
Den model, der anvendes til beregning af fordelingen af eksponeringer med modparter, skal indgå i en struktur til styring af modpartsrisiko som krævet i artikel 286. Denne struktur skal indbefatte måling af anvendelsen af kreditlinjer, aggregering af eksponeringer mod modparter med andre krediteksponeringer og allokeringen af den interne kapital.
4.  
Ud over EPE skal instituttet måle og kontrollere sine aktuelle eksponeringer. Instituttet skal om nødvendigt måle den aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. Brugstesten kræver, at instituttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af den maksimale eksponering, baseret på den fordeling af eksponeringer, der genereres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE.
5.  
Instituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de kompetente myndigheder, at dets modpartsrisikoeksponeringer gør det berettiget at foretage mindre hyppige beregninger. Det skal også estimere EE efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige pengestrømme og kontrakternes løbetid og på en måde, der stemmer overens med eksponeringens betydning og sammensætning.
6.  
Eksponeringen skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker, og ikke kun det første år, og den skal overvåges og kontrolleres. Instituttet skal indføre procedurer, der gør det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter, hvor eksponeringen strækker sig over mere end ét år. Anslåede forøgelser af eksponeringen skal desuden indarbejdes i den interne model, som instituttet anvender i forbindelse med den interne kapital.

Artikel 290

Stresstest

1.  
Instituttet skal have et omfattende stresstestprogram for modpartsrisiko, herunder til brug ved vurderingen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med modpartsrisiko, som opfylder kravene i stk. 2-10.
2.  
Det skal afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og vurdere instituttets evne til at modstå sådanne ændringer.
3.  
Programmets stressværdier skal sammenholdes med risikogrænser, og instituttet skal betragte dem som en del af proceduren, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU.
4.  
Programmet skal overordnet registrere handelseksponeringer og aggregerede eksponeringer på tværs af alle former for modpartsrisici i forbindelse med specifikke modparter inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at foretage regelmæssige stresstest.
5.  
Det skal mindst sørge for månedlige eksponeringsrelaterede stresstest af vigtige markedsrisikofaktorer som f.eks. renter, fx, aktier, kreditspreads og råvarepriser for alle instituttets modparter for at identificere og om nødvendigt sætte instituttet i stand til at reducere for store koncentrationer i specifikke retningsbestemte risici. Eksponeringsrelaterede stresstest – herunder enkeltfaktor-, multifaktor- og væsentlige ikkeretningsbestemte risici – og fælles stresstest af eksponering og kreditværdighed foretages for de enkelte modparter, for modpartskoncerner og for institutters aggregerede CCR.
6.  

Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktorstresstestscenarier og vurderer væsentlige ikkeretningsbestemte risici, herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktorstresstest skal som et minimum tage højde for nedenstående scenarier, hvor følgende gør sig gældende:

a) 

alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begivenheder på markedet

b) 

væsentligt generelt fald i markedslikviditeten

c) 

et stort finansielt mellemled realiserer positioner.

7.  
Omfanget af de underliggende risikofaktorers chok skal være i overensstemmelse med stresstestens formål. Ved vurdering af solvens i stresssituationer skal de underliggende risikofaktorers chok være tilstrækkeligt omfattende til at tage højde for ekstreme historiske markedsforhold og ekstreme, men troværdige, markedsbetingelser i stresssituationer. Stresstest har til formål at vurdere virkningen af sådanne chok på kapitalgrundlag, kapitalgrundlagskrav og indtjening. Med henblik på den daglige porteføljeovervågning, risikoafdækning og styring af koncentrationer skal testprogrammet også tage højde for mindre alvorlige og mere sandsynlige scenarier.
8.  
Programmet skal, hvis det er passende, indeholde bestemmelser om omvendte stresstest for at identificere ekstreme, men troværdige scenarier, som kunne medføre væsentlige negative resultater. Omvendte stresstest skal tage højde for virkningerne af væsentlig ikkelinearitet i porteføljen.
9.  
Resultaterne af programmets stresstest rapporteres regelmæssigt, og mindst én gang i kvartalet, til den øverste ledelse. Rapporterne og analysen af resultaterne skal omfatte de mest omfattende virkninger på modpartsniveau på tværs af porteføljen, væsentlige koncentrationer inden for porteføljesegmenter (inden for den samme erhvervsgren eller region) og relevante portefølje- og modpartsspecifikke udviklingstendenser.
10.  
Den øverste ledelse skal spille en afgørende rolle med hensyn til at integrere stresstest i instituttets risikostyringsramme og risikokultur og sikre, at resultaterne får betydning og anvendes til at styre modpartsrisiko. Resultaterne af stresstest for væsentlige eksponeringer vurderes i forhold til retningslinjer, som viser instituttets risikovillighed, og forelægges for den øverste ledelse til drøftelse og handling, når der identificeres overdrevne eller koncentrerede risici.

Artikel 291

"Wrong way"-risiko

1.  

I denne artikel gælder følgende:

a) 

Generel "wrong way"-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres forpligtelser, er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.

b) 

Specifik "wrong way"-risiko opstår, når den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart er positivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge af arten af transaktionerne med modparten. Et institut anses for at være eksponeret for specifik "wrong way"-risiko, hvis den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed for, at modparten misligholder sine forpligtelser.

2.  
Institutterne skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig specifik og generel "wrong way"-risiko.
3.  
Med henblik på at identificere generelle "wrong way"-risici udformer institutterne stresstest og scenarioanalyser, der har til formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til modpartens kreditværdighed. Sådanne test skal tage højde for de alvorlige chok, der kan opstå, når forholdet mellem risikofaktorer er ændret. Institutterne skal overvåge generelle "wrong way"-risici for produkter, for regioner, for erhvervsgrene og for andre kategorier, som er relevante for deres forretninger.
4.  
Institutterne skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår specifik "wrong way"-risiko for de enkelte retlige enheder, begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid.
5.  

Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der er identificeret specifik "wrong way"-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk forbindelse mellem modparten og udstederen af OTC-derivatets underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d), i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

Instrumenter med specifik "wrong-way"-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe som andre transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat nettinggruppe.

b) 

Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af "single-name"-"credit default swaps" til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende instrumenters resterende dagsværdi ("fair value") ud fra den antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvidation.

c) 

Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er 100 % for sådanne "swap"-transaktioner.

d) 

Den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en usikret transaktion.

e) 

For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et "single name" i en sådan separat nettinggruppe skal beregningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse med antagelsen om risiko ved pludselig misligholdelse af disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten. For så vidt angår transaktioner vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes risiko ved pludselig misligholdelse af de respektive underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med modparten, hvis risikoen er væsentlig.

▼M17

f) 

I det omfang beregningen gør brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1a, afdeling 4 eller 5, eller for misligholdelsesrisiko med anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 1b, afdeling 3, som allerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.

▼B

6.  
Institutterne sørger for regelmæssig rapportering til den øverste ledelse og ledelsesorganets relevante udvalg både om specifikke og generelle "wrong way"-risici og om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at styre nævnte risici.

Artikel 292

Modelleringsprocessens integritet

1.  

Institutterne skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf. artikel 284, ved som et minimum at træffe følgende foranstaltninger:

a) 

Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde.

b) 

Nævnte vilkår omhandler bl.a. fiktive kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende margenberegning og nettingsystemer.

c) 

Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision.

d) 

En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at kontrollere retskraften af netting under nævnte systemer.

e) 

Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en uafhængig enhed.

f) 

Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til EPE-modellen skal underkastes intern revision.

g) 

Der skal findes processer til formel afstemning mellem modellen og kildedatasystemer med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE.

2.  
Der benyttes aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle eksponeringer. Institutterne kan kalibrere EPE-modellen ved at anvende enten historiske markedsdata eller markedsudledte data til at opstille parametre for de underliggende stokastiske processer, f.eks. drift, volatilitet og korrelation. Hvis et institut anvender historiske data, skal det inddrage sådanne data for en periode på mindst tre år. Dataene skal ajourføres mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det er nødvendigt for at afspejle markedsforholdene.

Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering kalibrerer instituttet den faktiske EPE enten ved brug af data for en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor modparternes "credit default spreads" sættes under pres, eller markedsudledte data fra en sådan kriseperiode.

Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4 og 5.

3.  
Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, mindst én gang i kvartalet, at den kriseperiode, der anvendes til beregningen i dette stykke, svarer til en periode med øget "credit default swap" eller andre kreditspredninger (f.eks. lån eller erhvervsobligationer) for et repræsentativt udvalg af modparter med handlede kreditspredninger. Hvis instituttet ikke har tilstrækkelige kreditspredningsdata for en modpart, konverteres nævnte modpart til specifikke kreditspredningsdata baseret på region, intern rating og forretningstyper.
4.  
EPE-modellen for alle modparter anvender data, enten historiske eller udledte, som omfatter data fra perioden med kreditkrise, og anvender sådanne data på en måde, som er i overensstemmelse med den metode, der anvendes til kalibrering af EPE-modellen til aktuelle data.
5.  
Til at evaluere, hvor effektiv stresskalibreringen af EEPE er, opretter instituttet en række benchmarkporteføljer, som er sårbare i forhold til de vigtigste risikofaktorer, som instituttet eksponeres for. Eksponeringen i forhold til disse benchmarkporteføljer beregnes ved anvendelse af a) en stressmetode, der er baseret på aktuelle markedsværdier og modelparametre, som er kalibreret til markedsforholdene i krisesituationer, og b) den eksponering, der opstår i kriseperioden, men ved anvendelse af den metode, der er omhandlet i denne afdeling (markedsværdien ved kriseperiodens udgang, volatilitet og korrelationer fra den treårige kriseperiode).

De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser stresskalibreringen, hvis eksponeringen i forhold til nævnte benchmarkporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.

6.  

Et institut skal underkaste modellen en valideringsprocedure, som er nærmere defineret i instituttets politikker og procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:

a) 

præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker, at de forudsætninger, der ligger til grund for modellen, ikke er passende, hvilket derfor kan resultere i, at EPE vurderes for lavt

b) 

omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen er.

7.  

Et institut skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering af EEPE, når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette stykke skal instituttet:

a) 

identificere og forvalte sine eksponeringer over for specifikke "wrong way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og eksponeringer over for generelle "wrong way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a)

b) 

hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, regelmæssigt sammenligne estimatet af en relevant eksponeringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi for hele eksponeringens levetid

c) 

i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et år) regelmæssigt sammenligne genanskaffelsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den faktiske eksponeringsprofil og opbevare data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning.

8.  
Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe.
9.  
Et institut, der bruger sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
10.  
EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for denne artikels anvendelse.

Artikel 293

Krav til risikostyringssystemet

1.  

Et institut skal opfylde følgende krav:

a) 

Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del, afsnit IV, kapitel 5.

b) 

Det skal regelmæssigt gennemføre et "backtesting"-program og sammenligne de risikoforanstaltninger, som modellen genererer, med realiserede risikoforanstaltninger og hypotetiske ændringer baseret på statiske positioner med realiserede foranstaltninger.

c) 

Det skal foretage en indledende validering og en løbende periodisk gennemgang af CCR-eksponeringsmodellen og de risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og gennemgangen skal være uafhængige af modellens udvikling.

d) 

Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i risikostyringsprocessen og sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den forbindelse skal de daglige rapporter, som den uafhængige risikokontrolenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 287, stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle handlere har foretaget, og reduktioner af instituttets samlede risikoeksponering.

e) 

Den interne risikomålingsmodel skal integreres med instituttets daglige risikostyring.

f) 

Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne handels- og eksponeringsbegrænsninger. I den forbindelse skal eksponeringsbegrænsninger relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste ledelse.

g) 

Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldokumenteret. Det skal navnlig til enhver tid råde over et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af risikomålingssystemet og foranstaltninger til sikring af, at nævnte politikker overholdes.

h) 

Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets risikostyringssystem i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum (og mindst én gang om året) foretages en revision af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der som et minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i artikel 288.

i) 

Den løbende validering af CCR-modeller, herunder "backtesting", gennemgås regelmæssigt på et ledelsesniveau med beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe svagheder ved modellerne.

2.  
De kompetente myndigheder tager hensyn til, i hvilket omfang institutterne opfylder kravene i stk. 1, når de fastsætter niveauet for alpha, jf. artikel 284, stk. 4. Kun for de institutter, som opfylder nævnte krav fuldt ud, kan anvendelse af den minimale multiplikationsfaktor komme på tale.
3.  
Institutterne skal dokumentere den proces, der ligger til grund for indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen, og beregningen af de risikoforanstaltninger, som genereres ved hjælp af modellerne, tilstrækkeligt detaljeret til, at tredjeparter kan genskabe henholdsvis analysen og risikoforanstaltningerne. Nævnte dokumentation skal indeholde oplysninger om, hvor hyppigt "backtesting" og eventuelt anden løbende validering skal foretages, hvordan valideringen skal foregå i forhold til datastrømme og porteføljer, og de analyser, der anvendes.
4.  
Institutterne skal definere kriterier, som kan anvendes til at vurdere CCR-eksponeringsmodellerne og de modeller, som giver input til eksponeringsberegningen, og til enhver tid råde over en skriftlig strategi, som beskriver den proces, hvorved uacceptable resultater identificeres og afhjælpes.
5.  
Institutterne skal definere, hvordan repræsentative modpartsporteføljer opbygges med henblik på validering af en CCR-eksponeringsmodel og dens risikoforanstaltninger.
6.  
Ved validering af CCR-eksponeringsmodeller og deres risikoforanstaltninger, som genererer forventede fordelinger, tages der hensyn til mere end en enkelt statistik over den forventede fordeling.

Artikel 294

Valideringskrav

1.  

Institutterne skal som led i den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen og risikoforanstaltningerne sikre, at følgende krav opfyldes:

a) 

Instituttet foretager "backtesting" ved brug af historiske data om bevægelser i markedsrisikofaktorer forud for de kompetente myndigheders tilladelse, jf. artikel 283, stk. 1. Nævnte "backtesting" skal tage højde for en række specifikke tidshorisonter for prognoser på op til mindst et år, med en række forskellige indledningsdatoer og en lang række markedsforhold.

b) 

Institutter, som anvender metoden i artikel 285, stk. 1, litra b), skal regelmæssigt validere modellen for at kontrollere, om faktiske aktuelle eksponeringer er i overensstemmelse med prognoser for alle margenperioder inden for ét år. Hvis nogle af handlerne i nettinggruppen har en løbetid på under ét år, og nettinggruppen har større risikofaktorfølsomheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved valideringen.

c) 

Instituttet foretager "backtesting" af CCR-eksponeringsmodellens resultater og modellens relevante risikoforanstaltninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I forbindelse med sikrede handler skal de pågældende tidshorisonter for prognoser omfatte dem, der afspejler typiske risikoperioder for margenaftaler anvendt ved sikrede handler eller margenhandler.

d) 

Hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervurderes, træffer instituttet de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe modellens unøjagtighed.

e) 

Instituttet skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af CCR-eksponeringer for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer som led i den indledende og løbende modelvalideringsprocedure. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.

f) 

CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at aggregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal sikre sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.

g) 

CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margenbeløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der er en- eller tosidige, frekvensen af "margin calls", den risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede eksponeringer, som instituttet er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten estimere ændringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4.

h) 

Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages statisk historisk "backtesting" af repræsentative modpartsporteføljer. Instituttet skal med regelmæssige intervaller foretage en sådan "backtesting" af en række repræsentative modpartsporteføljer, som er faktiske eller hypotetiske. Nævnte repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og kombinationer af risikofaktorer, som instituttet er udsat for.

i) 

Instituttet foretager "backtesting", som er udformet med henblik på at afprøve CCR-eksponeringsmodellens centrale forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger, herunder det modelberegnede forhold mellem den samme risikofaktors restløbetider og de modelberegnede forhold mellem risikofaktorer.

j) 

Resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikoforanstaltningerne gøres til genstand for passende "backtesting". "Backtesting"-programmet skal kunne identificere utilstrækkelige resultater i en EPE-models risikoforanstaltninger.

k) 

Instituttet validerer sine CCR-eksponeringsmodeller og alle risikoforanstaltninger indtil tidshorisonter, som svarer til løbetiden for handler, for hvilke eksponeringer beregnes efter metoden med interne modeller, jf. artikel 283.

l) 

Instituttet kontrollerer regelmæssigt de modeller, der anvendes til at beregne modpartsrisikoeksponering i forhold til passende uafhængige benchmarks som led i den løbende modelvalideringsproces.

m) 

Den løbende validering af instituttets CCR-eksponeringsmodel og de relevante risikoforanstaltninger skal omfatte en vurdering af, om de seneste resultater er passende.

n) 

Instituttet vurderer som led i den indledende og løbende valideringsproces den hyppighed, hvormed CCR-eksponeringsmodellers parametre opdateres.

o) 

Ved den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodeller vurderes det, hvorvidt modpartsniveauets og nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.

2.  
I stedet for alpha ganget med den faktiske EPE kan der med de kompetente myndigheders forudgående tilladelse benyttes en værdi, der er mere forsigtig end den, som benyttes til at beregne den reguleringsmæssige eksponeringsværdi for hver modpart. Den relative forsigtighedsgrad vurderes efter de kompetente myndigheders indledende godkendelse og i forbindelse med den regelmæssige tilsynskontrol med EPE-modellerne. Instituttet validerer forsigtighedsaspektet regelmæssigt. Den løbende vurdering af modellernes resultater skal omfatte alle modparter, som modellerne anvendes på.
3.  
Hvis "backtesting" viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres.

Afdeling 7

Aftaler om netting

►C2  Artikel 295

Anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende

Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende, hvis aftalen om netting er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296 ◄ , og hvis instituttet opfylder kravene i artikel 297:

a) 

bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kontrakt, som erstatter alle tidligere kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte kontrakter og er juridisk bindende for parterne

b) 

andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart

c) 

aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der har fået tilladelse til at anvende den metode, der er fastlagt i afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. De kompetente myndigheder forelægger EBA en liste over godkendte aftaler om netting på tværs af produkter.

Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern, anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.

▼C2

Artikel 296

Anerkendelse af aftaler om netting

1.  
De kompetente myndigheder anerkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis det er relevant, stk. 3 er opfyldt.

▼B

2.  

Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med henblik på at beregne eksponeringsværdien i denne del, skal opfylde følgende betingelser:

a) 

Instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at det, i tilfælde af at en modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier.

b) 

Instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myndigheder om, at instituttets krav og forpligtelser i tilfælde af søgsmål vedrørende aftalen om netting ikke vil overstige dem, som beskrevet i litra a). Den juridiske udtalelse henviser til den gældende lovgivning

i) 

i det land, hvor modparten er registreret som selskab

ii) 

hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et andet land end det, hvor virksomheden er registreret som selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen er beliggende

iii) 

i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende individuelle transaktioner i aftalen om netting

iv) 

i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting.

c) 

Kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå en samlet juridisk eksponering på tværs af transaktioner med de enkelte modparter. Denne aggregering indregnes i sammenhæng med kreditgrænser og intern kapital.

d) 

Kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en modparts misligholdelse er tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (dvs. "walk away"-klausul).

Hvis en af de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig og kan håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er omhandlet i litra b), ►C2  kan aftalen om netting ikke anerkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. ◄ De kompetente myndigheder underretter hinanden i overensstemmelse hermed.

3.  

De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan udfærdiges med henvisning til forskellige typer aftaler om netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også opfylde følgende betingelser:

a) 

Nettosummen som omhandlet i stk. 2, litra a), er nettosummen af positive og negative slutafregningsværdier af samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og positive og negative løbende afregningsværdier af individuelle transaktioner ("Cross-Product Net Amount").

b) 

De juridiske udtalelser som omhandlet stk. 2, litra b), vedrører gyldigheden og retskraften af hele aftalen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirkning på væsentlige bestemmelser i en eventuel individuel bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil.

Artikel 297

Institutternes forpligtelser

1.  
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen om netting og mulighederne for håndhævelse løbende undersøges i lyset af eventuelle lovgivningsændringer i de relevante lande, der er omhandlet i artikel 296, stk. 2, litra b).
2.  
Instituttet opbevarer den krævede dokumentation vedrørende aftalen om netting i sine arkiver.
3.  
Instituttet indregner virkningerne af netting i sin måling af de enkelte modparters aggregerede kreditrisikoeksponering, og instituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag af virkningerne af nævnte måling.
4.  
I forbindelse med de aftaler om netting på tværs af produkter, der er omhandlet i artikel 295, skal instituttet til enhver tid råde over procedurer i henhold til artikel 296, stk. 2, litra c), der sikrer, at samtlige transaktioner, der skal være omfattet af et nettingsystem, er dækket af en juridisk udtalelse, jf. artikel 296, stk. 2, litra b).

Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal instituttet fortsat opfylde betingelserne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af risikoreduktion, for så vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og transaktion.

▼M8

Artikel 298

Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende

For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri.

▼B

Afdeling 8

Positioner i handelsbeholdningen

Artikel 299

Positioner i handelsbeholdningen

1.  
For så vidt angår denne artikel indeholder bilag II en henvisning til derivater til kreditrisikooverførsel, jf. afsnit C, punkt 8, i bilag I til direktiv 2004/39/EF.
2.  

Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-eksponeringer i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen overholder institutterne følgende principper:

▼M8 —————

▼B

b) 

Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forklares i artikel 222, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.

c) 

Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende alle finansielle instrumenter og råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.

d) 

Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.

e) 

Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges eller leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal institutterne behandle sådanne instrumenter og råvarer på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3.

f) 

Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3, på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, skal det beregne volatilitetsjusteringer for hver enkelt post. Hvis et institut har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det også anvende denne metode på handelsbeholdningen.

►C2  g) 

I forbindelse med anerkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner ◄ , transaktioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner anerkender institutterne kun netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdningen, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:

i) 

Samtlige transaktioner værdiansættes daglig.

ii) 

Alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan anerkendes som gyldig finansiel sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) finder anvendelse.

h) 

Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kreditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf. artikel 204, anvender institutterne en af følgende metoder:

i) 

behandle det, som om der ikke foreligger en modpartsrisiko på grund af positionen i kreditderivatet

ii) 

ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisici konsistent indregne alle kreditderivater i handelsbeholdningen, som er del af den interne kreditrisikoafdækning, eller erhvervet for at afdække en modpartsrisikoeksponering, hvis kreditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til kapitel 4.

Afdeling 9

Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod en central modpart

Artikel 300

Definitioner

▼M8

I denne afdeling og syvende del forstås ved:

▼B

1)

"konkursbeskyttet" (i forhold til kundeaktiver) : effektive foranstaltninger sikrer, at disse aktiver ikke er til rådighed for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af henholdsvis CCP'ens eller clearingmedlemmets insolvens, eller at aktiverne ikke er til rådighed for clearingmedlemmet til at dække tab, der er opstået som følge af en anden kundes eller andre kunders misligholdelse end dem, der stillede disse aktiver

2)

"CCP-relateret transaktion" : en kontrakt eller en transaktion opført i artikel 301, stk. 1, mellem en kunde og et clearingmedlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller transaktion opført i nævnte stykke, mellem nævnte clearingmedlem og en CCP

3)

"clearingmedlem" : clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012

4)

"kunde" : kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) nr. 648/2012 eller en virksomhed, der har indgået indirekte clearingordninger med et clearingmedlem i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning.

▼M8

5)

"kontanttransaktion" : en transaktion i kontanter, gældsinstrumenter eller aktier, en spotvalutatransaktion eller en spotråvaretransaktion, idet genkøbstransaktioner, udlåns- eller indlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer dog ikke er kontanttransaktioner

6)

"indirekte clearingordning" : en ordning, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012

7)

"kunde på højere niveau" : en enhed, der leverer clearingydelser til en kunde på lavere niveau

8)

"kunde på lavere niveau" : en enhed, der får adgang til en CCP's ydelser gennem en kunde på højere niveau

9)

"kundestruktur med flere niveauer" : en indirekte clearingordning, hvor clearingydelser leveres til et institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men som selv er kunde hos et clearingmedlem eller hos en kunde på højere niveau

10)

"ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond" : et bidrag, som et institut, der fungerer som clearingmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse

11)

"fuldt garanteret udlåns- eller indlånstransaktion i indskud" : en pengemarkedstransaktion med fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller sig mellem dem for at sikre, at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes.

▼M8

Artikel 301

Materielt anvendelsesområde

1.  

Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående eksponeringer med en CCP:

a) 

de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater

b) 

værdipapirfinansieringstransaktioner og fuldt garanterede udlåns- eller indlånstransaktioner i indskud og

c) 

terminsforretninger.

Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktioner. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V på handelseksponeringer, der følger af disse transaktioner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. Institutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter anført i dette stykkes første afsnit ud over kontanttransaktioner.

2.  

I denne afdeling gælder følgende krav:

a) 

initialmargenen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige tabsdelingsordninger

b) 

initialmargenen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som clearingmedlem, eller fra en kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves af henholdsvis CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, såfremt CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i påkommende tilfælde kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller kunden trækker den pågældende overskydende sikkerhed tilbage

c) 

hvis en CCP anvender initialmargenen til at gensidiggøre tab blandt sine clearingmedlemmer, behandler institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, denne initialmargen som et bidrag til misligholdelsesfonde.

▼B

Artikel 302

Overvågning af eksponeringer mod CCP'er

1.  
Institutterne overvåger alle deres eksponeringer mod CCP'er og fastlægger procedurer for aflæggelse af regelmæssig rapport om nævnte eksponeringer til den øverste ledelse og relevante udvalg under ledelsesorganet.

▼M8

2.  
Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sammenholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentielle fremtidige krediteksponeringer eller eventuelle krediteksponeringer, eksponeringer fra misligholdelsesfonde og, hvis instituttet fungerer som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af ved kontrakt indgåede arrangementer som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponeringer.

Artikel 303

Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er

1.  

Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en CCP således:

a) 

det anvender behandlingen i artikel 306 på sine handelseksponeringer mod CCP'en

b) 

det anvender behandlingen i artikel 307 på sine bidrag til misligholdelsesfonden i forbindelse med CCP'en.

2.  
Med henblik på stk. 1 må summen af et instituts kapitalgrundlagskrav vedrørende dets eksponeringer mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde ikke overstige en øvre grænse på summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville finde anvendelse på de samme eksponeringer, hvis CCP'en var en ikkekvalificerende CCP.

▼B

Artikel 304

Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder

▼M8

1.  
Et institut, der fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med denne kunde i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.

▼B

2.  
Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement med et andet clearingmedlems kunde, som i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 letter overførslen af positioner og sikkerhedsstillelse, som er omhandlet i artikel 305, stk. 2, litra b) i nærværende forordning for den kunde, og den kontraktmæssige aftale giver anledning til en eventualforpligtelse for dette institut, kan nævnte institut tildele eventualforpligtelsen en eksponeringsværdi på nul.

▼M8

3.  

Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne i afdeling 3 eller 6 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer, gælder følgende bestemmelser:

a) 

uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på mindst fem arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en kunde

b) 

instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en CCP

c) 

uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår i beregningen, opfylder betingelsen i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt nettinggruppen ikke opfylder betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler eller eksotiske optioner

d) 

hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og instituttets sikkerhedsstillelse ikke er beskyttet mod CCP'ens insolvens, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste af ét år og transaktionens restløbetid, dog mindst ti arbejdsdage.

4.  
Uanset artikel 281, stk. 2, litra i), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i afdeling 4 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.
5.  
Uanset artikel 282, stk. 4, litra d), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i afdeling 5 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.

▼M8

6.  
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende den reducerede eksponeringsværdi ved misligholdelse, der følger af beregningerne i stk. 3, 4 og 5, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI.
7.  
Et institut, der fungerer som et clearingmedlem, der modtager sikkerhedsstillelse fra en kunde for en CCP-relateret transaktion og videregiver sikkerhedsstillelsen til CCP'en, kan bogføre denne sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere sin eksponering mod kunden i forbindelse med den pågældende CCP-relaterede transaktion.

For en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen i første afsnit anvendes på hvert niveau i denne struktur.

▼B

Artikel 305

Behandling af kunders eksponeringer

▼M8

1.  
Et institut, der er kunde, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med sit clearingmedlem i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.

▼B

2.  

Uden at det berører metoden i stk. 1, kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for deres handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

►C2  a) 

De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og adskilles, hos både clearingmedlemmet og CCP'en, fra clearingmedlemmets og nævnte clearingmedlems andre kunders positioner og aktiver, og som ◄ følge af nævnte skelnen og adskillelse er nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.

b) 

De love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, letter overførslen af kundens positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et andet clearingmedlem inden for den gældende margenrisikoperiode i tilfælde af det oprindelige clearingmedlems misligholdelse eller insolvens. Under sådanne omstændigheder overføres kundens positioner og sikkerhedsstillelse til markedsværdi, medmindre kunden ønsker at afvikle positionen til markedsværdi.

▼M8

c) 

Kunden har foretaget en tilstrækkeligt grundig juridisk gennemgang, som den har ajourført, og som dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende og kan fuldbyrdes i henhold til relevant lovgivning i den eller de relevante jurisdiktioner.

▼B

d) 

CCP'en er en QCCP.

▼M8

Et institut kan ved dets vurdering af, om det overholder betingelsen i første afsnit, litra b), tage hensyn til tidligere klare overførsler af kundepositioner og af tilsvarende sikkerhedsstillelse for en CCP og branchens eventuelle planer om at videreføre denne praksis.

▼M8

3.  
Uanset stk. 2 kan et institut, der er kunde, hvis det ikke opfylder betingelsen i nævnte stykkes litra a), fordi dette institut ikke er beskyttet mod tab, i tilfælde af at clearingmedlemmet og en anden af clearingmedlemmets kunder i fællesskab misligholder deres forpligtelser, forudsat at alle de andre betingelser i nævnte stykkes litra a)-d) er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306 med forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i artikel 306, stk. 1, litra a), med en risikovægt på 4 %.
4.  
I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan et institut, der er kunde på lavere niveau, som får adgang til en CCP's tjenesteydelser gennem en kunde på højere niveau, kun anvende behandlingen i stk. 2 eller 3, når betingelserne fastsat i disse stykker er opfyldt på hvert niveau i denne struktur.

▼B

Artikel 306

Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer

1.  

Et institut anvender følgende behandling på sine handelseksponeringer med CCP'er:

▼C2

a) 

det anvender en risikovægt på 2 % på alle sine handelseksponeringer med QCCP'er

▼B

b) 

det anvender den risikovægt, der anvendes i standardmetoden for kreditrisiko som fastsat i artikel 107, stk.2, litra b), på alle sine handelseksponeringer med ikkekvalificerende CCP'er

▼M8

c) 

når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, kan dette institut sætte eksponeringsværdien af den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion, til nul

▼M8

d) 

når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, anvender instituttet behandlingen i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant, på den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion.

▼M8

2.  
Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearingmedlem er konkursbeskyttede, i tilfælde af at CCP'en, clearingmedlemmet eller et eller flere af clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer over for nævnte aktiver en eksponeringsværdi på nul.
3.  
Et institut beregner eksponeringsværdien af sine handelseksponeringer mod en CCP i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afdeling 4 i kapitel 4, alt efter hvad der er relevant.

▼B

4.  
Instituttet skal med henblik på artikel 92, stk. 3, beregne de risikovægtede værdier for handelseksponeringerne med CCP'er som summen af værdierne af handelseksponeringerne med CCP'er, beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel, ganget med den risikovægt, der er bestemt i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel.

▼M8

Artikel 307

Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP

Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:

a) 

Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.

b) 

Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.

c) 

Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med behandlingen i artikel 310.

▼B

Artikel 308

Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond

1.  
Eksponeringsværdien for et instituts indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond (DFi) er det beløb, der betales i eller markedsværdien af aktiver leveret af det institut nedsat med ethvert beløb fra det bidrag, som QCCP'en allerede har brugt til at dække tab, der følger af et af dets clearingmedlemmers misligholdelse.

▼M8

2.  

Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse med det indbetalte bidrag, som følger:

hvor

Ki

=

kapitalgrundlagskravet

i

=

indekset for clearingmedlemmet

KCCP

=

QCCP'ens hypotetiske kapital, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012

DFi

=

det indbetalte bidrag

DFCCP

=

CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012, og

DFCM

=

summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP'ens clearingmedlemmer, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.  
Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en QCCP, som kapitalgrundlagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 multipliceret med 12,5.

▼M8 —————

▼M8

Artikel 309

Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP

1.  

Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet for de eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og fra ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:

K = DF + UC
hvor

K

=

kapitalgrundlagskravet

DF

=

indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond, og

UC

=

ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond.

2.  
Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en ikkekvalificerende CCP, som kapitalgrundlagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 multipliceret med 12,5.

Artikel 310

Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond

Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond.

Artikel 311

Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser

1.  
Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP, som institutterne anvender, eller fra CCP'en selv er blevet bekendt med, at CCP'en ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter hvad der er relevant.
2.  

Når betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder fra den dato, hvor de er blevet bekendt med den deri omhandlede omstændighed, eller på et tidligere tidspunkt, hvis de pågældende institutters kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod den pågældende CCP:

a) 

anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på deres handelseksponeringer mod CCP'en

b) 

anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på deres ikkeindbetalte bidrag til CCP'en

c) 

behandle andre eksponeringer end dem i litra a) og b) mod CCP'en som eksponeringer mod en virksomhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko fastsat i kapitel 2.

▼M17

AFSNIT III

KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO

KAPITEL 1

BEREGNING AF KAPITALGRUNDLAGSKRAVENE I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO

Artikel 311a

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

1) 

»hændelse knyttet til operationel risiko«: enhver hændelse, der er knyttet til en operationel risiko, og som medfører ét eller flere tab inden for ét eller flere regnskabsår

2) 

»aggregeret bruttotab«: summen af alle bruttotab, der har forbindelse til den samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af ét eller flere regnskabsår

3) 

»aggregeret nettotab«: summen af alle nettotab, der har forbindelse til den samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af ét eller flere regnskabsår

4) 

»grupperede tab«: alle operationelle tab forårsaget af en fælles underliggende udløser eller primær årsag, der kan grupperes til én hændelse knyttet til operationel risiko.

Artikel 312

Kapitalgrundlagskrav for operationel risiko

Kapitalgrundlagskravet for operationel risiko er forretningsindikatorkomponenten beregnet i overensstemmelse med artikel 313.

Artikel 313

Forretningsindikatorkomponent

Institutterne beregner deres forretningsindikatorkomponent efter følgende formel:

hvor:

BIC

= forretningsindikatorkomponenten

BI

= forretningsindikatoren udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med artikel 314.

Artikel 314

Forretningsindikator

1.  

Institutterne beregner deres forretningsindikator efter følgende formel:

BI = ILDC + SC + FC

hvor:

BI

= forretningsindikatoren udtrykt i milliarder euro

ILDC

= rente-, leasing- og udbyttekomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 2

SC

= tjenesteydelseskomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 5

FC

= finanskomponenten udtrykt i milliarder euro og beregnet i overensstemmelse med stk. 6.

2.  

Med henblik på stk. 1 beregnes rente-, leasing- og udbyttekomponenten efter følgende formel:

hvor:

ILDC

= rente-, leasing- og udbyttekomponenten

IC

= rentekomponenten, som er instituttets renteindtægter fra alle finansielle aktiver og andre renteindtægter, herunder finansielle indtægter fra finansiel leasing, indtægter fra operationel leasing og overskud fra leasede aktiver, minus instituttets renteudgifter fra alle finansielle forpligtelser og andre renteudgifter, herunder renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, afskrivninger og værdiforringelse af og tab på operationelle leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit af de absolutte værdier af forskellene i de seneste tre regnskabsår

AC

= aktivkomponenten, som er summen af instituttets samlede udestående bruttolån, forskud, rentebærende værdipapirer, herunder statsobligationer, og leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår på grundlag af beløbene ved udgangen af hvert af de respektive regnskabsår

DC

= udbyttekomponenten, som er instituttets udbytteindtægter fra investeringer i aktier og fonde, der ikke er konsolideret i instituttets regnskab, herunder udbytteindtægter fra ikkekonsoliderede datterselskaber, associerede virksomheder og joint ventures, beregnet som det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.

3.  

Uanset stk. 2 kan et moderinstitut i Unionen indtil den 31. december 2027 anmode sin konsoliderende tilsynsmyndighed om tilladelse til at beregne en særskilt rente-, leasing- og udbyttekomponent for ethvert af sine specifikke institutter, der er datterselskaber, og tilføje resultatet af denne beregning til rente-, leasing- og udbyttekomponenten, der er beregnet på konsolideret niveau for andre af koncernens enheder, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Datterselskabernes aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser udgør størstedelen af deres aktiviteter.

b) 

En væsentlig del af datterselskabernes aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser omfatter lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse.

c) 

Anvendelsen af undtagelsen giver et passende grundlag for beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko for moderinstituttet i Unionen.

Når tilladelsen er givet, tages den og betingelserne heri op til fornyet vurdering hvert andet år af den konsoliderende tilsynsmyndighed.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter EBA, så snart en sådan tilladelse er givet, bekræftet eller tilbagekaldt.

Senest den 31. december 2031 aflægger EBA rapport til Kommissionen om anvendelsen og hensigtsmæssigheden af den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, idet der navnlig tages hensyn til de pågældende specifikke forretningsmodeller og tilstrækkeligheden af det tilhørende kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko. På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2032.

4.  
Indtil den 31. december 2027, eller indtil den konsoliderende tilsynsmyndighed giver tilladelse i overensstemmelse med stk. 3, alt efter hvad der indtræffer først, kan et moderinstitut i Unionen, som har fået tilladelse til at anvende den alternative standardmetode på forretningsområderne detailbankydelser og forretningsbankydelser med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, og efter at have underrettet sin konsoliderende tilsynsmyndighed fortsat anvende den alternative standardmetode som fastsat i denne forordning i den version, som var gældende den 8. juli 2024, med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko i forbindelse med disse to forretningsområder og i overensstemmelse med omfanget af den eksisterende tilladelse.
5.  

Med henblik på stk. 1 beregnes tjenesteydelseskomponenten efter følgende formel:

SC=max(OI,OE)+max(FI,FE)

hvor:

SC

= tjenesteydelseskomponenten

OI

= de øvrige driftsindtægter, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets indtægter fra almindelige banktransaktioner, der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art

OE

= de øvrige driftsudgifter, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets udgifter og tab fra almindelige bankforretninger, der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art, og fra hændelser knyttet til operationel risiko

FI

= gebyr- og provisionsindtægtskomponenten, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets indtægter fra levering af rådgivning og tjenesteydelser, herunder indtægter modtaget af instituttet som outsourcer af finansielle tjenesteydelser

FE

= gebyr- og provisionsudgiftskomponenten, som er det årlige gennemsnit over de seneste tre regnskabsår af instituttets udgifter til modtagelse af rådgivning og tjenesteydelser, herunder outsourcinggebyrer, der betales af instituttet for levering af finansielle tjenesteydelser, men eksklusive outsourcinggebyrer, der betales for levering af ikkefinansielle tjenesteydelser.

Med forbehold af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, og i det omfang institutsikringsordningen råder over passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af operationelle risici, kan institutter, som deltager i en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, beregne tjenesteydelseskomponenten eksklusive eventuelle indtægter fra eller udgifter betalt til institutter, som deltager i samme institutsikringsordning. Eventuelle tab som følge af de tilknyttede operationelle risici gensidiggøres mellem alle deltagere af institutsikringsordningen.

6.  

Med henblik på stk. 1 beregnes finanskomponenten efter følgende formel:

FC=TC+BC

hvor:

FC

= finanskomponenten

TC

= handelsbeholdningskomponenten, som er det årlige gennemsnit af de absolutte værdier over de seneste tre regnskabsår af nettooverskud eller -tab, alt efter hvad der er relevant, af instituttets handelsbeholdning, og som anses for hensigtsmæssig i overensstemmelse med enten regnskabsstandarderne eller med tredje del, afsnit I, kapitel 3, herunder fra aktiver og passiver i handelsbeholdningen, fra regnskabsmæssig sikring og fra valutakursforskelle

BC

= komponenten uden for handelsbeholdningen, som er det årlige gennemsnit af de absolutte værdier over de seneste tre regnskabsår af nettooverskud eller -tab, alt efter hvad der er relevant, af instituttets portefølje uden for handelsbeholdningen, herunder af finansielle aktiver og passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fra regnskabsmæssig sikring, fra valutakursforskelle og fra realiserede gevinster og tab på finansielle aktiver og passiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

7.  

Institutterne må ikke anvende nogen af følgende elementer ved beregningen af deres forretningsindikator:

a) 

indtægter og udgifter fra forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed

b) 

betalte præmier og modtagne betalinger fra købte forsikrings- eller genforsikringspolicer

c) 

administrative udgifter, herunder personaleudgifter, outsourcinggebyrer, der betales for levering af ikkefinansielle tjenesteydelser, og andre administrationsomkostninger

d) 

inddrivelse af administrative udgifter, herunder inddrivelse af betalinger på vegne af kunder

e) 

udgifter til lokaler og anlægsaktiver, medmindre disse udgifter hidrører fra hændelser knyttet til operationel risiko

f) 

afskrivninger på materielle aktiver og amortisering af immaterielle aktiver, undtagen afskrivninger i forbindelse med operationelt leasede aktiver, som skal medregnes i udgifter vedrørende finansiel og operationel leasing

g) 

hensættelser og tilbageførsel af hensættelser, medmindre disse hensættelser vedrører hændelser knyttet til operationel risiko

h) 

udgifter til aktiekapital, der er tilbagebetalingspligtig på anfordring

i) 

værdiforringelse og tilbageførsel af værdiforringelse

j) 

ændringer af goodwill indregnet i resultatopgørelsen

k) 

selskabsskat.

8.  
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, anvender det fremadrettede forretningsestimater, når det beregner de relevante komponenter i sin forretningsindikator, med forbehold af dets kompetente myndigheds samtykke. Instituttet begynder at inddrage historiske data, så snart disse data foreligger.
9.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

komponenterne i forretningsindikatoren og anvendelsen heraf ved at udarbejde lister over typiske underposter under hensyntagen til internationale reguleringsmæssige standarder og, hvis det er relevant, den tilsynsmæssige grænse, som er defineret i tredje del, afsnit I, kapitel 3

b) 

de elementer, der er anført i denne artikels stk. 7.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

10.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at angive posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse poster med de tilsvarende indberetningsfelter, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 ( 33 ), hvis det er relevant.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 315

Justeringer af forretningsindikatoren

1.  
Institutter medtager forretningsindikatorposter for fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter i beregningen af deres forretningsindikator fra tidspunktet for fusionen eller erhvervelsen, alt efter hvad der er relevant, og den skal dække de seneste tre regnskabsår.
2.  
Institutterne kan anmode om tilladelse fra den kompetente myndighed til at undtage beløb vedrørende afhændede enheder eller aktiviteter fra forretningsindikatoren.
3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af den forretningsindikator, der er omhandlet i stk. 1 og 2

b) 

på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give den tilladelse, der er omhandlet i stk. 2

c) 

tidspunktet for de justeringer, der er omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10 januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

KAPITEL 2

DATAINDSAMLING OG -STYRING

Artikel 316

Beregning af det årlige tab som følge af operationel risiko

1.  
Institutter med en forretningsindikator på 750 mio. EUR eller derover beregner deres årlige tab som følge af operationel risiko som summen af alle nettotab i et givet regnskabsår beregnet i overensstemmelse med artikel 318, stk. 1, som er lig med eller overstiger tabsdatatærskler, der er fastsat i artikel 319, stk. 1 eller 2.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder indrømme en undtagelse fra kravet om beregning af et årligt tab som følge af operationel risiko til institutter med en forretningsindikator, der ikke overstiger 1 mia. EUR, forudsat at instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis har godtgjort, at det ville være urimeligt byrdefuldt for instituttet at anvende første afsnit.

2.  
Med henblik på stk. 1 er den relevante forretningsindikator den højeste værdi af den forretningsindikator, som instituttet har indberettet på de seneste otte referencedatoer for indberetning. Et institut, der endnu ikke har indberettet sin forretningsindikator, anvender sin seneste forretningsindikator.
3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelsen om urimeligt byrdefuldt med henblik på stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 317

Tabsdatasæt

1.  
Institutter, der beregner et årligt tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, skal have indført ordninger, procedurer og mekanismer til løbende at oprette og ajourføre et tabsdatasæt, der for hver registreret hændelse knyttet til operationel risiko samler bruttotabsbeløb, inddrivelser fra andet end forsikring, inddrivelser fra forsikring, referencedatoer og grupperede tab, herunder tab som følge af forsømmelseshændelser.
2.  
Instituttets tabsdatasæt skal omfatte alle hændelser knyttet til operationel risiko, der hidrører fra alle enheder, der er omfattet af konsolidering i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2.
3.  

Med henblik på stk. 1 skal institutter:

a) 

i tabsdatasættet medtage hver hændelse knyttet til operationel risiko, der er registreret i løbet af ét eller flere regnskabsår

b) 

anvende bogføringsdatoen ved medtagelse af tab i forbindelse med hændelser knyttet til operationel risiko i tabsdatasættet

c) 

henføre tab og inddrivelser i forbindelse med en fælles hændelse knyttet til operationel risiko eller relaterede hændelser knyttet til operationel risiko over tid og bogført over flere år til de tilsvarende regnskabsår for tabsdatasættet i overensstemmelse med deres bogføringsmæssige behandling.

4.  

Institutterne indsamler også:

a) 

oplysninger om referencedatoerne for hændelser knyttet til operationel risiko, herunder:

i) 

den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko fandt sted eller begyndte første gang (»hændelsesdato«), hvis en sådan foreligger

ii) 

den dato, hvor instituttet blev bekendt med hændelsen knyttet til operationel risiko (»konstateringsdato«)

iii) 

den eller de datoer, hvor en hændelse knyttet til operationel risiko medfører et tab eller en reserve eller hensættelse til dækning af et tab, der er indregnet i instituttets resultatopgørelse (»bogføringsdato«)

b) 

oplysninger om eventuelle inddrivelser af bruttotabsbeløb samt beskrivende oplysninger om faktorerne bag eller årsagerne til tabshændelserne.

Detaljeringsgraden af eventuelle beskrivende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til bruttotabsbeløbets størrelse.

5.  
Et institut må i tabsdatasættet ikke medtage hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende kreditrisiko, som er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko. Hændelser knyttet til operationel risiko, der vedrører kreditrisiko, men som ikke er indregnet i det risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, medtages i tabsdatasættet.
6.  
Hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende markedsrisiko behandles som operationel risiko og medtages i tabsdatasættet.
7.  
Et institut skal efter anmodning fra den kompetente myndighed kunne sammenkoble sine historiske interne tabsdata med hændelsestypen.
8.  

Med henblik på denne artikel sikrer institutter pålideligheden, robustheden og ydeevnen af deres IT-systemer og -infrastruktur, der er nødvendig for at vedligeholde og ajourføre tabsdatasættet, navnlig ved at sikre samtlige følgende:

a) 

deres IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes

b) 

deres IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser

c) 

i tilfælde af at et institut outsourcer dele af vedligeholdelsen af sine IT-systemer og sin IT-infrastruktur, sikres IT-systemernes og -infrastrukturens pålidelighed, robusthed og ydeevne, ved at som minimum følgende bekræftes:

i) 

dets IT-systemer og -infrastruktur er sikre og modstandsdygtige, og denne pålidelighed og modstandsdygtighed kan løbende opretholdes

ii) 

processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen er forsvarlig og korrekt med hensyn til projektstyring, risikostyring, forvaltning, teknik, kvalitetssikring og testplanlægning, systemmodellering og -udvikling, kvalitetssikring i alle aktiviteter, herunder kodegennemgang og, hvor det er relevant, kodeverifikation og test, herunder brugeraccept

iii) 

dets IT-systemer og -infrastruktur er omfattet af konfigurations-, ændrings- og versionsstyringsprocesser

iv) 

processen for planlægning, udformning, test og implementering af IT-systemerne og -infrastrukturen og beredskabsplaner godkendes af ledelsesorganet eller den daglige ledelse, og ledelsesorganet og den daglige ledelse orienteres regelmæssigt om IT-systemernes og -infrastrukturens ydeevne.

9.  
Med henblik på stk. 7 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger en risikoklassificering for operationelle risici, som overholder internationale standarder, og en metode til at klassificere de tabshændelser, der er medtaget i tabsdatasættet, på grundlag af denne risikoklassificering for operationelle risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

10.  
Med henblik på stk. 8 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, der forklarer de tekniske elementer, der er nødvendige for at sikre pålidelighed, robusthed og ydeevne af forvaltningsordninger til vedligeholdelse af tabsdatasættet, med særligt fokus på IT-systemer og -infrastrukturer.

Artikel 318

Beregning af nettotab og bruttotab

1.  

Med henblik på artikel 316, stk. 1, beregner institutterne for hver hændelse knyttet til operationel risiko et nettotab på følgende måde:

nettotab = bruttotab – inddrivelse

hvor:

bruttotab

= et tab i forbindelse med en hændelse knyttet til operationel risiko før inddrivelser af enhver art

inddrivelse

= én eller flere uafhængige hændelser i forbindelse med den oprindelige hændelse knyttet til operationel risiko, adskilt i tid, hvor der modtages midler eller tilgang af økonomiske fordele fra en tredjepart.

Institutterne opretholder løbende en ajourført beregning af nettotabet for hver specifik hændelse knyttet til operationel risiko. I det øjemed ajourfører institutterne beregningen af nettotab på grundlag af de observerede eller estimerede variationer i bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de seneste ti regnskabsår. Hvis der konstateres tab i forbindelse med samme hændelse knyttet til operationel risiko i flere regnskabsår inden for dette tiårige tidsrum, beregner og ajourfører instituttet:

a) 

nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de regnskabsår i det tiårige tidsrum, hvor nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen blev registreret

b) 

det aggregerede nettotab, det aggregerede bruttotab og den aggregerede inddrivelse for alle relevante regnskabsår i det tiårige tidsrum.

2.  

Med henblik på stk. 1 medtages følgende poster i beregningen af bruttotab:

a) 

direkte omkostninger såsom værdiforringelser, afviklingsomkostninger, beløb betalt for at råde bod på skader, bøder og morarenter samt juridiske omkostninger, indregnet i instituttets resultatopgørelse og nedskrivninger som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko, herunder:

i) 

hvis hændelsen knyttet til operationel risiko er relateret til markedsrisiko, omkostningerne ved afvikling af markedspositioner i det registrerede tab på posterne vedrørende operationel risiko

ii) 

hvis betalinger vedrører instituttets fejl eller mangelfulde processer, bøder, renteudgifter, morarenter, juridiske omkostninger og, med undtagelse af det oprindeligt skyldige skattebeløb, skat, medmindre dette beløb allerede er medtaget under litra e)

b) 

påløbne omkostninger som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko, herunder eksterne udgifter med direkte forbindelse til hændelsen knyttet til operationel risiko og reparations- eller udskiftningsomkostninger ved genetablering af den position, der var gældende, før hændelsen knyttet til operationel risiko indtraf

c) 

hensættelser eller reserver indregnet i resultatopgørelsen til mulige virkninger af operationelle tab, herunder som følge af forsømmelseshændelser

d) 

tab som følge af hændelser knyttet til operationel risiko med en endelig finansiel virkning, som midlertidigt er bogført på overgangs- eller interimskonti, og som endnu ikke afspejles i resultatopgørelsen (»afventende tab«)

e) 

negative økonomiske virkninger, der er bogført i et regnskabsår, og som skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der påvirker pengestrømme eller årsregnskaber fra tidligere regnskabsår (»tidsforskudt tab«).

Med henblik på første afsnit, litra d), medtages væsentlige afventende tab i tabsdatasættet inden for en tidsramme, der står i et rimeligt forhold til størrelsen og alderen af den afventende post.

Med henblik på første afsnit, litra e), medtager instituttet i tabsdatasættet væsentlige tidsforskudte tab, hvis disse tab skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der spænder over mere end ét regnskabsår. Institutterne medtager i det registrerede tab på posten vedrørende operationel risiko i et regnskabsår tab, der skyldes korrektion af bogføringsfejl fra tidligere regnskabsår, også selv om disse tab ikke direkte berører tredjeparter. Hvis der er væsentlige tidsforskudte tab, og hændelsen knyttet til operationel risiko direkte berører tredjeparter, herunder instituttets kunder, leverandører og ansatte, medtager instituttet også den officielle tilpasning af tidligere offentliggjorte regnskaber.

3.  

Med henblik på stk. 1 udelukkes følgende poster fra beregningen af bruttotab:

a) 

omkostninger ved generelle vedligeholdelseskontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver

b) 

interne eller eksterne udgifter til fremme af forretningsaktiviteterne efter tab som følge af operationel risiko, bl.a. opgraderinger, forbedringer, risikovurderingsinitiativer og udvidelser

c) 

forsikringspræmier.

4.  
Med henblik på stk. 1 anvendes inddrivelser kun til reduktion af bruttotab, hvis instituttet har modtaget betaling. Fordringer betragtes ikke som inddrivelser.

Efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægger instituttet al den dokumentation, der er nødvendig for at kontrollere de betalinger, der er modtaget og taget i betragtning ved beregningen af nettotabet i forbindelse med en hændelse knyttet til operationel risiko.

Artikel 319

Tabsdatatærskler

1.  
Med henblik på at beregne det årlige tab som følge af operationel risiko som omhandlet i artikel 316, stk. 1, medregner institutterne fra tabsdatasættet hændelser knyttet til operationel risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som er lig med eller overstiger 20 000  EUR.
2.  
Med forbehold af denne artikels stk. 1 og med henblik på artikel 446 beregner institutterne også det årlige tab som følge af operationel risiko, jf. artikel 316, stk. 1, idet de fra tabsdatasættet medregner hændelser knyttet til operationel risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som er lig med eller overstiger 100 000  EUR.
3.  
I tilfælde af en hændelse knyttet til operationel risiko, der medfører tab i mere end ét regnskabsår, jf. artikel 318, stk. 1, andet afsnit, er det nettotab, der skal medregnes med henblik på de tærskler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, det aggregerede nettotab.

Artikel 320

Udelukkelse af tab

1.  

Et institut kan anmode den kompetente myndighed om tilladelse til at udelukke ekstraordinære hændelser knyttet til operationel risiko, der ikke længere er relevante for instituttets risikoprofil, fra beregningen af dets årlige tab som følge af operationel risiko, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet kan over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis godtgøre, at årsagen til den hændelse knyttet til operationel risiko, der ligger til grund for disse tab som følge af operationel risiko, ikke vil forekomme igen.

b) 

Det aggregerede nettotab fra den tilsvarende hændelse knyttet til operationel risiko er et af følgende:

i) 

lig med eller overstiger 10 % af instituttets gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel risiko beregnet over de seneste ti regnskabsår og på grundlag af den tærskel, der er omhandlet i artikel 319, stk. 1, hvis hændelsen med tab som følge af operationel risiko vedrører aktiviteter, der stadig indgår i forretningsindikatoren

ii) 

relateret til en hændelse knyttet til operationel risiko, som vedrører aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf. artikel 315, stk. 2.

c) 

Tabet som følge af operationel risiko har været med i tabsdatabasen i en periode på mindst ét år, medmindre tabet som følge af operationel risiko vedrører aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf. artikel 315, stk. 2.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra c), begynder minimumsperioden på ét år fra den dato, hvor den hændelse knyttet til operationel risiko, der indgår i tabsdatasættet, første gang oversteg den væsentlighedstærskel, der er fastsat i artikel 319, stk. 1.

2.  

Et institut, der anmoder om tilladelsen omhandlet i stk. 1, skal give den kompetente myndighed dokumenterede begrundelser for at udelukke en ekstraordinær hændelse knyttet til operationel risiko, herunder:

a) 

en beskrivelse af hændelsen knyttet til operationel risiko

b) 

dokumentation for, at tabet som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko ligger over væsentlighedstærsklen for udelukkelse af tab, jf. stk. 1, litra b), nr. i), herunder den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko oversteg væsentlighedstærsklen

c) 

den dato, fra hvilken den pågældende hændelse knyttet til operationel risiko udelukkes, under hensyntagen til den minimumsperiode, der er fastsat i stk. 1, litra c)

d) 

årsagen til, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere anses for at være relevant for instituttets risikoprofil

e) 

en påvisning af, at der ikke er nogen lignende eller resterende juridiske eksponeringer, og at den hændelse knyttet til operationel risiko, der skal udelukkes, ikke har nogen relevans for andre aktiviteter eller produkter

f) 

rapporter om instituttets uafhængige gennemgang eller validering, der bekræfter, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere er relevant, og at der ikke er lignende eller resterende juridiske eksponeringer

g) 

dokumentation for, at instituttets kompetente organer via instituttets godkendelsesprocesser har godkendt anmodningen om udelukkelse af hændelsen knyttet til operationel risiko, og datoen for en sådan godkendelse

h) 

virkningen af udelukkelsen af hændelsen knyttet til operationel risiko for det årlige tab som følge af operationel risiko.

3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, som den kompetente myndighed skal vurdere i henhold til stk. 1, herunder hvordan det gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel risiko skal beregnes, og specifikationerne for de oplysninger, der skal indsamles i henhold til stk. 2, eller eventuelle yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for, at vurderingen kan foretages.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 321

Medtagelse af tab fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter

1.  
Tab hidrørende fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter medtages i tabsdatasættet, så snart forretningsindikatorposterne vedrørende disse enheder eller aktiviteter medtages i instituttets beregning af forretningsindikatoren i overensstemmelse med artikel 315, stk. 1. I det øjemed medtager institutterne tab, der er konstateret i en tiårsperiode forud for erhvervelsen eller fusionen.
2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af deres tabsdatasæt efter medtagelsen af tab fra fusionerede eller erhvervede enheder eller aktiviteter som omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 322

Fuldstændighed, nøjagtighed og kvalitet af tabsdata

1.  
Institutterne skal have etableret en organisation og procedurer med henblik på at sikre fuldstændighed, nøjagtighed og kvalitet af tabsdataene og underkaste disse data en uafhængig gennemgang.
2.  
De kompetente myndigheder gennemgår regelmæssigt og mindst hvert femte år kvaliteten af tabsdataene fra et institut, der beregner et årligt tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1. De kompetente myndigheder foretager en sådan gennemgang mindst hvert tredje år for et institut med en forretningsindikator, der overstiger 1 mia. EUR.

Artikel 323

Rammer for styring af operationel risiko

1.  

Institutterne skal have etableret:

a) 

et veldokumenteret vurderings- og styringssystem for operationel risiko, som er nøje integreret i daglige risikostyringsprocesser, udgør en integreret del af overvågningen og kontrollen af instituttets profil med hensyn til operationel risiko, og for hvilket der er tildelt klare ansvarsområder; vurderings- og styringssystemet for operationel risiko skal identificere instituttets eksponeringer mod operationel risiko og spore relevante data om operationel risiko, herunder data om væsentlige tab

b) 

en styringsfunktion for operationel risiko, der er uafhængig af instituttets forretningsaktiviteter og operationelle enheder

c) 

et system til rapportering til den daglige ledelse, der sikrer rapportering vedrørende operationel risiko til de relevante funktioner i instituttet

d) 

et system til regelmæssig overvågning og rapportering af erfaringer med eksponeringer og tab i forbindelse med operationel risiko og procedurer for at træffe passende korrigerende foranstaltninger

e) 

rutiner til sikring af overholdelse og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse

f) 

regelmæssig gennemgang af instituttets processer og systemer for vurdering og styring af operationel risiko, der foretages af interne eller eksterne revisorer, som har den nødvendige viden

g) 

interne valideringsprocedurer, som fungerer pålideligt og effektivt

h) 

gennemsigtige og tilgængelige datastrømme og processer i forbindelse med instituttets system for vurdering af operationel risiko.

2.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra a)-h), under hensyntagen til instituttets størrelse og kompleksitet.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

AFSNIT IV

KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL MARKEDSRISICI

▼M8

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 325

Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko

▼M17

1.  

Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle sine positioner i handelsbeholdningen og alle sine positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder:

a) 

den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel 1a

b) 

den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel 1b, for de positioner, der henregnes til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende sin alternative metode, jf. artikel 325az, stk. 1

c) 

den forenklede standardmetode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i artikel 325a, stk. 1.

Uanset første afsnit beregner et institut ikke kapitalgrundlagskrav vedrørende valutakursrisiko for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, hvis disse positioner fratrækkes instituttets kapitalgrundlag. Instituttet skal dokumentere sin anvendelse af undtagelsen i dette afsnit, herunder dens indvirkning og væsentlighed, og efter anmodning stille oplysningerne til rådighed for sin kompetente myndighed.

2.  

Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den forenklede standardmetode skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant:

a) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko omhandlet i kapitel 2 multipliceret med:

i) 

1,3 for de generelle og specifikke risici ved positioner i gældsinstrumenter, undtagen securitiseringsinstrumenter som omhandlet i artikel 337

ii) 

3,5 for de generelle og specifikke risici ved positioner i aktieinstrumenter

b) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko omhandlet i kapitel 3 multipliceret med 1,2

c) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko omhandlet i kapitel 4 multipliceret med 1,9

d) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende securitiseringsinstrumenter som omhandlet i artikel 337.

3.  
Et institut, der anvender den alternative metode med interne modeller, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, indberetter til sin kompetente myndighed den månedlige beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), for hver handelsenhed, som disse positioner henregnes til i overensstemmelse med artikel 104b.
4.  
Et institut kan permanent anvende en kombination af den alternative standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), og den alternative metode med interne modeller, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), forudsat at de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative metode med interne modeller repræsenterer mindst 10 % af de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Et institut må ikke på individuelt niveau anvende nogen af disse metoder i kombination med den forenklede standardmetode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c). På konsolideret niveau kan et institut anvende en kombination af disse tre metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med artikel 325b, stk. 4, litra b), så længe den forenklede standardmetode ikke anvendes i kombination med de andre to metoder inden for en enkelt juridisk enhed.
5.  
Et institut må ikke anvende den alternative metode med interne modeller, som er omhandlet i stk. 1, litra b), for instrumenter i sin handelsbeholdning, der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative korrelationshandelsportefølje (ACTP'en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8.

▼M8

6.  

Securitiseringspositioner og »nth-to-default«-kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår i ACTP'en:

a) 

positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller andre derivater af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel i afkastet af en securitiseringstranche

b) 

alle deres underliggende instrumenter er:

i) 

single name-instrumenter, herunder single name-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg

ii) 

almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede instrumenter.

Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.

7.  

Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i ACTP'en:

a) 

underliggende instrumenter, som som kan henføres til de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 112, litra h) eller i)

b) 

en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i henhold til stk. 6 ikke selv opfylder betingelserne for indregning i ACTP'en.

8.  
Institutterne kan i ACTP'en indregne positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller »nth-to-default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 6, andet afsnit, for det pågældende instrument eller dets underliggende instrumenter.

▼M17

9.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter de metoder, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), under hensyntagen til kravene i artikel 104b, stk. 5 og 6, hvor det er relevant.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325a

▼M17

Betingelser for anvendelse af den forenklede standardmetode

▼M8

1.  

►M17  Et institut kan beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at anvende den forenklede standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra c), såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i måneden: ◄

a) 

10 % af instituttets samlede aktiver

b) 

500 mio. EUR.

2.  

Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:

a) 

alle positioner, som er opført i handelsbeholdningen, medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, og kreditderivattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med de interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3

▼M17

b) 

alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, medtages, undtagen positioner, der ikke indgår i beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende valutarisiko i henhold til artikel 104c, eller som fratrækkes institutternes kapitalgrundlag

▼C7

c) 

alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen i handelsbeholdningen til dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi

▼M8

d) 

alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, anses for at være en samlet nettovalutaposition og værdiansættes i overensstemmelse med artikel 352

e) 

alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for råvarerisiko, værdiansættes i overensstemmelse med artikel 357 og 358

▼M17

f) 

den samlede lange positions absolutte værdi og den samlede korte positions absolutte værdi adderes.

▼M17

Med henblik på første afsnit er betydningen af lange og korte positioner den samme som den, der er fastsat i artikel 94, stk. 3.

Med henblik på første afsnit er den aggregerede lange (korte) positions værdi lig med summen af værdierne af de individuelle lange (korte) positioner, der indgår i beregningen i overensstemmelse med nævnte afsnits litra a) og b).

▼M8

3.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med denne artikel.
4.  
Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom.
5.  

►M17  Institutterne ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), inden for tre måneder i et af følgende tilfælde: ◄

a) 

instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder, eller

b) 

instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.

▼M17

6.  
Et institut, som er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), må kun tillades at begynde at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter nævnte metode, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på ét år.

▼M8

7.  
Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering.

▼M17 —————

▼M8

Artikel 325b

Tilladelse for konsoliderede kapitalkrav

1.  
Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
2.  

Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.

b) 

De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, sikrer gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.

3.  

Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:

a) 

Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.

b) 

Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.

c) 

Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.

▼M17

4.  

Har en kompetent myndighed ikke givet et institut tilladelsen omhandlet i stk. 2 til mindst ét institut eller én virksomhed i koncernen, finder følgende krav anvendelse ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko på konsolideret niveau i overensstemmelse med dette afsnit:

a) 

Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit for alle positioner i institutter eller virksomheder i den koncern, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2, ved at anvende behandlingen omhandlet i stk. 1.

b) 

Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit individuelt for alle positioner i hvert institut eller hver virksomhed i den koncern, for hvilke instituttet ikke har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2.

c) 

Instituttet beregner de samlede kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette afsnit på konsolideret niveau ved at tilføje de beløb, der er beregnet i dette stykkes litra a) og b).

Med henblik på beregningen omhandlet i første afsnit, litra a) og b), anvender institutter og virksomheder som omhandlet deri samme indberetningsvaluta som den indberetningsvaluta, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med dette afsnit på konsolideret niveau for koncernen.

▼M8

KAPITEL 1a

Den alternative standardmetode

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 325c

▼M17

Den alternative standardmetodes anvendelsesområde, struktur og kvalitative krav

1.  
Institutterne skal have indført et dokumenteret sæt interne politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger med henblik på at overvåge og sikre overholdelse af kravene i dette kapitel og gøre det tilgængeligt for de kompetente myndigheder. Eventuelle ændringer af disse politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger skal meddeles de kompetente myndigheder i rette tid.

▼M8

2.  

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre komponenter:

a) 

kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2

b) 

kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen omhandlet i denne afdeling

c) 

kapitalgrundlagskravet vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4, som kun finder anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.

▼M17

3.  
Uanset stk. 2 beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for instituttets beholdninger af egne gældsinstrumenter som summen af de to komponenter omhandlet i stk. 2, litra a) og c). Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i henhold til den følsomhedsbaserede metode omhandlet i stk. 2, litra a), undtager instituttet i denne beregning risiciene fra instituttets eget kreditspænd.
4.  
Institutterne skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den daglige ledelse. Denne risikokontrolenhed skal være ansvarlig for udformningen og implementeringen af den alternative standardmetode. Den udarbejder og analyserer månedlige rapporter om resultatet af den alternative standardmetode samt hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger.
5.  
Institutterne foretager en uafhængig gennemgang af den alternative standardmetode, som de anvender med henblik på dette kapitel, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, enten som led i deres regelmæssige interne revisionsproces eller ved at give en tredjepart mandat til at foretage denne gennemgang. Resultatet af en sådan gennemgang skal indberettes til de relevante ledelsesorganer.

Med henblik på første afsnit er »tredjepart« en virksomhed, som leverer revisions- eller konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere med tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området for markedsrisiko.

6.  

Gennemgangen af den alternative standardmetode, der er omhandlet i stk. 5, skal omfatte både handelsfunktionernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter og skal som minimum vurdere følgende:

a) 

de interne politikker, procedurer og kontroller med henblik på overvågning og sikring af opfyldelsen af de krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1

b) 

hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringssystemet og -processerne samt organisationen af risikokontrolenheden, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er fyldestgørende

c) 

nøjagtigheden af følsomhedsberegninger og af den proces, der anvendes til at udlede disse beregninger fra instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse, jf. artikel 325t

d) 

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de datakilder, der bruges til beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko med anvendelse af den alternative standardmetode, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne datakilder er uafhængige.

Et institut foretager gennemgangen omhandlet i første afsnit mindst én gang om året, eller mindre hyppigt op til hvert andet år hvis instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at dets handelsbeholdningsaktiviteters størrelse, systemiske betydning, art, omfang og kompleksitet begrunder en mindre hyppig gennemgang.

7.  
De kompetente myndigheder verificerer, at den i denne artikel, stk. 2, omhandlede beregning, herunder et instituts gennemførelse af kravene i dette kapitel og i artikel 325a, foretages med integritet.
8.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, i henhold til hvilken de kompetente myndigheder foretager den i stk. 7 omhandlede verifikation.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2028.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Afdeling 2

Beregning af kapitalgrundlagskrav efter følsomhedsmetoden

Artikel 325d

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1)

»risikoklasse« :

en af følgende syv kategorier:

i) 

generel renterisiko

ii) 

kreditspændsrisiko (CSR) for ikkesecuritiseringer

iii) 

kreditspændsrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR uden for ACTP)

iv) 

kreditspændsrisiko for securitiseringer, der indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR i ACTP)

v) 

aktierisiko

vi) 

råvarerisiko

vii) 

valutakursrisiko.

2)

»følsomhed« : den relative ændring i en positions værdi som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for positionen, beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2

3)

»undergruppe« : en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, som er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1.

Artikel 325e

Følsomhedsmetodens komponenter

1.  

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325h:

a) 

kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer

b) 

kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets volatilitetsrelaterede risikofaktorer

c) 

kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko.

2.  

Med henblik på beregningen i stk. 1:

▼M12

a) 

er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), b) og c), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a)

b) 

er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), for så vidt angår andre risici end eksotiske underliggende instrumenter som omhandlet i artikel 325u, stk. 2, litra a).

▼M8

Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a. call-optioner, put-optioner, optioner med øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Indbyggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at være separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion af det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet.

▼M12

3.  
Uanset stk. 2, litra b), kan et institut vælge at lade alle positioner af instrumenter uden optionalitet være omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1, litra a) og c).

Et institut, der vælger at benytte metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom mindst tre måneder før den første anvendelse. Efter udløbet af disse tre måneder, og forudsat at den kompetente myndighed ikke har gjort indsigelse, kan instituttet anvende denne metode, indtil den kompetente myndighed meddeler instituttet, at det ikke længere er tilladt at gøre det.

Et institut, der ønsker at ophøre med at anvende metoden i første afsnit, skal underrette sin kompetente myndighed herom senest tre måneder, før denne anvendelse ophører. Instituttet kan ophøre med at anvende denne metode, medmindre den kompetente myndighed inden for denne tremånedersperiode har gjort indsigelse.

▼M8

Artikel 325f

Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici

1.  
Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i afdeling 3, underafdeling 1, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
2.  
Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
3.  
For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor.
4.  
Følsomheder henregnes til en af undergrupperne »b« inden for hver risikoklasse.
5.  
I hver undergruppe »b« modregnes de positive og negative følsomheder for samme risikofaktor for at få nettofølsomheden (sk) for hver risikofaktor k i en undergruppe.
6.  

Nettofølsomhederne for hver risikofaktor i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risikovægte, som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder for hver risikofaktor i denne undergruppe efter følgende formel:

WSk = RWk · sk
hvor

WSk

=

de vægtede følsomheder

RWk

=

risikovægtene, og

sk

=

risikofaktoren

7.  

De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formlen nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespecifikke følsomhed. De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, som er fastsat i afdeling 6, anvendes.

hvor

Kb

=

den undergruppespecifikke følsomhed, og

WS

=

de vægtede følsomheder.

8.  

Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overensstemmelse med stk. 5, 6 og 7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter formlen nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, som er fastsat i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko:

hvor

▼C7

Sb

=

for alle risikofaktorer i undergruppe b og i undergruppe c; når disse værdier for Sb og Sc giver et negativt tal for den samlede sum af, beregner instituttet det risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko ved hjælp af en alternativ specifikation, hvor

▼M8

Sb

=

max [min (Σk WSk, Kb), – Kb] for alle risikofaktorer i undergruppe b og

Sc

=

max [min (Σk WSk, Kc), – Kc] for alle risikofaktorer i undergruppe c.

De risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overensstemmelse med stk. 1-8.

▼M12

Artikel 325g

Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko

1.  
Institutterne foretager beregningerne i stk. 2 for hver risikofaktor for de instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko, bortset fra de risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 3.

For en given risikofaktor foretager institutterne disse beregninger på nettobasis på tværs af alle de positioner i instrumenter, som er omfattet af kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko, og som indeholder den pågældende risikofaktor.

2.  
For en given risikofaktor k, der indgår i et eller flere af de i stk. 1 omhandlede instrumenter, beregner institutterne den opadgående nettocurvaturerisikoposition for den pågældende risikofaktor () og den nedadgående nettocurvaturerisikoposition () som følger:

hvor:

i

=

indekset for alle de i stk. 1 omhandlede positioner af instrumenter og inklusive risikofaktoren k

xk

=

den nuværende værdi for risikofaktoren k

Vi (xk )

=

værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af den nuværende værdi af risikofaktoren k

=

værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en opjustering af værdien af risikofaktoren k

=

værdien af instrumentet i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel på grundlag af en nedjustering af værdien af risikofaktoren k

=

risikovægte anvendt på curvature-risikofaktoren k fastsat i overensstemmelse med afdeling 6

sik

=

deltafølsomheden for instrumentet i med hensyn til risikofaktor k beregnet i overensstemmelse med artikel 325r.

3.  
Uanset stk. 2 foretager institutter for kurver over risikofaktorer, der tilhører den generelle renterisiko (GIRR), kreditspændsrisikoen (VSA) og råvarerisikoklasser, beregningerne i stk. 6 på hele kurven og ikke på niveauet for hver enkelt risikofaktor, der tilhører kurven.

Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 2, hvor xk er en kurve af risikofaktorer, der er tildelt GIRR, CSR og råvarerisikoklasser, er sik summen af deltafølsomhederne over for risikofaktoren for kurven på tværs af alle kurvens løbetider.

4.  
Med henblik på at bestemme kapitalgrundlagskravet for curvaturerisiko på undergruppeniveau aggregerer institutterne i overensstemmelse med følgende formel den opad- og nedadgående nettocurvaturerisikoposition, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, for alle de risikofaktorer, der er tildelt denne undergruppe i henhold til afdeling 3, underafdeling 1:

hvor:

b

=

indekset for en undergruppe for en given risikoklasse

Kb

=

kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b

;

;

;

pkl

=

korrelationerne inden for samme undergruppe mellem risikofaktorer k og l som beskrevet i afdeling 6

k, l

=

indeksene for alle de risikofaktorer for instrumenter, der er omhandlet i stk. 1, og som er tildelt undergruppen b

()

=

den opadgående nettocurvaturerisikoposition

()

=

den nedadgående nettocurvaturerisikoposition.

5.  
Uanset stk. 4 anvendes til undergruppekapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko for undergruppe 18 i artikel 325ah, undergruppe 18 i artikel 325ak, undergruppe 25 i artikel 325am og undergruppe 11 i artikel 325ap følgende formel:

6.  
Institutter beregner de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko (RCCR) ved at aggregere alle undergruppekapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko inden for en given risikoklasse som følger:

hvor:

b, c

=

indeksene for alle undergrupperne for en given risikoklasse, der svarer til de i stk. 1 omhandlede instrumenter

Kb

=

kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen for undergruppe b

;

;

γbc

=

korrelationerne mellem undergruppe b og c som beskrevet i afdeling 6.

7.  
Kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisiko er summen af de specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 6 på tværs af alle risikoklasser, som mindst én risikofaktor for de i stk. 1 omhandlede instrumenter tilhører.

▼M8

Artikel 325h

Aggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici

1.  
Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici efter den procedure, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2.  

Den procedure for beregning af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisiko, som er beskrevet i artikel 325f og 325g, udføres tre gange for hver risikoklasse, hvor der hver gang anvendes et forskelligt sæt korrelationsparametre ρkl (korrelation mellem risikofaktorer i en undergruppe) og γbc (korrelation mellem undergrupper i en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenarie som følger:

a) 

scenariet »mellemhøj korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc forbliver uændrede i forhold til de i afdeling 6 angivne

b) 

scenariet »høj korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc, som er angivet i afdeling 6, alle multipliceres med 1,25, idet ρkl og γbc har en øvre grænse på 100 %.

▼M12

c) 

scenariet »lav korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc, som er specificeret i afdeling 6, erstattes med henholdsvis og.

▼M8

3.  
Institutterne beregner summen af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisiko for hvert scenarie for at opgøre tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav.
4.  
Kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden er det højeste af de tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3.

▼M12

Artikel 325i

Behandling af indeksinstrumenter og andre instrumenter med flere underliggende instrumenter

1.  

Institutter anvender en transparensmetode for indeks og andre instrumenter med flere underliggende instrumenter i overensstemmelse med følgende:

a) 

med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og curvaturerisiko, skal institutterne anskue det således, at de har individuelle positioner direkte i indeksets underliggende dele eller andre instrumenter med flere underliggende instrumenter, medmindre der er tale om en position i et indeks, der indgår i ACTP'en, da de for en sådan position skal beregne en enkelt følsomhed over for indekset

b) 

institutterne har mulighed for at lægge følsomhederne over for en risikofaktor for en bestemt del af et indeksinstrument eller et andet instrument med flere underliggende instrumenter sammen med følsomhederne over for den samme risikofaktor for den samme del af single name-instrumenter, medmindre der er tale om positioner, der indgår i ACTP'en

c) 

med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende vegarisiko kan institutterne enten anskue det således, at de direkte har individuelle positioner i indeksets underliggende dele eller andre instrumenter med flere underliggende instrumenter eller beregne en enkelt følsomhed over for det pågældende instruments underliggende instrument. I sidstnævnte tilfælde tildeler institutterne den relevante undergruppe, jf. afdeling 6, underafdeling 1, den enkelte følsomhed som følger:

i) 

hvor mere end 75 % af delene i dette indeks tildeles den samme undergruppe under hensyntagen til vægtningerne i dette indeks, tildeler institutterne denne undergruppe følsomheden og behandler den som en single name-følsomhed i denne undergruppe

ii) 

i alle andre tilfælde tildeler institutterne den relevante indeksundergruppe følsomheden.

2.  

Som en undtagelse fra stk. 1, litra a), kan institutterne beregne en enkelt følsomhed over for en position i et noteret aktie- eller kreditindeks med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og curvaturerisici, hvis det noterede aktie- eller kreditindeks opfylder betingelserne i stk. 3. I så fald tildeler institutterne den relevante undergruppe, jf. afdeling 6, underafdeling 1, den enkelte følsomhed som følger:

a) 

hvor mere end 75 % af delene i det pågældende noterede indeks tildeles den samme undergruppe under hensyntagen til vægtningerne i det pågældende indeks, tildeles denne undergruppe følsomheden og behandles som en single name-følsomhed i denne undergruppe

b) 

i alle andre tilfælde tildeler institutterne den relevante undergruppe for det noterede indeks følsomheden.

3.  

Institutterne kan anvende den i stk. 2 omhandlede metode på instrumenter, der henviser til et noteret aktie- eller kreditindeks, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

delene af det noterede indeks og deres respektive vægtninger er kendt

b) 

det noterede indeks indeholder mindst 20 dele

c) 

ingen enkelt del af det noterede indeks udgør mere end 25 % af den samlede markedskapitalisering af det pågældende indeks

d) 

intet sæt bestående af en tiendedel af det samlede antal dele af det noterede indeks, rundet op til nærmeste heltal, udgør mere end 60 % af den samlede markedskapitalisering af det pågældende indeks

e) 

den samlede markedskapitalisering af alle delene i det noterede indeks er på mindst 40 mia. EUR.

4.  
Et institut anvender konsekvent over tid kun den metode, der er beskrevet i stk. 1, eller den metode, der er beskrevet i stk. 2, for alle de instrumenter, som refererer til et noteret aktie- eller kreditindeks, der opfylder betingelserne i stk. 3. Et institut anmoder om forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, inden den skifter fra en metode til en anden.
5.  
For et indeks eller andet instrument med flere underliggende instrumenter skal følsomhedsinputtene til beregningen af delta- og curvaturerisici være konsistente, uanset hvilke metoder der anvendes til det pågældende instrument.
6.  
Indeks eller instrumenter med flere underliggende instrumenter, der bærer andre restrisici som omhandlet i artikel 325u, stk. 5, er omfattet af tillægget for restrisici, jf. afdeling 4.

Artikel 325j

Behandling af kollektive investeringsordninger

▼M17

1.  

Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en position i en CIU ved hjælp af en af følgende metoder:

a) 

et institut, der opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra a), beregner kapitelkapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved hver måned at se på CIU'ens underliggende positioner, som om instituttet besad disse positioner direkte

b) 

hvis et institut opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b), beregner instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position ved at anvende en af følgende metoder:

i) 

det betragter positionen i CIU'en som en enkelt aktieposition, der er allokeret til undergruppen »andre sektorer« i artikel 325ap, stk. 1, tabel 8

ii) 

det tager de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og den relevante lovgivning, i betragtning.

Med henblik på den beregning, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b), nr. ii), kan instituttet beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivatpositioner i CIU'en ved at anvende den forenklede metode i artikel 132a, stk. 3.

▼M17

1a.  

Med henblik på de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b),, skal instituttet:

a) 

anvende kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 på en position i en CIU, hvis den pågældende CIU's mandat giver det mulighed for at investere i eksponeringer, der er omfattet af disse kapitalgrundlagskrav; når instituttet anvender den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), nr. i), skal det betragte positionen i CIU'en som en enkelt ikkeratet aktieposition allokeret til undergruppen »ikkerated« i artikel 325y, stk. 1, tabel 2, og

b) 

for alle positioner i samme CIU anvende samme metode blandt de metoder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene særskilt som en separat portefølje.

▼M12

2.  
Uanset stk. 1 gælder det, at hvis et institut har en position i en CIU, der følger et indeksbenchmark, således at forskellen i årlig forrentning mellem CIU'en og det fulgte indeksbenchmark i de sidste 12 måneder er under 1 % i absolutte tal, uden hensyntagen til gebyrer og provisioner, kan det behandle denne position som en position i det fulgte indeksbenchmark. Et institut skal kontrollere overholdelsen af denne betingelse, når det indtræder i positionen og derefter mindst en gang om året.

Hvis data for de seneste 12 måneder ikke er fuldt tilgængelige, kan et institut dog med tilladelse fra instituttets kompetente myndighed anvende en årlig forrentningsforskel fra en periode på under 12 måneder.

▼M17

3.  
Et institut kan anvende en kombination af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede metoder til sine positioner i CIU'er. Et institut anvender dog kun én af disse metoder for alle positioner i samme CIU.
4.  
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), nr. ii), beregner et institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at bestemme CIU'ens hypotetiske portefølje, der ville give de højeste kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325c, stk. 2, litra a), på basis af CIU'ens mandat eller relevant lovgivning, idet der, hvor det er relevant, tages højde for gearing i maksimalt omfang.

Instituttet anvender den samme hypotetiske portefølje som den, der er omhandlet i første afsnit, til, hvor det er relevant, at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 for en position i en CIU.

Den metode, som instituttet har udarbejdet til bestemmelse af de hypotetiske porteføljer for alle positioner i CIU'er, for hvilke beregningerne omhandlet i første afsnit anvendes, skal godkendes af dets kompetente myndighed.

5.  
Et institut kan kun anvende de i stk. 1 omhandlede metoder, hvis CIU'en opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3. Hvis CIU'en ikke opfylder alle betingelserne i artikel 132, stk. 3, flytter instituttet dets positioner i CIU'en uden for handelsbeholdningen.
6.  

Til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position efter metoden omhandlet i stk. 1, litra a), kan institutter benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Tredjeparten er en af følgende:

i) 

depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

ii) 

for CIU'er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)

iii) 

en tredjepartsleverandør, forudsat at de pågældende data, oplysninger eller risikoparametre leveres eller beregnes af de tredjeparter, der er omhandlet i dette litras nr. i) eller ii), eller af en anden sådan tredjepartsleverandør.

b) 

Tredjeparten forsyner instituttet med data, oplysninger eller risikoparametre til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for CIU'ens position efter den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a).

c) 

En ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data, oplysninger eller risikoparametre som omhandlet i dette stykkes litra b) er tilstrækkelige, og instituttets kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data, oplysninger eller risikoparametre efter anmodning.

7.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de tekniske elementer i metoden til bestemmelse af hypotetiske porteføljer med henblik på metoden omhandlet i stk. 4, herunder den måde, hvorpå institutterne i metoden, hvor det er relevant, skal tage højde for gearing i maksimalt omfang.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325k

Emissionspositioner

1.  
Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for emissionspositioner i gælds- eller aktieinstrumenter.
2.  

Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel 1 på nettofølsomhederne for alle emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er beskrevet i dette kapitel, på grundlag af de justerede nettofølsomheder.



Tabel 1

0. arbejdsdag

0 %

1. arbejdsdag

10 %

2. og 3. arbejdsdag

25 %

4. arbejdsdag

50 %

5. arbejdsdag

75 %

efter 5. arbejdsdag

100 %

I denne artikel er »0. arbejdsdag« den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.

3.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.

Afdeling 3

Definitioner af risikofaktorer og følsomheder

Underafdeling 1

Definitioner af risikofaktorer

Artikel 325l

Almindelige renterisikofaktorer

1.  
For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder inflationsrisiko og valutabasisrisiko, er der én undergruppe pr. valuta, som hver især indeholder forskellige typer risikofaktorer.

De almindelige deltarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter, er de relevante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær interpolation eller ved hjælp af en metode, der stemmer bedst overens med de værdiansættelsesfunktioner, som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion anvender til at rapportere markedsrisiko eller overskud og tab til den øverste ledelse.

2.  
Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i instituttets handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps.
3.  
Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 2, baseres de risikofrie satser på en eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten.

Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i stk. 2 og første afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta.

Anvender institutterne de almindelige renterisikofaktorer, der er udledt efter proceduren i andet afsnit, for statsobligationsinstrumenter, fritages statsobligationsinstrumentet ikke fra kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditspændsrisiko. Er det i disse tilfælde ikke muligt at isolere den risikofrie sats fra kreditspændskomponenten, henføres følsomheden for risikofaktoren både til klassen for almindelig renterisiko og til klassen for kreditspændsrisiko.

4.  
For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt undergruppe. Institutterne tildeler forskellige risikovægte til risikofaktorer i den samme undergruppe, men med forskellige løbetider i overensstemmelse med afdeling 6.

Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for inflationsrisiko på gældsinstrumenter, hvis pengestrømme funktionelt afhænger af inflationsraten. Disse yderligere risikofaktorer består af en vektor af de markedsbestemte inflationsrater for forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er inflationsrater, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

5.  
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor for inflationsrisiko i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af komponenter i hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for inflation i en undergruppe, der er beregnet som beskrevet i dette stykke, for at få en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
6.  
Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for valutabasisrisiko mellem disse valutaer. Med henblik på følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterne anvender, være valutabasisrisikoen for hver valuta i forhold til US-dollar eller euro. Institutterne beregner en valutabasis, der hverken vedrører basis i forhold til USD eller basis i forhold til euro, som enten »basis i forhold til US-dollar« eller »basis i forhold til euro«.

Hver valutabasisrisikofaktor består af en vektor af valutabasis med forskellige løbetider for hver valuta. For hvert gældsinstrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er valutabaser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe.

Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for valutabasisrisikofaktoren som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe er der to mulige særskilte risikofaktorer: basis i forhold til euro og basis i forhold til US-dollar, uanset antallet af komponenter i hver valutabasisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver undergruppe er to.

7.  
De almindelige vegarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte volatiliteter af de relevante risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som henregnes til undergrupper afhængigt af valutaen og henføres til følgende løbetider i hver undergruppe: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er en undergruppe for hver valuta.

Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de samme risikofrie satser og henført til de samme løbetider, for at udgøre den samme risikofaktor.

Når institutterne henfører implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette stykke, gælder følgende krav:

a) 

hvis optionens løbetid er tilpasset det underliggende instruments løbetid, tages en enkelt risikofaktor, som henføres til den pågældende løbetid, i betragtning

b) 

hvis optionens løbetid er kortere end det underliggende instruments løbetid, tages følgende risikofaktorer i betragtning således:

i) 

den første risikofaktor henføres til optionens løbetid

ii) 

den anden risikofaktor henføres til restløbetiden for optionens underliggende instrument på optionens udløbsdato.

8.  
De almindelige curvaturerenterisikofaktorer, som institutterne skal anvende, består af en vektor af risikofrie satser, som repræsenterer en specifik risikofri rentekurve for hver valuta. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for risikofrie satser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
9.  
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som svarer til forskellige rentekurver og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner følsomheder over for den samme risikofaktor. Der må kun være en nettofølsomhed for hver undergruppe.

Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for inflationsrisici og valutabasisrisici.

Artikel 325m

Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter

1.  
De deltakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for disse instrumenters kreditspænd, er kreditspændssatser for udstedere, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps og henført til hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anvender kun én risikofaktor for hver udsteder og hver løbetid, uanset om disse kreditspændssatser for udstedere er udledt af gældsinstrumenter eller credit default swaps. Undergrupperne er sektorundergrupper, jf. afdeling 6, og hver undergruppe indeholder alle de risikofaktorer, der henføres til den pågældende sektor.
2.  
De vegakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de implicitte volatiliteter for kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
3.  
De curvaturekreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, består af en vektor af kreditspændssatser, som repræsenterer en kreditspændskurve, der er specifik for udstederen. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
4.  
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme udsteder.

Artikel 325n

Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter

1.  
Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8.

Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8.

2.  
De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der indgår i ACTP'en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringer, jf. afdeling 6.

De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, er specifikke for denne risikoklassekategori, jf. afdeling 6.

3.  

De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, er følgende:

a) 

deltarisikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps, og for hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.

b) 

de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som indgår i ACTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a), og som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den tilsvarende option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.

c) 

curvaturerisikofaktorerne er de relevante kreditspændsrentekurver for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer udtrykt som en vektor af kreditspændssatser for forskellige løbetider, der er beregnet som anført i litra a); for hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

4.  
Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af enten relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme udsteder.
5.  

De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, som ikke indgår i ACTP'en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer til følgende:

a) 

deltarisikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen henført til følgende løbetider i overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år

b) 

de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som ikke indgår i ACTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for trancherne, som hver især henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.

c) 

curvaturerisikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a); en fælles risikovægt finder anvendelse på alle disse risikofaktorer, jf. afdeling 6.

Artikel 325o

Aktierisikofaktorer

1.  
Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6.
2.  
De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne og alle aktiegenkøbssatserne.

Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt risikofaktor, der udtrykkes som en vektor af genkøbssatser for forskellige løbetider. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for genkøbssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for en aktierisikofaktor som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Institutterne modregner følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties genkøbssats, uanset antallet af komponenter i hver vektor.

3.  
De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte volatiliteter for aktiespotkurser, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko for aktiegenkøbssatser.
4.  
De curvatureaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er alle aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners løbetid. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for aktiegenkøbssatser.

Artikel 325p

Råvarerisikofaktorer

1.  
Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6.
2.  
De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anser kun to råvarepriser på den samme type råvare og med samme løbetid for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår vedrørende leveringssted er identiske.
3.  
De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for råvarerisici, er de implicitte volatiliteter for råvarepriser for hver råvaretype, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anser følsomheder over for den samme råvaretype, som er henført til den samme løbetid, for at være en enkelt risikofaktor, som institutterne derefter modregner.
4.  
De curvatureråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for råvarerisici, er et sæt råvarepriser med forskellige løbetider for hver råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for priser på denne råvare, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne sondrer ikke mellem råvarepriser efter leveringssted.

Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, beregnes i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme råvaretype.

Artikel 325q

Valutakursrisikofaktorer

▼M12

1.  
De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, hvis instituttet anvender en basisvaluta i overensstemmelse med stk. 7. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.

▼M17

2.  
De valutakursvegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutapar. Disse implicitte volatiliteter fordeles på følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år.

▼M12

3.  
De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valuta, er de samme deltavalutakursrisikofaktorer som omhandlet i stk. 1.

▼M8

4.  
Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for alle delta-, vega- og curvaturerisikofaktorer for valutakurser.

▼M12

5.  
Hvis en valutakurs, der er det underliggende instrument for et instrument, som er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisici, hverken henviser til instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, kan instituttet dividere de tilsvarende i artikel 325g, stk. 2, omhandlede komponenter og, for hvilke xk er valutakursrisikofaktoren mellem en af de to valutaer for det underliggende instrument og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, alt efter hvad der er relevant, med 1,5.
6.  
Med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse kan et institut dividere komponenterne og i artikel 325g, stk. 2, med 1,5 konsekvent for alle valutakursrisikofaktorerne i instrumenter vedrørende valuta og underlagt kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, forudsat at eventuelle valutakursrisikofaktorer baseret på instituttets indberetningsvaluta eller eventuelt instituttets basisvaluta, som indgår i beregningen af disse komponenter, justeres samtidigt.
7.  

Uanset stk. 1 og 3 kan et institut, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, erstatte sin indberetningsvaluta med en anden valuta (»basisvalutaen«) i alle spotvalutakurserne for at udtrykke delta- og curvaturevalutakursrisikofaktorerne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) 

Instituttet anvender kun én basisvaluta.

b) 

Instituttet anvender basisvalutaen konsekvent på alle sine positioner i og uden for handelsbeholdningen.

c) 

Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at:

i) 

anvendelse af den valgte basisvaluta udgør en passende risikorepræsentation for instituttets positioner, der er underlagt valutakursrisici

ii) 

valget af basisvaluta er foreneligt med den måde, hvorpå instituttet internt forvalter disse valutakursrisici

iii) 

valget af basisvaluta er ikke primært motiveret af ønsket om at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav.

d) 

Instituttet tager hensyn til risikoen forbundet med omregning mellem indberetningsvalutaen og basisvalutaen.

Et institut, der har fået tilladelse til at anvende en basisvaluta som omhandlet i første afsnit, skal konvertere de deraf følgende kapitalgrundlagskrav vedrørende valutakursrisiko til indberetningsvalutaen under anvendelse af den gældende spotvalutakurs mellem basisvalutaen og indberetningsvalutaen.

▼M8

Underafdeling 2

Definitioner af følsomheder

Artikel 325r

Deltarisikofølsomheder

1.  

Institutterne beregner følsomheder over for almindelig deltarenterisiko (GIRR) således:

a) 

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser, beregnes således:

hvor

=

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser

rkt

=

satsen for en risikofri kurve k med løbetiden t

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

x,y

=

andre risikofaktorer end rkt i værdiansættelsesfunktionen Vi

b) 

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko og valutabasisrisiko, beregnes således:

hvor

=

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko og valutabasisrisiko

=

en vektor af m komponenter, som repræsenterer den implicitte inflationskurve eller valutabasiskurven for en given valuta j, hvor m er lig med det antal inflations- eller valutarelaterede variabler, der er anvendt i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i

=

enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

y,z

=

andre variabler i værdiansættelsesmodellen.

2.  

Institutterne beregner følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikkesecuritiseringspositioner således:

hvor

=

følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikkesecuritiseringspositioner

cskt

=

værdien af kreditspændssatsen for en udsteder j ved løbetiden t

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

x,y

=

andre risikofaktorer end cskt i værdiansættelsesfunktionen Vi

3.  

Institutterne beregner følsomhederne over for deltaaktierisiko således:

a) 

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser, beregnes således:

hvor

sk

=

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser

k

=

en specifik aktie

EQk

=

værdien af spotkursen for denne aktie

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

x,y

=

andre risikofaktorer end EQk i værdiansættelsesfunktionen Vi

b) 

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser, beregnes således:

hvor

=

følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser

k

=

indekset for aktien

=

en vektor af m komponenter, der repræsenterer løbetidsstrukturen ved genkøb for en specifik aktie k, hvor m er lig med det antal genkøbssatser, der svarer til de forskellige løbetider, der anvendes i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i

=

enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

y,z

=

andre risikofaktorer end
i værdiansættelsesfunktionen Vi

4.  

Institutterne beregner følsomhederne over for deltaråvarerisiko for hver risikofaktor k således:

hvor

sk

=

følsomhederne over for deltaråvarerisiko

k

=

en given råvarerisikofaktor

CTYk

=

værdien af risikofaktoren k

▼C7

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

▼M8

y,z

=

andre risikofaktorer end CTYk i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.

5.  

Institutterne beregner følsomhederne over for deltavalutakursrisiko for hver valutakursrisikofaktor k således:

hvor

sk

=

følsomhederne over for deltavalutakursrisiko

k

=

en given valutakursrisikofaktor

FXk

=

værdien af risikofaktoren

▼C7

Vi (.)

=

værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og

▼M8

y,z

=

andre risikofaktorer end i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.

Artikel 325s

Vegarisikofølsomheder

1.  

Institutterne beregner en options vegarisikofølsomhed over for en given risikofaktor k således:

hvor

sk

=

en options vegarisikofølsomhed

k

=

en specifik vegarisikofaktor, der består af implicit volatilitet

volk

=

værdien af denne risikofaktor, der bør udtrykkes som en procentdel, og

x,y

=

andre risikofaktorer end volk i værdiansættelsesfunktionen Vi

2.  
I tilfælde af risikoklasser, hvor vegarisikofaktorer har en løbetidsdimension, men hvor reglerne om henførelse af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne ikke har en løbetid, henfører institutterne disse risikofaktorer til den længste løbetid, der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget for restrisici.
3.  
Ved andre optioner end strike- eller barriereoptioner og optioner med flere strike- eller barrieremuligheder anvender institutterne den henførelse for strikes og løbetid, som instituttet anvendte internt ved værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er også omfattet af tillægget for restrisici.
4.  
Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8, som ikke har en implicit volatilitet. Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og curvaturerisiko beregnes for disse securitiseringstrancher.

Artikel 325t

Krav til beregninger af følsomhed

1.  
Institutterne udleder følsomheder af instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse, ved at anvende formlerne i denne underafdeling.

▼M17

Uanset dette stykkes første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, jf. kapitel 1b, anvender værdiansættelsesfunktionerne i risikomålingssystemet under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i henhold til dette kapitel med henblik på beregnings- og indberetningskravene i artikel 325, stk. 3.

▼M8

2.  
Ved beregning af deltarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e, stk. 2, litra a), kan institutterne antage, at de implicitte volatilitetsrelaterede risikofaktorer forbliver konstante.
3.  

Ved beregning af vegarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e, stk. 2, litra b), finder følgende krav anvendelse:

a) 

for almindelig renterisiko og kreditspændsrisiko antager institutterne for hver valuta, at det underliggende instrument for de volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, enten følger en lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til instrumenterne

b) 

for aktierisiko, råvarerisiko og valutakursrisiko antager institutterne, at det underliggende instrument for de volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, følger en lognormal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til disse instrumenter.

4.  
Institutterne beregner alle følsomheder, bortset fra følsomheder over for kreditværdijusteringer.
5.  

Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende alternative definitioner af deltarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:

▼M17

a) 

disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet

▼M8

b) 

instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange de følsomheder for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og at de deraf følgende følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra disse formler.

6.  

Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse beregne vegafølsomheder på grundlag af en lineær transformering af alternative definitioner af følsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder begge følgende betingelser:

▼M17

a) 

disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet

b) 

instituttet påviser, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange følsomhederne for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, at den lineære transformering i første afsnit afspejler en vegarisikofølsomhed, og at de deraf følgende følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra dem, der følger af disse formler.

▼M8

Afdeling 4

Tillægget for restrisiko

Artikel 325u

Kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici

1.  
Ud over kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, som er beskrevet i afdeling 2, anvender institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav på instrumenter, der er eksponeret mod restrisici, i overensstemmelse med denne artikel.
2.  

Instrumenter anses for at være eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:

a) 

instrumentet vedrører et eksotisk underliggende instrument, dvs. med henblik på dette kapitel refererer til et handelsbeholdningsinstrument til en underliggende eksponering, der ikke er omfattet af delta-, vega- eller curvaturerisikobehandlingerne efter følsomhedsmetoden, som er omhandlet i afdeling 2, eller kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko, som er fastsat i afdeling 5

b) 

instrumentet er et instrument, der bærer andre restrisici, dvs. med henblik på dette kapitel et af følgende instrumenter:

i) 

instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og curvaturerisiko efter følsomhedsmetoden, som er fastsat i afdeling 2, og genererer afkast, der ikke kan replikeres som en finit lineær kombination af plain vanilla-optioner med en enkelt underliggende aktiekurs, råvarepris, valutakurs, obligationskurs, credit default swap-kurs eller renteswap

ii) 

instrumenter, der er positioner, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6; afdækninger, der indgår i denne ACTP, jf. artikel 325, stk. 8, tages ikke i betragtning.

3.  

Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav i stk. 1 som summen af den nominelle bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, multipliceret med følgende risikovægte:

a) 

1,0 % for instrumenter i stk. 2, litra a)

b) 

0,1 % for instrumenter i stk. 2, litra b).

4.  

Uanset stk. 1 anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici på et instrument, der opfylder en af følgende betingelser:

a) 

instrumentet er noteret på en anerkendt børs

b) 

instrumentet er kvalificeret til central clearing i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012

c) 

instrumentet dækker hele markedsrisikoen forbundet med en anden position i handelsbeholdningen, hvorved de to positioner i handelsbeholdningen, som fuldstændigt matcher hinanden, fritages for kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici.

▼M17

4a.  
Uanset stk. 1 anvender et institut indtil den 31. december 2032 ikke kapitalgrundlagskravet vedrørende restrisici på instrumenter, der udelukkende har til formål at afdække markedsrisikoen for positioner i handelsbeholdningen, der skaber et kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici og er underlagt samme type restrisici som de positioner, de afdækker.

Den kompetente myndighed giver tilladelse til at anvende den behandling, der er omhandlet i første afsnit, hvis instituttet over for den kompetente myndighed på tilfredsstillende vis løbende kan godtgøre, at instrumenterne opfylder kriterierne for at blive behandlet som afdækkede positioner.

Instituttet indberetter resultatet af beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici for alle de instrumenter, for hvilke undtagelsen i første afsnit finder anvendelse, til den kompetente myndighed.

▼M8

5.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør et eksotisk underliggende instrument, og hvilke instrumenter der er instrumenter, der bærer andre restrisici med henblik på stk. 2.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder undersøger EBA, om levetidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet bør anses for at være eksotiske underliggende instrumenter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, som institutterne skal anvende til identificering af de positioner, der kan omfattes af undtagelsen i stk. 4a. Disse kriterier skal mindst omfatte arten af de instrumenter, der er omhandlet i nævnte stykke, nettooverskud og -tab for de kombinerede positioner, følsomhederne ved de kombinerede positioner og de risici, der fortsat ikke er afdækket i de kombinerede positioner, idet der navnlig tages hensyn til muligheden for, at den oprindelige position kan afdækkes med et delbeløb.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  
Senest den 31. december 2029 aflægger EBA rapport til Kommissionen om virkningen af anvendelsen af den i stk. 4a omhandlede behandling. På grundlag af resultaterne i denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at forlænge den i nævnte stykkes omhandlede behandling.

▼M8

Afdeling 5

Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko

Artikel 325v

Definitioner og almindelige bestemmelser

1.  

I denne afdeling forstås ved:

a)

»kort eksponering« : en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til en gevinst for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen

b)

»lang eksponering« : en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til et tab for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen

c)

»bruttobeløb for pludselig misligholdelse (brutto-JTD)« : den estimerede størrelse af tabet eller gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en specifik eksponering

d)

»nettobeløb for pludselig misligholdelse (netto-JTD)« : den estimerede størrelse af det tab eller den gevinst, som et institut ville få som følge af en låntagers misligholdelse efter modregning mellem bruttobeløb for JTD

e)

»tab givet misligholdelse« eller »LGD« : tabet ved låntagerens misligholdelse af et instrument, der er udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af instrumentets nominelle værdi

f)

»vægt for misligholdelsesrisiko« : den procentdel, der repræsenterer den estimerede sandsynlighed for misligholdelse for hver låntager afhængigt af denne låntagers kreditværdighed.

2.  
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds- og aktieinstrumenter, derivatinstrumenter, som har disse instrumenter som underliggende instrumenter, og derivater, hvis afkast eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatinstrumentet. Institutterne beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende typer instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, og securitiseringer, der indgår i ACTP'en. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, der finder anvendelse for et institut, er summen af disse tre komponenter.

▼M17

3.  
For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for de enkelte dele ved hjælp af transparensmetoden.

▼M8

Underafdeling 1

Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer

Artikel 325w

Bruttobeløb for pludselig misligholdelse

1.  

Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter således:

JTDlong = max{LGD Vnotional + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
hvor

JTDlong

=

bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for lang eksponering

▼C7

Vnotional

=

den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår

P&Llong

=

et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering; gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og

Adjustmentlong

=

hvor det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, er et derivatinstrument, det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stigninger indsættes i formlen med positivt fortegn, og fald indsættes i formlen med negativt fortegn.

▼M8

2.  

Institutterne beregner bruttobeløbene for JTD for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter således:

JTDshort = min{LGD Vnotional + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}
hvor

JTDshort

=

bruttobeløbene for JTD for kort eksponering

▼C7

Vnotional

=

den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, som indsættes i formlen med negativt fortegn

P&Lshort

=

et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering. Gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og

Adjustmentshort

=

hvor det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, er et derivatinstrument, det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; fald indsættes i formlen med positivt fortegn, og stigninger indsættes i formlen med negativt fortegn.

▼M8

3.  

Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvender institutterne følgende LGD for gældsinstrumenter:

a) 

eksponeringer mod efterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 100 %

b) 

eksponeringer mod ikkeefterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 75 %

c) 

eksponeringer mod dækkede obligationer, jf. artikel 129, tildeles en LGD på 25 %.

▼C7

4.  

Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bestemmes de nominelle værdier således:

a) 

for så vidt angår en obligation er den nominelle værdi obligationens pålydende værdi

b) 

for så vidt angår en solgt put-option på en obligation er den nominelle værdi optionens nominelle værdi; for så vidt angår en købt call-option på en obligation er den nominelle værdi 0.

5.  

For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således:

JTDlong = max {LGD · Vnotional + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
JTDshort = min {LGD · Vnotional + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}

hvor

JTDlong

=

bruttobeløbene for JTD for lang eksponering

Vnotional

=

den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår; den nominelle værdi er dagsværdien af aktien for likvide aktieinstrumenter; i formlen JTDshort indsættes den nominelle værdi af instrumentet med negativt fortegn

P&Llong

=

et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering; gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn

Adjustmentlong

=

det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stigninger indsættes i formlen med positivt fortegn, og fald indsættes i formlen med negativt fortegn

JTDshort

=

bruttobeløbene for JTD for kort eksponering

P&Lshort

=

et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering; gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og

Adjustmentshort

=

det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; fald indsættes i formlen med positivt fortegn, og stigninger indsættes i formlen med negativt fortegn.

▼M8

6.  
Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på beregningen i stk. 5.
7.  
For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter, hvis afkast i tilfælde af låntagers misligholdelse ikke afhænger af den nominelle værdi af et specifikt instrument udstedt af denne låntager, eller mod LGD for låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender institutterne alternative metoder til at beregne bruttobeløbene for JTD.
8.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

▼C7

a) 

hvordan institutterne skal fastsætte komponenterne P&Llong, P&Lshort, Adjustmentlong og Adjustmentshort, når de beregner JTD-beløbene for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse med denne artikel

▼M8

b) 

hvilke alternative metoder institutterne skal anvende til at estimere bruttobeløbene for JTD, som er omhandlet i stk. 7

c) 

de nominelle værdier af andre instrumenter end de i stk. 4, litra a) og b), omhandlede.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325x

Nettobeløb for pludselig misligholdelse

1.  
Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD) ved at modregne bruttobeløbene for JTD for korte eksponeringer og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske mellem eksponeringer mod den samme låntager, når de korte eksponeringer har samme rangorden som eller lavere rangorden end de lange eksponeringer.
2.  

Modregningen skal være fuldstændig eller delvis afhængigt af løbetiderne for modregningseksponeringerne:

a) 

fuldstændig modregning sker, når alle modregningseksponeringer har en løbetid på et år eller mere,

b) 

delvis modregning sker, når mindst én af modregningseksponeringerne har en løbetid på under et år, i hvilket tilfælde JTD-beløbet for hver eksponering med en løbetid på under et år multipliceres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år.

3.  
Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med nettobeløbene for JTD, når der er tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under et år multipliceres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år, dog mindst tre måneder, med henblik på at beregne nettobeløbene for JTD.
4.  
Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres underliggende instrumenter i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter instituttets skøn en løbetid på et år eller tre måneder.

▼M17

5.  
Hvis de kontraktlige eller retlige betingelser for en derivatposition, der har et gælds- eller aktiebaseret kontantinstrument som underliggende instrument, og som er afdækket med det pågældende gælds- eller aktiebaserede kontantinstrument, giver et institut mulighed for at afvikle begge dele af positionen på udløbsdatoen for den første af de to dele, uden eksponering for misligholdelse af det underliggende instrument, fastsættes nettobeløbet for pludselig misligholdelse af den kombinerede position til nul.

▼M8

Artikel 325y

Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko

1.  

Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de misligholdelsesrisikovægte, der svarer til deres kreditkvalitet, jf. tabel 2:



Tabel 2

Kreditkvalitetskategori

Misligholdelsesrisikovægt

Kreditkvalitetstrin 1

0,5 %

Kreditkvalitetstrin 2

3 %

Kreditkvalitetstrin 3

6 %

Kreditkvalitetstrin 4

15 %

Kreditkvalitetstrin 5

30 %

Kreditkvalitetstrin 6

50 %

Ikkerated

15 %

Misligholdte

100 %

2.  
Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisiko i henhold til afsnit II, kapitel 2, tildeles en misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko.
3.  
Det vægtede netto-JTD fordeles på følgende undergrupper: selskaber, stater og lokale myndigheder.
4.  

Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:

DRCb = max {(Σi ∈ long RWi · net JTDi) WtS · (Σi ∈ short RWi |net JTDi|); 0}
hvor

DRCb

=

kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b

i

=

indekset for et instrument, der tilhører undergruppe b

RWi

=

risikovægten, og

WtS

=

forholdstal for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes således:

Med henblik på beregningen af DRCb og WtS aggregeres de lange positioner og de korte positioner for alle positioner i en undergruppe, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er placeret, for at opnå de undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko.

5.  
Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt angår ikkesecuritiseringer, beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.

▼M17

6.  
Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.

▼M8

Underafdeling 2

Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en

Artikel 325z

Beløb for pludselig misligholdelse

1.  
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler.
2.  
Nettobeløb for pludselig misligholdelse bestemmes ved at modregne bruttobeløb for pludselig misligholdelse for lange eksponeringer og bruttobeløb for pludselig misligholdelse for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underliggende pulje af aktiver og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har forskellige underliggende puljer af aktiver, selv om de har samme attachment og detachment points.
3.  
Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt, bortset fra løbetidsdimensionen, ved at opdele eller kombinere eksisterende securitiseringseksponeringer, kan de eksponeringer, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringseksponeringer med henblik på modregning.
4.  
Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan replikeres fuldstændigt ved at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i underliggende navne, kan de eksponeringer, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringseksponeringer med henblik på modregning. Når underliggende navne anvendes på denne måde, fjernes de fra behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer.
5.  
Artikel 325x finder anvendelse på både eksisterende securitiseringseksponeringer og på securitiseringseksponeringer, der anvendes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 eller 4. De relevante løbetider er løbetiderne for securitiseringstrancherne.

Artikel 325aa

Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer

1.  
Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den risikovægt, der finder anvendelse på den relevante securitiseringseksponering, inklusive STS-securitiseringer, uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3, og uanset modpartens type.
2.  
Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i overensstemmelse med SEC-IRBA og SEC-ERBA.
3.  
De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer begrænses til positionens dagsværdi.
4.  

De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles på følgende undergrupper:

a) 

en fælles undergruppe for alle selskaber, uanset region

b) 

44 forskellige undergrupper svarende til en undergruppe pr. region for hver af de 11 i andet afsnit definerede aktivklasser.

Med henblik på første afsnit er de 11 aktivklasser commercial paper med sikkerhedsstillelse i aktiver (asset-backed commercial paper, ABCP), billån/-leases, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkreditlån i beboelsesejendomme (residential mortgage-backed securities, RMBS), kreditkort, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkreditlån i erhvervsejendomme (commercial mortgage-backed securities, CMBS), strukturerede kreditobligationer (collateralised loan obligations, CLO), CDO-squared (collateralised debt obligation squared), små og mellemstore virksomheder (SMV'er), studielån, øvrig detail og øvrig engros. De fire regioner er Asien, Europa, Nordamerika og resten af verden.

5.  
Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en undergruppe anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler kun hver securitiseringseksponering til én af undergrupperne omhandlet i stk. 4. En securitiseringseksponering, som et institut ikke kan tildele til en undergruppe for en aktivklasse eller region, tildeles til henholdsvis aktivklassen »øvrig detail« eller »øvrig engros« eller til »resten af verden«.
6.  
Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe på samme måde som for misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formlen i artikel 325y, stk. 4, hvorved kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for hver undergruppe opnås.
7.  
Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.

Underafdeling 3

Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP'en

Artikel 325ab

Anvendelsesområde

1.  
For ACTP'en omfatter kapitalgrundlagskravet misligholdelsesrisikoen for securitiseringseksponeringer og for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdelsesrisikoen for ikkesecuritiseringer. Der er ingen diversificeringsfordele mellem kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer, kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP'en.

▼M17 —————

▼M8

Artikel 325ac

Beløb for pludselig misligholdelse for ACTP'en

1.  

I denne artikel forstås ved:

a)

»opdeling ved hjælp af en værdiansættelsesmodel« : en single name-del af en securitisering værdiansættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og securitiseringens betingede værdi, idet det antages, at den pågældende single name-del misligholdes med en LGD på 100 %

b)

»replikation« : kombinationen af individuelle securitiseringsindekstrancher kombineres med henblik på at replikere en anden tranche i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i indeksserien

c)

»opdeling« : replikation af et indeks ved en securitisering, hvis underliggende eksponeringer i puljen er identiske med de single name-eksponeringer, der udgør indekset.

2.  
Bruttobeløbene for JTD for securitiseringseksponeringer og ikkesecuritiseringseksponeringer i ACTP'en er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler.
3.  

»Nth-to-default«-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende attachment og detachment points:

a) 

attachment point = (N – 1)/Total Names

b) 

detachment point = (N – 1)/Total Names

hvor »Total Names« er det samlede antal navne i den underliggende kurv eller pulje.

4.  

Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages som følger:

a) 

for indekser, indekstrancher og skræddersyede trancher kan modregning foretages på tværs af løbetider i samme indeksfamilie, -serie og -tranche, med forbehold af bestemmelserne om eksponeringer med en løbetid på under et år, jf. artikel 325x; bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløbene for JTD for korte eksponeringer, som replikerer hinanden fuldstændigt, kan modregnes gennem opdeling i single name-ækvivalente eksponeringer ved hjælp af en værdiansættelsesmodel; i sådanne tilfælde skal summen af bruttobeløbene for JTD for single name-ækvivalente eksponeringer, der er beregnet ved opdeling, være lig med bruttobeløbet for JTD for den ikkeopdelte eksponering

b) 

modregning gennem opdeling som beskrevet i litra a) kan ikke foretages for resecuritiseringer eller derivater på securitisering

c) 

for indekser og indekstrancher kan der foretages modregning på tværs af løbetider i den samme indeksfamilie, -serie og -tranche ved replikation eller opdeling; hvis de lange eksponeringer og korte eksponeringer er ækvivalente, bortset fra en restkomponent, tillades modregning, og nettobeløbet for JTD afspejler resteksponeringen

d) 

forskellige trancher i den samme indeksserie, forskellige serier i det samme indeks og forskellige indeksfamilier kan ikke anvendes til at modregne hinanden.

Artikel 325ad

Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP'en

▼M17

1.  

Nettobeløbene for JTD multipliceres med:

a) 

for ikketrancheopdelte produkter: vægtene for misligholdelsesrisiko svarende til deres kreditkvalitet, jf. artikel 325y, stk. 1 og 2

b) 

for trancheopdelte produkter: vægtene for misligholdelsesrisiko, jf. artikel 325aa, stk. 1.

▼M8

2.  
Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles undergrupper, der svarer til et indeks.
3.  

Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:

hvor

DRCb

=

kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b

i

=

et instrument, der tilhører undergruppe b, og

WtSACTP

=

forholdstallet for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes efter WtS-formlen i artikel 325y, stk. 4, men med lange positioner og korte positioner på tværs af hele ACTP'en og ikke kun positionerne i den pågældende undergruppe.

4.  

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP'en efter følgende formel:

hvor

DRCACTP

=

kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP'en, og

DRCb

=

kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b

Afdeling 6

Risikovægte og korrelationer

Underafdeling 1

Deltarisikovægte og -korrelationer

Artikel 325ae

Risikovægte for almindelig renterisiko

▼M12

1.  

For valutaer, der ikke indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), er risikovægtene for følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer følgende:



Tabel 3

Undergruppe

Løbetid

Risikovægt

1

0,25 år

1,7 %

2

0,5 år

1,7 %

3

1 år

1,6 %

4

2 år

1,3 %

5

3 år

1,2 %

6

5 år

1,1 %

7

10 år

1,1 %

8

15 år

1,1 %

9

20 år

1,1 %

10

30 år

1,1 %

2.  
Institutter anvender en risikovægt på 1,6 % på alle følsomheder over for inflation og på valutabasisrisikofaktorer.

▼M17

3.  

Risikovægtene for risikofaktorer baseret på de valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), og instituttets nationale valuta er følgende:

a) 

for den risikofrie rentes risikofaktorer: de risikovægte, der er anført i nærværende artikels stk. 1, tabel 3, divideret med

b) 

for inflationsrisikofaktoren og valutabasisrisikofaktorer: de risikovægte, der er anført i nærværende artikels stk. 2, divideret med .

▼M8

Artikel 325af

Korrelationer for almindelig renterisiko i den samme undergruppe

1.  
Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som er tildelt samme løbetid, men som svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen ρκl til 99,90 %.
2.  

Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som svarer til den samme kurve, men som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter følgende formel:

hvor

Tk (henholdsvisTl)

=

løbetiden knyttet til den risikofrie rente

θ

=

3 %.

3.  
Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som svarer til forskellige kurver og har forskellige løbetider, er korrelationen ρκl lig med den korrelationsparameter, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
4.  
Mellem enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSk og enhver given vægtet følsomhed for inflationsrisikofaktorer WSl fastsættes korrelationen til 40 %.
5.  
Mellem enhver given vægtet følsomhed for valutabasisrisikofaktorer WSk og enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSl, herunder en anden valutabasisrisikofaktor, fastsættes korrelationen til 0 %.

Artikel 325ag

Korrelationer på tværs af undergrupper for almindelig renterisiko

1.  
Parameteren γbc = 50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrupper.
2.  
Parameteren γbc = 80 % anvendes til at aggregere en renterisikofaktor baseret på en valuta, jf. artikel 325av, stk. 3, og en renterisikofaktor baseret på euroen.

Artikel 325ah

Risikovægte for kreditspændsrisikoen vedrørende ikkesecuritiseringer

1.  

Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende ikkesecuritiseringer er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe i tabel 4:

▼M12



Tabel 4

Undergruppe nr.

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt

1

Alle

Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker

0,5 %

2

Kreditkvalitetstrin 1-3

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

0,5 %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

1,0 %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

5,0 %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

3,0 %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

3,0 %

7

Teknologi og telekommunikation

2,0 %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

1,5 %

9

 

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater

1,0 %

10

Kreditkvalitetstrin 1

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

1,5 %

Kreditkvalitetstrin 2-3

2,5 %

11

Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

2 %

12

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4,0 %

13

►M17  Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, støttelångivere og dækkede obligationer ◄

12,0 %

14

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

7,0 %

15

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

8,5 %

16

Teknologi og telekommunikation

5,5 %

17

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

5,0 %

18

Andre sektorer

12,0 %

19

Noterede kreditindekser, hvori et flertal af de enkelte dele er »investment grade«

1,5 %

20

Noterede kreditindekser, hvori et flertal af de enkelte dele ikke er »investment grade« eller kreditvurderet

5 %

▼M17

Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.

▼M8

2.  
Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 4. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 18 i tabel 4.

▼M17

3.  
Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en ikkekreditvurderet dækket obligation til undergruppe 4, hvis det institut, der udstedte den dækkede obligation, har kreditkvalitetstrin 1-3.

▼M8

Artikel 325ai

Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer i den samme undergruppe

1.  

Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

ρkl = ρkl (name) · ρkl (tenor) · ρkl (basis)
hvor

▼M17

ρkl (name) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske; det er lig med 35 %, når de to navne på følsomhederne k og l er i undergruppe 1-18 i artikel 325ah, stk. 1, tabel 4, og ellers 80 %

▼M8

ρkl (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 65 %
ρkl (basis) er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med 99,90 %.
2.  

Korrelationsparametrene i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 18 i tabel 4 i artikel 325ah, stk. 1. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt den undergruppe:

Artikel 325aj

Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer

Korrelationsparameteren γbc, der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes således:

γbc = γbc (rating) · γbc (sector)
hvor

▼M17

γbc (rating) er lig med:
a) 

1, når undergruppe b og c er undergruppe 1-17, og begge undergrupper er i samme kreditkvalitetskategori (enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers er det lig med 50 %; med henblik på denne beregning anses undergruppe 1 for at tilhøre den samme kreditkvalitetskategori som undergrupper, der har kreditkvalitetstrin 1-3

b) 

1, når enten undergruppe b eller c er undergruppe 18

c) 

1, når undergruppe b eller c er undergruppe 19, og den anden undergruppe har kreditkvalitetstrin 1-3, og ellers er det lig med 50 %

d) 

1, når undergruppe b eller c er undergruppe 20, og den anden undergruppe har kreditkvalitetstrin 4-6, og ellers er det lig med 50 %

▼M8

γbc (sector) er lig med 1, når de to undergrupper tilhører samme sektor, og ellers er det lig med den tilsvarende procentdel i tabel 5:

▼M12



Tabel 5

Undergruppe

1, 2 og 11

3 og 12

4 og 13

5 og 14

6 og 15

7 og 16

8 og 17

9 og 10

18

19

20

1, 2 og 11

 

75 %

10 %

20 %

25 %

20 %

15 %

10 %

0 %

45 %

45 %

3 og 12

 

 

5 %

15 %

20 %

15 %

10 %

10 %

0 %

45 %

45 %

4 og 13

 

 

 

5 %

15 %

20 %

5 %

20 %

0 %

45 %

45 %

5 og 14

 

 

 

 

20 %

25 %

5 %

5 %

0 %

45 %

45 %

6 og 15

 

 

 

 

 

25 %

5 %

15 %

0 %

45 %

45 %

7 og 16

 

 

 

 

 

 

5 %

20 %

0 %

45 %

45 %

8 og 17

 

 

 

 

 

 

 

5 %

0 %

45 %

45 %

9 og 10

 

 

 

 

 

 

 

 

0 %

45 %

45 %

18

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 %

0 %

19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

75 %

20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

▼M8

Artikel 325ak

Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en

Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe og præciseres for hver undergruppe i tabel 6 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a:

▼M12



Tabel 6

Undergruppe nr.

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt

1

Alle

Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker

4,0 %

2

►M17  Kreditkvalitetstrin 1-10 ◄

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

4,0 %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4,0 %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

8,0 %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

5,0 %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

4,0 %

7

Teknologi og telekommunikation

3,0 %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

2,0 %

9

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater

3,0 %

10

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

6,0 %

11

►M17  Kreditkvalitetstrin 11-17 ◄

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

13,0 %

12

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

13,0 %

13

►M17  Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, støttelångivere og dækkede obligationer ◄

16,0 %

14

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

10,0 %

15

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

12,0 %

16

Teknologi og telekommunikation

12,0 %

17

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

12,0 %

18

Andre sektorer

13,0 %

▼M17

Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.

Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en ikkekreditvurderet dækket obligation til undergruppe 4, hvis det institut, der udsteder den dækkede obligation, har kreditkvalitetstrin 1-3.

▼M8

Artikel 325al

Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en

1.  
Deltarisikokorrelationen ρkl udledes i henhold til artikel 325ai, bortset fra at ρkl (basis) for så vidt angår dette stykke er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med 99,00 %.
2.  
Korrelationen γbc udledes i henhold til artikel 325aj.

Artikel 325am

Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en

1.  

Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer over for kreditspænd vedrørende securitisering, der ikke indgår i ACTP'en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe og præciseres for hver undergruppe i tabel 7 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a:

▼M12



Tabel 7

Undergruppe nr.

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt

1

►M17  Ikkeefterstillede og kreditkvalitetstrin 1-10 ◄

RMBS — Prime

0,9 %

2

RMBS — Mid-Prime

1,5 %

3

RMBS — Sub-Prime

2,0 %

4

CMBS

2,0 %

5

Værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver (ABS) — studielån

0,8 %

6

ABS — kreditkort

1,2 %

7

ABS — bil

1,2 %

8

Strukturerede kreditobligationer (CLO) uden for ACTP'en

1,4 %

9

►M17  Efterstillede og kreditkvalitetstrin 1-10 ◄

RMBS — Prime

1,125 %

10

RMBS — Mid-Prime

1,875 %

11

RMBS — Sub-Prime

2,5 %

12

CMBS

2,5 %

13

ABS — studielån

1 %

14

ABS — kreditkort

1,5 %

15

ABS — bil

1,5 %

16

CLO uden for ACTP'en

1,75 %

17

►M17  Kreditkvalitetstrin 11-17 og ikkerated ◄

RMBS — Prime

1,575 %

18

RMBS — Mid-Prime

2,625 %

19

RMBS — Sub-Prime

3,5 %

20

CMBS

3,5 %

21

ABS — studielån

1,4 %

22

ABS — kreditkort

2,1 %

23

ABS — bil

2,1 %

24

CLO uden for ACTP'en

2,45 %

25

Andre sektorer

3,5 %

▼M8

2.  
Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver tranche til én af sektorundergrupperne i tabel 7. Risikoeksponeringer fra en tranche, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 25.

▼M17

3.  
Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive henført til efter den eksterne ratingbaserede metode i afsnit II, kapitel 5.

▼M8

Artikel 325an

Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer i den samme undergruppe, der ikke indgår iACTP'en

1.  

Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

ρkl = ρkl (tranche) · ρkl (tenor) · ρkl (basis)
hvor
ρkl (tranche) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er i den samme undergruppe og er relateret til den samme securitiseringstranche (mere end 80 % overlapning i nominelle tal), og ellers er den lig med 40 %
ρkl (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 80 %
ρkl (basis) er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med 99,90 %.
2.  

Korrelationsparametrene i stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 25 i tabel 7 i artikel 325am, stk. 1. Kapitalgrundlagskravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 25 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:

Artikel 325ao

Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en

1.  
Korrelationsparameteren γbc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper og fastsættes til 0 %.
2.  
Kapitalgrundlagskravet vedrørende undergruppe nr. 25 lægges til kapitalen for det samlede risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.

Artikel 325ap

Risikovægte for aktierisiko

1.  

Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for aktie- og aktiereporente præciseres for hver undergruppe i tabel 8 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.

▼M12



Tabel 8

Undergruppe nr.

Markedskapitalisering

Økonomi

Sektor

Risikovægt for aktiespotkurs

Risikovægt for aktiegenkøbssats

1

Stor

Ny markedsøkonomi

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

55 %

0,55 %

2

Telekommunikation og industriprodukter

60 %

0,60 %

3

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

45 %

0,45 %

4

Finansielle tjenesteydelser, herunder statsstøttede finansielle tjenesteydelser, ejendomsaktiviteter og teknologi

55 %

0,55 %

5

Højt udviklet økonomi

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

30 %

0,30 %

6

Telekommunikation og industriprodukter

35 %

0,35 %

7

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

40 %

0,40 %

8

Finansielle tjenesteydelser, herunder statsstøttede finansielle tjenesteydelser, ejendomsaktiviteter og teknologi

50 %

0,50 %

9

Lille

Ny markedsøkonomi

Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 1, 2, 3 og 4

70 %

0,70 %

10

Højt udviklet økonomi

Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 5, 6, 7 og 8

50 %

0,50 %

11

Andre sektorer

70 %

0,70 %

12

Indekser for stor markedskapitalisering, højt udviklet økonomi

15 %

0,15 %

13

Andre indekser

25 %

0,25 %

▼M8

2.  
Hvad der i denne artikel forstås ved en lille og stor markedskapitalisering, præciseres i de i artikel 325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
3.  
For så vidt angår denne artikel udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør nye markedsøkonomier og højt udviklede økonomier.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  
Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver udsteder til en af sektorundergrupperne i tabel 8 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme sektor. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 11 i tabel 8. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter i flere sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter.

Artikel 325aq

Korrelationer for aktierisiko i den samme undergruppe

▼M12

1.  
Deltarisikokorrelationsparametret ρκl mellem to følsomheder S og S i samme undergruppe fastsættes til 99,90 %, hvis den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiegenkøbssats, og hvis de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn.

▼M8

2.  

I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte fastsættes korrelationsparameteren ρκl mellem to følsomheder WS k og WS l over for aktiespotkurs i den samme undergruppe således:

a) 

15 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedskapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 1, 2, 3 eller 4)

b) 

25 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedskapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 5, 6, 7 eller 8)

c) 

7,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markedskapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 9)

d) 

12,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markedskapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 10).

▼M12

e) 

80 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under en af indeksundergrupperne (undergruppe nummer 12 eller 13).

▼M12

3.  
Korrelationsparameteren ρkl mellem to følsomheder WSk og WSl over for aktiereporente i den samme undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2, litra a) -d).

▼M8

4.  
Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, og når de to følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, korrelationsparameteren ρκl til de korrelationsparametre, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
5.  

De i stk. 1-4 anførte korrelationsparametre finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 11. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 11 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:

▼M12

Artikel 325ar

Korrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko

Korrelationsparameteren c finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper.

Den fastsættes i forhold til undergrupperne i tabel 8 i artikel 325ap som følger:

a) 

15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10

b) 

0 %, når en af de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 11

c) 

75 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 12 og 13

d) 

45 %, hvis dette ikke er tilfældet.

Artikel 325as

Risikovægte for råvarerisiko

Risikovægtene for følsomheder over for råvarerisikofaktorer er som følger:



Tabel 9

Undergruppe nr.

Undergruppenavn

Risikovægt

1

Energi — faste brændsler

30 %

2

Energi — flydende brændsler

35 %

3

►M17  Energi — elektricitet ◄

60 %

▼M17

3a

Energi — kulstofhandel inden for EU ETS

40 %

3b

Energi — kulstofhandel uden for EU ETS

60 %

▼M12

4

Fragt

80 %

5

Metaller — ikkeædle

40 %

6

Gasformige brændsler

45 %

7

Ædelmetaller (inklusive guld)

20 %

8

Korn og olieplanter

35 %

9

Husdyr og mejeriprodukter

25 %

10

Landbrugsprodukter

35 %

11

Andre råvarer

50 %

▼M8

Artikel 325at

Korrelationer for råvarerisiko i den samme undergruppe

1.  
I denne artikel anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der på markedet findes to kontrakter, der kun adskiller sig ved den underliggende råvare, der skal leveres ifølge hver kontrakt.
2.  

Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

ρkl = ρkl (commodity) · ρkl (tenor) · ρkl (basis)
hvor
ρkl (commodity) er lig med 1, når de to råvarer med følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med korrelationerne i samme undergruppe anført i tabel 10
ρkl (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 99 %, og
ρkl (basis) er lig med 1, når de to følsomheder er identiske med hensyn til leveringsstedet for en råvare, og ellers er den lig med 99,90 %.
3.  

Korrelationerne ρkl (commodity) i den samme undergruppe er:



Tabel 10

Under-gruppe nr.

Undergruppenavn

Korrelation

(commodity)

1

Energi — faste brændsler

55 %

2

Energi — flydende brændsler

95 %

3

Energi — elektricitet og kulstofhandel

40 %

4

Fragt

80 %

5

Metaller — ikkeædle

60 %

6

Gasformige brændsler

65 %

7

Ædelmetaller (inklusive guld)

55 %

8

Korn og olieplanter

45 %

9

Husdyr og mejeriprodukter

15 %

10

Landbrugsprodukter

40 %

11

Andre råvarer

15 %

4.  

Uanset stk. 1 finder følgende bestemmelser anvendelse:

a) 

To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe nr. 3 i tabel 10 og vedrører elektricitet, anses for at være forskellige råvarerisikofaktorer, når elektriciteten er produceret i forskellige regioner eller leveres på forskellige tidspunkter i henhold til den kontraktlige aftale.

b) 

To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe 4 i tabel 10 og vedrører fragt, anses for at være forskellige råvarerisikofaktorer, når fragtruten eller leveringsugen er forskellig.

Artikel 325au

Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko

Korrelationsparameteren γbc, som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes til:

a) 

20 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10

b) 

0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 11.

Artikel 325av

Risikovægte for valutakursrisiko

▼M12

1.  
En risikovægt på 15 % finder anvendelse på alle følsomheder over for valutarisikofaktorer.

▼M8

2.  

Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden fase af den økonomiske og monetære union (ERM II), er en af følgende:

a) 

risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 3

b) 

det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og Den Europæiske Centralbank formelt har fastlagt, hvis dette udsvingsbånd er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden for rammerne af ERM II.

3.  
Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i stk. 2 omhandlede valutaer, der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette snævrere bånd.
4.  
Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien mest likvide valutapar, jf. artikel 325bd, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet i nærværende artikels stk. 1 divideret med√2.
5.  
Hvis den daglige kurs i de foregående tre år viser, at et valutapar bestående af euro og en anden valuta end euro i en medlemsstat er konstant, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende handler vedrørende dette valutapar, kan instituttet anvende risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 2, forudsat at det har sin kompetente myndigheds udtrykkelige tilladelse hertil.

Artikel 325aw

Korrelationer for valutakursrisiko

En ensartet korrelationsparameter γbc, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursrisikofaktorer.

Underafdeling 2

Vega- og curvatorerisikovægte og -korrelationer

Artikel 325ax

Vega- og curvaturerisikovægte

▼M17

1.  
Undergrupper for vegarisikofaktorer skal svare til de undergrupper, der er fastsat for deltarisikofaktorer i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 1.
2.  

Risikovægte for følsomheder over for vegarisikofaktorer tildeles i overensstemmelse med risikofaktorernes risikoklasse således:



Tabel 1

Risikoklasse

Risikovægte

GIRR

100 %

CSR (ikkesecuritiseringer)

100 %

CSR securitiseringer (ACTP)

100 %

CSR securitiseringer (uden for ACTP'en)

100 %

Aktie (large cap og indekser)

77,78  %

Aktie (small cap og anden sektor)

100 %

Råvare

100 %

Valuta

100 %

▼M17 —————

▼M8

4.  
Undergrupper, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes også i forbindelse med curvaturerisiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel.
5.  
For valuta- og curvatureaktierisikofaktorer er curvaturerisikovægtene relative skift, som er lig med de deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1.

▼M17

6.  
For curvaturerisikofaktorer vedrørende den generelle rente, kreditspænd og råvarer er curvaturerisikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve på grundlag af den højeste fastsatte deltarisikovægt omhandlet i underafdeling 1 for den relevante risikoundergruppe.

▼M8

Artikel 325ay

Vega- og curvaturerisikokorrelationer

1.  

Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for risikoklassen almindelig renterisiko (GIRR) fastsættes korrelationsparameteren ρκl således:

hvor

er lig med

, hvor αfastsættes til 1 %, og Tk og Tl er lig med løbetiderne for de optioner, for hvilke vegafølsomhederne er udledt, udtrykt som antal år, og

er lig med

, hvor α fastsættes til 1 %,

og

er lig med løbetiderne for de instrumenter, der ligger til grund for de optioner, for hvilke vegafølsomheder er udledt minus løbetiderne for de tilsvarende optioner, i begge tilfælde udtrykt som antal år.
2.  

Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for de øvrige risikoklasser fastsættes korrelationsparameteren ρκl således:

hvor

er lig med deltakorrelationen i den samme undergruppe svarende til den undergruppe, som vegarisikofaktorerne k og l ville blive tildelt til, og

fastsættes i henhold til stk. 1.
3.  
Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem undergrupper i en risikoklasse (GIRR og ikke-GIRR) finder de samme korrelationsparametre γbc, som anført for deltakorrelationer for hver risikoklasse i afdeling 4 anvendelse i forbindelse med vegarisiko.
4.  
Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsfordele mellem vegarisikofaktorer og deltarisikofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskravene for vegarisiko og deltarisiko aggregeres ved simpel addition.
5.  
Curvaturerisikokorrelationer er kvadratroden af de tilsvarende deltarisikokorrelationer ρkl og γbc som er omhandlet i underafdeling 1.

KAPITEL 1b

Alternativ metode med interne modeller

Afdeling 1

Tilladelse og kapitalgrundlagskrav

Artikel 325az

Alternativ metode med interne modeller og tilladelse til at anvende alternative interne modeller

▼M17

1.  
Et institut kan anvende den alternative metode med interne modeller til at beregne sine kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, forudsat at instituttet opfylder alle kravene fastsat i dette kapitel.

▼M8

2.  

Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i artikel 325bh, 325b og 325bj, indrømmer de institutterne tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, ved hjælp af deres alternative interne modeller i henhold til artikel 325ba, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:

a) 

handelsenhederne er blevet etableret i henhold til artikel 104b

b) 

instituttet har givet den kompetente myndighed en begrundelse for medtagelsen af handelsenhederne i anvendelsesområdet for den alternative metode med interne modeller

▼M17

c) 

handelsenhederne har opfyldt de »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf, stk. 3

d) 

handelsenhederne har opfyldt kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, der er omhandlet i artikel 325bg

▼M8

e) 

handelsenheder, som er blevet tildelt mindst én af de positioner i handelsbeholdningen, som er omhandlet i artikel 325bl,opfylder kravene i artikel 325bm vedrørende den interne model for misligholdelsesrisiko

f) 

handelsenhederne har ikke fået tildelt nogen securitiserings- eller resecuritiseringspositioner.

▼M17

g) 

handelsenhederne har ikke fået tildelt positioner i CIU'er, som opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 8, litra b).

▼M8

Med henblik på dette stykkes først afsnit, litra b), kan manglende medtagelse af en handelsenhed i anvendelsesområdet for den alternative metode med interne modeller ikke begrundes med den omstændighed, at kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative standardmetode, der er beskrevet i artikel 325, stk. 3, litra a), ville være lavere end kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative metode med interne modeller.

▼M17

3.  
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, skal også opfylde indberetningskravet i artikel 325, stk. 3.

▼M8

4.  
Et institut, som har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, underretter straks de kompetente myndigheder, hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder mindst et af kravene i nævnte stykke. Instituttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen af de positioner, der er tildelt denne handelsenhed, og beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i kapitel 1a, for alle de positioner, der er tildelt denne handelsenhed fra den tidligste indberetningsdato og indtil instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at handelsenheden igen opfylder kravene i stk. 1.
5.  
Uanset stk. 4 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder indrømme et institut tilladelse til fortsat at anvende dets alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2, c), og i artikel 325bg, stk. 1. Når de kompetente myndigheder udøver dette skøn, underretter de EBA og begrunder deres beslutning.
6.  
For positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke et institut ikke har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko af dette institut i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit. Med henblik på denne beregning betragtes alle disse positioner isoleret som en separat portefølje.
7.  
Væsentlige ændringer i anvendelsen af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, udvidet anvendelse af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 365bc, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra de kompetente myndigheder.

Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendelsen af de alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til.

8.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

betingelserne for at vurdere væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af alternative interne modeller og ændringer i rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 325bc

▼M17

b) 

den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at verificere, at et institut efterlever kravene i dette kapitel.

▼M8

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2024].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

9.  
EBA afgiver udtalelse om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i denne artikels stk. 5 og i artikel 325bf, stk. 6, andet afsnit.

Med henblik på at afgive denne udtalelse overvåger EBA markedsvilkårene for at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, og underretter i så fald øjeblikkelig Kommissionen.

10.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser og indikatorer, som EBA skal anvende til at fastslå, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2024.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325ba

Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af alternative interne modeller

1.  

Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation til porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, som det højeste af følgende:

a) 

summen af følgende værdier:

i) 

risikomålet for instituttets expected shortfall den foregående dag beregnet i henhold til artikel 325bb (ESt-1), og

ii) 

instituttets stressscenariebaserede risikomål for den foregående dag beregnet i henhold til afdeling 5 (SSt-1), eller

b) 

summen af følgende værdier:

i) 

gennemsnittet af instituttets daglige risikomål for expected shortfall beregnet i henhold til artikel 325bb for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (ESavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (mc) og

ii) 

gennemsnittet af instituttets daglige stressscenariebaserede risikomål beregnet i overensstemmelse med afdeling 5 for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (SSavg).

▼M17

Ved beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved anvendelse af en intern model i overensstemmelse med første afsnit medtager et institut ikke egne kreditspænd i beregningen af de i litra a) og b) omhandlede mål for positioner i instituttets egne gældsinstrumenter.

▼M8

2.  

Institutter, som har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er omfattet af anvendelsesområdet for den interne model for misligholdelsesrisiko og tildelt handelsenheder, som er omhandlet i stk. 1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav, udtrykt som den højeste af følgende værdier:

a) 

det seneste kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, beregnet i overensstemmelse med afdeling 3

b) 

gennemsnittet af beløbet omhandlet i litra a) over de forudgående 12 uger.

▼M17

Uanset første afsnit er et institut ikke omfattet af et yderligere kapitalgrundlagskrav for beholdninger af egne gældsinstrumenter.

3.  

Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende formel:

hvor:

AIMA

= summen af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1 og 2

PLAaddon

= det yderligere kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 325bg, stk. 2

ASAnon-aima

= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den alternative standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko

ASAallportfolio

= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko

ASAaima

= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutakursrisiko eller råvarerisiko, og for hvilke instituttet anvender den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

▼M8

Afdeling 2

Generelle krav

Artikel 325bb

Risikomål for expected shortfall

▼C7

1.  

Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a), for en given dato »t« og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, således:

▼M8

hvor

ESt

=

risikomålet for expected shortfall

i

=

indekset for de fem brede risikofaktorkategorier, der er anført i den første kolonne i tabel 2 i artikel 325bd

UESt

=

målet for unconstrained expected shortfall beregnet som følger:

=

målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i beregnet således:

ρ

=

den tilsynsmæssige korrelationsfaktor på tværs af brede risikokategorier ρ = 50 %

=

målet for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 2

=

målet forpartial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 3

=

målet for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 4

=

målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 2

=

målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 3, og

=

målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 4.

2.  
Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer, som finder anvendelse på målet for hver partial expected shortfall, jf. artikel 325bc, når de fastsætter målet for hver partial expected shortfall i forbindelse med beregningen af risikomålet for expected shortfall i overensstemmelse med stk. 1.
3.  
Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som er henført til den brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325bd, beregner institutterne målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i og indsætter den i formlen for risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
4.  
Uanset stk. 1 kan et institut reducere den hyppighed, hvormed målene for unconstrained expected shortfall

og for partial expected shortfall

,

og

for alle brede risikofaktorkategorier i beregnes, fra dagligt til ugentligt, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
a) 
instituttet kan over for sin kompetente myndighed godtgøre, at markedsrisikoen med hensyn til de relevante positioner i handelsbeholdningen ikke undervurderes i beregningen af målet for unconstrained expected shortfall

b) 
instituttet er i stand til at øge den hyppighed, hvormed

,

,

og

beregnes, fra ugentligt til dagligt, hvis det kræves af dets kompetente myndighed.

Artikel 325bc

Beregning af partial expected shortfall

1.  

Institutterne beregner alle målene for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, således:

a) 

daglige beregninger af målene for partial expected shortfall

b) 

ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval

c) 

▼C7

for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, beregner instituttet målet for partial expected shortfall på tidspunktet t efter følgende formel:

▼M8

hvor

PESt

=

målet for partial expected shortfall på tidspunktet t

j

=

indekset for de fem likviditetshorisonter, der er anført i den første kolonne i tabel 1

LHj

=

varigheden af likviditetshorisonter j som udtrykt i dage i tabel 1

T

=

basistidshorisonten, hvor T = 10 dage

PESt(T)

=

målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, og

PESt(T, j)

=

målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, og for hvilken den effektive likviditetshorisont som bestemt i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 2, er lig med eller længere end LHj..



Tabel 1

Likviditetshorisont j

Varighed af likviditetshorisont j

(dage)

1

10

2

20

3

40

4

60

5

120

2.  
Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall

Og

som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
a) 
ved beregningen af

anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på en række af de modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, som instituttet har valgt på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, således at følgende betingelse opfyldes, idet summen overtages fra de forudgående 60 arbejdsdage:

Et institut, der ikke længere opfylder kravet i første afsnit i dette litra, underretter straks de kompetente myndigheder og ajourfører rækken af modellerbare risikofaktorer inden for to uger med henblik på at opfylde dette krav; hvis det pågældende institut efter to uger ikke har opfyldt dette krav, benytter det den metode, som er beskrevet i kapitel 1a, til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for visse handelsenheder, indtil dette institut over for den kompetente myndighed er i stand til at godtgøre, at det opfylder kravet i første afsnit i dette litra

b) 
ved beregningen af

anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som instituttet har valgt med henblik på litra a), og som er henført til den brede risikofaktorkategori i henhold til artikel 325bd
c) 
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter historiske data ud fra en sammenhængende finansiel stressperiode på 12 måneder, som angives af instituttet, med henblik på at maksimere værdien af

. Med henblik på at angive denne stressperiode anvender institutterne en observationsperiode, som begynder fra senest den 1. januar 2007, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, og
d) 
datainputtene for

kalibreres efter den stressperiode på 12 måneder, som instituttet har angivet i forbindelse med litra c).
3.  
Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall

og

, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
a) 
ved beregningen af

anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i stk. 2, litra a)
b) 
ved beregningen af

anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i stk. 2, litra b)
c) 

de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter de i stk. 4, litra c), omhandlede historiske data. Disse data ajourføres mindst en gang om måneden.

4.  
Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall

og

, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
a) 
ved beregningen af

anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risikofaktorer for positionerne i porteføljen
b) 
ved beregningen af

anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risikofaktorer for positionerne i porteføljen, som er henført til den brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325bd
c) 

de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter historiske data ud fra den forudgående periode på 12 måneder; hvis der opstår en betydelig stigning i prisvolatiliteten for et betydeligt antal modellerbare risikofaktorer i et instituts portefølje, som ikke indgår i den række af risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut anvender historiske data fra en periode, der er kortere end de forudgående 12 måneder, idet en sådan kortere periode dog må ikke være kortere end den forudgående periode på seks måneder; de kompetente myndigheder underretter EBA om enhver beslutning om, at et institut skal anvende historiske data fra en kortere periode end 12 måneder, og begrunder denne beslutning.

5.  
Ved beregningen af et givent mål for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, bevarer institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på hvilke de ikke skal anvende fremtidige stødscenarier for dette mål for partial expected shortfall i henhold til nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.

▼M17

6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for anvendelse af datainput i den risikomålingsmodel, der er omhandlet i denne artikel, herunder kriterier for dataenes nøjagtighed og kriterier for kalibrering af datainput, hvis markedsdataene er utilstrækkelige.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325bd

Likviditetshorisonter

1.  
Institutterne henfører hver risikofaktor for positioner, der er tildelt til de handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller for hvilke de er ved at få indrømmet den pågældende tilladelse, til en af de brede risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, og til en af de brede underkategorier for risikofaktorer, der er anført i samme tabel.
2.  
Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1, er likviditetshorisonten for den tilsvarende brede underkategori for risikofaktorer, som den er henført til.
3.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut for en given handelsenhed beslutte at erstatte likviditetshorisonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 i denne artikel med en af de længere likviditetshorisonter, der er anført i tabel 1 i artikel 325bc. Hvis et institut træffer en sådan beslutning, finder den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare risikofaktorer for de positioner, der er tildelt denne handelsenhed, og henregnet til denne brede underkategori for risikofaktorer med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1, litra c).

Et institut underretter de kompetente myndigheder om de handelsenheder og brede underkategorier for risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen omhandlet første afsnit.

▼C7

4.  

Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for en given position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, således:

▼M8



EffectiveLH =

SubCatLH if Mat > LH5

min (SubCatLH, minj{LHj/LHj ≥ Mat}) if LH1 ≤ Mat ≤ LH5

LH1 if Mat < LH1

hvor

EffectiveLH

=

den effective likviditetshorisont

Mat

=

løbetiden for positionen i handelsbeholdningen

SubCatLH

=

varigheden af likviditetshorisonten for den modellerbare risikofaktor fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og

minj {LHj/LHj ≥ Mat}

=

varigheden af en af de likviditetshorisonter i tabel 1 i artikel 325bc, som er den tætteste likviditetshorisont over løbetiden for positionen i handelsbeholdningen.

5.  
Valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i anden fase af ERM II, medtages i underkategorien mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2.

▼M17

5a.  
Valutaer i medlemsstater, der deltager i ERM II, medtages i underkategorien mest likvide valutaer og national valuta i den brede kategori for renterisikofaktorer i tabel 2.

▼M8

6.  
Et institut kontrollerer mindst en gang om måneden, at henførelsen, jf. stk. 1, er hensigtsmæssig.
7.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvordan institutterne skal henføre risikofaktorerne for de i stk. 1 omhandlede positioner til brede risikofaktorkategorier og brede underkategorier for risikofaktorer for så vidt angår stk. 1

b) 

hvilke valutaer der udgør underkategorien for de mest likvide valutaer i den brede risikofaktorkategori for renter i tabel 2

c) 

hvilke valutapar der udgør underkategorien for de mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2

d) 

definitionerne af lille markedskapitalisering og stor markedskapitalisering med henblik på underkategorien aktiekurs og volatilitet i den brede risikofaktorkategori for aktier i tabel 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.



Tabel 2

Brede risikofaktorkategorier

Brede underkategorier for risikofaktorer

Likviditetshorisonter

Varighed af likviditetshorisonten (dage)

Rente

Mest likvide valutaer og national valuta

1

10

Andre valutaer (ekskl. mest likvide valutaer)

2

20

Volatilitet

4

60

Andre typer

4

60

Kreditspænd

Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker

2

20

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater (Investment Grade)

2

20

Stat (Investment Grade)

2

20

Stat (High Yield)

3

40

Selskaber (Investment Grade)

3

40

Selskaber (High Yield)

4

60

Volatilitet

5

120

Andre typer

5

120

Aktie

Aktiekurs (stor markedskapitalisering)

1

10

Aktiekurs (lille kapitalisering)

2

20

Volatilitet (stor markedskapitalisering)

2

20

Volatilitet (lille markedskapitalisering)

4

60

Andre typer

4

60

Valuta

Mest likvide valutapar

1

10

Andre valutapar (ekskl. mest likvide valutapar)

2

20

Volatilitet

3

40

Andre typer

3

40

Råvare

Energipris og CO2-emissionspris

2

20

Ædelmetalpris og pris på ikkejernholdigt metal

2

20

Priser på andre råvarer (ekskl. energipris, CO2-emissionspris, ædelmetalpris og pris på ikkejernholdigt metal)

4

60

Energivolatilitet og CO2-emissionsvolatilitet

4

60

Ædelmetalvolatilitet og volatilitet for ikkejernholdigt metal

4

60

Volatiliteter for andre råvarer (ekskl. energivolatilitet, CO2-emissionsvolatilitet, ædelmetalvolatilitet og volatilitet for ikkejernholdigt metal)

5

120

Andre typer

5

120

Artikel 325be

Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed

1.  
Institutterne vurderer modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller er ved at få den pågældende tilladelse.

▼M17

Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i første afsnit, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at anvende markedsdata fra tredjepartsleverandører.

1a.  
De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut anser en risikofaktor, der er blevet vurderet som modellerbar af instituttet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, for ikke at være modellerbar, hvis de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, der anvendes på risikofaktoren, efter de kompetente myndigheders opfattelse ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene i artikel 325bc, stk. 6.

▼M8

2.  
Som led i den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering beregner institutterne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i henhold til artikel 325bk for de risikofaktorer, der er ikkemodellerbare.

▼M17

2a.  

Under særlige omstændigheder, der forekommer i perioder med væsentlig reduktion af visse handelsaktiviteter på tværs af de finansielle markeder, kan de kompetente myndigheder tillade institutter, der anvender metoden i dette kapitel, at anse risikofaktorer, som disse institutter har vurderet som ikkemodellerbare i overensstemmelse med stk. 1, for at være modellerbare, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de risikofaktorer, der er omfattet af behandlingen, svarer til de handelsaktiviteter, der er væsentligt reduceret på tværs af de finansielle markeder

b) 

behandlingen anvendes midlertidigt og højst i seks måneder inden for ét regnskabsår

c) 

behandlingen reducerer ikke væsentligt de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for de institutter, der anvender den

d) 

de kompetente myndigheder underretter straks EBA om enhver afgørelse om at give institutter tilladelse til at anvende metoden i dette kapitel til at anse risikofaktorer, der er blevet vurderet som ikkemodellerbare, for at være modellerbare samt om de pågældende handelsaktiviteter og begrunder denne afgørelse.

▼M17

3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for vurderingen af modellerbarheden af risikofaktorerne i overensstemmelse med stk. 1, herunder når der anvendes markedsdata fra tredjepartsleverandører, og hyppigheden af denne vurdering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325bf

Reguleringsmæssige »backtesting«-krav og multiplikationsfaktorer

1.  

Med henblik på denne artikel forstås ved »overskridelse« en endagsændring i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden, som overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet på grundlag af instituttets alternative interne model i overensstemmelse med følgende krav:

a) 

beregningen af value-at-risk er betinget af en besiddelsesperiode på en dag

b) 

fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be

c) 

de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.

d) 

medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets alternative interne model på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a)

2.  
Institutterne tæller daglige overskridelser på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden.
3.  

Et instituts handelsenhed anses for at opfylde »backtesting«-kravene, såfremt antallet af overskridelser for den pågældende handelsenhed i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ikke overskrider en af følgende:

a) 

12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi

b) 

12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi

c) 

30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi

d) 

30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi.

4.  

Institutterne tæller daglige overskridelser i overensstemmelse med følgende:

a) 

»backtesting« af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføljens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende dag

b) 

»backtesting« af faktiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføljens daglige slutværdi og dens faktiske værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer og provisioner

c) 

en overskridelse tælles for hver arbejdsdag, for hvilken instituttet ikke kan vurdere porteføljens værdi eller ikke kan beregne value-at-risk-værdien omhandlet i stk. 3.

5.  
Et institut beregner, jf. stk. 6 og 7, multiplikationsfaktoren (mc) omhandlet i artikel 325ba for porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke det har fået tilladelse til at anvende alternative interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2.
6.  

►M17  Multiplikationsfaktoren (mc) er mindst lig med summen af 1,5 og et tillæg, der bestemmes i overensstemmelse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antallet af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets »backtesting« af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til dette afsnits litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav: ◄

a) 

en overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i overensstemmelse med følgende:

i) 

en besiddelsesperiode på en dag

ii) 

et 99-percentil ensidigt konfidensinterval

iii) 

fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be

iv) 

de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.

v) 

medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a)

b) 

antallet af overskridelser er lig med det højeste af antallet af overskridelser under hypotetiske og de faktiske ændringer i porteføljens værdi



Tabel 3

Antal overskridelser

Tillæg

Under 5

0,00

5

0,20

6

0,26

7

0,33

8

0,38

9

0,42

Over 9

0,50

▼M17

Under særlige omstændigheder kan de kompetente myndigheder tillade, at et institut gør ét eller begge af følgende:

a) 

begrænser beregningen af tillægget til den værdi, der fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser under »backtesting« af de faktiske ændringer ikke skyldes mangler i instituttets alternative interne model

b) 

udelukke overskridelser, der fremgår af »backtesting« af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af tillægget, hvis disse overskridelser ikke skyldes mangler i instituttets alternative interne model.

▼M17

Med henblik på første afsnit kan de kompetente myndigheder forhøje værdien af mc over det beløb, der er omhandlet i nævnte afsnit, hvis et instituts alternative interne model udviser mangler, der forhindrer korrekt måling af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

▼M8

7.  
De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren, jf. stk. 5, er hensigtsmæssig, og at handelsenheden overholder »backtesting«-kravene i stk. 3. Institutterne underretter omgående de kompetente myndigheder om overskridelser, der skyldes deres »backtesting«-program, og giver en forklaring på disse overskridelser og underetter under alle omstændigheder de kompetente myndigheder herom senest fem arbejdsdage efter en overskridelse.

▼M17

8.  
Uanset stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor.

▼M8

9.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i værdien af et instituts portefølje, for så vidt angår denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

10.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis endagsændringen i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

Artikel 325bg

Krav vedrørende fordeling af overskud og tab

▼M17

1.  
Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, hvis de teoretiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje baseret på instituttets værdiansættelsesmodel.
2.  
Uanset denne artikels stk. 1 skal instituttet, hvis de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende handelsenheds portefølje baseret på instituttets værdiansættelsesmodel, beregne et yderligere kapitalgrundlagskrav i forhold til kapitalgrundlagskravene i artikel 325ba, stk. 1 og 2, for alle de positioner, der er tildelt den pågældende handelsenhed.
3.  
På grundlag af resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. denne artikels stk. 1, fastsætter og dokumenterer et institut en præcis liste over risikofaktorer i instituttets risikomålingsmodel, som anses for at være hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf. Instituttet følger eventuelle ændringer af listen over disse risikofaktorer.

▼M8

4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

▼M17

a) 

de kriterier, der under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarder præciserer, om de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med henblik på stk. 1

b) 

det yderligere kapitalgrundlagskrav som omhandlet i stk. 2

▼M8

c) 

hvor hyppigt et institut skal foretage fordeling af overskud og tab

d) 

de tekniske elementer, der skal medtages i de teoretiske og hypotetiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje med henblik på denne artikel.

▼M17 —————

▼M17

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

▼M8

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325bh

Krav vedrørende risikomåling

1.  

Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325ba, sikrer, at denne model opfylder alle følgende krav:

a) 

Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer, som omfatter mindst de risikofaktorer, der er omhandlet i kapitel 1a, afdeling 3, underafdeling 1, medmindre instituttet over for de kompetente myndigheder godtgør, at udeladelsen af disse risikofaktorer ikke har væsentlig indvirkning på resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. i artikel 325bg; et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne forklare, hvorfor det har anvendt en risikofaktor i sin prisfastsættelsesmodel, men ikke i sin interne risikomålingsmodel.

b) 

Den interne risikomålingsmodel skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære karakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen.

c) 

Den interne risikomålingsmodel skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, som instituttet har rentefølsomme balance- og ikkebalanceførte positioner i; instituttet skal gengive rentekurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder; rentekurven opdeles i forskellige løbetidssegmenter for at opfange forskelle i rentevolatilitet langs rentekurven; for væsentlige eksponeringer mod renterisiko i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven modelleres ved hjælp af mindst seks løbetidssegmenter, og det antal risikofaktorer, der anvendes til at modellere rentekurven, skal stå i forhold til karakteren og kompleksiteten af instituttets handelsstrategier; modellen skal desuden opfange risikospændet for ikkefuldstændige korrelationer mellem forskellige rentekurver eller forskellige finansielle instrumenter for den samme underliggende udsteder.

▼M17

d) 

Den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner er denomineret i; for CIU'er tages der hensyn til CIU'ens reelle valutapositioner; institutterne kan anvende tredjepartsindberetninger om CIU'ens valutaposition, forudsat at det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt.

▼M8

e) 

Modelberegningsteknikkens sofistikeringsgrad skal stå i forhold til betydningen af institutternes aktiviteter på aktiemarkederne; den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner, og mindst én risikofaktor, der opfanger systemiske bevægelser i aktiekurser og denne risikofaktors afhængighed af de individuelle risikofaktorer for hvert aktiemarked.

f) 

Den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst for hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner, medmindre instituttet har en lille samlet råvareposition i forhold til sine samlede handelsaktiviteter, i hvilket tilfælde den kan anvende en særskilt risikofaktor for hver bred råvaretype; for væsentlige eksponeringer mod råvaremarkeder skal modellen opfange risikoen for ikkefuldstændig korrelation mellem råvarer, der er sammenlignelige, men ikke identiske, eksponeringen mod ændringer i terminspriserne som følge af manglende løbetidsmatch og convenience yield mellem positioner i derivater og likvide midler.

g) 

Der skal for de anvendte tilnærmede værdier tidligere være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der reelt besiddes, og de tilnærmede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige, som f.eks. under stressperioden som omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, litra c).

h) 

For væsentlige eksponeringer mod volatilitetsrisici i forbindelse med instrumenter med optionalitet skal den interne risikomålingsmodel opfange afhængigheden af implicitte volatiliteter på tværs af strikepriser og optioners løbetider.

▼M17

i) 

For positioner i CIU'er skal institutterne gennemgå CIU'ernes underliggende positioner mindst én gang om ugen for at beregne deres kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette kapitel; hvis transparensmetoden anvendes ugentligt, skal institutterne kunne overvåge de risici, der følger af væsentlige ændringer i CIU'ens sammensætning; institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position efter transparensmetoden, kan benytte en tredjepart til at tilvejebringe sådanne data eller oplysninger, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Tredjeparten er en af følgende:

1) 

depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer i dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

2) 

CIU-administrationsselskabet, forudsat at det opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)

3) 

en tredjepartsleverandør, forudsat at de pågældende data, oplysninger eller risikoparametre leveres eller beregnes af de tredjeparter, der er omhandlet i dette nummers nr. 1) eller 2), eller en anden sådan tredjepartsleverandør.

ii) 

Tredjeparten forsyner instituttet med data, oplysninger eller risikoparametre til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for CIU'ens position efter den transparensmetode, der er omhandlet i første afsnit.

iii) 

En ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data, oplysninger eller risikoparametre som omhandlet i nr. ii) er tilstrækkelige, og den kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data, oplysninger eller risikoparametre efter anmodning.

▼M17

2.  
Et institut må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og med henblik på at beregne målet for unconstrained expected shortfall UESt, jf. artikel 325bb, stk. 1, på tværs af brede risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er forenelig med enten de relevante likviditetshorisonter eller, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, med basistidshorisonten på ti dage, jf. artikel 325bc, stk. 1, og anvendes forsvarligt.

▼M17 —————

▼M8

Artikel 325bi

Kvalitative krav

1.  

Interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige, beregnes og anvendes forsvarligt og overholde alle følgende kvalitetskrav:

a) 

Interne risikomålingsmodeller, der anvendes til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisiko, skal udgøre en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og danne grundlag for rapportering om risikoeksponering til den øverste ledelse.

▼M17

b) 

Et institut skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den daglige ledelse. Denne enhed skal:

i) 

være ansvarlig for udformningen og implementeringen af interne risikomålingsmodeller, der anvendes i den alternative metode med interne modeller med henblik på dette kapitel

ii) 

være ansvarlig for det overordnede risikostyringssystem

iii) 

udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko og rapporter om hensigtsmæssigheden af foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.

▼M8

c) 

ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kræve, at positioner, som individuelle handlere har taget, reduceres, såvel som til at kræve, at instituttets samlede risikoeksponering reduceres.

d) 

Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere med et færdigheds- og kompetenceniveau, der er hensigtsmæssigt i forhold til sofistikeringsgraden af de interne risikomålingsmodeller, og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med færdigheder og kompetencer inden for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.

e) 

Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne risikomålingsmodeller efterleves.

f) 

Interne risikomålingsmodeller, herunder prisfastsættelsesmodeller, skal have vist sig at være rimelig nøjagtige til risikomåling og må ikke være væsentligt forskellige fra de modeller, som instituttet anvender til sin interne risikostyring.

g) 

Instituttet skal hyppigt gennemføre omfattende stresstestprogrammer, herunder omvendte stresstest, som indbefatter interne risikomålingsmodeller; resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den øverste ledelse mindst en gang om måneden og være i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, som ledelsen har godkendt; instituttet skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis resultaterne af disse stresstest afslører uforholdsmæssige tab fra instituttets handelsaktiviteter under visse omstændigheder.

h) 

Instituttet skal foretage en uafhængig gennemgang af sine interne risikomålingsmodeller enten som led i sin regelmæssige interne revision eller ved at give en tredjepart til opgave at gennemføre denne gennemgang, der skal foretages på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.

▼M17

En valideringsenhed, der er adskilt fra risikokontrolenheden omhandlet i første afsnit, litra b), foretager den indledende og løbende validering af interne risikomålingsmodeller, der anvendes i den alternative metode med interne modeller med henblik på dette kapitel.

▼M8

I forbindelse med første afsnit, litra h), er en tredjepart en virksomhed, som leverer revisions- og konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere, der har tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området for markedsrisiko i forbindelse med handelsaktiviteter.

2.  

Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uafhængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:

a) 

hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af risikokontrolfunktionen er fyldestgørende

b) 

hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen fungerer fyldestgørende

c) 

de processer, som instituttet anvender ved godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner

d) 

de risici, der tages højde for i modellen, nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af risikomålingssystemet og valideringen af eventuelle større ændringer i den interne risikomålingsmodel

e) 

hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtig, og hvorvidt generering af tilnærmede værdier er nøjagtig og hensigtsmæssig, når de foreliggende data er utilstrækkelige til at opfylde kravene i dette kapitel

f) 

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges til den interne risikomålingsmodel, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige

g) 

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af »backtesting«-krav og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, som foretages med henblik på at vurdere dets interne risikomålingsmodellers nøjagtighed

h) 

når gennemgangen foretages af en tredjepart i henhold til stk. 1, litra h), bekræftelsen af, at den interne kontrolproces, der er beskrevet i artikel 325bj, opfylder sit mål.

3.  
Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse med de interne risikomålingsmodeller, der er anvendt med henblik på dette kapitel, for at tage hensyn til udviklingen af nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse interne risikomålingsmodeller.

Artikel 325bj

Intern validering

1.  
Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter, der er passende kvalificeret, og som er uafhængige af udviklingsproceduren, for at sikre, at sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici.
2.  

Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. 1 under følgende omstændigheder:

a) 

når interne risikomålingsmodeller først udvikles og derefter ændres væsentligt

b) 

med regelmæssige mellemrum og i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne risikomålingsmodel ikke længere er hensigtsmæssig.

3.  

Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodeller må ikke begrænses til »backtesting« og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et minimum omfatte følgende:

a) 

test, der bekræfter, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes

b) 

ud over de obligatoriske »backtesting«-programmer egne interne modelvalideringstest, herunder »backtesting«, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer

c) 

anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne risikomålingsmodel kan tage hensyn til de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici eller risici i forbindelse med anvendelsen af referenceværdier.

Artikel 325bk

Beregning af det stressscenariebaserede risikomål

1.  
Det stressscenariebaserede risikomål for en ikkemodellerbar risikofaktor er det tab, der opstår inden for alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, som omfatter den pågældende ikkemodellerbare risikofaktor, når et ekstremt fremtidigt stødscenario anvendes på denne risikofaktor.
2.  
Institutterne udarbejder hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle ikkemodellerbare risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.
3.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvordan institutterne skal udarbejde de ekstreme fremtidige stødscenarier, der finder anvendelse på ikkemodellerbare risikofaktorer, og hvordan de skal anvende disse ekstreme fremtidige stødscenarier på disse risikofaktorer

b) 

et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario for hver bred underkategori for risikofaktorer, som er anført i tabel 2 i artikel 325bd, som institutterne kan anvende, når de ikke kan udarbejde et ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med dette afsnits litra a), eller som de kompetente myndigheder kan pålægge instituttet at anvende, hvis disse myndigheder ikke er tilfredse med det ekstreme fremtidige stødscenario, som instituttet har udarbejdet

c) 

de omstændigheder, hvorunder institutter kan beregne et stressscenariebaseret risikomål for mere end en ikkemodellerbar risikofaktor

d) 

hvordan institutter skal aggregere de stressscenariebaserede risikomål for alle de ikkemodellerbare risikofaktorer, der indgår i deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til kravet om, at niveauet af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici for en ikkemodellerbar risikofaktor, jf. denne artikel, skal være lige så højt som det niveau af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der ville være blevet beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 3

Intern model for misligholdelsesrisiko

Artikel 325bl

Anvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko

1.  
Alle et instituts positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, er omfattet af et kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, hvor de pågældende positioner indeholder mindst én risikofaktor, som er henført til de brede risikofaktorkategorier »aktie« eller »kreditspænd« i henhold til artikel 325bd, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, beregnes ved hjælp af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko. Denne model skal overholde de krav, der er fastlagt i denne afdeling.
2.  
For hver af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, identificerer instituttet en udsteder af handlede gælds- eller aktieinstrumenter relateret til mindst én risikofaktor.

Artikel 325bm

Tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  
De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 2, for alle positioner i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bl, som er tildelt en handelsenhed, for hvilken den interne model for misligholdelsesrisiko opfylder kravene i artikel 325bi, 325bj, 325bn, 325bo og 325bp.
2.  
Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bl, ikke opfylder kravene i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i den pågældende handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i kapitel 1a.

Artikel 325bn

Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i artikel 325bl, således:

a) 

Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler potentielle tab i porteføljens markedsværdi som følge af udstederes misligholdelse i forbindelse med disse positioner ved et 99,9 %- konfidensinterval over en periode på et år.

b) 

Det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab inden for en positions markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse, og som forøges i forhold til tab, der allerede er indregnet i den aktuelle værdiansættelse af positionen; misligholdelse fra udstedere af aktiepositioner gengives ved, at værdien af udstedernes aktiekurser sættes til nul.

c) 

Institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere på grundlag af en velfungerende metode med objektive historiske data om markedskreditspænd eller aktiekurser, som dækker en periode på mindst ti år, der omfatter den stressperiode, som instituttet har angivet i henhold til artikel 325bc, stk. 2; beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere kalibreres efter en tidshorisont på et år.

d) 

I den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position konstant for en etårig periode.

2.  
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. stk. 1, mindst en gang om ugen.
3.  
Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en tidshorisont på 60 dage med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i forbindelse med nogle af eller alle aktiepositionerne, hvis det er relevant. I dette tilfælde skal beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og sandsynlighed for misligholdelse stemme overens med en tidshorisont på 60 dage, og beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal foretages med en tidshorisont på et år.

Artikel 325bo

Indregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  
Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for misligholdelsesrisiko, og de kan modregne positioner, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle instrument.
2.  
Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller forskellige værdipapirer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af basisrisici mellem forskellige udstedere.

▼M17

3.  
Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategier, der skyldes forskelle i produkttype, rangorden i kapitalstrukturen, interne eller eksterne kreditvurderinger, emissionstidspunkt og andre forskelle.

Institutterne sikrer, at manglende løbetidsmatch mellem et afdækningsinstrument og det afdækkede instrument, som kan opstå inden for tidshorisonten på ét år, hvis de ikke har taget højde for disse mismatches i deres interne model for misligholdelsesrisiko, ikke fører til en væsentlig undervurdering af risikoen.

Institutterne indregner kun et afdækningsinstrument, hvis det kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.

▼M8

Artikel 325bp

Særlige krav til en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bm, stk. 1, skal kunne modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes samtidige misligholdelse og tage højde for virkningen af disse misligholdelser på markedsværdierne for de positioner, som denne model anvendes på. Til dette formål modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af to typer systematiske risikofaktorer.
2.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen, herunder den indbyrdes afhængighed mellem inddrivelsesraterne og de systematiske risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1.
3.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære effekt af optioner og andre positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår prisudsving. Institutter skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med disse produkter.
4.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og ajourførte data.
5.  

Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over sandsynligheden for misligholdelse opfylde følgende krav:

▼M17

a) 

sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,01  % for eksponeringer, for hvilke der anvendes en risikovægt på 0 % i overensstemmelse med artikel 114-118, og mindst 0,01  % for dækkede obligationer, for hvilke der anvendes en risikovægt på 10 % i overensstemmelse med artikel 129; i øvrige tilfælde skal sandsynligheden for misligholdelse være mindst 0,03  %

▼M8

b) 

sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på en tidshorisont på et år, medmindre andet er anført i denne afdeling

c) 

sandsynligheden for misligholdelse måles ved hjælp af data, der er observeret i en historisk periode på mindst fem år, over tidligere faktiske misligholdelser og meget store fald i markedspriserne svarende til misligholdelseshændelser, enten alene eller i kombination med aktuelle markedspriser; sandsynligheden for misligholdelse beregnes ikke alene ud fra aktuelle markedspriser

▼M17

d) 

et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given udsteder, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne sandsynligheden for misligholdelse for den pågældende udsteder, forudsat at der foreligger data til at foretage et sådant estimat

e) 

et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse som omhandlet i litra d), udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere denne sandsynlighed for misligholdelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for estimater af sandsynligheden for misligholdelse i henhold til denne artikel.

▼M17

Med henblik på litra d), første afsnit, foreligger der data til at estimere sandsynligheden for misligholdelse for en given udsteder af en position i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen har en position uden for handelsbeholdningen på den samme låntager, for hvilken det estimerer sandsynligheden for misligholdelse i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel.

▼M8

6.  

Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over tab givet misligholdelse opfylde følgende krav:

a) 

tab givet misligholdelse er estimeret til en nedre grænse på 0 %

b) 

det estimerede tab givet misligholdelse skal afspejle hver positions rangorden

▼M17

c) 

et institut, som har fået tilladelse til at estimere LGD i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given eksponering, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne LGD-estimater for den pågældende udsteder, forudsat at der foreligger data til at foretage et sådant estimat

d) 

et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere LGD som omhandlet i litra c), udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere LGD i overensstemmelse med de krav, der gælder for LGD-estimater i henhold til denne artikel.

▼M17

Med henblik på litra c), første afsnit, foreligger der data til at estimere LGD for en given udsteder af en position i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen har en position uden for handelsbeholdningen på den samme eksponering, for hvilken det estimerer LGD i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel.

▼M8

7.  

Som led i den uafhængige gennemgang og validering af de interne modeller, de anvender med henblik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, træffer institutterne følgende foranstaltninger:

a) 

de sikrer, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensætning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af de systematiske risikofaktorer i modellen

b) 

de gennemfører en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarieanalyser, til vurdering af den interne model for misligholdelses kvalitative og kvantitative egenskaber, især med hensyn til behandlingen af koncentrationer, og

c) 

de anvender passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.

De i litra b) omhandlede test må ikke være begrænset til tidligere oplevede hændelser.

8.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer og koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress.
9.  
Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici.
10.  
Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af antagelser for korrelationer mellem forskellige udstedere i forbindelse med misligholdelse i henhold til artikel 325bn, stk. 1, litra c), og det foretrukne valg af metoder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, jf. stk. 5, litra e), og tab givet misligholdelse, jf. stk. 6, litra d).
11.  
Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelationsantagelser og andre modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder.
12.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse i henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

KAPITEL 2

Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser og særlige instrumenter

Artikel 326

Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici

Instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici er summen af kapitalgrundlagskravene vedrørende de generelle og specifikke risici ved dets positioner i gælds- og aktieinstrumenter. Securitiseringspositioner i handelsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.

Artikel 327

Netting

1.  
Den absolutte værdi af overskuddet af et instituts lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved beregningen af nettopositionen behandles positioner i derivater som angivet i artikel 328, 329 og 330. Institutters beholdninger af egne gældsinstrumenter indgår ikke i beregningen af kapitalkravet for specifik risiko i henhold til artikel 336.
2.  
Der kan ikke foretages netting mellem et konvertibelt værdipapir og en modsvarende position i det underliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller fastsætter et kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen. Sådanne fremgangsmåder eller kapitalgrundlagskrav skal meddeles til EBA. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.  
Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, daglig til instituttets indberetningsvaluta til gældende spotmarkedskurs inden deres sammenlægning.

Artikel 328

Rentefutures og terminsforretninger

1.  
Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefutureposition behandles således som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet for futurekontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den underliggende fiktive position bag den pågældende futurekontrakt. På samme måde behandles en solgt FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og som en kort position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indskuds- som aktivbeholdningen skal opføres i den første kategori i tabel 1 artikel 336 med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravet for den specifikke risiko vedrørende rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument behandles som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet, og en lang (spot) position i selve gældsinstrumentet. Indskuddet medregnes i den første kategori i tabel 1 i artikel 336 med henblik på beregning af specifik risiko, og gældsinstrumentet i den relevante kolonne i samme tabel.
2.  
I denne artikel forstås ved en "lang position" en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en "kort position" en position, hvori instituttet har fastlagt den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.

Artikel 329

Optioner og warrants

1.  
Optioner og warrants baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindeks, finansielle futures, swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette kapitel, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, ganget med delta. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende værdipapirer eller afledte instrumenter. Det delta, der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
2.  
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse med optioner.
3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  
Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 3 omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.

Artikel 330

Swaps

Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En renteswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.

Artikel 331

Renterisici i forbindelse med derivater

1.  
Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i forbindelse med de derivater, der er omhandlet i artikel 328, 329 og 330, på basis af nutidsværdien af fremtidige betalinger, kan, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, anvende følsomhedsmodeller til at beregne de i de nævnte artikler omhandlede positioner og kan anvende dem for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbstidspunkt. Tilladelsen gives, hvis disse modeller resulterer i positioner, som har samme følsomhed over for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i tabel 2 i artikel 339 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til generel risiko vedrørende gældsinstrumenter.
2.  

Institutter, som ikke anvender modellerne i stk. 1, kan i stedet behandle positioner i de i artikel 328, 329 og 330 omhandlede derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:

a) 

Positionerne skal have samme værdi og være angivet i samme valuta.

b) 

Referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller kuponrente (for positioner med fast rente) skal svare nøje til hinanden.

c) 

Den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restløbetiden skal være underkastet følgende begrænsninger:

i) 

mindre end en måned fremme: samme dag

ii) 

mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage

iii) 

mere end et år fremme: inden for tredive dage.

Artikel 332

Kreditderivater

1.  

Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for de generelle og specifikke risici for den part, som påtager sig kreditrisikoen ("afdækningssælger"), anvendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi, medmindre andet er anført. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi med den fiktive værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn. Ved beregning af den specifikke risikovægtning vedrørende andet end "total return swaps" anvendes kreditderivatkontraktens løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:

a) 

En "total return swap" medfører en lang position i referenceforpligtelsens generelle risiko og en kort position i den generelle risiko for en statsobligation med en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse, og som tildeles en risikovægtning på 0 % i henhold til afsnit II, kapitel 2. Den medfører også en lang position i referenceforpligtelsens specifikke risiko.

b) 

En "credit default swap" medfører ikke nogen position i den generelle risiko. Hvad angår den specifikke risiko skal instituttet registrere en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse, medmindre derivatet er vurderet eksternt og opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost. I så fald registreres der en lang position i derivatet. Hvis der skal betales præmier eller renter af produktet, skal disse pengestrømme betragtes som en fiktiv position i statsobligationer.

c) 

En "single name credit linked note" medfører en lang position i dette derivats generelle risiko som et renteprodukt. Hvad den specifikke risiko angår opstår der en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse. Endvidere opstår der en yderligere lang position i udstederen af derivatet. Hvis en "credit linked note" har en ekstern rating og i øvrigt opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.

d) 

Ud over en lang position i den specifikke risiko vedrørende udstederen af ”noten” medfører en "multiple name credit linked note" med proportional beskyttelse en position i hver referenceenhed, og det samlede fiktive kontraktbeløb fordeles på de forskellige positioner, afhængigt af hvor stor en del af det samlede fiktive beløb hver eksponering mod referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere end én forpligtelse i en referenceenhed, bestemmes den specifikke risiko af, hvilken forpligtelse der har den højeste risikovægtning.

e) 

Et "first-asset-to-default"-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i hver referenceenheds forpligtelse. Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i første punktum, kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalgrundlagskravet ved den specifikke risiko.

Et "nth-asset-to-default"-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i forpligtelsen for hver referenceenhed minus n-1-referenceenhederne med det laveste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko. Hvis den maksimale kredithændelsesbetaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i første punktum i dette litra, kan dette beløb udgøre kapitalgrundlagskravet for specifik risiko.

Når et "nth-to-default"-kreditderivat har en ekstern rating, beregner afdækningssælgeren kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko på grundlag af derivatets rating og anvender i relevant omfang securitiseringernes respektive risikovægtning.

2.  
Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen ("afdækningskøberen"), opgøres positionerne som de omvendte af afdækningssælgerens, undtagen hvad angår en "credit linked note" (som ikke medfører nogen kort position i udstederen). Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for afdækningskøberen anvendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi med den fiktive værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn. Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call option sammen med en "step-up", betragtes dette tidspunkt som afdækningens udløbstidspunkt.

▼M17

3.  
Kreditderivater i henhold til artikel 325, stk. 6 eller 8, medtages kun ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko i henhold til artikel 338, stk. 2.

▼B

Artikel 333

Værdipapirer, der sælges under en genkøbsaftale, eller som er udlånt

Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en genkøbsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage værdipapirerne i beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i medfør af dette kapitel, hvis disse værdipapirer er handelsbeholdningspositioner.

Afdeling 2

Gældsinstrumenter

Artikel 334

Nettopositioner i gældsinstrumenter

Nettopositioner klassificeres efter den valuta, de er denomineret i, og kapitalgrundlagskravet for den specifikke og generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.

Underafdeling 1

Specifik risiko

Artikel 335

Loft over kapitalgrundlagskravet for en nettoposition

Instituttet kan begrænse kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke risiko ved en nettoposition i et gældsinstrument til det højest mulige tab forbundet med misligholdelsesrisikoen. For en kort risikoposition kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af, at instrumentet eller, hvis det er relevant, de underliggende navne omgående er blevet risikofri.

Artikel 336

Kapitalgrundlagskrav i relation til gældsinstrumenter, som ikke er securitiseringsinstrumenter

1.  

Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er securitiseringspositioner, som beregnet i henhold til artikel 327 på de relevante kategorier i tabel 1 på grundlag af udsteder eller låntager, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid og ganger dem med de i tabellen anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af denne artikel, uanset om de er lange eller korte, for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.



Tabel 1

Kategori

Kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko

Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisiko

0  %

Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 20 eller 50 % efter standardmetoden for kreditrisiko og andre kvalificerede poster som defineret i stk. 4

0,25 % (restløbetid højst seks måneder)

1,00 % (restløbetid fra over seks måneder til og med 24 måneder)

1,60 % (restløbetid over 24 måneder)

Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 100 % efter standardmetoden for kreditrisiko

8,00  %

Gældspapirer, som ville blive tillagt en risikovægt på 150 % efter standardmetoden for kreditrisiko

12,00  %

2.  
I forbindelse med institutter, der anvender IRB-metoden vedrørende den eksponeringsklasse, som udstederen af gældsinstrumentet tilhører, skal den låntager, eksponeringen vedrører, for at kunne tildeles en risikovægt efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. stk. 1, have en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin efter standardmetoden.
3.  
Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende obligationer, der er berettiget til en risikovægt på 10 % i henhold til behandlingen i artikel 129, stk. 4, 5 og 6, som halvdelen af det gældende kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende kategori 2 i tabel 1.
4.  

Andre kvalificerede poster er:

a) 

lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og som opfylder samtlige følgende betingelser:

i) 

De betragtes af det pågældende institut som tilstrækkelig likvide.

ii) 

Deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget skøn som minimum til de aktiver, der er nævnt i tabel 1, anden række.

iii) 

De handles på mindst ét reguleret marked i en medlemsstat eller på en fondsbørs i et tredjeland, såfremt denne børs anerkendes af den relevante medlemsstats kompetente myndigheder

b) 

lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter, som er omfattet af kapitalgrundlagskravene i denne forordning, der af det pågældende institut betragtes som tilstrækkeligt likvide, og hvis investeringskvalitet efter instituttets eget skøn som minimum svarer til de aktiver, der er nævnt i tabel 1, anden række

c) 

værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes mindst at svare til den, der er knyttet til kreditkvalitetstrin 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisici ved eksponeringer mod institutter, og som er underlagt ordninger for regulering og tilsyn, der svarer til dem, der er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU.

Institutter, der gør brug af litra a) eller b), skal have en dokumenteret metode til at vurdere, om aktiver opfylder kravene i de nævnte litraer og oplyse de kompetente myndigheder om denne metode.

▼M5

Artikel 337

Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter

1.  
For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitiseringspositioner, vægter et institut sine nettopositioner som beregnet i overensstemmelse med artikel 327, stk. 1, med 8 % af den risikovægt, som instituttet ville anvende på positionen uden for sin handelsbeholdning i henhold til afsnit II, kapitel 5, afdeling 3.

▼M17

2.  
Ved fastsættelse af risikovægte med henblik på stk. 1 anvender institutterne udelukkende den metode, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3.

▼M5

3.  
For securitiseringspositioner, som er genstand for en supplerende risikovægt i henhold til artikel 247, stk. 6, anvendes 8 % af den samlede risikovægt.

▼M17

4.  
Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af denne artikels stk. 1, 2 og 3, uanset om de er lange eller korte, med henblik på at beregne sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko, undtagen for securitiseringspositioner omfattet af artikel 338, stk. 2.

▼M5

5.  
Hvis et eksponeringsleverende institut med hensyn til en traditionel securitisering ikke opfylder betingelserne for væsentlig risikooverførsel i artikel 244, skal det i sin beregning af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var blevet securitiseret.

Hvis et eksponeringsleverende institut med hensyn til en syntetisk securitisering ikke opfylder betingelserne for væsentlig risikooverførsel i artikel 245, skal det i sin beregning af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var blevet securitiseret, og skal med henblik på kreditrisikoafdækning se bort fra den syntetiske securitiserings virkning.

▼M17

Artikel 338

Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen

1.  
Med henblik på denne artikel fastsætter et institut sin korrelationshandelsportefølje i overensstemmelse med artikel 325, stk. 6, 7 og 8.
2.  

Et institut fastsætter kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljen som det højeste af følgende beløb:

a) 

det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljens lange nettopositioner alene

b) 

det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljens korte nettopositioner alene.

▼B

Underafdeling 2

Generel risiko

Artikel 339

Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid

1.  
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko skal alle positioner vægtes efter løbetid som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i forhold til dem. Kapitalkravet nedsættes, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også, når de vægtede positioner med modsat fortegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under.
2.  
Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2 i stk. 4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere mellem gældsinstrumenter med en kuponrente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en kuponrente på under 3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter ganges hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.
3.  
Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.
4.  

Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. På samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert enkelt løbetidsbånd i en bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede umatchede korte position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede korte position i samme zone, er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede position i den pågældende zone.



Tabel 2

Zone

Løbetidsbånd

Vægt (%)

Forudsat renteændring (%)

Kuponrente på 3 % og derover

Kuponrente på under 3 %

1

0 ≤ 1 måned

0 ≤ 1 måned

0,00

—

> 1 ≤ 3 måneder

> 1 ≤ 3 måneder

0,20

1,00

> 3 ≤ 6 måneder

> 3 ≤ 6 måneder

0,40

1,00

> 6 ≤ 12 måneder

> 6 ≤ 12 måneder

0,70

1,00

2

> 1 ≤ 2 år

> 1,0 ≤ 1,9 år

1,25

0,90

> 2 ≤ 3 år

> 1,9 ≤ 2,8 år

1,75

0,80

> 3 ≤ 4 år

> 2,8 ≤ 3,6 år

2,25

0,75

3

> 4 ≤ 5 år

> 3,6 ≤ 4,3 år

2,75

0,75

> 5 ≤ 7 år

> 4,3 ≤ 5,7 år

3,25

0,70

> 7 ≤ 10 år

> 5,7 ≤ 7,3 år

3,75

0,65

> 10 ≤ 15 år

> 7,3 ≤ 9,3 år

4,50

0,60

> 15 ≤ 20 år

> 9,3 ≤ 10,6 år

5,25

0,60

> 20 år

> 10,6 ≤ 12,0 år

6,00

0,60

 

> 12,0 ≤ 20,0 år

8,00

0,60

 

> 20 år

12,50

0,60

5.  
Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte position i zone 1, der matches af den vægtede umatchede korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3.
6.  
Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
7.  
Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.
8.  
Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7 adderes eventuelle restpositioner.
9.  

Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:

a) 

10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd

b) 

40 % af den vægtede matchede position i zone 1

c) 

30 % af den vægtede matchede position i zone 2

d) 

30 % af den vægtede matchede position i zone 3

e) 

40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3

f) 

150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3

g) 

100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.

Artikel 340

Beregning af den generelle risiko på grundlag af varighed

1.  
Institutterne kan anvende en metode til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko ved gældsinstrumenter, der afspejler varigheden, i stedet for den metode, der er beskrevet i artikel 339, hvis de gør det konsistent.
2.  
Efter den i stk. 1 omhandlede varighedsbaserede metode beregner instituttet på grundlag af det fastforrentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instruments markedsværdi dets effektive rente under antagelse af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.
3.  

Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter følgende formel:

hvor:

D

=

varighed beregnet efter følgende formel:

hvor:

R

=

effektiv rente

Ct

=

afdrag og renter på tidspunkt t

M

=

samlet løbetid.

Der skal foretages justering af beregningen af den modificerede varighed for gældsinstrumenter, som er underlagt risiko for førtidig indfrielse. EBA udarbejder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan sådanne justeringer anvendes.

4.  

Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Dette gøres på grundlag af den modificerede varighed af det enkelte instrument.



Tabel 3

Zone

Modificeret varighed

(år)

Forudsat rente (ændring i %)

1

> 0 ≤ 1,0

1,0

2

> 1,0 ≤ 3,6

0,85

3

3,6

0,7

5.  
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at gange markedsværdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et instrument med den pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).
6.  
Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævntes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varighedsvægtede matchede position i den pågældende zone.

Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det følger derefter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i artikel 339, stk. 5-8.

7.  

Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:

a) 

2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i hver zone

b) 

40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3

c) 

150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem zone 1 og 3

d) 

100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positioner.

Afdeling 3

Aktier

Artikel 341

Nettopositioner i aktieinstrumenter

1.  
Instituttet adderer særskilt alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til artikel 327. Summen af den absolutte værdi af de to tal er dets samlede bruttoposition.
2.  
Instituttet beregner særskilt for hvert marked forskellen mellem summen af de lange og de korte nettopositioner. Summen af den absolutte værdi af disse forskelle er dets samlede nettoposition.
3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer begrebet "marked" som omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 342

Specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter

Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko som 8 % af sin samlede bruttoposition.

Artikel 343

Generel risiko vedrørende aktieinstrumenter

Kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko er 8 % af instituttets samlede nettoposition.

Artikel 344

Aktieindeks

1.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

►C2  2.  
Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med at anvende den i stk. 4, andet punktum, omhandlede fremgangsmåde, ◄ hvis de kompetente myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2014.
3.  
Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures, og aktieindeks, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de aktier, som indeksene består af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de pågældende aktier og kan modregnes i positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv. Institutterne skal underrette den kompetente myndighed om deres brug af denne fremgangsmåde.
4.  
Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko vedrørende den individuelle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og repræsenterer et relevant tilstrækkeligt diversificeret indeks.

Afdeling 4

Emissionsgaranti

Artikel 345

Reduktion af nettopositioner

1.  

For så vidt angår emissionsgaranti for gælds- og aktieinstrumenter, kan et institut anvende følgende fremgangsmåde til at beregne sine kapitalgrundlagskrav. Instituttet beregner først nettopositionerne ved fradrag af garanterede positioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale. Instituttet nedsætter derefter nettopositionerne med de i tabel 4 angivne reduktionsfaktorer og beregner sine kapitalgrundlagskrav under anvendelse af de nedsatte garanterede positioner.



Tabel 4

0. arbejdsdag

100  %

1. arbejdsdag

90  %

2. til 3. arbejdsdag

75  %

4. arbejdsdag

50  %

5. arbejdsdag

25  %

Efter 5. arbejdsdag

0  %

"0. arbejdsdag" er den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.

2.  
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af stk. 1.

Afdeling 5

Kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende positioner, der afdækkes med kreditderivater

Artikel 346

Udligning af afdækning med kreditderivater

1.  
Der kan foretages udligning af afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i stk. 2-6.
2.  
Institutterne skal behandle positionen i kreditderivatet som det ene element og den afdækkede position, der har den samme nominelle eller i givet fald fiktive værdi, som det andet element.
3.  

Der foretages fuld indregning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning og stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:

a) 

De to elementer består af fuldstændig identiske instrumenter.

b) 

En lang kontantposition afdækkes med en "total rate of return swap" (eller omvendt), og der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering (dvs. kontantpositionen). Swappens løbetid kan være forskellig fra den underliggende eksponering.

I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko på nogen side af positionen.

4.  
Der foretages en 80 % udligning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for den underliggende eksponering. Derudover må kreditderivatkontraktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i relation til den specifikke risiko for den anden side bliver nul.
5.  

Der foretages delvis udligning, jf. dog stk. 3 og 4, i følgende situationer:

a) 

Positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering. Positionerne opfylder imidlertid følgende betingelser:

i) 

Referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende forpligtelse.

ii) 

Den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme låntager og har "cross default"- eller "cross acceleration"-klausuler, der kan retshåndhæves.

b) 

Positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der er manglende match i valutaerne eller løbetiden mellem kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv. En sådan manglende match i valutaerne indgår i kapitalgrundlagskravet i relation til valutarisici.

c) 

Positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende match i aktiverne mellem kontantpositionen og kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de forpligtelser (der skal leveres) i kreditderivatdokumentationen.

I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko for hver side af transaktionen anvendes kun det højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis udligning.

6.  
I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3, 4 og 5, beregnes der et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko for begge sider af positionerne separat.

Artikel 347

Udligning af afdækning med "first to default"- og "nth to default"-kreditderivater

I forbindelse med "first to default"- og "nth to default"-kreditderivater anvendes følgende fremgangsmåde for udligning i henhold til artikel 346:

a) 

Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række referenceenheder, som ligger under et kreditderivat, på de vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan kreditinstituttet modregne den specifikke risiko for referenceenheden med den laveste specifikke risikovægtning blandt de underliggende referenceenheder i overensstemmelse med tabel 1 i artikel 336.

b) 

Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må afdækningskøberen kun modregne den specifikke risiko, hvis der også er risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde skal metoden svare til den i litra a) angivne for "first to default"-kreditderivater med de nødvendige ændringer for "nth to default"-produkter.

Afdeling 6

Kapitalgrundlagskrav i relation til ciu'er

Artikel 348

Kapitalgrundlagskrav i relation til CIU'er

▼M17

1.  
Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både generel og specifik risiko på 32 %. Med forbehold af artikel 353 sammenholdt med den modificerede behandling som guld i artikel 352, stk. 4, pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både generel og specifik risiko samt valutakursrisiko på 40 %.

▼B

2.  
Medmindre andet fremgår af artikel 350, tillades der ikke netting mellem en CIU's underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner.

Artikel 349

Generelle kriterier for CIU'er

For CIU'er kan fremgangsmåden i artikel 350 anvendes, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder samtlige følgende oplysninger:

i) 

de aktivkategorier, som CIU'en må investere i

ii) 

hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse

iii) 

hvis der tillades gearing: det højeste gearingsniveau

iv) 

hvis der tillades transaktioner med finansielle OTC- derivater eller genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer: en politik til begrænsning af modpartsrisikoen ved disse transaktioner.

b) 

Der aflægges beretning om CIU'ens virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det bliver muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i rapporteringsperioden.

c) 

CIU'ens certifikater eller aktier kan hver dag på indehaverens forlangende indfris kontant af selskabets aktiver.

d) 

Investeringer i CIU'en holdes adskilt fra CIU-administratorens aktiver.

e) 

Det investerende institut foretager en fyldestgørende risikovurdering af CIU'en.

f) 

CIU'er skal ledes af personer, der er underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2009/65/EF eller tilsvarende lovgivning.

Artikel 350

Særlige metoder for CIU'er

1.  
Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet anvende disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko. Efter denne metode behandles positioner i CIU'er som positioner i CIU'ens underliggende investeringer. Netting tillades mellem positioner i CIU'ens underliggende investeringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde aktier eller certifikater, således at der kan ske indfrielse/oprettelse ved ombytning med de underliggende investeringer.
2.  

Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko, for positioner i CIU'er ved at formode positioner, der svarer til de positioner, som kræves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede indeks eller den faste kurv af aktier eller gældsbeviser, jf. litra a), på følgende betingelser:

a) 

Formålet med CIU'ens mandat er at gengive sammensætningen og resultaterne af et eksternt genereret indeks eller en fast kurv af aktier eller gældsbeviser.

b) 

I en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes en mindstekorrelationkoefficient mellem daglige resultater af CIU'en og det indeks eller den kurv af aktier eller gældsbeviser, som den følger på 0,9 korrelationen.

3.  

Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko, på følgende betingelser:

a) 

Det antages, at CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, først investerer i de aktivklasser, der medfører det højeste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risiko separat og derefter foretager investeringer i faldende orden, indtil den højeste samlede investeringsgrænse er nået. Positionen i CIU'en vil blive behandlet som en direkte post i den formodede position.

b) 

Institutterne tager højde for den maksimale eksponering, som de kan få ved at indtage gearede positioner gennem CIU'en, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risiko separat; dette gøres ved forholdsmæssigt at øge positionen i CIU'en op til den maksimale eksponering mod de underliggende investeringselementer, som følger af mandatet.

c) 

Hvis kapitalgrundlagskravet i relation til specifik og generel risiko tilsammen i overensstemmelse med nærværende stykke overstiger det, som er fastsat i artikel 348, stk. 1, fastsættes loftet for kapitalgrundlagskravet på dette niveau.

4.  

Institutterne kan lade følgende tredjeparter beregne og indberette kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisikoen for de positioner i CIU'er, som er omfattet af stk. 1-4, i overensstemmelse med metoderne i dette kapitel:

a) 

depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar

b) 

for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).

Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.

KAPITEL 3

Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko

▼M17

Artikel 351

Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko

Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition beregnet efter proceduren i artikel 352 overstiger 2 % af dets samlede kapitalgrundlag, skal instituttet beregne et kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i relation til valutakursrisiko er 8 % af summen af dets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition i indberetningsvalutaen.

▼B

Artikel 352

Beregning af den samlede nettovalutakursposition

1.  

Instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld beregnes som summen af følgende elementer (positive eller negative):

a) 

nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne, men endnu ikke forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettospotpositionen i guld)

b) 

nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales i henhold til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps underliggende hovedstol, der ikke indgår i spotpositionen)

c) 

de uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive og kan forventes at være uerholdelige

d) 

nettodeltaækvivalenten eller den deltabaserede ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og guldoptioner

e) 

markedsværdien af andre optioner.

Det delta, der anvendes i forbindelse med litra d), skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.

Instituttet kan medtage fremtidige nettoindtægter/udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men allerede fuldt afdækket, hvis det gør det konsistent.

Instituttet kan opdele nettopositioner i sammensatte valutaer i de deltagende valutaer ifølge de gældende kvoter.

▼M17 —————

▼B

3.  
Et institut kan anvende nettonutidsværdien ved beregning af den åbne nettoposition i hver valuta og i guld, hvis det anvender denne fremgangsmåde konsistent.
4.  
Korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lange nettopositioner i guld omregnes til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De lægges derefter sammen hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to summer er instituttets samlede nettovalutaposition.
5.  
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse med optioner.
6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.

Artikel 353

Valutakursrisiko for CIU'er

1.  
Ved anvendelsen af artikel 352 skal der for CIU'er tages hensyn til CIU'ens faktiske valutapositioner.
2.  

Institutterne kan anvende følgende tredjeparters indberetning om valutapositionerne i CIU'en:

a) 

depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar

b) 

for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).

Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.

3.  
Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU, formodes det, at CIU'en har investeret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ens mandat, i fremmed valuta, og i deres handelsbeholdningspositioner skal institutterne tage hensyn til den højeste indirekte eksponering, som de kan få, ved at CIU'en foretager gearede investeringer, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisikoen. Dette gøres ved forholdsmæssigt at forøge positionen i CIU'en op til den maksimale eksponering, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver på grundlag af sit investeringsmandatet. CIU'ens formodede valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investeringer i guld, dog således, at den samlede lange position lægges til den samlede lange åbne valutaposition, og den samlede korte position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition, hvis det vides om CIU'ens investeringer er lange eller korte. Der kan ikke foretages netting mellem sådanne positioner før beregningen.

Artikel 354

Snævert forbundne valutaer

1.  
Institutterne kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i relevante snævert forbundne valutaer. To valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis – på grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år – sandsynligheden for, at der på lige store positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), er mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, og 95 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne valutaer er 4 % af værdien af den matchede position.
2.  
Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutterne se bort fra positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valutaer omfattet af samme aftale. Institutter skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og underlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer.
3.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, for hvilke fremgangsmåden i stk. 1 kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  
Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valutaerne for de medlemsstater, der deltager i anden fase af Den Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af værdien af de matchede positioner.
5.  
Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i denne artikel indgår i den samlede nettovalutaposition., jf. artikel 352, stk. 4.
6.  
Instituttet kan efter udtrykkelig tilladelse fra sin kompetente myndighed anvende et kapitalgrundlag på 0 % indtil udgangen af 2017, hvis to valutaers daglige kurs i de foregående tre eller fem år på grundlag af lige store positioner med modsat fortegn i ti på hinanden følgende arbejdsdage viser, at de to valutaer er fuldstændig positivt korreleret, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende handler.

KAPITEL 4

Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko

Artikel 355

Valg af metode i forbindelse med råvarerisiko

Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko ved hjælp af en af de metoder, der er fastsat i artikel 356, 357 eller 358, jf. dog artikel 359, 360 eller 361.

Artikel 356

accesorisk virksomhed inden for råvarer

1.  

Institutter med accessorisk virksomhed inden for landbrugsråvarer kan fastsætte kapitalgrundlagskravet for deres fysiske lager af råvarer ved udgangen af hvert år for det følgende år, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a) 

De har på ethvert tidspunkt af året et kapitalgrundlag i relation til denne risiko, som ikke er mindre end det gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til risikoen beregnet på et konservativt grundlag for det kommende år.

b) 

De beregner på et konservativt grundlag den forventede volatilitet for det tal, der er beregnet i henhold til litra a).

c) 

Deres gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til denne risiko overstiger ikke 5 % af deres kapitalgrundlag eller 1 mio. EUR, og, under hensyn til den i henhold til litra b) beregnede volatilitet, det forventede maksimale kapitalgrundlagskrav overstiger ikke 6,5 % af deres kapitalgrundlag.

d) 

Institutterne overvåger løbende, om de i henhold til litra a) og b) gennemførte beregninger stadig afspejler de faktiske forhold.

2.  
Institutterne skal underrette de kompetente myndigheder om deres brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed.

Artikel 357

Positioner i råvarer

1.  
Alle positioner i råvarer eller råvarederivater anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.
2.  
Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutakursrisiko og behandles i henhold til henholdsvis kapitel 3 eller 5 med hensyn til beregningen af råvarerisikoen.
3.  
Med henblik på anvendelsen af artikel 360, stk. 1, er overskuddet af instituttets lange positioner i forhold til dets korte positioner eller omvendt i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer. Derivater behandles som positioner i den underliggende råvare, jf. artikel 358.
4.  

Ved beregning af en position i en råvare behandles følgende positioner som positioner i den samme råvare:

a) 

positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan erstatte hinanden indbyrdes

b) 

positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt klart kan konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en minimumsperiode på et år.

Artikel 358

Særlige instrumenter

1.  
Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i målingssystemet som fiktive værdier på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af udløbsdatoen.
2.  
Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktionen og den aktuelle markedspris det andet, behandles som en serie positioner, der svarer til kontraktens fiktive beløb, hvor, hvis det er relevant, en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i artikel 359, stk. 1. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og betaler en variabel pris. Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.
3.  
Optioner og warrants baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med henblik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, ganget med optionens delta ved anvendelsen af dette kapitel. De kan modregnes med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarederivat. Det delta, der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.

Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse med optioner.

4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.

5.  

Institutter, der er et af følgende, medtager de pågældende råvarer i beregningen af deres kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko:

a) 

overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale

b) 

udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale.

Artikel 359

Løbetidsmetoden

1.  

Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver råvare. Alle positioner i den pågældende råvare opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første løbetidsbånd mellem 0 og til og med 1 måned.



Tabel 1

Løbetidsbånd

(1)

Spreadsats (%)

(2)

0 ≤ 1 måned

1,50

> 1 ≤ 3 måneder

1,50

> 3 ≤ 6 måneder

1,50

> 6 ≤ 12 måneder

1,50

>1 ≤ 2 år

1,50

>2 ≤ 3 år

1,50

> 3 år

1,50

2.  

Positioner i samme råvare kan modregnes og opføres i de relevante løbetidsbånd på nettobasis, hvis:

a) 

der er tale om positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato

b) 

der er tale om positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, og hvis kontrakterne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.

3.  
Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den umatchede position i samme løbetidsbånd.
4.  
Den del af den umatchede lange position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort position, eller omvendt, i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umatchede position.
5.  

Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetidsmetode som summen af følgende:

a) 

summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats som anført i kolonne 2 i tabel 1 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris

b) 

den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en umatchet position overføres, ganget med 0,6 %, hvilket er overførselssatsen ("carry rate"), og med råvarens spotpris

c) 

de resterende umatchede positioner, ganget med 15 %, hvilket er outrightsatsen, og med råvarens spotpris.

6.  
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapitalgrundlagskravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 5.

Artikel 360

Forenklet metode

1.  

Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver råvare beregnes som summen af:

a) 

15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris

b) 

3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.

2.  
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapitalgrundlagskravene beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 361

Udvidet løbetidsmetode

Institutterne kan anvende de spread-, carry- og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående tabel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i artikel 359, forudsat at de:

a) 

i betydeligt omfang handler med råvarer

b) 

har en tilstrækkeligt diversificeret råvareportefølje.

▼M17 —————

▼B



Tabel 2

 

Ædelmetaller

(eksklusive guld)

Uædle metaller

Landbrugsprodukter

Andre, inklusive energiprodukter

Spreadsats (%)

1,0

1,2

1,5

1,5

Carrysats (%)

0,3

0,5

0,6

0,6

Outrightsats (%)

8

10

12

15

▼M17

Institutterne underretter deres kompetente myndigheder om deres brug af denne artikel.

▼M17 —————

▼B

AFSNIT V

KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL AFVIKLINGSRISIKO

Artikel 378

Afviklings-/leveringsrisiko

For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk valuta og råvarer, eksklusive genkøbstransaktioner og samt udlån og indskud af værdipapirer eller råvarer, stadig er uafviklede efter det fastsatte leveringstidspunkt, skal et institut beregne prisforskellen.

Prisforskellen beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende gældsinstrument, den pågældende aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markedsværdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet tab.

Instituttet skal gange prisforskellen med den relevante faktor i højre kolonne i tabel 1, hvorved instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko fremkommer.



Tabel 1

Antal arbejdsdage efter afviklingsdatoen

(%)

5-15

8

16-30

50

31-45

75

46 eller flere

100

Artikel 379

Leveringsrisiko (free deliveries)

1.  

Et institut skal have et kapitalgrundlag som fastsat i tabel 2, hvis

a) 

det har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer før levering, eller hvis det har leveret værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer, før det har modtaget betaling herfor

b) 

der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag eller mere, siden betalingen eller leveringen er foretaget.



Tabel 2

Kapitalbehandling i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries)

Kolonne 1

Kolonne 2

Kolonne 3

Kolonne 4

Transaktions-type

Indtil første aftalte betaling/del-levering

Fra første aftalte betaling/dellevering indtil fire dage efter den anden aftalte betaling/dellevering

Fra fem arbejdsdage efter den anden aftalte betaling/dellevering indtil transaktionens endelige afslutning

Leverings-risiko (free delivery)

Intet kapitalkrav

Behandles som eksponering

Behandles som en eksponeringsrisiko vægtet med 1 250  %

2.  
Med henblik på risikovægtning i forbindelse med leveringsrisiko (free delivery), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, kan et institut, der benytter IRB-metoden i tredje del, afsnit II, kapitel 3, fastsætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, mod hvem det ikke har andre eksponeringer uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i artikel 161, stk. 1, på leveringsrisiko (free delivery), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, forudsat at de anvender det på alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan et institut, der anvender IRB-metoden i tredje del, afsnit II, kapitel 2, anvende risikovægtene for standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, forudsat at det anvender dem på alle sådanne eksponeringer, eller kan anvende en 100 % risikovægt på alle sådanne eksponeringer.

Hvis beløbet fra en positiv eksponering, der stammer fra en transaktion med leveringsrisiko (free delivery), ikke er væsentligt, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse eksponeringer, undtagen hvis der kræves en risikovægt på 1 250  % i henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1.

3.  
Som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250  % på leveringsrisiko (free delivery) i henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1, kan institutterne fradrage den overførte værdi plus den aktuelle positive værdi af disse eksponeringer fra egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

Artikel 380

Dispensation

Hvis der sker et omfattende svigt i et afviklingssystem, et clearingsystem eller en CCP, kan de kompetente myndigheder dispensere fra kapitalgrundlagskravene, der er beregnet som beskrevet i artikel 379 og 379, indtil fejlen er udbedret. Undlader en modpart i denne situation at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.

AFSNIT VI

KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL KREDITVÆRDIJUSTERINGSRISIKO

Artikel 381

Definition af kreditværdijustering

I dette afsnit og i afsnit II, kapitel 6, forstås ved "kreditværdijustering" eller "CVA" en justering i forhold til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart. Justeringen afspejler den aktuelle markedsværdi af modpartens kreditrisiko for instituttet, men afspejler ikke den aktuelle markedsværdi af instituttets kreditrisiko for modparten.

▼M17

I dette afsnit forstås ved »kreditværdijusteringsrisiko« risikoen for tab som følge af ændringer i kreditværdijusteringen beregnet for porteføljen af transaktioner med en modpart som omhandlet i første afsnit som følge af bevægelser i en modparts kreditspændsrisikofaktorer og andre risikofaktorer, der er indbygget i porteføljen af transaktioner.

▼B

Artikel 382

Anvendelsesområde

1.  
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med dette afsnit for alle OTC-derivater inden for alle sine forretningsområder, undtagen kreditderivater, der begrænser de risikovægtede poster for kreditrisiko.

▼M17

2.  
Et institut skal ved beregningen af kapitalgrundlagskravene, jf. stk. 1, indregne værdipapirfinansieringstransaktioner, som er værdiansat til dagsværdi i henhold til de regnskabsregler, der gælder for instituttet, hvis instituttets kreditværdijusteringsrisikoeksponeringer som følge af disse transaktioner er væsentlige.

▼B

3.  
Transaktioner med en kvalificerende central modpart og en kundes transaktioner med et clearingmedlem, når clearingmedlemmet fungerer som formidler mellem kunden og en kvalificerende central modpart, og transaktionerne indebærer en handelseksponering af clearingmedlemmet over for den kvalificerende centrale modpart, er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
4.  

Følgende transaktioner er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko:

a) 

transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller med ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når disse transaktioner ikke overstiger clearinggrænseværdien som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning

▼M19

aa) 

koncerninterne transaktioner, der indgås med finansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) nr. 648/2012, som er en del af den samme koncern, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

i) 

instituttet og de ikkefinansielle modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag og er underkastet tilsyn på konsolideret niveau i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2

ii) 

de er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og

iii) 

de ikkefinansielle modparter er etableret i Unionen eller hvis de er etableret i et tredjeland, har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 4c i forhold til det pågældende tredjeland

▼M19

b) 

koncerninterne transaktioner, der indgås med finansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) nr. 648/2012, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udbyder accessoriske tjenester, som er etableret i Unionen, eller som er etableret i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav til disse finansielle modparter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udbyder accessoriske tjenester, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen, medmindre medlemsstaterne vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, i hvilket tilfælde de kompetente myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne transaktioner mellem de strukturelt adskilte enheder medtages i kapitalgrundlagskravene

▼B

c) 

transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 2, nr. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 og omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i nævnte forordning, indtil disse overgangsbestemmelser ophører med at være gældende

▼C2

d) 

transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 114, stk. 4, og artikel 115, stk. 2, i nærværende forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.

▼B

Fritagelsen fra kreditværdijusteringskravet for de transaktioner, der er omhandlet i litra c) i nærværende artikel, som indgås i overgangsperioden fastsat i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, gælder for løbetiden af den pågældende transaktions kontrakt.

▼C2

Ophører et institut for så vidt angår litra a) med at være fritaget på grund af overskridelse af grænseværdien for fritagelsen eller på grund af en ændring af grænseværdien for fritagelsen, forbliver udestående kontrakter fritaget indtil deres forfaldstidspunkt.

▼M17

4a.  
Uanset denne artikels stk. 4 kan et institut vælge at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af en af de metoder, der er omhandlet i artikel 382a, stk. 1, for de transaktioner, der er udelukket i henhold til nærværende artikels stk. 4, hvis instituttet anvender afdækning, der kan indregnes, og som er fastsat i overensstemmelse med artikel 386, til at mindske kreditværdijusteringsrisikoen ved disse transaktioner. Institutterne indfører politikker med henblik på at præcisere anvendelsen og beregningen af kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko i forbindelse med sådanne transaktioner.
4b.  
Institutterne indberetter resultaterne af beregningerne af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, til deres kompetente myndigheder. Med henblik på dette indberetningskrav beregner institutterne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af de relevante metoder i artikel 382a, stk. 1, som de ville have anvendt til at opfylde et kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, hvis disse transaktioner ikke var udelukket fra anvendelsesområdet i henhold til nærværende artikels stk. 4.

▼M19

4c.  
Med henblik på stk. 4, litra aa) og b), kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

▼B

5.  
EBA foretager senest den 1. januar 2015 og derefter hvert andet år en gennemgang på baggrund af den internationale reguleringsmæssige udvikling og herunder om mulige metoder til kalibrering af og tærskelværdier for anvendelse af kreditværdijusteringsændringer på ikkefinansielle modparter etableret i et tredjeland.

EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af procedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansielle modparter etableret i et tredjeland fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for seks måneder efter datoen for den i første afsnit omhandlede gennemgang.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010

▼M17

6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser og kriterier, som institutter skal anvende til at vurdere, om kreditværdijusteringsrisikoeksponeringerne i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi er væsentlige, samt hyppigheden af denne vurdering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 382a

Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko

1.  

Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i artikel 382, efter følgende metoder:

a) 

standardmetoden i artikel 383, hvis instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende denne metode

b) 

basismetoden i artikel 384

c) 

den forenklede metode i artikel 385, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i nævnte artikels stk. 1.

2.  
Et institut må ikke anvende den metode, der er omhandlet i stk. 1, litra c), i kombination med den metode, der er omhandlet i nævnte stykkes litra a) eller b).
3.  

Et institut kan permanent anvende en kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for:

a) 

forskellige modparter

b) 

forskellige anerkendte nettinggrupper med samme modpart

c) 

forskellige transaktioner i samme anerkendte nettinggruppe, forudsat at en af de i stk. 5 omhandlede betingelser er opfyldt.

4.  
Med henblik på stk. 3, litra c), skal institutterne opdele den anerkendte nettinggruppe i en hypotetisk nettinggruppe, som indeholder de transaktioner, der er omfattet af metoden i stk. 1, litra a), og i en hypotetisk nettinggruppe, som indeholder de transaktioner, der er omfattet af metoden i stk. 1, litra b).
5.  

Med henblik på stk. 3, litra c), omfatter de deri omhandlede betingelser følgende:

a) 

Opdelingen stemmer ved beregningen af kreditværdijusteringen i regnskabsøjemed overens med behandlingen af den retlige nettinggruppe.

b) 

Den tilladelse, som de kompetente myndigheder giver til at anvende den metode, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er begrænset til den hertil svarende hypotetiske nettinggruppe og omfatter ikke alle transaktioner i den anerkendte nettinggruppe.

Institutterne skal dokumentere, hvordan de permanent anvender en kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og som fastsat i nærværende stykke, til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

▼M17

Artikel 383

Standardmetode

1.  

Den kompetente myndighed giver et institut tilladelse til at beregne sine kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en portefølje af transaktioner med én eller flere modparter ved hjælp af standardmetoden i henhold til denne artikels stk. 3 efter at have vurderet, om instituttet opfylder følgende krav:

a) 

Instituttet har oprettet en særskilt enhed, som er ansvarlig for instituttets overordnede risikostyring og afdækning af kreditværdijusteringsrisiko.

b) 

For hver berørt modpart har instituttet udarbejdet en reguleringsmæssig CVA-model til beregning af den pågældende modparts kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383a.

c) 

For hver berørt modpart er instituttet i stand til mindst én gang om måneden at beregne dens kreditværdijusterings følsomheder over for de pågældende risikofaktorer som fastsat i overensstemmelse med artikel 383b.

d) 

For alle positioner i afdækninger, der kan indregnes, og som er anerkendt i henhold til artikel 386 med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden, er instituttet i stand til mindst én gang om måneden at beregne disse positioners følsomheder over for de relevante risikofaktorer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 383b.

e) 

Instituttet har indført en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsfunktioner og den i litra a) omhandlede enhed, og som rapporterer direkte til ledelsesorganet. Den pågældende risikokontrolenhed er ansvarlig for udformning og implementering af standardmetoden og udarbejder og analyserer månedlige rapporter om resultatet af denne metode, og risikokontrolenheden vurderer desuden hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger og medtager resultaterne af denne vurdering i sine månedlige rapporter. Risikokontrolenheden skal have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med et kompetenceniveau, der er passende til at opfylde dens formål.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c) forstås ved modpartens kreditværdijusterings følsomhed over for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den pågældende kreditværdijustering som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for den pågældende kreditværdijustering beregnet ved hjælp af instituttets reguleringsmæssige CVA-model i overensstemmelse med artikel 383i og 383j.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra d) forstås ved følsomheden for en position i en afdækning, der kan indregnes, over for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den pågældende position som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for den pågældende position beregnet ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel i overensstemmelse med artikel 383i og 383j.

2.  

Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko forstås ved:

1) 

»risikoklasse«: en af følgende kategorier:

a) 

renterisiko

b) 

modpartskreditspændsrisiko

c) 

referencekreditspændsrisiko

d) 

aktierisiko

e) 

råvarerisiko

f) 

valutakursrisiko

2) 

»CVA-portefølje«: porteføljen bestående af den samlede CVA og de afdækninger, der kan indregnes, og som er omhandlet i stk. 1, litra d)

3) 

»samlet CVA«: summen af kreditværdijusteringer beregnet ved hjælp af den reguleringsmæssige CVA-model for de modparter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit.

3.  

Institutterne fastlægger kapitalgrundlagskravet i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter standardmetoden som summen af følgende kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 383b:

a) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer

b) 

kapitalgrundlagskravene vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante volatilitetsrelaterede risikofaktorer.

▼M17

Artikel 383a

Reguleringsmæssig CVA-model

1.  

En reguleringsmæssig CVA-model, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383, skal være pålidelig, anvendes forsvarligt og opfylde samtlige følgende krav:

a) 

Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne en given modparts kreditværdijustering og indregne netting- og margenaftaler på nettinggruppeniveau, hvis det er relevant, i overensstemmelse med denne artikel.

b) 

Instituttet estimerer modpartens sandsynlighed for misligholdelse ud fra modpartens kreditspænd og det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse for den pågældende modpart.

c) 

Det forventede tab givet misligholdelse, jf. litra a), er det samme som det i henhold til markedskonsensus forventede tab givet misligholdelse, jf. litra b), medmindre instituttet kan påvise, at rangordenen af porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart afviger fra rangordenen af privilegerede usikrede obligationer udstedt af den pågældende modpart.

d) 

Den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner med en modpart beregnes på ethvert fremtidigt modelbestemt tidspunkt ved hjælp af en eksponeringsmodel, idet alle transaktioner i porteføljen revurderes på grundlag af de simulerede fælles ændringer af de markedsrisikofaktorer, der er væsentlige for disse transaktioner, og idet der anvendes et passende antal scenarier, og priserne diskonteres til beregningsdatoen ved anvendelse af risikofrie renter.

e) 

Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne betydelig afhængighed mellem den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner og modpartens kreditspænd.

f) 

Hvis porteføljens transaktioner indgår i en nettinggruppe, der er omfattet af en margenaftale og daglig værdiansættelse til markedsværdi, anerkendes den sikkerhed, der er stillet og modtaget som led i aftalen, som en risikobegrænsende faktor i den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Instituttet fastsætter den margenrisikoperiode, der er relevant for den pågældende nettinggruppe, i overensstemmelse med kravene i artikel 285, stk. 2 og 5, og afspejler denne margenperiode ved beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering.

ii) 

Alle relevante elementer i margenaftalen, herunder hyppighed af margin calls, type af kontraktmæssigt anerkendt sikkerhed, tærskelværdier, minimumsoverførselsbeløb, uafhængige beløb og initialmargener for både instituttet og modparten, afspejles korrekt i beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering.

iii) 

Instituttet har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed, der opfylder kravene i artikel 287, for al sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden.

Med henblik på første afsnit, litra a) skal kreditværdijusteringen have et positivt fortegn og beregnes som en funktion af modpartens forventede tab givet misligholdelse, et passende sæt af modpartens sandsynlighed for misligholdelse på fremtidige modelbestemte tidspunkter og et passende sæt simulerede diskonterede fremtidige eksponeringer for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart på fremtidige modelbestemte tidspunkter indtil den dato, hvor transaktionen med den længste løbetid i den pågældende portefølje forfalder.

Med henblik på det påviste som omhandlet i første afsnit, litra c) må sikkerhedsstillelse modtaget fra modparten ikke ændre eksponeringens rangorden.

Et institut, der allerede har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed til anvendelse af metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 283, er med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra f), nr. iii), ikke forpligtet til at oprette en yderligere sådan enhed, hvis det pågældende institut over for sin kompetente myndighed godtgør, at en sådan enhed opfylder kravene i artikel 287 for sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden.

2.  

Med henblik på stk. 1, litra b) skal et institut anvende modpartens credit default swap spreads, hvis disse spreads kan observeres på markedet. Hvis der ikke foreligger oplysninger om sådanne credit default swap spreads, skal instituttet anvende en af følgende:

a) 

kreditspænd fra andre instrumenter, der er udstedt af modparten, og som afspejler de aktuelle markedsforhold

b) 

tilnærmede spænd, der er relevante i forhold til modpartens rating, branche og region.

3.  

Et institut, der anvender en reguleringsmæssig CVA-model, skal opfylde samtlige følgende kvalitative krav:

a) 

Eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1 er en del af instituttets interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystem, der omfatter identifikation, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af kreditværdijustering og kreditværdijusteringsrisiko i regnskabsøjemed.

b) 

Instituttet har indført en procedure til sikring af overholdelse af et dokumenteret sæt interne politikker, kontroller, vurdering af modelresultater og procedurer vedrørende eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1.

c) 

Instituttet har en uafhængig valideringsenhed, som er ansvarlig for en effektiv indledende og løbende validering af den eksponeringsmodel, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Denne enhed skal være uafhængig af forretnings- og handelsenheder, herunder den enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra a), og skal rapportere direkte til den daglige ledelse. Den skal have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med et kompetenceniveau, der er tilstrækkeligt til at opfylde dens formål.

d) 

Den daglige ledelse deltager aktivt i risikostyringsprocessen og betragter kreditværdijusteringsrisikostyring som et væsentligt aspekt af virksomheden, som det er nødvendigt at afsætte passende ressourcer til.

e) 

Instituttet skal dokumentere processen for indledende og løbende validering af eksponeringsmodellen, jf. stk. 1, i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for en tredjepart at forstå, hvordan modellerne fungerer, deres begrænsninger og deres vigtigste antagelser, og genskabe analysen. Den pågældende dokumentation skal angive den minimumshyppighed, hvormed den igangværende validering vil blive gennemført, samt andre omstændigheder, f.eks. en pludselig ændring i markedsadfærden, hvorunder der skal foretages yderligere validering. Den skal beskrive, hvordan valideringen udføres med hensyn til datastrømme og porteføljer, hvilke analyser der anvendes, og hvordan repræsentative modpartsporteføljer er opbygget.

f) 

De værdiansættelsesmodeller, der anvendes i eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1, for et givet scenario med simulerede markedsrisikofaktorer, skal testes i forhold til relevante uafhængige benchmarks for en lang række markedstilstande som led i den indledende og løbende modelvalideringsproces. Modeller til værdiansættelse af optioner skal tage højde for, at optionsværdier med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.

g) 

Instituttets interne revisionsproces foretager regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystemer, jf. dette stykkes litra a). Den pågældende gennemgang omfatter aktiviteterne i såvel den enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra a), som i den uafhængige valideringsenhed, der er omhandlet i nærværende stykkes litra c).

h) 

Den reguleringsmæssige CVA-model, som instituttet anvender til beregning af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, afspejler transaktionsvilkår og -specifikationer samt margenaftaler på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde. Nævnte vilkår og specifikationer opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Overførslen af data om transaktionsvilkår og -specifikationer og margenaftaler til eksponeringsmodellen underkastes også intern revision, og der er indført formelle afstemningsprocesser mellem den interne model og kildedatasystemerne for løbende at verificere, at transaktionsvilkår og -specifikationer og margenaftaler afspejles korrekt eller i det mindste konservativt i eksponeringssystemet.

i) 

De aktuelle og historiske markedsdata, der anvendes af instituttet i modellen til beregning af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, erhverves uafhængigt af forretningsområderne og indgår i den pågældende model på en aktuel og fyldestgørende måde og vedligeholdes i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Et institut skal have en veludviklet dataintegritetsproces til håndtering af uhensigtsmæssige dataobservationer. Hvis modellen er baseret på tilnærmede markedsdata, udformer instituttet interne politikker med henblik på at identificere egnede tilnærmede værdier og påviser løbende empirisk, at indikatorerne giver en konservativ fremstilling af den underliggende risiko.

j) 

Eksponeringsmodellen som omhandlet i stk. 1, afspejler transaktionsspecifikke og kontraktlige oplysninger med henblik på at aggregere eksponeringer på nettinggruppeniveau. Et institut sikrer sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.

Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko kan eksponeringsmodellen omhandlet i denne artikels stk. 1 have forskellige specifikationer og antagelser med henblik på at opfylde alle krav i artikel 383a, bortset fra at dens markedsdata og nettingindregning skal forblive de samme som dem, der anvendes i regnskabsøjemed.

▼M17

4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

hvordan de tilnærmede spænd, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal fastsættes af instituttet med henblik på beregning af sandsynligheden for misligholdelse

b) 

yderligere tekniske elementer, som institutter skal tage hensyn til ved beregningen af modpartens forventede tab givet misligholdelse, modpartens sandsynlighed for misligholdelse og den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart og kreditværdijustering, jf. stk. 1,

c) 

hvilke andre instrumenter omhandlet i stk. 2, litra a), der er egnede til at estimere modpartens sandsynlighed for misligholdelse, og hvordan institutterne skal foretage dette estimat.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2027.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

betingelserne for vurdering af væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af standardmetoden, jf. artikel 383, stk. 3

b) 

den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende til at verificere, at et institut efterlever kravene i artikel 383 og 383a.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2028.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 383b

Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici

1.  
Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i artikel 383c-383h, og den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
2.  
For hver risikoklasse omhandlet i artikel 383, stk. 2, beregnes følsomheden af de samlede CVA'er og følsomheden af alle positioner i alle afdækninger, der kan indregnes, som er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- eller vegarisiko, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse, efter de tilsvarende formler i artikel 383i-383j. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor.

Ved beregning af vegarisikofølsomhederne for de samlede CVA'er medtages følsomheder over for både volatiliteter, der anvendes i eksponeringsmodellen til simulering af risikofaktorer, og volatiliteter, der anvendes til revurdering af optionstransaktioner i porteføljen med modparten.

Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut med den kompetente myndigheds tilladelse anvende alternative definitioner af delta- og vegarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring eller til indberetning af overskud og tab til den daglige ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet

b) 

instituttet påviser, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at afspejle positionens følsomheder end de formler, der er fastsat i artikel 383i og 383j, og at de deraf følgende delta- og vegarisikofølsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra dem, der er opnået ved at anvende formlerne i henholdsvis artikel 383i og artikel 383j.

3.  
Hvis en afdækning, der kan indregnes, er et indeksinstrument, beregner institutterne følsomhederne for denne afdækning, der kan indregnes, for alle relevante risikofaktorer ved at anvende ændringen af en af de relevante risikofaktorer på hver enkelt indekskomponent.
4.  

Et institut kan indføre yderligere risikofaktorer, som svarer til kvalificerede indeksinstrumenter, for følgende risikoklasser:

a) 

modpartskreditspændrisiko

b) 

referencekreditspændrisiko, og

c) 

aktierisiko.

For så vidt angår deltarisici anses et indeksinstrument for at være kvalificeret, hvis det opfylder betingelserne i artikel 325i. For så vidt angår vegarisici anses alle indeksinstrumenter for at være kvalificerede.

Et institut beregner følsomhederne af kreditværdijusteringen og afdækninger, der kan indregnes, over for kvalificerede indeksrisikofaktorer i tillæg til følsomhederne over for andre risikofaktorer end indeksrisikofaktorer.

Et institut beregner delta- og vegarisikofølsomheder over for en kvalificeret indeksrisikofaktor som en enkelt følsomhed over for det underliggende kvalificerede indeks. Hvis 75 % af komponenterne i et kvalificeret indeks er henført til den samme sektor, jf. artikel 383p, 383s og 383v, skal instituttet henføre det kvalificerede indeks til samme sektor. I modsat fald skal instituttet henføre følsomheden til den relevante kvalificerede indeksundergruppe.

5.  

De vægtede følsomheder for den samlede CVA og for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, over for hver risikofaktor beregnes ved at multiplicere de respektive nettofølsomheder med den tilsvarende risikovægt efter følgende formler:

hvor:

k

= indekset for risikofaktor k

= den samlede CVA's vægtede følsomhed over for risikofaktor k

RWk

= den risikovægt, der finder anvendelse på risikofaktor k

= den samlede CVA's nettofølsomhed over for risikofaktor k

= den vægtede følsomhed for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, i CVA-porteføljen over for risikofaktor k

= nettofølsomheden for markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, i CVA-porteføljen over for risikofaktor k.

6.  

Institutter beregner CVA-porteføljens vægtede nettofølsomhed WSk over for risikofaktor k ved hjælp af følgende formel:

7.  

De nettovægtede følsomheder i samme undergruppe aggregeres efter følgende formel med anvendelse af de tilsvarende korrelationer ρkl for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, jf. artikel 383l, 383t og 383q, der giver anledning til den undergruppespecifikke følsomhed Kb :

hvor:

Kb

= den undergruppespecifikke følsomhed for undergruppe b

WSk

= de nettovægtede følsomheder

ρkl

= de tilsvarende korrelationsparametre inden for undergruppen

R

= parameteren for fradrag på afdækning lig med 0,01 .

8.  

Den undergruppespecifikke følsomhed beregnes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, 6 og 7 for hver undergruppe inden for en risikoklasse. Når den undergruppespecifikke følsomhed er beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter følgende formel med anvendelse af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, jf. artikel 383l, 383o, 383r, 383u, 383w og 383z, der giver anledning til de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko:

hvor:

mCVA

= en multiplikatorfaktor, der er lig med 1; den kompetente myndighed kan forhøje værdien af mCVA , hvis instituttets reguleringsmæssige CVA-model udviser mangler, der forhindrer korrekt måling af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko

Kb

= den undergruppespecifikke følsomhed for undergruppe b

γbc

= korrelationsparameteren mellem undergruppe b og c

for alle risikofaktorer i undergruppe b

for alle risikofaktorer i undergruppe c.

Artikel 383c

Renterisikofaktorer

1.  
For deltarenterisikofaktorer, herunder inflationsraterisiko, er der én undergruppe pr. valuta, hvor hver undergruppe indeholder forskellige typer risikofaktorer.

De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er de risikofrie satser for hver berørt valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år.

De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på inflationsfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er inflationsraterne for hver berørt valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år.

2.  
De valutaer, som et institut anvender deltarenterisikofaktorerne på i overensstemmelse med stk. 1, er euro, svenske kroner, australske dollar, canadiske dollar, pund sterling, japanske yen og amerikanske dollar, instituttets indberetningsvaluta og valutaen i en medlemsstat, der deltager i ERM II.
3.  
For valutaer, der ikke er anført i stk. 2, er deltarenterisikofaktorerne den absolutte ændring i inflationsraten og parallelforskydningen af hele den risikofrie kurve for en given valuta.
4.  
Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i deres handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, herunder overnight index swaps.
5.  
Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 4, baseres de risikofrie satser på én eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten.

Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i første afsnit, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta.

6.  
Den vegarenterisikofaktor, der finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er alle rentevolatiliteterne for alle løbetider for en given valuta. Den vegainflationsratefaktor, der finder anvendelse på inflationsratefølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er alle inflationsratevolatiliteterne for alle løbetider for en given valuta. Der er én nettorentefølsomhed og én nettoinflationsratefølsomhed for hver valuta.

Artikel 383d

Valutakursrisikofaktorer

1.  
De valutakursdeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på de instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for valutaspotkurser, er valutaspotkurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta eller instituttets basisvaluta, hvis instituttet anvender en basisvaluta i overensstemmelse med artikel 325q, stk. 7. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder én enkelt risikofaktor og én enkelt nettofølsomhed.
2.  
De valutakursvegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på de instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for valutavolatilitet, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutaparrene omhandlet i stk. 1. Der skal være én undergruppe for alle valutaer og løbetider, som indeholder alle valutakursvegarisikofaktorerne og en enkelt nettofølsomhed.
3.  
Institutter skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for delta- og valutakursvegarisikofaktorer.

Artikel 383e

Modpartskreditspændrisikofaktorer

1.  
De deltarisikofaktorer for modpartskreditspænd, der finder anvendelse på modpartskreditspændfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er kreditspændene for individuelle modparter og referencenavne og kvalificerede indeks for følgende løbetider: 0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år.
2.  
Risikoklassen for modpartskreditspænd er ikke omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko.

Artikel 383f

Referencekreditspændrisikofaktorer

1.  
De deltarisikofaktorer for referencekreditspænd, der finder anvendelse på referencekreditspændfølsomme instrumenter i CVA-porteføljen, er kreditspændene for alle løbetider for alle referencenavne inden for en undergruppe. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
2.  
De vegarisikofaktorer for referencekreditspænd, der finder anvendelse på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for referencekreditspændvolatilitet, er kreditspændvolatiliteterne for alle løbetider for alle referencenavne inden for en undergruppe. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.

Artikel 383g

Aktierisikofaktorer

1.  
Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de undergrupper, der er omhandlet i artikel 383t.
2.  
De aktiedeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for aktiespotkurser, er spotkurserne for alle aktier, der henføres til samme undergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
3.  
De aktievegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for aktievolatilitet, er de implicitte volatiliteter for alle aktier, der henføres til samme undergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.

Artikel 383h

Råvarerisikofaktorer

1.  
Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorundergrupper, der er omhandlet i artikel 383x.
2.  
De råvaredeltarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for råvarespotkurser, er spotkurserne for alle råvarer, der henføres til samme sektorundergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver sektorundergruppe.
3.  
De råvarevegarisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i CVA-porteføljen, der er følsomme over for råvareprisvolatilitet, er de implicitte volatiliteter for alle råvarer, der henføres til samme sektorundergruppe omhandlet i stk. 1. Der beregnes én enkelt nettofølsomhed for hver sektorundergruppe.

Artikel 383i

Deltarisikofølsomheder

1.  

Institutterne beregner deltafølsomheder bestående af renterisikofaktorer således:

a) 

Den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser og deltafølsomhederne af en afdækning, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer, beregnes således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en risikofri rentes risikofaktorer

rkt

= værdien af den risikofri rentes risikofaktor k med løbetid t

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end rkt i VCVA

= følsomhederne af afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofri rentes risikofaktor

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end rkt i værdiansættelsesfunktionen Vi .

b) 

Deltafølsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrater og af en afdækning, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer, beregnes således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en inflationsraterisikofaktor

inflkt

= værdien af inflationsraterisikofaktor k med løbetid t

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end inflkt i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en inflationsraterisikofaktor

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end inflkt i værdiansættelsesfunktionen Vi .

2.  

Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af valutaspotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af valutaspotkurser

FXk

= værdien af risikofaktor k, der består af valutaspotkurser

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end FXk i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af valutaspotkurser

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end FXk i værdiansættelsesfunktionen Vi .

3.  

Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af modpartskreditspændsatser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af modpartskreditspændsatser

ccskt

= værdien af risikofaktor k, der består af modpartskreditspændsatser, ved løbetid t

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end ccskt i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af modpartskreditspændsatser

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end ccskt i værdiansættelsesfunktionen Vi .

4.  

Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af referencekreditspændsatser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af referencekreditspændsatser

rcskt

= værdien af risikofaktor k, der består af referencekreditspændsatser, ved løbetid t

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end ccskt i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af referencekreditspændsatser

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end ccskt i værdiansættelsesfunktionen Vi .

5.  

Institutterne beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en aktiespotkursrisikofaktor

EQ

= værdien af aktiespotkursen

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end EQ i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en aktiespotkursrisikofaktor

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end EQ i værdiansættelsesfunktionen Vi .

6.  

Institutter beregner den samlede CVA's deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af råvarespotkurser, og deltafølsomhederne af et afdækningsinstrument, som kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en råvarespotkursrisikofaktor

CTY

= værdien af råvarespotkursen

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end CTY i VCVA

= følsomhederne for afdækning i, der kan indregnes, over for en råvarespotkursrisikofaktor

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end CTY i værdiansættelsesfunktionen Vi .

Artikel 383j

Vegarisikofølsomheder

Institutter beregner den samlede CVA's vegarisikofølsomheder over for risikofaktorer, der består af implicit volatilitet, og følsomhederne af et afdækningsinstrument, der kan indregnes, over for disse risikofaktorer således:

hvor:

= den samlede CVA's følsomheder over for en risikofaktor, der består af implicit volatilitet

volk

= værdien af den risikofaktor, der består af implicit volatilitet

VCVA

= den samlede CVA beregnet efter den reguleringsmæssige CVA-model

x,y

= andre risikofaktorer end volk i værdiansættelsesfunktionen VCVA

= følsomhederne for afdækningsinstrument i, der kan indregnes, over for en risikofaktor, der består af implicit volatilitet

Vi

= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes

w,z

= andre risikofaktorer end volk i værdiansættelsesfunktionen Vi .

Artikel 383k

Risikovægte for renterisiko

1.  

For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægtene for deltafølsomheder over for risikofrie renter for hver undergruppe i tabel 1 følgende:



Tabel 1

Undergruppe

Løbetid

Risikovægt

1

1 år

1,11  %

2

2 år

0,93  %

3

5 år

0,74  %

4

10 år

0,74  %

5

30 år

0,74  %

2.  
For andre valutaer end de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheder over for risikofrie renter 1,58  %.
3.  
For inflationsraterisiko denomineret i en af de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheden over for inflationsraterisikoen 1,11  %.
4.  
For inflationsraterisiko denomineret i en anden valuta end de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for deltafølsomheden over for inflationsraterisikoen 1,58  %.
5.  
De risikovægte, der skal anvendes på følsomheder over for rentevegarisikofaktorer og inflationsratevegarisikofaktorer, er 100 % for alle valutaer.

Artikel 383l

Korrelationer for renterisiko inden for samme undergruppe

1.  

For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er de korrelationsparametre, som institutter skal anvende til aggregering af deltafølsomhederne over for risikofrie renter mellem de forskellige undergrupper i artikel 383k, tabel 1, følgende:



Tabel 1

Undergruppe

1

2

3

4

5

1

100 %

91 %

72 %

55 %

31 %

2

 

100 %

87 %

72 %

45 %

3

 

 

100 %

91 %

68 %

4

 

 

 

100 %

83 %

5

 

 

 

 

100 %

2.  
Institutterne skal anvende et korrelationsparameter på 40 % til aggregering af deltarisikofølsomhed over for inflationsrate og deltafølsomhed over for risikofrie renter denomineret i samme valuta.
3.  
Institutterne skal anvende en korrelationsparameter på 40 % til aggregering af vegarisikofaktorfølsomhed over for inflationsrate og vegarisikofaktorfølsomhed over for rente denomineret i samme valuta.

Artikel 383m

Korrelation for renterisiko på tværs af undergrupper

Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for delta- og vegarenterisici fastsættes til 0,5 for alle valutapar.

Artikel 383n

Risikovægte for valutakursrisiko

1.  
Risikovægtene for alle deltafølsomheder over for valutakursrisikofaktoren mellem et instituts indberetningsvaluta og en anden valuta er 11 %.
2.  

Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i ERM II, er en af følgende:

a) 

risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 3

b) 

det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og ECB formelt har fastlagt, hvis dette udsvingsbånd er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden for rammerne af ERM II.

3.  
Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i nævnte stykke omhandlede valutaer, der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette snævrere bånd.
4.  
Risikovægtene for alle vegafølsomheder over for valutakursrisikofaktoren er 100 %.

Artikel 383o

Korrelationer for valutakursrisiko

1.  
En ensartet korrelationsparameter, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursdeltarisikofaktoren på tværs af undergrupper.
2.  
En ensartet korrelationsparameter, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursvegarisikofaktoren på tværs af undergrupper.

Artikel 383p

Risikovægte for modpartskreditspændrisiko

1.  

Risikovægtene for deltafølsomhederne over for modpartskreditspændrisikofaktorer er de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år) i hver undergruppe i tabel 1og er følgende:



Tabel 1

Undergruppenummer

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt

1

Alle

Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker

0,5  %

2

Kreditkvalitetstrin 1-3

Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

0,5  %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

1,0  %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

5,0  %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

3,0  %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

3,0  %

7

Teknologi og telekommunikation

2,0  %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

1,5  %

9

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater

1,0  %

10

Kreditkvalitetstrin 1

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

1,5  %

Kreditkvalitetstrin 2-3

2,5  %

11

Kreditkvalitetstrin 1-3

Andre sektorer

5,0  %

12

Kvalificerede indeks

1,5  %

13

Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikkerated

Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

2,0  %

14

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4,0  %

15

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

12,0  %

16

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

7,0  %

17

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

8,5  %

18

Teknologi og telekommunikation

5,5  %

19

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

5,0  %

20

Andre sektorer

12,0  %

21

Kvalificerede indeks

5,0  %

Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes.

2.  
Med henblik på at tildele en sektor en risikoeksponering anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne henfører kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 1. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 11 eller undergruppe 20 i tabel 1 afhængigt af udstederens kreditkvalitet.
3.  
Institutterne henfører kun eksponeringer, der benytter kvalificerede referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4,til undergruppe 12 og 21 i tabel 1.
4.  
Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference.

Artikel 383q

Korrelationer for modpartskreditspændrisiko inden for samme undergruppe

1.  

Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 1-11 og 13-20, jf. artikel 383p, stk. 1, tabel 1, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

hvor:

er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 %

er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, 90 %, hvis de to navne er forskellige, men juridisk relaterede, og ellers er den lig med 50 %

er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 1-11 eller begge er i undergruppe 13-20, og ellers er den lig med 80 %.

2.  

Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 12 og 21, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

hvor:

er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 %

er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og de to indeks tilhører samme serie, 90 %, hvis de to indeks er de samme, men tilhører forskellige serier, og ellers er den lig med 80 %

er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 12 eller begge er i undergruppe 21, og ellers er den lig med 80 %.

Artikel 383r

Korrelationer på tværs af undergrupper for modpartskreditspændrisiko

Korrelationerne for deltamodpartskreditspændrisiko på tværs af undergrupper er følgende:



Tabel 1

Undergruppe

1, 2, 3, 13 og 14

4 og 15

5 og 16

6 og 17

7 og 18

8 og 19

9 og 10

11 og 20

12 og 21

1, 2, 3, 13 og 14

100 %

10 %

20 %

25 %

20 %

15 %

10 %

0 %

45 %

4 og 15

 

100 %

5 %

15 %

20 %

5 %

20 %

0 %

45 %

5 og 16

 

 

100 %

20 %

25 %

5 %

5 %

0 %

45 %

6 og 17

 

 

 

100 %

25 %

5 %

15 %

0 %

45 %

7 og 18

 

 

 

 

100 %

5 %

20 %

0 %

45 %

8 og 19

 

 

 

 

 

100 %

5 %

0 %

45 %

9 og 10

 

 

 

 

 

 

100 %

0 %

45 %

11 og 20

 

 

 

 

 

 

 

100 %

0 %

12 og 21

 

 

 

 

 

 

 

 

100 %

Artikel 383s

Risikovægte for referencekreditspændrisiko

1.  

Risikovægtene for deltafølsomhederne over for risikofaktorer for referencekreditspænd er de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år) og alle referencekreditspændeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende:



Tabel 1

Undergruppenummer

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt

1

Alle

Medlemsstaters centrale forvaltning, herunder centralbanker

0,5  %

2

Kreditkvalitetstrin 1-3

Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

0,5  %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

1,0  %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

5,0  %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

3,0  %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

3,0  %

7

Teknologi og telekommunikation

2,0  %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

1,5  %

9

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater

1,0  %

10

Kreditkvalitetstrin 1

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

1,5  %

Kreditkvalitetstrin 2-3

2,5  %

11

Kreditkvalitetstrin 1-3

Kvalificerede indeks

1,5  %

12

Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikkerated

Tredjelandes centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

2,0  %

13

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4,0  %

14

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

12,0  %

15

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

7,0  %

16

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

8,5  %

17

Teknologi og telekommunikation

5,5  %

18

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

5,0  %

19

Kvalificerede indeks

5,0  %

20

Andre sektorer

12,0  %

Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes.

2.  
Risikovægte for referencekreditspændvolatiliteter fastsættes til 100 %.
3.  
Med henblik på at tildele en sektor en risikoeksponering anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne henfører kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 1. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 20 i tabel 1.
4.  
Institutterne henfører kun eksponeringer, der benytter kvalificerede referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4, til undergruppe 11 og 19.
5.  
Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference.

Artikel 383t

Korrelationer for referencekreditspændrisiko inden for samme undergruppe

1.  

Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 1-10, 12-18 og 20 i artikel 383s, stk. 1, tabel 1, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

hvor:

er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 %

er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, 90 %, hvis de to navne er forskellige, men juridisk relaterede, og ellers er den lig med 50 %

er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 1-10, begge er i undergruppe 12-18, eller begge er i undergruppe 20, og ellers er den lig med 80 %.

2.  

Mellem to følsomheder WSk og WSl , der hidrører fra risikoeksponeringer henført til sektorundergruppe 11 og 19, fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:

hvor:

er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med 90 %

er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og de to indeks tilhører samme serie, 90 %, hvis de to indeks er de samme, men tilhører forskellige serier, og ellers er den lig med 80 %

er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe 11 eller begge er i undergruppe 19, og ellers er den lig med 80 %.

Artikel 383u

Korrelationer for referencekreditspændrisiko på tværs af undergrupper

1.  

Korrelationerne for referencekreditspænddeltarisiko og referencekreditspændvegarisiko på tværs af undergrupper er følgende:



Tabel 1

Undergruppe

1, 2 og 12

3 og 14

4 og 15

5 og 16

6 og 17

7 og 18

8 og 19

9 og 10

20

11

19

1, 2 og 12

100 %

75 %

10 %

20 %

25 %

20 %

15 %

10 %

0 %

45 %

45 %

3 og 14

 

100 %

5 %

15 %

20 %

15 %

10 %

10 %

0 %

45 %

45 %

4 og 15

 

 

100 %

5 %

15 %

20 %

5 %

20 %

0 %

45 %

45 %

5 og 16

 

 

 

100 %

20 %

25 %

5 %

5 %

0 %

45 %

45 %

6 og 17

 

 

 

 

100 %.

25 %

5 %

15 %

0 %

45 %

45 %

7 og 18

 

 

 

 

 

100 %.

5 %

20 %

0 %

45 %

45 %

8 og 19

 

 

 

 

 

 

100 %.

5 %

0 %

45 %

45 %

9 og 10

 

 

 

 

 

 

 

100 %.

0 %

45 %

45 %

20

 

 

 

 

 

 

 

 

100 %.

0 %

0 %

11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

100 %

75 %

19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

100 %

2.  
Uanset stk. 1 divideres korrelationsværdierne på tværs af undergrupper, der beregnes i henhold til nævnte stykke, med 2 for korrelationerne mellem en undergruppe fra undergrupperne 1-10 og en undergruppe fra undergrupperne 12-18.

Artikel 383v

Undergrupper for risikovægte for aktierisiko

1.  

Risikovægtene for deltafølsomhederne over for aktiespotkursrisikofaktorer er de samme for alle aktierisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende:



Tabel 1

Undergruppenummer

Markedskapitalisering

Økonomi

Sektor

Risikovægt for aktiespotkurs

1

Stor

Ny markedsøkonomi

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

55 %

2

Telekommunikation og industriprodukter

60 %

3

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

45 %

4

Finansielle produkter, herunder statsstøttede finansielle produkter, ejendomsaktiviteter og teknologi

55 %

5

Højt udviklet økonomi

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

30 %

6

Telekommunikation og industriprodukter

35 %

7

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

40 %

8

Finansielle produkter, herunder statsstøttede finansielle produkter, ejendomsaktiviteter og teknologi

50 %

9

Lille

Ny markedsøkonomi

Alle sektorer beskrevet i undergruppe 1, 2, 3 og 4

70 %

10

Højt udviklet økonomi

Alle sektorer beskrevet i undergruppe 5, 6, 7 og 8

50 %

11

Andre sektorer

70 %

12

Stor

Højt udviklet økonomi

Kvalificerede indeks

15 %

13

Andre

Kvalificerede indeks

25 %

2.  
Hvad der i denne artikels stk. 1 forstås ved en lille og stor kapitalisering, præciseres i de i artikel 325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
3.  
Hvad der i denne artikels stk. 1 forstås ved en ny markedsøkonomi og en højt udviklet økonomi, præciseres i de i artikel 325ap, stk. 3, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
4.  
Når en sektor tildeles en risikoeksponering, anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter industrisektor. Institutterne henfører hver udsteder til en af sektorundergrupperne i stk. 1, tabel 1, og henfører alle udstedere fra samme industri til samme sektor. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan henføre til en sektor på en sådan måde, henføres til undergruppe 11. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter i flere sektorer henføres til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter.
5.  
Risikovægtene for aktievegarisiko fastsættes til 78 % for undergruppe 1-8 og undergruppe 12 og til 100 % for alle andre undergrupper.

Artikel 383w

Korrelationer for aktierisiko på tværs af undergrupper

Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for aktiedelta- og aktievegarisiko fastsættes til:

a) 

15 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-10 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1

b) 

75 %, når de to undergrupper er undergruppe 12 og 13 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1

c) 

45 %, når en af undergrupperne er undergruppe 12 eller 13 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1, og den anden undergruppe henhører under undergruppe 1 til 10 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1

d) 

0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 11 i artikel 383v, stk. 1, tabel 1.

Artikel 383x

Undergrupper for risikovægte for råvarerisiko

1.  

Risikovægtene for deltafølsomhederne over for råvarespotkursrisikofaktorer er de samme for alle råvarerisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 1 og er følgende:



Tabel 1

Undergruppenummer

Undergruppenavn

Risikovægt for aktiespotkurs

1

Energi — faste brændsler

30 %

2

Energi — flydende brændsler

35 %

3

Energi — elektricitet

60 %

4

Energi — kulstofhandel inden for EU ETS

40 %

5

Energi — kulstofhandel uden for EU ETS

60 %

6

Fragt

80 %

7

Metaller — ikkeædle

40 %

8

Gasformige brændsler

45 %

9

Ædelmetaller, inklusive guld

20 %

10

Korn og olieplanter

35 %

11

Husdyr og mejeriprodukter

25 %

12

Landbrugsprodukter

35 %

13

Andre råvarer

50 %

2.  
Risikovægtene for råvarevegarisiko fastsættes til 100 %.

Artikel 383z

Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko

1.  

Korrelationsparameteren på tværs af undergrupper for råvaredeltarisiko fastsættes til:

a) 

20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-12 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1

b) 

0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 13 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1.

2.  

Korrelationsparameteren på tværs af undergrupper for råvarevegarisiko fastsættes til:

a) 

20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe 1-12 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1

b) 

0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe 13 i artikel 383x, stk. 1, tabel 1.

▼M17

Artikel 384

Basismetoden

1.  

Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, for en portefølje af transaktioner med én eller flere modparter ved hjælp af en af følgende formler, alt efter hvad der er relevant:

a) 

formlen i denne artikels stk. 2, hvis instituttet i beregningen medtager én eller flere afdækninger, der kan indregnes, og som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 386

b) 

formlen i denne artikels stk. 3, hvis instituttet i beregningen ikke medtager afdækning, der kan indregnes, og som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 386.

Metoderne i første afsnit, litra a) og b), må ikke anvendes i kombination med hinanden.

2.  

Et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra a), beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således:

BACVAtotal = β · BACVAcsr-unhedged + DSCVA · (1 - β) · BACVAcsr-hedged

hvor:

BACVAtotal

= kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden

BACVAcsr-unhedged

= kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden som beregnet i overensstemmelse med stk. 3 for et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b)

DSCVA

= 0,65

β

= 0,25

hvor:

a

= 1,4

ρ

= 0,5

c

= indekset for alle modparter, for hvilke instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel

NS

= indekset for alle nettinggrupper med en given modpart, for hvilken instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel

h

= indekset for alle »single name«-instrumenter, der er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for en given modpart, for hvilken instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel

i

= indekset for alle indeksinstrumenter, der er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for alle modparter, for hvilke instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i nærværende artikel

RWc

= den risikovægt, der gælder for modpart c. Modpart c henføres til en af risikovægtene baseret på en kombination af sektor og kreditkvalitet og fastsættes i overensstemmelse med tabel 1.

Hvis der ikke findes eksterne kreditvurderinger for en bestemt modpart, kan institutterne, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, henføre den interne rating til en tilsvarende ekstern kreditvurdering og tildele en risikovægt svarende til enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6. Ellers skal risikovægtene for ikkekreditvurderede eksponeringer anvendes.

= den effektive løbetid for nettinggruppen NS med modpart c

beregnes i overensstemmelse med artikel 162; I forbindelse med denne beregning er imidlertid ikke begrænset til fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i nettinggruppen.

= værdien af modpartsrisikoeksponeringen for nettinggruppen NS med modpart c, herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, alt efter hvad der er relevant for beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) og g)

= den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for nettinggruppen NS med modpart c.

For et institut, der anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, fastsættes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor til 1. I alle andre tilfælde beregnes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor således:

rhc

= den tilsynsbaserede korrelationsfaktor mellem kreditspændrisikoen for modpart c og kreditspændrisikoen for et »single name«-instrument, som er anerkendt som en afdækning h, der kan indregnes, for modpart c fastsat i overensstemmelse med tabel 2

= restløbetiden for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes

= den notionelle værdi af et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes

= den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, beregnet således:

= den tilsynsbaserede risikovægt for et »single name«-instrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. Disse risikovægte baseres på en kombination af sektor og kreditkvalitet for afdækningsinstrumentets referencekreditspænd og fastsættes i overensstemmelse med tabel 1

= restløbetiden for én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. Hvis der er tale om mere end én position i det samme indeksinstrument, er den notionelle vægtede løbetid for alle disse positioner

= den fulde notionelle værdi af én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes.

= den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for én eller flere positioner i det samme indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes, beregnet således:

= den tilsynsbaserede risikovægt for et indeksinstrument, som er anerkendt som afdækning, der kan indregnes. baseres på en kombination af sektor og kreditkvalitet for alle indekskomponenter beregnet således:

a) 

Hvis alle indekskomponenter tilhører samme sektor og har samme kreditkvalitet som fastsat i overensstemmelse med tabel 1, beregnes som den relevante risikovægt i tabel 1 for den pågældende sektor og kreditkvalitet multipliceret med 0,7

b) 

Hvis alle indekskomponenter ikke tilhører samme sektor eller ikke har samme kreditkvalitet, beregnes som et vægtet gennemsnit af risikovægtene for alle indekskomponenterne som fastsat i overensstemmelse med tabel 1 multipliceret med 0,7



Tabel 1

Modpartens sektor

Kreditkvalitet

Kreditkvalitetstrin

1-3

Kreditkvalitetstrin 4-6 og ikke kreditvurderet

Centralregering, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, eller artikel 118

0,5  %

2,0  %

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

1,0  %

4,0  %

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

5,0  %

12,0  %

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling og råstofudvinding

3,0  %

7,0  %

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

3,0  %

8,5  %

Teknologi og telekommunikation

2,0  %

5,5  %

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

1,5  %

5,0  %

Andre sektorer

5,0  %

12,0  %



Tabel 2

Korrelationer mellem modpartskreditspænd og »single name«-afdækning

»Single name«-afdækning h for modpart i

Værdi af rhc

Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. i)

100 %

Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. ii)

80 %

Modparter som omhandlet i artikel 386, stk. 3, litra a), nr. iii)

50 %

3.  

Et institut, der opfylder betingelsen omhandlet i stk. 1, litra b), beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således:

hvor alle betingelserne er dem, der er anført i stk. 2.

Artikel 385

Den forenklede metode

1.  
Et institut, der opfylder alle betingelserne i artikel 273a, stk. 2, eller som af sin kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 4, har fået tilladelse til at anvende metoden i artikel 282, kan beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko som de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisici for henholdsvis positioner uden for handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) og g), divideret med 12,5 .
2.  

Med henblik på beregningen omhandlet i stk. 1 gælder følgende krav:

a) 

Kun transaktioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i artikel 382, er omfattet af denne beregning.

b) 

Kreditderivater, der anerkendes som interne afdækninger mod modpartsrisikoeksponeringer, medtages ikke i denne beregning.

3.  
Et institut, der ikke længere opfylder én eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 2 eller 4, alt efter hvad der er relevant, skal overholde kravene i artikel 273b.

Artikel 386

Afdækning, der kan indregnes

1.  

Positioner i afdækningsinstrumenter anerkendes som afdækning, der kan indregnes til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 og 384, hvis disse positioner opfylder samtlige følgende krav:

a) 

De anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisiko og forvaltes som sådan.

b) 

De kan indgås med tredjeparter eller med instituttets handelsbeholdning som intern afdækning, idet de i så fald skal opfylde artikel 106, stk. 7.

c) 

Kun positioner i afdækningsinstrumenter som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3 kan anerkendes som afdækning, der kan indregnes, med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med henholdsvis artikel 383 og 384.

Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 anerkendes positioner i afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes, hvis sådanne afdækningsinstrumenter i tillæg til betingelserne i dette stykkes litra a)-c) udgør en enkelt position i en afdækning, der kan indregnes, og ikke opdeles i mere end én position i mere end én afdækning, der kan indregnes.

2.  

Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 anerkendes kun positioner i følgende afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes:

a) 

instrumenter, der afdækker variabiliteten i modpartskreditspændet, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5

b) 

instrumenter, der afdækker variabiliteten i kreditværdijusteringsrisikoens eksponeringskomponent, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5.

3.  

Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 384 anerkendes kun positioner i følgende afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes:

a) 

single name credit default swaps og single name contingent credit default swaps, der som reference benytter:

i) 

modparten direkte

ii) 

en enhed, der er juridisk knyttet til modparten, hvor der i retlig henseende refereres til tilfælde, hvor referencenavnet og modparten enten er et moderselskab og dettes datterselskab eller to datterselskaber af et fælles moderselskab

iii) 

en enhed, der tilhører samme sektor og region som modparten

b) 

»index credit default swaps«.

4.  
Positioner i afdækningsinstrumenter, der er indgået med tredjeparter, som anerkendes som afdækning i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, og som indgår i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, er ikke omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i afsnit IV.
5.  
Positioner i afdækningsinstrumenter, der ikke anerkendes som afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med denne artikel, er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i afsnit IV.

▼B

FJERDE DEL

STORE EKSPONERINGER

Artikel 387

Formål

Institutterne overvåger og fører kontrol med deres store eksponeringer i overensstemmelse med denne del.

▼M9 —————

▼B

Artikel 389

Definition

I denne del forstås ved "eksponeringer": enhver af de i tredje del, afsnit II, kapitel 2, omhandlede aktivposter og ikkebalanceførte poster, uden anvendelse af risikovægte eller risikograder.

▼M8

Artikel 390

Beregning af eksponeringsværdien

1.  
De samlede eksponeringer mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe.
2.  
De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere eksponeringerne i handelsbeholdningen og eksponeringerne uden for handelsbeholdningen.
3.  

For eksponeringer i handelsbeholdningen kan institutter:

a) 

modregne deres lange positioner og korte positioner i de samme finansielle instrumenter udstedt af en given kunde med nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter, som beregnes efter metoderne fastlagt i tredje del, afsnit IV, kapitel 2

b) 

kun modregne deres lange positioner og korte positioner i forskellige finansielle instrumenter udstedt af en given kunde, hvis det finansielle instrument, der ligger under en kort position, er efterstillet det finansielle instrument, der ligger under en lang position, eller hvis de underliggende instrumenter har samme rangorden.

Med henblik på litra a) og b) kan finansielle instrumenter henføres til undergrupper på grundlag af forskellige rangordener med henblik på at fastlægge positioners relative rangorden.

4.  
Institutterne beregner eksponeringsværdierne af derivatkontrakterne anført i bilag II og af kreditderivatkontrakter, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og5, alt efter hvad der er relevant. Eksponeringer, der følger af transaktioner som omhandlet i artikel 378, 379 og380, beregnes på den måde, der er fastsat i disse artikler.

Institutter skal også følge principperne i artikel 299, når de beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er omhandlet i første afsnit, hvis de pågældende kontrakter er opført i handelsbeholdningen.

Uanset første afsnit kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.

5.  
Til den samlede eksponering mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår som følge af de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivatkontrakter, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med denne kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde.
6.  

Eksponeringerne omfatter ikke:

a) 

ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted

b) 

ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato der ligger først

c) 

ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre eksponeringer, der opstår som følge af kundeaktivitet, og som ikke varer længere end til den følgende arbejdsdag

d) 

ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der yder disse tjenester

e) 

eksponeringer, der fratrækkes egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter i henhold til artikel 36 og 56, eller andre fradrag fra disse poster, som reducerer soliditetsgraden.

7.  
For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod gennem de i artikel 112, litra m) og o), nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende aktiver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at fastslå, om den udgør en yderligere eksponering.
8.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

de betingelser og metoder, der skal anvendes til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder for de typer af eksponeringer, der er omhandlet i stk. 7

b) 

de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

9.  
Med henblik på stk. 5 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivatkontrakter, skal fastlægges, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med en kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde, således at de kan indregnes i eksponeringerne mod kunden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 391

Definition af institut i forbindelse med store eksponeringer

Med henblik på beregning af størrelsen af eksponeringer i henhold til denne del forstås ved "institut" også enhver offentlig eller privat virksomhed, herunder også en sådan virksomheds filialer, der, hvis den var etableret i Unionen, ville opfylde definitionen på et "institut" og er meddelt tilladelse i et tredjeland, som foreskriver tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

▼M8

Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage afgørelser om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

▼M8

Artikel 392

Definition af en stor eksponering

Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som en stor eksponering, når eksponeringens værdi udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital.

▼B

Artikel 393

Evne til at identificere og forvalte store eksponeringer

Et institut skal have pålidelige administrative og regnskabsmæssige procedurer og egnede interne kontrolordninger til at identificere, forvalte, overvåge, indberette og registrere alle store eksponeringer og senere ændringer af dem i overensstemmelse med denne forordning.

▼M8

Artikel 394

Indberetningskrav

1.  

Institutterne indberetter følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder for hver stor eksponering, de besidder, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:

a) 

identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering mod

b) 

eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er relevant

c) 

typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes

d) 

eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1, når det er relevant.

Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter deres 20 største eksponeringer til deres kompetente myndigheder på konsolideret niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.

Institutterne indberetter også eksponeringer med en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR, men som udgør mindre end 10 % af instituttets kernekapital, til deres kompetente myndigheder på konsolideret niveau.

2.  

►M17  Ud over de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største eksponeringer mod institutter på konsolideret niveau og deres ti største eksponeringer mod enheder i skyggebanksektoren på konsolideret niveau, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1: ◄

a) 

identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering mod

b) 

eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er relevant

c) 

typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes

d) 

eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1, når det er relevant.

▼M17

Ud over de i første afsnit omhandlede oplysninger indberetter institutterne deres samlede eksponering mod enheder i skyggebanksektoren til deres kompetente myndigheder.

▼M8

3.  
Institutterne indberetter de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til deres kompetente myndigheder mindst hvert halve år.
4.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er omhandlet i stk. 2.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til den internationale udvikling og internationalt fastlagte standarder vedrørende skyggebanksektoren og undersøger:

a) 

om forbindelsen til en enhed eller en gruppe enheder kan medføre risici for instituttets solvens eller likviditetsposition

b) 

om enheder, der er omfattet af solvens- eller likviditetskrav svarende til de krav, der er fastsat i denne forordning og direktiv 2013/36/EU, helt eller delvis bør fritages fra de i stk. 2 omhandlede indberetningskrav vedrørende enheder i skyggebanksektoren.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 395

Begrænsninger for store eksponeringer

▼M9

1.  
Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut eller et investeringsselskab, eller omfatter gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter eller investeringsselskaber, må denne størrelse ikke overstige 25 % af instituttets kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af eksponeringernes størrelse, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, med alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter eller investeringsselskaber, ikke overstiger 25 % af instituttets kernekapital.

▼M8

Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets kernekapital, må eksponeringsværdien, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med denne forordnings artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets kernekapital. Denne grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede politikker og procedurer for at håndtere og kontrollere koncentrationsrisiko. Grænsen må ikke overstige 100 % af instituttets kernekapital.

De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald underrette EBA og Kommissionen herom.

Uanset dette stykkes første afsnit må et G-SII, ikke indgå en eksponering mod et andet G-SII eller et tredjelands-G-SII, hvis værdi, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, overstiger 15 % af dets kernekapital. En sådan grænse overholdes af et G-SII senest 12 måneder efter den dato, hvor det blev udpeget som et G-SII. Har G-SII'et en eksponering mod et andet institut eller en anden gruppe, der bliver udpeget som et G-SII eller som et tredjelands-G-SII, overholdes en sådan grænse af det senest 12 måneder fra den dato, hvor det andet institut eller den anden gruppe blev udpeget som et G-SII eller som et tredjelands-G-SII.

▼B

2.  
I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og under hensyntagen til virkningerne af kreditrisikoreduktionen i henhold til artikel 399-403 samt resultaterne af udviklingen inden for den grå banksektor og store eksponeringer på EU-plan og på internationalt plan udsteder EBA senest den 31. december 2014 retningslinjer, der fastsætter passende begrænsninger for sådanne eksponeringer sammenlagt eller strengere individuelle begrænsninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer.

EBA overvejer i sin udarbejdelse af disse retningslinjer, om indførelse af yderligere begrænsninger vil have en væsentlig negativ virkning på risikoprofilen hos institutter, der er etableret i Unionen, på ydelse af kredit til realøkonomien eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion.

Senest den 31. december 2015 vurderer Kommissionen relevansen og virkningen af at fastsætte begrænsninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer, under hensyntagen til den europæiske og internationale udvikling inden for den grå banksektor og store eksponeringer samt kreditrisikoreduktion i henhold til artikel 399-403. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, hvor det er relevant, sammen med et lovgivningsforslag om begrænsninger for eksponeringer mod enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer.

▼M17

2a.  
Senest den 10. januar 2027 udsteder EBA efter høring af ESMA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på ajourføring af de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede retningslinjer.

I forbindelse med ajourføringen af disse retningslinjer tager EBA bl.a. behørigt hensyn til det bidrag, som enheder i skyggebanksektoren yder til kapitalmarkedsunionen, de potentielle negative virkninger, som eventuelle ændringer af disse retningslinjer, herunder yderligere begrænsninger, kan have på institutternes forretningsmodel og risikoprofil og på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion.

Senest den 31. december 2027 forelægger EBA efter høring af EMSA desuden en rapport for Kommissionen om det bidrag, som enheder i skyggebanktoren yder til kapitalmarkedsunionen og om institutternes eksponeringer mod sådanne enheder, herunder om hensigtsmæssigheden af sammenlagte begrænsninger eller strengere individuelle begrænsninger for disse eksponeringer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til sådanne enheders lovgivningsmæssige ramme og forretningsmodeller.

Senest den 31. december 2028 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, på grundlag af denne rapport Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om eksponeringsbegrænsninger for enheder i skyggebanksektoren.

▼B

3.  
Et institut skal til enhver tid overholde den relevante grænse, der er fastsat i stk. 1, jf. dog artikel 396.
4.  
Aktiver, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande, kan behandles som fastsat i stk. 1.

▼M8

5.  

De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

eksponeringen uden for handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænseberegnes med reference til kernekapitalen, således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen

b) 

instituttet opfylder et yderligere kapitalgrundlagskrav for den del af eksponeringen, der overskrider den i denne artikels stk. 1 fastsatte grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398

c) 

eksponeringen i handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 % af instituttets kernekapital, når der er gået 10 dage eller mindre siden overskridelsen omhandlet i litra b)

d) 

overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets kernekapital.

Hver gang grænsen er overskredet, indberetter instituttet straks overskridelsens omfang og navnet på den pågældende kunde og, hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunder til de kompetente myndigheder.

▼B

6.  
I dette stykke alene forstås ved "strukturforanstaltninger": foranstaltninger, der vedtages af en medlemsstat og gennemføres af de relevante kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, indtil ikrafttrædelsen af et lovgivningsforslag, der udtrykkeligt harmoniserer foranstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder, der er afhængige af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres, med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet.

Uanset nærværende artikels stk. 1, og artikel 400, stk. 1, litra f), kan de kompetente myndigheder, såfremt medlemsstater vedtager national lovgivning, der kræver, at der vedtages strukturforanstaltninger inden for en bankkoncern, kræve, at de institutter i bankkoncernen, hvis indskud er omfattet af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger ( 34 ) eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, ►C1  anvender en grænse for store eksponeringer på under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 28. juni 2013 og den 30. juni 2015, ◄ og 10 % fra den 1. juli 2015, på delkonsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5 om koncerninterne eksponeringer, hvor disse eksponeringer består af eksponeringer mod en enhed, som ikke hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne.

Med henblik på dette stykke skal følgende betingelser være opfyldt:

a) 

alle enheder, der hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne, betragtes som én kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder

b) 

de kompetente myndigheder anvender en ensartet begrænsning for de eksponeringer, der er omhandlet i første afsnit.

Denne fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed eller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

►C2  7.  

Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet i stk. 6 om store eksponeringer ◄ fastlægges, underretter de kompetente myndigheder Rådet, Kommissionen, de berørte kompetente myndigheder og EBA, mindst to måneder før afgørelsen om at vedtage strukturforanstaltninger offentliggøres, og forelægger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation om samtlige følgende punkter:

a) 

anvendelsesområdet for de aktiviteter, der er omfattet af strukturforanstaltningerne

b) 

en forklaring på, hvorfor sådanne udkast til foranstaltninger anses for at være hensigtsmæssige, effektive og rimelige til at beskytte indskydere

c) 

en vurdering af foranstaltningernes sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.

8.  
Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at acceptere eller afvise de i stk. 7 nævnte foreslåede nationale foranstaltninger tildeles Kommissionen, der træffer afgørelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 464, stk. 2.

Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 7 afgiver EBA udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke. De berørte kompetente myndigheder kan også afgive udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke.

Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser og hvis der er solid og stærk dokumentation for, at foranstaltningerne vil få negative virkninger på det indre marked, der vejer tungere end fordelene for den finansielle stabilitet, afviser Kommissionen inden to måneder efter at have modtaget underretningen de foreslåede nationale foranstaltninger. Ellers accepterer Kommissionen de foreslåede nationale foranstaltninger for en indledende periode på to år, og foranstaltningerne kan ændres, hvis det er relevant.

Kommissionen afviser kun de foreslåede nationale foranstaltninger, hvis den vurderer, at de foreslåede nationale foranstaltninger får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør eller skaber en hindring for det indre markeds funktion eller den fri bevægelighed for kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF.

Kommissionens vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra EBA og den dokumentation, som er forelagt i overensstemmelse med stk. 7.

Inden udløbet af foranstaltningerne kan de kompetente myndigheder foreslå nye foranstaltninger til forlængelse af anvendelsesperioden med en yderligere periode på to år ad gangen. I så fald underretter de Kommissionen, Rådet, de berørte kompetente myndigheder og EBA. Godkendelse af de nye foranstaltninger er omfattet af proceduren i nærværende artikel. Nærværende artikelberører ikke artikel 458.

Artikel 396

Overholdelse af krav vedrørende store eksponeringer

1.  
Hvis eksponeringerne i undtagelsestilfælde overstiger den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse, skal instituttet straks indberette eksponeringens størrelse til de kompetente myndigheder, der, hvis omstændighederne taler for det, kan indrømme instituttet en begrænset tidsfrist til at overholde grænsen.

▼M8

Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder tillade, at grænsen på 100 % af instituttets kernekapital overskrides i individuelle tilfælde.

▼M8

Når en kompetent myndighed i de særlige tilfælde, der er omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, tillader et institut at overskride den grænse, der er nævnt i artikel 395, stk. 1, i en periode på mere end tre måneder, forelægger instituttet en plan for rettidig fornyet overholdelse af grænsen, der er tilfredsstillende for den kompetente myndighed, og gennemfører denne plan inden for den frist, som er aftalt med den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed overvåger gennemførelsen af planen og kræver om nødvendigt en hurtigere fornyet overholdelse.

▼B

2.  
Hvis et institut efter artikel 7, stk. 1, på individuelt eller delkonsolideret niveau er fritaget for at opfylde de forpligtelser, der pålægges i denne del, eller bestemmelserne i artikel 9 anvendes, når der er tale om moderinstitutter i en medlemsstat, træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af risiciene inden for koncernen.

▼M8

3.  

Med henblik på stk. 1 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan de kompetente myndigheder kan fastslå:

a) 

de særlige tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1

b) 

den tid, der anses for hensigtsmæssig for så vidt angår fornyet overholdelse

c) 

de foranstaltninger, som skal træffes for at sikre rettidig fornyet overholdelse fra instituttets side.

▼B

Artikel 397

Beregning af krav om supplerende kapitalgrundlag vedrørende store eksponeringer i handelsbeholdningen

1.  
Den i artikel 395, stk. 5, litra b), omhandlede overskridelse beregnes ved at udvælge de dele af det samlede handelsbeholdningseksponering mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som medfører de største krav i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, og som tilsammen svarer til størrelsen af den i artikel 395, stk. 5, litra a), omhandlede overskridelse.
2.  
Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af kravene som omhandlet i stk. 1 for disse dele.
3.  

Ti dage efter overskridelsen skal dens dele, udvalgt i overensstemmelse med stk. 1, indsættes på den relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V. Kravet om supplerende kapitalgrundlag svarer til summen af kravene i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, for disse dele ganget med den tilsvarende faktor i kolonne 2 i tabel 1.



Tabel 1

Kolonne 1: Overskridelse af grænserne

(på grundlag af en procentdel af ►M8  kernekapitalen ◄ )

Kolonne 2: Faktorer

Op til 40 %

200  %

Mellem 40 og 60 %

300  %

Mellem 60 og 80 %

400  %

Mellem 80 og 100 %

500  %

Mellem 100 og 250 %

600  %

Over 250 %

900  %

Artikel 398

Procedurer til at forhindre institutterne i at omgå kravet om supplerende kapitalgrundlag

Institutterne må ikke bevidst omgå kravene om supplerende kapitalgrundlag i artikel 397, som de ellers skulle opfylde for eksponeringer, der overstiger grænserne i artikel 395, stk. 1, når disse eksponeringer har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overføre de pågældende eksponeringer til et andet selskab, inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophæve eksponeringen i tidagesperioden og skabe en ny eksponering.

Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler med den virkning, der er nævnt i første afsnit, straks indberettes til de kompetente myndigheder.

Artikel 399

Anerkendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker

▼M8

1.  
Et institut anvender en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af en eksponering, hvis det har anvendt denne teknik til at beregne kapitalkrav vedrørende kreditrisiko i henhold til med tredje del, afsnit II, såfremt denne kreditrisikoreduktionsteknik opfylder betingelserne i denne artikel.

Med henblik på artikel 400-403 omfatter udtrykket »garanti« kreditderivater, der er anerkendt i medfør af tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra credit linked notes.

▼B

2.  
Hvis anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning tillades i henhold til artikel 400-403, skal dette ske på betingelse af, at anerkendelseskravene og andre krav, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 4, overholdes, jf. dog stk. 3.

▼M8

3.  
Kreditrisikoreduktionsteknikker, som kun er tilgængelige for institutter, der anvender en af IRB-metoderne, kan ikke anvendes til at reducere eksponeringsværdierne i forbindelse med store eksponeringer, medmindre der er tale om eksponeringer sikret ved fast ejendom i henhold til artikel 402.

▼B

4.  
Institutterne skal så vidt muligt analysere deres eksponeringer med udstedere af en sikkerhedsstillelse, udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning og underliggende aktiver i henhold til artikel 390, stk. 7, for at fastslå eventuelle koncentrerede eksponeringer og, hvis det er relevant, træffe foranstaltninger og indberette eventuelle markante resultater af analysen til den kompetente myndighed.

Artikel 400

Undtagelser

1.  

Følgende eksponeringer er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1:

a) 

aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder, og som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

b) 

aktivposter, der udgør fordringer på internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker, og som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

c) 

aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, og hvor usikrede fordringer på det garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

d) 

andre eksponeringer med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på den enhed, som eksponeringen er mod, eller af hvilken den er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

e) 

aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre eksponeringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

f) 

eksponeringer mod de i artikel 113, stk. 6, eller stk. 7, nævnte modparter, hvis de ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2. Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart

g) 

aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskud i kontanter i det långivende institut eller i et institut, der er det långivende instituts moder- eller datterselskab

h) 

aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskudsbeviser, der er udstedt af det långivende institut eller af et institut, som er det långivende instituts moderselskab eller datterselskab, og som er deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket

▼M17

i) 

eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede kreditfaciliteter, og som klassificeres som ikkebalanceførte poster i undergruppe 5 i bilag I, eller kontraktlige ordninger, som opfylder betingelserne for ikke at blive behandlet som tilsagn, forudsat at der er indgået en aftale med kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder, i henhold til hvilken faciliteten kun kan udnyttes, hvis det er godtgjort, at det ikke betyder, at den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse overskrides

▼M8

j) 

clearingmedlemmers handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til kvalificerede centrale modparter

▼B

k) 

eksponeringer i tilknytning til indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som opstår ved finansieringen af disse ordninger, hvis de institutter, der er medlemmer af en ordning, har en retlig eller kontraktmæssig forpligtelse til at finansiere ordningen.

▼M8

l) 

kunders handelseksponeringer som omhandlet i artikel 305, stk. 2 eller 3

m) 

beholdninger hos afviklingsenheder eller deres datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder, af de kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, der er omhandlet i artikel 45f, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, og som er udstedt af en af følgende enheder:

i) 

andre enheder, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt angår afviklingsenheder

ii) 

det pågældende datterselskabs datterselskaber, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt angår en afviklingsenheds datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder

n) 

eksponeringer, der opstår som følge af et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel 132c, stk. 3.

▼B

Kontanter, der modtages under en "credit linked note" udstedt af instituttet, og en modparts udlån til og indskud i instituttet, der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er anerkendt efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, anses for at falde ind under litra g).

2.  

De kompetente myndigheder kan helt eller delvis fritage følgende eksponeringer:

▼M17

a) 

dækkede obligationer som omhandlet i artikel 129

▼B

b) 

aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre eksponeringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

▼M8

c) 

eksponeringer, som et institut har, herunder via kapitalinteresser eller andre interesser, mod sit moderselskab, mod moderselskabets øvrige datterselskaber eller mod sine egne datterselskaber og kvalificerende kapitalandele, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland; eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra denne forordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart

▼B

d) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, med regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser er tilsluttet i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket

e) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod kreditinstitutter indgået af kreditinstitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kreditinstitutter, eller fra garantierne for disse lån

f) 

aktivposter, der består i fordringer på og andre eksponeringer mod institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke udgør sådanne institutters egenkapital, ikke har længere varighed end til den følgende handelsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta

g) 

aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer

h) 

aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som placeres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingelse af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompetente myndigheders skøn er "investment grade"

▼M17

i) 

50 % af ikkebalanceførte remburser i undergruppe 4 og af ikkebalanceførte uudnyttede kreditfaciliteter i undergruppe 3, jf. bilag I, med en oprindelig løbetid på til og med ét år og under forudsætning af de kompetente myndigheders samtykke, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer

▼B

j) 

garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finansieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen af de risikovægtede eksponeringsværdier

▼M8

k) 

eksponeringer i form af en sikkerhed eller en garanti for boliglån stillet af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af følgende:

i) 

kreditkvalitetstrin 2

ii) 

det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor hovedkvarteret for udbyderen af kreditrisikoafdækning er beliggende

▼M8

l) 

eksponeringer i form af en garanti for offentligt støttede eksportkreditter stillet af et eksportkreditagentur, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af følgende:

i) 

kreditkvalitetstrin 2

ii) 

det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor eksportkreditagenturerts hovedsæde er beliggende.

▼B

3.  

De kompetente myndigheder kan kun benytte den fritagelse, der er omhandlet i stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt:

a) 

eksponeringets særlige karakter, modparten eller forbindelsen mellem instituttet og modparten fjerner eller reducerer risikoen ved eksponeringen, og

b) 

en resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler såsom de ordninger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU

▼M8

De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke, og begrunder anvendelsen af disse fritagelser over for EBA.

▼M8

4.  
Samtidig anvendelse af mere end én fritagelse, jf. stk. 1 og 2, på den samme eksponering tillades ikke.

▼M8

Artikel 401

Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker

1.  
Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch omhandlet i nævnte kapitel.
2.  
Med undtagelse af institutter, der anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal institutter med henblik på stk. 1 anvende den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, uanset hvilken metode de har anvendt til beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditrisiko.

Uanset stk. 1 kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.

3.  
Ved beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, gennemfører institutterne regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder vedrørende realisationsværdien af modtaget sikkerhedsstillelse.

Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal håndtere risici, der hidrører fra potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.

De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af disse risici.

Institutterne skal inkludere følgende i deres strategier for håndtering af koncentrationsrisiko:

a) 

politikker og procedurer for håndtering af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem eksponeringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer

b) 

politikker og procedurer for koncentrationsrisiko hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig fra store indirekte krediteksponeringer, f.eks. eksponeringer mod en enkelt udsteder af værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse.

4.  
Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde ved anvendelse af en anerkendt kreditrisikoreduktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, skal instituttet på den måde, der er fastsat i artikel 403, anse den del af eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, som knyttet til udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden.

▼B

Artikel 402

Eksponeringer i forbindelse med realkredit

▼M8

1.  

►M17  Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, medmindre det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, med den pantsatte del af ejendomsværdien, dog højst 55 % af ejendomsværdien, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt: ◄

▼M17

a) 

de kompetente myndigheder har ikke fastsat en risikovægt, der er højere end 20 %, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom i henhold til artikel 124, stk. 9

▼M8

b) 

eksponeringen eller dele af eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:

i) 

et eller flere panter i beboelsesejendom eller

ii) 

en beboelsesejendom i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld ejendomsret til beboelsesejendommen, og lejeren endnu ikke har benyttet sin købsoption

c) 

kravene fastsat i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.

2.  

►M17  Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, medmindre det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en eksponering, der er sikret ved erhvervsejendom, i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, med den pantsatte del af ejendomsværdien, dog højst 55 % af ejendomsværdien, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt: ◄

▼M17

a) 

de kompetente myndigheder har undladt at fastsætte en risikovægt, der er højere end 60 %, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved erhvervsejendom, i henhold til artikel 124, stk. 9

▼M8

b) 

eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:

i) 

et eller flere panter i kontor- eller andre forretningsejendomme eller

ii) 

en eller flere kontor- eller andre forretningsejendomme og eksponeringerne vedrører ejendomslejetransaktioner

▼M17

c) 

kravene i artikel 124, stk. 3, litra c), og i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt

▼M8

d) 

erhvervsejendommen er fuldt opført.

▼B

3.  

Et institut kan behandle en eksponering mod en modpart som følge af en omvendt genkøbsaftale, hvor instituttet af modparten har erhvervet ikkeaccessoriske uafhængige panterettigheder i tredjeparters faste ejendom, som en række enkelteksponeringer mod hver af disse tredjeparter, forudsat at samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:

▼M9

a) 

Modparten er et institut eller et investeringsselskab.

▼B

b) 

Eksponeringen er fuldt sikret ved de panterettigheder i tredjeparternes faste ejendom, som instituttet har erhvervet, og instituttet er i stand til at udøve disse panterettigheder.

c) 

Instituttet har sikret sig, at kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.

d) 

Instituttet bliver berettiget til de fordringer, som modparten har på tredjeparterne i tilfælde af modpartens misligholdelse, insolvens eller likvidation.

▼M9

e) 

Instituttet indberetter den samlede størrelse af eksponeringerne mod hvert af de andre institutter eller investeringsselskaber, der behandles i henhold til dette stykke, til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 394.

▼B

Med henblik herpå antager instituttet, at det mod hver af de pågældende tredjeparter har en eksponering, der svarer til størrelsen af den fordring, som modparten har på tredjeparten, i stedet for eksponeringens tilsvarende størrelse mod modparten. Den eventuelt resterende del af eksponeringen mod modparten behandles fortsat som en eksponering mod modparten.

▼M8

Artikel 403

Substitutionsmetoden

1.  

Er der af tredjepart stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en sådan eksponering sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjepart, skal et institut:

a) 

behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, som eksponering mod garantistilleren frem for mod kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantistilleren ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2

b) 

behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerhedsstillelse, som eksponering mod tredjeparten frem for mod kunden, forudsat at eksponeringen garanteres ved sikkerhedsstillelse, og hvis den del af eksponeringen, for hvilken der er stillet sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.

Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponeringens løbetid og beskyttelsens løbetid.

Med henblik på denne del kan et institut anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og behandlingen i dette stykkes første afsnit, litra b), men kun når det er tilladt at anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 92.

2.  

Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),

a) 

skal det, hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som eksponeringen er denomineret i, beregne størrelsen af den eksponering, der anses for dækket, i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af valutamismatch med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del, afsnit II, kapitel 4

b) 

skal det behandle et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoafdækningens løbetid i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, kapitel 4

c) 

kan det indregne delvis dækning i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.

3.  

Med henblik på stk. 1, litra b), kan et institut erstatte beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykkes, forudsat at betingelserne fastsat i litra c), d) og e), i nærværende stykke er opfyldt:

a) 

instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb mod en sikkerhedsstiller på grund af trepartsgenkøbsaftaler formidlet af en trepartsagent

b) 

det fulde beløb af de grænser, instituttet har pålagt trepartsagenten som omhandlet i litra a) at anvende på de værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren som omhandlet i det pågældende litra

c) 

instituttet har bekræftet, at trepartsagenten har iværksat passende garantier til at forhindre overskridelser af grænserne som omhandlet i litra b)

d) 

den kompetente myndighed har ikke over for instituttet givet udtryk for væsentlige bekymringer

e) 

summen af beløbet af grænsen som omhandlet i dette stykkes litra b), og instituttets eventuelle øvrige eksponeringer mod sikkerhedsstilleren overstiger ikke den grænse, der er fastsat i artikel 395, stk. 1.

▼M8

4.  
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, som angiver betingelserne for anvendelsen af behandlingen omhandlet i stk. 3, herunder betingelserne for og hyppigheden af fastsættelsen, overvågningen og revisionen af de grænser, der er omhandlet i stk. 3, litra b).

EBA offentliggør disse retningslinjer senest den 31. december 2019.

▼M5 —————

▼B

SJETTE DEL

LIKVIDITET

AFSNIT I

▼M8

DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV

Artikel 411

Definitioner

I denne del forstås ved:

1)

»finansiel kunde« :

en kunde, herunder en finansiel kunde, der tilhører en ikkefinansiel koncern, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:

a) 

et kreditinstitut

b) 

et investeringsselskab

c) 

en securitiseringsenhed med særligt formål (»SSPE«)

d) 

en kollektiv investeringsordning (»CIU«)

e) 

en investeringsordning af den ikkeåbne type

f) 

et forsikringsselskab

g) 

et genforsikringsselskab

h) 

et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

i) 

et finansieringsinstitut

j) 

en pensionsordning som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) nr. 648/2012

2)

»detailindskud« : en forpligtelse over for en fysisk person SMV, hvis SMV'en hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153, stk. 4, og hvis de samlede indskud fra denne SMV eller virksomhed på koncernbasis ikke overstiger 1 mio. EUR

3)

»personligt investeringsselskab« eller »PIC« : et selskab eller en fond, hvis ejer eller begunstigede ejer er en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske personer, som ikke udøver andre kommercielle, industrielle eller professionelle aktiviteter, og som er oprettet udelukkende med det formål at forvalte ejerens eller ejernes formue, idet supplerende aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra erhvervsaktiver medregnes hertil, lette overdragelse af aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne deles op efter et familiemedlems død, forudsat at disse supplerende aktiviteter er omfattet af det primære formål med forvaltningen af ejernes formue

▼C7

4)

»indskudsmægler« : en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredjemand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansielle kunder, i kreditinstitutter

▼M8

5)

»ubehæftede aktiver« : aktiver, som ikke er omfattet af juridiske, kontraktlige, reguleringsmæssige eller andre begrænsninger, der forhindrer instituttet i at afvikle, sælge, overføre, tildele eller generelt afhænde disse aktiver gennem aftaler om direkte salg eller genkøbsaftaler

6)

»ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse« : enhver værdi af aktiver, som instituttet ikke er forpligtet til at knytte til en udstedelse af dækkede obligationer i medfør af lov- eller myndighedskrav, kontraktlige forpligtelser eller hensyn til markedsdisciplin, navnlig såfremt aktiverne leveres ud over det juridiske, obligatoriske eller reguleringsmæssige mindstekrav til overdækning af sikkerhedsstillelse, som i henhold til en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret finder anvendelse på dækkede obligationer

7)

»krav til aktivdækning« : forholdet mellem aktiver og passiver fastsat i overensstemmelse med en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret med henblik på forbedring af kreditværdighed i forbindelse med dækkede obligationer

8)

»margenlån« : alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage gearede handelspositioner

9)

»derivatkontrakter« : de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater

10)

»stress« : en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et instituts solvens eller likviditet som følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer, der medfører en væsentlig risiko for, at instituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser, i takt med at de forfalder, inden for de næste 30 dage

11)

»aktiver på niveau 1« : aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit

12)

»aktiver på niveau 2« : aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit; aktiver på niveau 2 er yderligere opdelt i aktiver på niveau 2A og 2B som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning

13)

»likviditetsbuffer« : de aktiver på niveau 1 og 2, som et institut er i besiddelse af i overensstemmelse med den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning

14)

»udgående nettopengestrømme« : det beløb, som fremkommer ved at trække et instituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme

15)

»indberetningsvaluta« : valutaen i den medlemsstat, hvor det pågældende instituts hovedkontor er beliggende

16)

»factoring« :

en aftale mellem en virksomhed (»overdrageren«) og en finansiel enhed (»factoringenheden«), ifølge hvilken overdrageren overdrager eller sælger sine fordringer til factoringenheden som modydelse for, at factoringenheden leverer en eller flere af følgende tjenesteydelser til overdrageren for så vidt angår de overdragne fordringer:

a) 

et forskud på en procentdel af beløbet af de overdragne fordringer, som generelt er kortfristede, ubetingede og uden automatisk fornyelse

b) 

administration af fordringer, inddrivelse og kreditrisikoafdækning, hvor factoringenheden normalt administrerer overdragerens tilgodehavender og inddriver fordringerne i factoringenhedens eget navn;

med henblik på afsnit IV behandles factoring som handelsfinansiering

17)

»betinget kredit- eller likviditetsfacilitet« : en kredit- eller likviditetsfacilitet, der er uigenkaldelig eller betinget genkaldelig.

▼B

Artikel 412

Likviditetsdækningskrav

1.  
Institutterne skal besidde likvide aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående pengestrømme minus indgående pengestrømme i stresssituationer, således at det sikres, at institutterne opretholder likviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække eventuelle ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i alvorlige stresssituationer over en periode på 30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende deres likvide aktiver til at dække deres udgående nettopengestrømme.

▼M8

2.  
Institutterne må ikke dobbelttælle udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og likvide aktiver.

Medmindre andet er angivet i den i artikel 460, stk. omhandlede delegerede retsakt, tælles en post, hvis den kan tælles i mere end en kategori af udgående pengestrømme, i den kategori af udgående pengestrømme, der skaber den største kontraktlige udgående pengestrøm for den pågældende post.

▼B

3.  
Institutterne kan anvende de i stk. 1 omhandlede likvide aktiver til at opfylde deres forpligtelser i stresssituationer, jf. artikel 414.
4.  
Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415.

▼M9

4a.  
Den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460, stk. 1, finder anvendelse på institutter.

▼B

5.  
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de bindende minimumsstandarder for krav til likviditetsdækning er præciseret og indført fuldt ud i Unionen, jf. artikel 460. Medlemsstaterne kan kræve, at indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende mimimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 %, jf. artikel 460.

▼M8

Artikel 413

Krav vedrørende stabil finansiering

1.  
Institutterne sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af en vifte af forskellige finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i stresssituationer.
2.  
Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415, indtil indberetningsforpligtelserne som fastsat i nævnte artikel for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten.
3.  
Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse med henblik på at præcisere kravet vedrørende stabil finansiering som fastsat i denne artikels stk. 1 og institutternes indberetningsforpligtelser som fastsat i artikel 415.
4.  
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering som fastsat i stk. 1 finder anvendelse.

Artikel 414

Opfyldelse af likviditetskrav

Et institut, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravene i artikel 412 eller i artikel 413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til de kompetente myndigheder for snarlig tilbagevenden til overholdelse af kravene i artikel 412 eller artikel 413, stk. 1, alt efter hvad der er relevant. Indtil instituttet igen opfylder kravene, skal det foretage daglig indberetning af de poster, der er omhandlet i afsnit III, i afsnit IV, i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 415, stk. 3 eller 3a, eller i den delegerede retsakt omhandlet i artikel 460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af instituttets individuelle situation under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. De kompetente myndigheder skal overvåge gennemførelsen af denne genoprettelsesplan og kræve, at en tilbagevenden til overholdelse af kravene om nødvendigt finder sted hurtigere.

▼B

AFSNIT II

INDBERETNING AF OPLYSNINGER OM LIKVIDITET

Artikel 415

Indberetningspligt og indberetningsformat

▼M8

1.  
Institutterne indberetter de poster, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a, i afsnit IV og i den delegerede retsakt omhandlet i artikel 460, stk. 1, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters faktiske denominering. Indtil indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, indberetter institutterne de poster, der er omhandlet i afsnit III, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters faktiske denominering.

Indberetning foretages mindst hver måned for de poster, der er omhandlet i den delegerede retsakt omhandlet i artikel 460, stk. 1, og mindst hvert kvartal for de poster, der er omhandlet i afsnit III og IV.

2.  

Et institut indberetter separat til de kompetente myndigheder de poster, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a og i afsnit III, indtil indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, i afsnit IV samt i den delegerede retsakt omhandlet i artikel 460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med følgende:

a) 

når posterne er denomineret i en anden valuta end indberetningsvalutaen, og instituttet har samlede forpligtelser denomineret i en sådan valuta, der udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. kapitalgrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages indberetning i denomineringsvalutaen

b) 

når posterne er denomineret i valutaen i en værtsmedlemsstat, hvor instituttet har en væsentlig filial, jf. artikel 51 i direktiv 2013/36/EU, og denne værtsmedlemsstat anvender en anden valuta end indberetningsvalutaen, foretages indberetning i valutaen i den medlemsstat, hvor den væsentlige filial er beliggende

c) 

når posterne er denomineret i indberetningsvalutaen, og de samlede forpligtelser i andre valutaer end indberetningsvalutaen udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. kapitalgrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages indberetning i indberetningsvalutaen.

3.  

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og betalingsdatoer; indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2

b) 

yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder mulighed for at få et omfattende overblik over et instituts likviditetsrisikoprofil, og som skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.

EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de poster, der er præciseret i litra a), senest den 28. juli 2013, og for de poster, der er præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

3a.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge, hvilke yderligere i stk. 3 omhandlede parametre for likviditetsovervågning der finder anvendelse på små og ikkekomplekse institutter.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

4.  
De kompetente myndigheder i hjemlandet giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i værtslandet samt EBA de enkelte indberetninger i overensstemmelse med denne artikel.
►C2  5.  

Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU, giver ◄ på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej følgende myndigheder alle oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetningsformater, der er omhandlet i stk. 3:

a) 

de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i de værtslande, hvor der er væsentlige filialer i overensstemmelse med artikel 52 i direktiv 2013/36/EU af moderinstituttet eller institutter kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab

b) 

de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til datterselskaber af moderinstituttet eller institutter kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab, samt centralbanken i den samme medlemsstat

c) 

EBA

d) 

ECB.

6.  
De kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til et institut, der er et datterselskab af et moderinstitut eller finansielt moderholdingselskab, skal på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej give de kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU, centralbanken i den medlemsstat, hvor instituttet er blevet meddelt tilladelse, og EBA alle oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetningsformater, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 416

Indberetning af oplysninger om likvide aktiver

1.  

Institutterne skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet fremgår af stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:

a) 

kontanter og eksponeringer mod centralbanker, i det omfang disse eksponeringer til enhver tid kan hæves i stresssituationer. For så vidt angår indskud i centralbanker stræber den kompetente myndighed og centralbanken efter at nå til fælles forståelse om, i hvilket omfang disse minimumsreserver kan hæves i stresssituationer

b) 

andre overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet

c) 

overdragelige aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af:

i) 

en medlemsstats centralregering, en region med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter eller et tredjeland i centralregeringens eller den regionale myndigheds nationale valuta, hvis instituttet har en likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland, som det dækker ved at besidde de pågældende likvide aktiver

ii) 

centralbanker og offentlige enheder, der ikke tilhører centralregeringen, i centralbankens og den offentlige enheds nationale valuta

iii) 

Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Kommissionen og multilaterale udviklingsbanker

iv) 

Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme

d) 

overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet

e) 

standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation

f) 

hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser, lovfastsatte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden vedtægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller institutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret ved likvide aktiver.

I afventning af specifikation af en ensartet definition i overensstemmelse med artikel 460 af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet skal institutterne selv i en given valuta identificere overdragelige aktiver med henholdsvis stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kreditkvalitet. I afventning af specifikation af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder under hensyn til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5, udstikke generelle retningslinjer, som institutterne skal følge ved identificeringen af aktiver med stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kreditkvalitet. Foreligger der ikke sådanne retningslinjer, anvender institutterne gennemsigtige og objektive kriterier til dette formål, herunder nogle af eller samtlige de kriterier, der er nævnt i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.

2.  

Følgende anses ikke for at være likvide aktiver:

a) 

aktiver, der er udstedt af et kreditinstitut, medmindre de opfylder en af følgende betingelser:

i) 

der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller instrumenter med sikkerhed i specificerede aktiver, hvis højeste kreditkvalitet er blevet påvist som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5

▼M10

ii) 

der er tale om dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162, og som ikke er omhandlet i nærværende litras nr. i)

▼B

iii) 

kreditinstituttet er blevet oprettet af centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat, og denne regering eller myndighed er forpligtet til at afdække instituttets økonomiske grundlag og opretholde dets levedygtighed i hele dets levetid, eller aktivet garanteres udtrykkeligt af denne regering eller myndighed, eller mindst 90 % af de lån, der ydes af instituttet, direkte eller indirekte garanteres af denne forvaltning, og aktivet anvendes fortrinsvis til at finansiere støttelån, der ydes på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme denne regerings eller myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger

b) 

aktiver, der er stillet som sikkerhed til instituttet ved omvendte genkøbstransaktioner og værdipapirfinansieringstransaktioner, og som kun besiddes af instituttet til afbødning af kreditrisikoen, og som ikke ved lov og kontrakt er tilgængelige for instituttet

c) 

aktiver udstedt af en af følgende:

i) 

et investeringsselskab

ii) 

et forsikringsselskab

iii) 

et finansielt holdingselskab

iv) 

et blandet finansielt holdingselskab

v) 

en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til direktiv 2013/36/EU nævnte aktiviteter som hovedaktivitet.

▼M8

3.  

I henhold til stk. 1 skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende betingelser, som likvide aktiver:

a) 

aktiverne er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at skaffe yderligere finansiering fra bevilgede eller, hvis den pågældende pulje forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu ikke finansierede kreditlinjer, der er til rådighed for instituttet

b) 

aktiverne er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et andet datterselskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab

c) 

aktivernes pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet, eller prisen kan fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt tilgængelige input, og som ikke afhænger af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske produkter

d) 

aktiverne er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler om salg eller gennem simple genkøbsaftaler på genkøbsmarkeder; disse kriterier vurderes separat for hvert marked.

De i første afsnit, litra c) og d), omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra a), e) og f), omhandlede aktiver.

▼B

4.  

Uanset bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3, og indtil der foreligger en præcisering af det bindende likviditetskrav, jf. artikel 460 og stk. 1, andet afsnit i nærværende artikel, indberetter institutterne:

a) 

andre omsættelige aktiver, der ikke kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom aktier og guld, ud fra gennemsigtige og objektive kriterier, herunder nogle af eller alle kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5

b) 

andre omsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom instrumenter med sikkerhed i specificerede aktiver med højeste kreditkvalitet som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5

c) 

andre ikkeomsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom gældsfordringer som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.

▼M8

5.  
Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR, eller det tilsvarende beløb i national valuta, i hvert instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene fastsat i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU'en kun investerer i likvide aktiver som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kredit- eller valutarisikoen.

En CIU's anvendelse eller potentielle anvendelse af derivater til afdækning af risici ved godkendte investeringer er ikke til hinder for, at den pågældende CIU kan behandles som omhandlet i dette stykkes første afsnit. Hvor værdien af CIU'ens aktier eller andele ikke regelmæssigt opgøres til markedsværdi af de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder, at et institut har udviklet robuste metoder og processer til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418, stk. 4, betragtes aktier eller andele i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.

6.  
Overholder et likvidt aktivt ikke længere kravet til likvide aktiver som fastsat i denne artikel, kan et institut dog vedblive med at anse det for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 dage. Ophører et likvidt aktiv i en CIU med at være omfattet af behandlingen i stk. 5, kan aktierne eller andelene dog vedblive med at anses for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage, forudsat at de pågældende aktiver ikke udgør mere end 10 % af CIU'ens samlede aktiver.

▼M8 —————

▼B

Artikel 417

Operationelle krav vedrørende beholdninger af likvide aktiver

Institutterne indberetter som likvide aktiver kun beholdninger af likvide aktiver, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

de er tilstrækkelig diversificerede. Diversificering er ikke et krav med hensyn til aktiver, der svarer til artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c)

b) 

det er retligt og i praksis umiddelbart muligt til enhver tid inden for de næste 30 dage at realisere dem ved en aftale om direkte salg eller gennem en simpel genkøbsaftale på godkendte genkøbsmarkeder for at opfylde forfaldne forpligtelser. Likvide aktiver omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra c), som besiddes i tredjelande, hvor der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, anses kun for at kunne realiseres, hvis de svarer til udgående pengestrømme i det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta, medmindre instituttet kan påvise over for de kompetente myndigheder, at det i tilstrækkeligt omfang har afdækket den hermed forbundne valutarisiko

c) 

de likvide aktiver kontrolleres af en likviditetsstyringsfunktion

►C2  d) 

en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra a), c), e) og f), realiseres jævnligt ◄ og mindst en gang om året ved aftaler om direkte salg eller gennem simpelt genkøb på et godkendt genkøbsmarked med følgende formål:

i) 

at teste adgangen til markedet for disse aktiver

ii) 

at teste effektiviteten af procedurerne for realisering af aktiver

iii) 

at teste anvendeligheden af aktiverne

iv) 

at mindske risikoen for negativ signalvirkning i stresssituationer

e) 

prisrisikoen i tilknytning til aktiverne kan afdækkes, men de likvide aktiver skal være omfattet af egnede interne ordninger, der sikrer, at de er let tilgængelige til likviditetsformål, når det er nødvendigt, og navnlig at de ikke anvendes i andre løbende transaktioner, herunder:

i) 

afdækning eller andre handelsstrategier

ii) 

kreditforbedringer i strukturerede transaktioner

iii) 

dækning af driftsomkostninger

f) 

denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fradrag af indgående pengestrømme.

Artikel 418

Værdiansættelse af likvide aktiver

1.  
Likvide aktiver indberettes til markedsværdien, idet der foretages passende "haircuts", der som minimum afspejler varigheden, kredit- og likviditetsrisikoen og typiske "repo haircuts" i perioder, hvor markedet befinder sig i en generel stresssituation. Haircuts må ikke være mindre end 15 % for de i artikel 416, stk. 1, litra d), nævnte aktiver. Hvis instituttet afdækker prisrisikoen i tilknytning til et aktiv, skal det tage hensyn til den likviditetsstrøm, der er resultatet af den potentielle afvikling af afdækningen.
2.  

I forbindelse med aktier eller andele i CIU'er, jf. artikel 416, stk. 4, foretages haircuts, idet der tages udgangspunkt i de underliggende aktiver som følger:

a) 

0 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra a)

b) 

5 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra b) og c)

c) 

20 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra d).

3.  

Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:

a) 

har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan CIU'en anvende disse underliggende eksponeringer ved kategoriseringen i henhold til artikel 416, stk. 1, litra a)-d)

b) 

har instituttet ikke kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, antages det, at CIU'en i det videst mulige omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, investerer i aftagende orden i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 416, stk. 1, litra a)-d), indtil det samlede investeringsloft er nået.

4.  

Institutterne udvikler robuste metoder og processer til beregning og indberetning af markedsværdi og haircuts for aktier eller andele i CIU'er. Kun hvor det over for den kompetente myndighed kan godtgøres, at væsentligheden af eksponeringen ikke berettiger udvikling af deres egne metoder, kan institutterne støtte sig til følgende tredjeparter ved beregning og indberetning af haircuts for aktier eller andele i CIU'er i henhold til metoderne i stk. 3, litra a) og b):

a) 

depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar

b) 

for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).

Rigtigheden af de beregninger, der er foretaget af depositaren eller CIU-administrationsselskabet, skal bekræftes af en ekstern revisor.

Artikel 419

Valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang

1.  
EBA bedømmer disponibiliteten for institutterne af de i artikel 416, stk. 1, litra b), omhandlede likvide aktiver i de valutaer, der er relevante for institutter, der er etablerede i Unionen.

▼M8

2.  

Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412 overstiger de disponible likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestemmelser:

a) 

uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver være uoverensstemmende med fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående pengestrømme

b) 

for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlinjer fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkaldeligt bevilget for de næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at den pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige indberetningskrav

c) 

hvis der er et underskud i aktiver på niveau 1, kan instituttet besidde supplerende aktiver på niveau 2A med forbehold af højere haircuts, og de lofter for aktiverne, som er fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning, kan ændres.

▼B

3.  
De i henhold til stk. 2 anvendte undtagelser skal være omvendt proportionale med disponibiliteten af de relevante aktiver. Institutternes dokumenterede behov skal vurderes under hensyntagen til deres evne til ved fornuftig likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre markedsdeltageres beholdninger af disse aktiver.
4.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der opfylder kravene i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M8

5.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

Artikel 420

Udgående pengestrømme

1.  

Indtil der foreligger en præcisering af det bindende likviditetskrav, jf. artikel 460, omfatter indberetninger af udgående pengestrømme:

a) 

det aktuelle beløb til dækning af detailindskud, jf. artikel 421

b) 

de aktuelle beløb til dækning af andre forfaldne forpligtelser, som kan kræves udbetalt af de udstedende institutter eller finansieringsgiveren, eller til hvilke der er knyttet en implicit forventning fra finansieringsgiverens side om, at instituttet vil indfri forpligtelsen inden for de næste 30 dage, jf. artikel 422

c) 

de supplerende udgående pengestrømme som omhandlet i artikel 423

d) 

det beløb, der inden for de næste 30 dage maksimalt kan trækkes på uudnyttede bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter, jf. artikel 424

e) 

de supplerende udgående pengestrømme, der er konstateret i henhold til stk. 2.

2.  
Institutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under artikel 422, 423 og -424, og som de leverer eller stiller garanti for eller som potentielle købere ville anse for at være knyttet til dem, herunder bl.a., men ikke kun udgående pengestrømme fra kontrakter som f.eks. andre ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, herunder bl.a., men ikke kun forpligtede finansieringsfaciliteter, uudnyttede lån og forskud til engrosmodparter, bevilgede, men endnu ikke udnyttede realkreditlån, kreditkort, overtræk, planlagte udgående pengestrømme i forbindelse med fornyelse eller forlængelse af nye detail- eller engroslån samt forventede derivatgæld og produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I. Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.

Med henblik på denne vurdering tager institutterne særlig hensyn til væsentlige omdømmemæssige skader, der kan opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter eller tjenester. Institutterne indberetter mindst en gang om året de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for hvilke sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme som omhandlet i første afsnit er væsentlig, og de kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for at være knyttet hertil. De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5 % på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I.

De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter eller tjenester, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetningerne fra institutterne. De gør ved denne indberetning også rede for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgående pengestrømme.

Artikel 421

Udgående pengestrømme i forbindelse med detailindskud

1.  

Institutterne indberetter separat detailindskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og multiplicerer den med mindst 5 %, hvis indskuddet er enten

a) 

en del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usandsynligt, at indskuddet hæves, eller

b) 

indsat på en anfordringskonto, herunder konti, hvorpå der jævnligt indsættes løn.

2.  
Institutterne multiplicerer andre detailindskud, der ikke er nævnt i stk. 1, med mindst 10 %.
3.  
Under hensyntagen til lokale indskyderes adfærd, som anbefalet af nationale kompetente myndigheder, udsteder EBA senest den 1. januar 2014 retningslinjer med henblik på at fastsætte betingelserne for anvendelse af stk. 1 og 2 i tilknytning til identificering af detailindskud, der indebærer forskellige udgående pengestrømme og definitionerne af disse produkter med henblik på anvendelsen af dette afsnit. Der tages i disse retningslinjer højde for sandsynligheden for, at disse indskud giver anledning til udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage. Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
4.  
Uanset stk. 1 og 2, mulitiplicerer institutterne deres detailindskud i tredjelande med en højere procentsats end den i stk. 1 og 2 omhandlede, hvis en sådan procentsats fremgår af sammenlignelige indberetningskrav i de pågældende tredjelande.
5.  

Institutterne kan fra beregningen af udgående pengestrømme kan udelukke bestemte klart definerede kategorier af detailindskud, hvis instituttet i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende på hele den pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyderen:

a) 

indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 dage, eller

b) 

hæves indskuddet inden 30 dage, skal indskyderen betale en dekort, der omfatter rentetabet mellem hævningstidspunktet og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig dekort, der ikke behøver at overstige de renter, der er påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og hævningstidspunktet.

Artikel 422

Udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser

1.  
Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med instituttets egne driftsomkostninger med 0 %.
2.  

Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, som defineret i artikel 192, nr. 3), med:

a) 

0 % op til værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416

b) 

100 % over værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416

c) 

100 % hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416 med undtagelse af transaktioner omfattet af litra d) og e) i nærværende stykke

d) 

25 %, hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, og långiveren er centralregeringen, en offentlig enhed i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet har fået meddelt tilladelse eller har etableret en filial, eller en multilateral udviklingsbank. Offentlige enheder, der modtager denne behandling, er begrænset til dem, der har en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til kapitel 2, afsnit II, tredje del

e) 

0 %, hvis långiveren er en centralbank.

3.  

Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud, som skal opretholdes

a) 

af indskyderen med henblik på at få adgang til clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende fra instituttet

b) 

som led i opgavefordeling inden for en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller som et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud foretaget af en anden enhed, der er medlem af samme institutsikringsordning

c) 

af indskyderen som led i en anden etableret operationel forbindelse end den, der er nævnt i litra a)

d) 

af indskyderen for at opnå likviditetsudligning og tjenesteydelser fra det centrale kreditinstitut, og hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser

med 5 % i forbindelse med litra a), i det omfang de er dækket af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og ellers med 25 %.

Kreditinstitutters indskud i centrale kreditinstitutter, der betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, stk. 1, litra f), ganges 100 % med den udgående pengestrømssats.

▼M8

4.  
Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som omhandlet i stk. 3, litra a) og d), omfatter kun disse tjenester, i det omfang tjenesterne leveres som led i en etableret forbindelse, som indskyderen i væsentlig grad er afhængig af. Disse tjenester må ikke blot bestå i korrespondentbank- eller mæglertjenester, og institutterne skal have dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.

I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som omhandlet i stk. 3, litra c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret operationel forbindelse, hvor de har dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente myndigheder. I mangel af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder opstille generelle retningslinjer, som institutterne skal følge ved identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen som led i en etableret operationel forbindelse.

▼B

5.  
Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud fra kunder, der ikke er finansielle kunder, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 3 og 4, med 40 % og ganger disse forpligtelser, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, med 20 %.
6.  
Institutterne indregner de ind- og udgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage i forbindelse med kontrakter opført i bilag II, med alle modparter på nettobasis og ganger dem med 100 %, hvis der er tale om en udgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og som betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
7.  
Institutterne indberetter separat andre forpligtelser, som ikke er omfattet af stk. 1-5.

▼M8

8.  

De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående procentsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

modparten er en af følgende:

▼M9

i) 

moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller moderinvesteringsselskab til eller datterinvesteringsselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller moderinvesteringsselskab

▼M8

ii) 

knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU

iii) 

et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller

iv) 

det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)

b) 

der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage, selv ved et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario

c) 

tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af modparten uanset artikel 425

d) 

instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.

▼B

9.  
De kompetente myndigheder kan fravige betingelserne i stk. 8, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegerede retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne lavere udgående pengestrømme, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente myndigheder.
10.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderligere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.

EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen seneste den 1. januar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 423

Supplerende udgående pengestrømme

1.  
Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), og som stilles af instituttet for kontrakter nævnt i bilag II, og kreditderivater tillægges supplerende udgående pengestrømme på 20 %.

▼M8

2.  
Et institut underretter inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis betingelser har ført til udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder finder disse kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, som svarer til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet, som f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
3.  
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner, hvis de er væsentlige.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de betingelser, på hvilke begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne til måling af de supplerende udgående pengestrømme.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼B

4.  
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til markedsværdien af værdipapirer eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for perioden på 30 dage, medmindre instituttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først skal leveres tilbage efter de 30 dage, og værdipapirerne ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
5.  

Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til:

a) 

den overskydende sikkerhed, instituttet har, som kan opsiges når som helst af modparten

b) 

den overskydende sikkerhed, der skal tilbageleveres til modparten

c) 

sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416, som kan erstattes af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416 uden kreditinstituttets samtykke.

6.  
Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på anvendelsen af stk. 422, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, hvis det er relevant.

Artikel 424

Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter

1.  
Institutterne indberetter udgående pengestrømme i forbindelse med bevilgede kreditfaciliteter og bevilgede likviditetsfaciliteter, som fastlægges som en procentdel af det maksimumsbeløb, der kan udnyttes inden for de næste 30 dage. Dette maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kan vurderes eksklusive eventuelle likviditetskrav i medfør af artikel 420, stk. 2, til ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter, og eksklusive værdien i henhold til artikel 418 af sikkerhed, der skal stilles, hvis instituttet kan genanvende sikkerheden, og hvis sikkerheden er i form af likvide aktiver i henhold til artikel 416. Den sikkerhed, der skal stilles, må ikke være aktiver, der er udstedt af modparten til faciliteten eller en af dens tilknyttede enheder. Hvis instituttet har den nødvendige information til rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der kan udnyttes for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksimumsbeløb, der vil kunne udnyttes under hensyntagen til modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede kontraktbestemte plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden for de næste 30 dage.
2.  
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 5 %, hvis de betragtes som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko.
3.  

Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 10 %, hvis de opfylder følgende betingelser:

a) 

de betragtes ikke som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko

b) 

de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder

c) 

de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i situationer, hvor denne ikke kan få opfyldt sine finansieringsbehov på de finansielle markeder.

▼M8

4.  
Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det muligt for denne SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder, multipliceres med 10 %, forudsat at den bevilgede værdi overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.

▼B

5.  

Institutterne indberetter det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage. Dette gælder navnlig følgende:

a) 

andre likviditetsfaciliteter, som instituttet har ydet SSPE'er, end de der er omhandlet i stk. 3, litra b)

b) 

ordninger, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller swappe aktiver fra en SSPE

c) 

faciliteter, der er udvidet til kreditinstitutter

d) 

faciliteter, der er udvidet til finansieringsinstitutter og investeringsselskaber.

6.  
Uanset stk. 5, kan institutter, der er oprettet og støttes af mindst en medlemsstats centralregering eller regionale myndighed, også anvende behandlingen i stk. 2 og 3 på kredit- og likviditetsfaciliteter, der ydes institutter med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, der kan kvalificeres i de eksponeringsklasser, der er omhandlet i de nævnte stykker. Hvis disse støttelån forlænges gennem et andet institut, der fungerer som mellemled (pass through-lån), ►C2  kan institutterne, uanset artikel 425, stk. 2, litra g), anvende symmetriske ind- og udgående pengestrømme. ◄ Sådanne støttelån må kun kunne ydes til personer, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af Unionen og/eller medlemsstatens centralregering eller regionale myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne faciliteter efter en med rimelighed forventet ansøgning om et støttelån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, i forbindelse med en efterfølgende indberetning af anvendelsen af udbetalte midler.

Artikel 425

Indgående pengestrømme

▼M10

1.  

Institutterne indberetter deres indgående pengestrømme. Indgående pengestrømme begrænses til 75 % af de udgående pengestrømme. Institutterne kan undtage indgående pengestrømme fra indskud, der er foretaget i andre institutter, og som er omfattet af denne forordnings artikel 113, stk. 6 eller 7, fra denne begrænsning.

Institutterne kan undtage indgående pengestrømme fra skyldige beløb fra låntagere og obligationsinvestorer, hvis disse pengestrømme sker forbindelse med realkreditlån finansieret med obligationer, som er berettigede til den i denne forordnings artikel 129, stk. 4, 5 eller 6, omhandlede behandling, eller med dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162, fra denne begrænsning. Institutterne kan undtage indgående pengestrømme fra støttelån, som instituttet har givet. Med forbehold af forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn på et individuelt grundlag, kan instituttet helt eller delvis fritage indgående pengestrømme, hvis sikkerhedsstilleren er moderselskab til eller datterselskab af instituttet, moder- eller datterinvesteringsselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller moderinvesteringsselskab eller er knyttet til instituttet som fastsat i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU.

▼B

2.  

De indgående pengestrømme måles over de næste 30 dage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke instituttet ikke har grund til at forvente misligholdelse inden for perioden på 30 dage. Indgående pengestrømme indberettes fuldt ud, idet følgende indgående pengestrømme indberettes separat:

a) 

skyldige beløb fra kunder, der ikke er finansielle kunder, nedsættes med henblik på betaling af afdrag med 50 % af deres værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for disse kunder til at udvide deres finansieringsmuligheder, alt efter hvilket beløb der er størst. Dette finder ikke anvendelse på skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3), som er sikret ved aktiver, der kvalificerer som likvide aktiver i henhold til artikel 416 som omhandlet i litra d) i nærværende stykke.

Uanset første afsnit i nærværende litra kan institutter, der har modtaget en af de i artikel 424, stk. 6, omhandlede forpligtelser med henblik på udbetaling af et støttelån til en endelig modtager, indregne en indgående pengestrøm op til værdien af den udgående pengestrøm, de anvender på den tilsvarende forpligtelse, til forlængelse af disse støttelån

b) 

skyldige beløb fra handelsfinansieringstransaktioner som omhandlet i artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra b), med en restløbetid på op til 30 dage indregnes fuldt ud som indgående pengestrømme

▼M8

c) 

lån uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forudsætning af at kontrakten giver instituttet mulighed for at opsige denne og kræve betaling inden 30 dage

▼B

d) 

skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3), hvis de er sikret ved likvide aktiver som defineret i artikel 416, stk. 1, indregnes ikke op til værdien af de likvide aktiver eksklusive haircuts og indregnes fuldt og helt for de resterende skyldige beløb

e) 

skyldige beløb, som det institut, der skylder beløbene, behandler efter artikel 422, stk. 3 og 4, ganges med tilsvarende symmetriske indgående pengestrømme

f) 

skyldige beløb fra positioner i hovedindeksaktier, forudsat at der ikke er nogen dobbelttælling med likvide aktiver

g) 

eventuelle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter samt andre modtagne forpligtelser indregnes ikke.

3.  
Udgående og indgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage i forbindelse med kontrakter opført i bilag II, indregnes på nettobasis med alle modparter og ganges med 100 % i tilfælde af en indgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og som betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
4.  

Uanset stk. 2, litra g), kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende større indgående pengestrømme, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der er grunde til at forvente en større indgående pengestrøm, selv når yderen befinder sig i en situation med kombineret markedsstress og idiosynkratisk stress

▼M17

b) 

modparten er et moderselskab til eller et datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, nr. 7, i direktiv 2013/34/EU eller er medlem af den samme institutsikringsordning som omhandlet i denne forordnings artikel 113, stk. 7, eller er det centrale institut eller medlem af et netværk, som er omfattet af undtagelsen i denne forordnings artikel 10

▼B

c) 

tilsvarende symmetriske eller mere konservative udgående pengestrømme anvendes af modparten uanset artikel 422, 423 og 424

d) 

instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.

5.  
De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk. 4, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegerede retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne større indgående pengestrømme, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne større udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente myndigheder.
6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  
Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der indberettes i henhold til artikel 416, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke afspejles i aktivets markedsværdi.
8.  
Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra nyindgåede forpligtelser.
9.  
Institutterne indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvis der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det omfang de svarer til udgående pengestrømme i henholdsvis det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.

Artikel 426

Ajourføring af fremtidige likviditetskrav

Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt til præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder ►C2  for at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i nævnte artikel, og artikel 424 for at tage ◄ hensyn til internationalt godkendte standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

AFSNIT III

INDBERETNING VEDRØRENDE STABIL FINANSIERING

Artikel 427

Poster, der giver stabil finansiering

1.  

Institutterne indberetter til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningskravene i artikel 415, stk. 1, og de ensartede indberetningsformater som omhandlet i artikel 415, stk. 3, følgende poster og deres komponenter med henblik på at muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang der er stabile finansieringskilder til rådighed:

a) 

følgende kapitalgrundlag efter anvendelse af fradrag, når det er relevant:

i) 

kernekapitalinstrumenter

ii) 

supplerende kapitalinstrumenter

iii) 

andre præferenceaktier og -instrumenter ud over maksimumsbeløbet for supplerende kapital med en restløbetid på et år eller derover

b) 

følgende forpligtelser, der ikke henhører under litra a):

i) 

detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 1

ii) 

detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 2

iii) 

indskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 422, stk.3 og 4

iv) 

den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF ►C2  eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, jf. artikel 421, stk. 1 ◄

v) 

den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra b)

vi) 

den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra d)

vii) 

indskudte beløb, der ikke er omfattet af nr. i), ii) eller iii), hvis de ikke er indskudt af finansielle kunder

viii) 

al finansiering fra finansielle kunder

ix) 

separat for beløb omfattet af hhv. nr. vii) og viii): finansiering fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3):

— 
for hvilke der er sikkerhed i aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i overensstemmelse med artikel 416
— 
for hvilke der er sikkerhed i andre aktiver

▼M10

x) 

forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, der kan behandles efter denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5, eller til dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162

▼B

xi) 

følgende andre forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, som ikke er omfattet af litra a):

— 
forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på et år eller derover
— 
forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på under et år
xii) 

andre forpligtelser.

2.  

I givet fald opstilles alle poster i følgende fem kategorier efter den nærmeste forfaldsdato og efter, hvornår de tidligst kontraktmæssigt kan opsiges:

a) 

inden tre måneder

b) 

mellem tre og seks måneder

c) 

mellem seks og ni måneder

d) 

mellem ni og 12 måneder

e) 

efter 12 måneder.

Artikel 428

Poster, der kræver stabil finansiering

1.  

Medmindre følgende poster er fratrukket kapitalgrundlaget, indberettes de separat til de kompetente myndigheder med henblik på vurdering af behovet for stabile finansieringskilder:

a) 

aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416 opdelt efter aktivtype

b) 

følgende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er omfattet af litra a)

i) 

aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1, jf. artikel 122

ii) 

aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2, jf. artikel 122

iii) 

øvrige aktiver

c) 

aktier i ikkefinansielle enheder, der indgår i et hovedindeks på en anerkendt børs

d) 

andre aktier

e) 

guld

f) 

andre ædelmetaller

g) 

ikkeforlængelige lån og fordringer, idet ikkeforlængelige lån og fordringer vedrørende følgende låntagere opføres separat:

i) 

fysiske personer bortset fra enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber

ii) 

SMV’er, der kvalificerer som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko, eller et selskab, der kan godkendes til den behandling, der er omhandlet i artikel 153, stk. 4, og hvor de samlede indskud fra denne kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er under 1 mio. EUR

iii) 

stater, centralbanker og offentlige enheder

iv) 

kunder, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), bortset fra finansielle kunder

v) 

kunder, der ikke er omfattet af nr. i), ii) og iii), og som er finansielle kunder, idet kreditinstitutter og andre finansielle kunder opføres separat

h) 

ikkeforlængelige lån og fordringer som omhandlet i litra g), idet følgende ikkeforlængelige lån og fordringer opføres separat:

i) 

ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af erhvervsejendom

▼C2

ii) 

ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af beboelsesejendomme

▼M10

iii) 

ikkeforlængelige lån og fordringer, der er matchfinansieret (pass through) via obligationer, som kan godkendes til den behandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5, eller via dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162

▼B

i) 

derivatfordringer

j) 

andre aktiver

▼M17

k) 

uudnyttede kreditfaciliteter, der betragtes som poster i undergruppe 4, 3 eller 2 i bilag I.

▼B

2.  
I givet fald opstilles alle poster i de fem kategorier, der er beskrevet i artikel 427, stk. 2.

▼M8

AFSNIT IV

NET STABLE FUNDING RATIO

KAPITEL 1

Net stable funding ratio

Artikel 428a

Anvendelse på konsolideret niveau

Når den net stable funding ratio, der er fastsat i dette afsnit, finder anvendelse på konsolideret niveau i henhold til artikel 11, stk. 4, gælder følgende bestemmelser:

a) 

aktiver og ikkebalanceførte poster i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattet af faktorer for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, der er højere end de i kapitel 4 angivne, er omfattet af konsolidering i overensstemmelse med de højere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret

b) 

passiver og kapitalgrundlag i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattet af faktorer for tilgængelig stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, der er lavere end de i kapitel 3 angivne, er omfattet af konsolidering i overensstemmelse med de lavere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret

c) 

tredjelandsaktiver, der opfylder kravene i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, og som besiddes af et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, medtages ikke som likvide aktiver i forbindelse med konsolidering, hvis de ikke anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale ret i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet.

▼M9 —————

▼M8

Artikel 428b

Net stable funding ratio

1.  

Kravet vedrørende stabil nettofinansiering, som er fastsat i artikel 413, stk. 1, er lig med forholdet mellem instituttets tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og instituttets krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4 og udtrykkes som en procentdel. Institutterne beregner deres net stable funding ratio efter følgende formel:

2.  
Institutterne skal have en net stable funding ratio på mindst 100 % beregnet i indberetningsvalutaen for alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering.
3.  
Hvis et instituts net stable funding ratio på et tidspunkt er faldet til under 100 % eller med rimelighed kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 anvendelse. Instituttet sigter mod at genoprette sin net stable funding ratio til det niveau, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2. De kompetente myndigheder vurderer årsagerne til instituttets manglende overholdelse af nærværende artikels stk. 2, inden de træffer tilsynsforanstaltninger
4.  
Institutterne beregner og overvåger deres net stable funding ratio i indberetningsvalutaen for alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering, og separat for deres transaktioner denomineret i hver af de valutaer, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
5.  
Institutterne sikrer, at fordelingen af deres finansieringsprofil efter valutadenominering generelt stemmer overens med fordelingen af deres aktiver efter valuta. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan de kompetente myndigheder kræve, at institutterne begrænser valutamismatches, ved at fastsætte begrænsninger for andelen af krævet stabil finansiering i en bestemt valuta, som kan opfyldes med tilgængelig stabil finansiering, som ikke er denomineret i denne valuta. Denne begrænsning kan kun anvendes på en valuta, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.

Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatches, som kan finde anvendelse i overensstemmelse med denne artikel, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:

a) 

om instituttet er i stand til at overføre tilgængelig stabil finansiering fra én valuta til en anden og på tværs af jurisdiktioner og juridiske enheder inden for koncernen, og om instituttet er i stand til at udveksle valutaer og rejse midler på udenlandske valutamarkeder inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio

b) 

virkningen af negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende positioner med mismatch og for effektiviteten af foretagne valutaafdækninger.

Enhver begrænsning for valutamismatches, der indføres i overensstemmelse med denne artikel, udgør et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

KAPITEL 2

Generelle regler for beregningen af net stable funding ratio

Artikel 428c

Beregning af net stable funding ratio

1.  
Medmindre andet er angivet i dette afsnit, indregner institutterne aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster som bruttobeløb.
2.  
Med henblik på beregning af deres net stable funding ratio anvender institutterne de relevante faktorer for stabil finansiering, der er omhandlet i kapitel 3 og 4, på regnskabsværdien af deres aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, medmindre andet er angivet i dette afsnit.
3.  
Institutterne må ikke dobbelttælle krævet stabil finansiering og tilgængelig stabil finansiering.

Hvis en post kan henføres til mere end en kategori af krævet stabil finansiering, henføres den til den kategori af krævet stabil finansiering, der skaber den største kontraktlige krævede stabile finansiering for den pågældende post, medmindre andet er angivet i dette afsnit.

Artikel 428d

Derivatkontrakter

1.  
Institutterne anvender denne artikel til at beregne beløbet for krævet stabil finansiering til derivatkontrakter som omhandlet i kapitel 3 og 4.
2.  
Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på nettobasis, hvor disse positioner indgår i den samme nettinggruppe, som opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på bruttobasis og behandler disse derivatpositioner som hørende til en separat nettinggruppe for så vidt angår kapitel 4.
3.  
I dette afsnit forstås ved »dagsværdien af en nettinggruppe« summen af dagsværdierne af alle de transaktioner, der indgår i en nettinggruppe.
4.  
Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, beregnes alle derivatkontrakter, der er anført i punkt 2, litra a)-e), i bilag II, som indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole inden for samme dag, på nettobasis på tværs af valutaer, herunder med henblik på indberetning i en valuta, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2, selv om disse transaktioner ikke indgår i den samme nettinggruppe, der opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1.
5.  
Likvide midler, der er modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af eksponeringen mod en derivativposition, behandles som sådanne og ikke som indskud, som er omfattet af kapitel 3.
6.  

De kompetente myndigheder kan med den relevante centralbanks godkendelse beslutte at udelade indvirkningen af derivatkontrakter i beregningen af net stable funding ratio, herunder ved fastsættelse af faktorerne for krævet stabil finansiering og for hensættelser og tab, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse kontrakter har en restløbetid på under seks måneder

b) 

modparten er ECB eller en medlemsstats centralbank

c) 

derivatkontrakterne er et led i den monetære politik, der føres af ECB eller en medlemsstats centralbank.

Såfremt et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, er omfattet af undtagelsen i første afsnit i henhold til dette tredjelands nationale ret, som fastsætter kravet vedrørende stabil nettofinansiering, tages denne undtagelse i tredjelandets nationale ret i betragtning i forbindelse med konsolidering.

Artikel 428e

Netting af sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner

Aktiver og passiver, der følger af værdipapirfinansieringstransaktioner med en enkelt modpart, beregnes på nettobasis, såfremt disse aktiver og passiver opfylder nettingbetingelserne i artikel 429b, stk. 4.

Artikel 428f

Indbyrdes afhængige aktiver og passiver

1.  

Med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan et institut behandle et aktiv og et passiv som indbyrdes afhængige, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet handler alene som en pass through-enhed, som kanaliserer finansieringerne fra passivet til det tilsvarende indbyrdes afhængige aktiv

b) 

de enkelte indbyrdes afhængige aktiver og passiver kan klart identificeres og har samme hovedstol

c) 

aktivet og det indbyrdes afhængige passiv har i det væsentlige samme løbetider med en maksimal frist på 20 dage mellem aktivets udløb og passivets udløb

d) 

det indbyrdes afhængige passiv følger af en juridisk, reguleringsmæssig eller kontraktlig forpligtelse og anvendes ikke til at finansiere andre aktiver

e) 

de væsentligste betalingsstrømme fra aktivet anvendes ikke til andre formål end at tilbagebetale det indbyrdes afhængige passiv

f) 

modparterne i hvert par af indbyrdes afhængige aktiver og passiver er ikke de samme.

2.  

Aktiver og passiver anses for at opfylde betingelserne fastsat i stk. 1 og anses for at være indbyrdes afhængige, såfremt de er direkte knyttet til følgende produkter eller tjenester:

a) 

centrale regulerede opsparingsprodukter, forudsat at institutterne ved lov er forpligtet til at overføre regulerede indskud til en central fond, som er oprettet og styret af en medlemsstats centralregering, og som yder lån med det formål at fremme mål af almen interesse, og forudsat at overførslen af indskud til den centrale fond sker mindst månedligt

b) 

støttelån og kredit- og likviditetsfaciliteter, der opfylder kriterierne i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, for institutter, der handler som simple mæglere, der ikke pådrager sig en finansieringsrisiko

c) 

dækkede obligationer, der opfylder alle følgende betingelser:

i) 

de er obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, eller de opfylder kriterierne for den behandling, der er omhandlet i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5

ii) 

de underliggende lån er fuldt matchfinansieret af de udstedte dækkede obligationer, eller de dækkede obligationer har ikkevilkårlige triggere til forlængelse af løbetiden med et år eller mere indtil udløbsdatoen for de underliggende lån i tilfælde af manglende refinansiering ved den dækkede obligations udløbsdato

d) 

derivatclearing for kunder, såfremt instituttet ikke giver kunderne garanti for CCP'ens resultater og derfor ikke pådrager sig en finansieringsrisiko.

3.  
EBA overvåger aktiver og passiver samt produkter og tjenester, der i henhold til stk. 1 og stk. 2 behandles som indbyrdes afhængige aktiver og passiver, for at fastslå, om og i hvilket omfang de i stk. 1 fastsatte egnethedskriterier er opfyldt. EBA aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af denne overvågning og rådgiver Kommissionen om, hvorvidt en ændring af de i stk. 1 fastsatte betingelser eller en ændring af listen over produkter og tjenester i stk. 2 er nødvendig.

Artikel 428g

Indskud i institutsikringsordninger og samarbejdsnetværk

Hvis et institut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, omhandlede type i et netværk, der er berettiget til undtagelsen i artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat, gælder følgende for instituttets anfordringsindskud placeret i det centrale institut, som det indskydende institut anser for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk.1, omhandlede delegerede retsakt:

a) 

det indskydende institut anvender faktoren for krævet stabil finansiering i henhold til afdeling 2 i kapitel 4, afhængigt af behandlingen af disse anfordringsindskud som aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og afhængigt af det relevante haircut, der anvendes på disse anfordringsindskud for at beregne likviditetsdækningsgraden

b) 

det centrale institut, der modtager indskuddet, anvender den tilsvarende symmetriske faktor for tilgængelig stabil finansiering.

Artikel 428h

Præferencebehandling inden for en koncern eller en institutsikringsordning

1.  

Uanset kapitel 3 og 4, og når artikel 428g ikke finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder give institutter tilladelse til i individuelle tilfælde at anvende en højere faktor for tilgængelig stabil finansiering eller en lavere faktor for krævet stabil finansiering på aktiver, passiver og bevilgede kredit- eller likviditetsfaciliteter, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

modparten er en af følgende:

i) 

instituttets moderselskab eller datterselskab

ii) 

et andet datterselskab af samme moderselskab

iii) 

en virksomhed med en forbindelse til instituttet som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU

iv) 

et medlem af den samme institutsikringsordning omhandlet i denne forordnings artikel 113, stk. 7, som instituttet

v) 

det centrale organ eller et tilknyttet kreditinstitut i et netværk eller en samarbejdsgruppe, jf. artikel 10

b) 

der er grund til at forvente, at det passiv eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er modtaget af instituttet, udgør en mere stabil finansieringskilde, eller at det aktiv eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er givet af instituttet, kræver mindre stabil finansiering inden for den etårige horisont for net stable funding ratio end det samme passiv, det samme aktiv eller den samme bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er modtaget eller givet af andre modparter

c) 

modparten anvender en faktor for krævet stabil finansiering, som er lig med eller højere end den højere faktor for tilgængelig stabil finansiering, eller anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering, som er lig med eller lavere end den lavere faktor for krævet stabil finansiering

d) 

instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.

2.  

Hvis instituttet og modparten er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder se bort fra betingelsen i stk. 1, litra d), forudsat at følgende kriterier i tillæg til kriterierne i stk. 1 er opfyldt:

a) 

der er indgået juridisk bindende aftaler og forpligtelser mellem koncernenheder vedrørende aktivet, passivet eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet

b) 

finansieringsstilleren har en lav finansieringsrisikoprofil

c) 

der tages tilstrækkeligt hensyn til finansieringsrisikoprofilen hos modtageren af finansieringen ved den likviditetsrisikostyring, som finansieringsstilleren foretager.

De kompetente myndigheder hører hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), med henblik på at afgøre, om de supplerende kriterier i dette stykkeer opfyldt.

KAPITEL 3

Tilgængelig stabil finansiering

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 428i

Beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering

Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag.

Obligationer og andre gældsinstrumenter, der udstedes af instituttet, udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder.

Artikel 428j

Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2.
2.  
Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres udløb.
3.  
Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artikels stk. 2 skal institutterne se bort fra muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning, der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud.
4.  
For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2, behandler institutterne dele af passiver med en restløbetid på et år eller mere, der udløber inden for mindre end seks måneder, og dele af sådanne passiver, der udløber inden for mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og under et år.

Afdeling 2

Faktorer for tilgængelig stabil finansiering

Artikel 428k

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %

1.  

Medmindre andet er angivet i artikel 428l-428o, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %, bortset fra følgende:

a) 

udskudte skatteforpligtelser, som behandles i overensstemmelse med den nærmeste dato, hvor sådanne forpligtelser kan realiseres

b) 

minoritetsinteresser, som behandles i overensstemmelse med instrumentets løbetid.

2.  

Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af følgende faktorer:

a) 

0 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er mindre end seks måneder

b) 

50 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er mindst seks måneder, men mindre end et år

c) 

100 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er et år eller mere.

▼C7

3.  

Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:

▼M8

a) 

forfaldne beløb på handelsdatoen som følge af køb af finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig forventes afregnet

b) 

passiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med aktiver i henhold til artikel 428f

c) 

passiver med en restløbetid på under seks måneder fra

i) 

ECB eller en medlemsstats centralbank

ii) 

et tredjelands centralbank

iii) 

finansielle kunder

d) 

andre passiver og kapitalposter eller instrumenter, som ikke er omhandlet i artikel 428l-428o.

4.  
Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.

Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:

a) 

variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse

b) 

al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med negativ dagsværdi.

Artikel 428l

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %

▼C7

Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:

▼M8

a) 

modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

b) 

passiver med en restløbetid på under et år fra

i) 

en medlemsstats eller et tredjelands centralregering

ii) 

en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder

iii) 

offentlige enheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

iv) 

multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer som omhandlet i artikel 118

v) 

ikkefinansielle erhvervskunder

vi) 

andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang disse passiver ikke er omfattet af nærværende stykkes litra a)

c) 

passiver med en kontraktlig restløbetid på mindst seks måneder, men mindre end et år fra

i) 

ECB eller en medlemsstats centralbank

ii) 

et tredjelands centralbank

iii) 

finansielle kunder

▼C7

d) 

andre passiver og kapitalposter eller instrumenter med en restløbetid på mindst seks måneder, men mindre end et år, som ikke er omhandlet i artikel 428m, 428n og 428o.

▼M8

Artikel 428m

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %

Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %.

Artikel 428n

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %

Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %.

Artikel 428o

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %

Følgende passiver, kapitalposter og instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %:

a) 

instituttets egentlige kernekapitalposter inden de justeringer, der kræves i henhold til artikel 32-35, fradragene i henhold til artikel 36 og anvendelsen af de undtagelser og alternativer, der er fastsat i artikel 48, 49 og 79

b) 

instituttets hybride kernekapitalposter inden fradrag af de poster, der er omhandlet i artikel 56, og inden anvendelse af artikel 79 på disse, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år

c) 

instituttets supplerende kapitalposter inden de fradrag, der er omhandlet i artikel 66, og inden anvendelsen af artikel 79, og som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år

d) 

instituttets øvrige kapitalinstrumenter, som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år

e) 

andre sikrede og usikrede lån og passiver med en restløbetid på et år eller mere, herunder tidsindskud, medmindre andet er angivet i artikel 428k-428n.

KAPITEL 4

Krævet stabil finansiering

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 428p

Beregning af beløbet for krævet stabil finansiering

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af aktiver og ikkebalanceførte poster med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og ikkebalanceførte poster.
2.  
Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, udelukkes fra beregningen af beløbet af krævet stabil finansiering, såfremt de pågældende aktiver er balanceført i instituttet, og instituttet ikke har egentligt ejerskab over aktivet.

Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2, såfremt de pågældende aktiver ikke er balanceført i instituttet, men instituttet har egentligt ejerskab over aktiverne.

3.  
Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som instituttet har egentligt ejerskab over, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2, selv om aktiverne ikke forbliver på instituttets balance. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering.
4.  
Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse behæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen.

Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var ubehæftede.

5.  
Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og dette aktiv ikke er balanceført, skal den transaktion, i forbindelse med hvilken aktivet er blevet lånt, behandles som behæftet, forudsat at transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet tilbageleverer det lånte aktiv.
6.  

Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:

a) 

aktiver i en pulje, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved optagelse af yderligere finansiering inden for bevilgede eller, hvis puljen forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu ikke finansierede kreditrammer, som er tilgængelige for instituttet; disse aktiver omfatter aktiver, som et kreditinstitut har placeret hos det centrale institut i et samarbejdsnetværk eller en institutsikringsordning; institutterne skal antage, at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af likviditetsklassifikationen i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditetsbufferen

b) 

aktiver, som instituttet har modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af kreditrisici i sikrede långivningstransaktioner, sikrede finansieringstransaktioner eller transaktioner vedrørende udveksling af sikkerhedsstillelse, og som instituttet kan afhænde

c) 

aktiver, der er tilknyttet en udstedelse af dækkede obligationer som ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse.

7.  

I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:

a) 

uanset artikel 428ad, litra f), og artikel 428ah, stk. 1, litra a), aktiver, der er behæftet med henblik på de i dette afsnit nævnte operationer

b) 

uanset artikel 428ad, litra d), nr. i) og ii), artikel 428af, litra b), og artikel 428ag, litra c), beløb, der følger af de i dette afsnit nævnte operationer.

De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen, den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a) må den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering, der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede.

Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspositioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt.

8.  
For at undgå dobbelttælling udelukker institutterne aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som variationsmargen, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah, stk. 2, eller anerkendt som stillet initialmargen, eller anerkendt som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428ag, litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i overensstemmelse med dette kapitel.
9.  
Institutterne medtager finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er blevet effektueret, i beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. Institutterne udelader finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret, fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktioner som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved afregning.
10.  
De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes.

De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer.

Artikel 428q

Restløbetid for et aktiv

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2.
2.  
Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid, som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om adskillelse vedrører.
3.  
Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forudsættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge et aktivs løbetid. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb.
4.  
Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overensstemmelse med afdeling 2, for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere behandles enhver del, der udløber inden for mindre end seks måneder, og enhver del, der udløber inden for mellem seks måneder og mindre end et år, som lån med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre end et år.

Afdeling 2

Faktorer for krævet stabil finansiering

Artikel 428r

Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %

1.  

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:

a) 

ubehæftede aktiver, der anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de i nævnte delegerede retsakt fastsatte operationelle krav

b) 

ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 0 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

c) 

alle instituttets reserver indestående hos ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank, herunder krævede reserver og overskydende reserver

d) 

alle fordringer på ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med en restløbetid på under seks måneder

e) 

tilgodehavender på handelsdatoen som følge af salg af finansielle instrumenter, udenlandske valutaer eller råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig forventes afregnet

f) 

aktiver, der anses for indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel 428f.

g) 

skyldige beløb fra værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder, såfremt de pågældende transaktioner har en restløbetid på under seks måneder, såfremt disse skyldige beløb er sikret med aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv de deri anførte dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, og såfremt institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende de pågældende aktiver i transaktionens løbetid.

Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra g) på nettobasis, såfremt artikel 428e finder anvendelse.

2.  
Uanset stk. 1, litra c), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til i hvilket omfang, der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor kræver tilknyttet stabil finansiering.

For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i forbindelse med konsolidering.

Artikel 428s

Faktor for krævet stabil finansiering på 5 %

1.  

Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5 %:

a) 

ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 5 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

b) 

skyldige beløb fra værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder, hvis disse transaktioner har en restløbetid på under seks måneder, bortset fra de i artikel 428r, stk. 1, litra g), omhandlede.

c) 

den uudnyttede del af bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

d) 

produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid på under seks måneder.

Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra b), på nettobasis, såfremt artikel 428e finder anvendelse.

2.  
For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af sådanne kontrakter.

Artikel 428t

Faktor for krævet stabil finansiering på 7 %

Ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 7 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428u

Faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 %

Produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid på mindst seks måneder, men under ét år, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 %.

Artikel 428v

Faktor for krævet stabil finansiering på 10 %

Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10 %:

a) 

skyldige beløb fra transaktioner med finansielle kunder med en restløbetid på under seks måneder, bortset fra de i artikel 428r, stk. 1, litra g), og artikel 428s, stk. 1, litra b), omhandlede

b) 

produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på under seks måneder

c) 

produktervedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid på et år eller mere.

Artikel 428w

Faktor for krævet stabil finansiering på 12 %

Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 12 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 12 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428x

Faktor for krævet stabil finansiering på 15 %

Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 15 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428y

Faktor for krævet stabil finansiering på 20 %

Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 20 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428z

Faktor for krævet stabil finansiering på 25 %

Ubehæftede aktiver, der anses for at være securitiseringer på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 25 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428aa

Faktor for krævet stabil finansiering på 30 %

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 30 %:

a) 

ubehæftede dækkede obligationer af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

b) 

ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 30 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428ab

Faktor for krævet stabil finansiering på 35 %

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 35 %:

a) 

ubehæftede securitiseringer på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

b) 

ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 35 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428ac

Faktor for krævet stabil finansiering på 40 %

Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 40 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 40 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428ad

Faktor for krævet stabil finansiering på 50 %

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:

a) 

Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv securitiseringer på niveau 2B og dækkede obligationer af høj kvalitet i henhold til nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning fastsat i nævnte delegerede retsakt

b) 

instituttets indskud i et andet finansielt institut, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

c) 

skyldige beløb fra transaktioner med en restløbetid på under et år med:

i) 

en medlemsstats eller et tredjelands centralregering

ii) 

en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder

iii) 

offentlige enheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

iv) 

multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer som omhandlet i artikel 118

v) 

ikkefinansielle virksomheder, detailkunder og SMV'er

vi) 

andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang disse aktiver ikke er omfattet af litra b), i dette stykke

d) 

skyldige beløb fra transaktioner med en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år med:

i) 

ECB eller en medlemsstats centralbank

ii) 

et tredjelands centralbank

iii) 

finansielle kunder

e) 

produkter for handelsrelateret balanceført finansiering med en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år

f) 

aktiver, der er behæftet for en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ae-428ah, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse

g) 

andre aktiver med en restløbetid på under et år, medmindre andet er angivet i artikel 428r-428ac.

Artikel 428ae

Faktor for krævet stabil finansiering på 55 %

Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 55 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428af

Faktor for krævet stabil finansiering på 65 %

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 65 %:

a) 

ubehæftede lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller ubehæftede boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 129, stk. 1, litra e), med en restløbetid på et år eller mere, såfremt disse lån er tildelt en risikovægt på 35 % eller mindre i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2

b) 

ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder og lån omhandlet i artikel 428r-428ad, såfremt disse lån er tildelt en risikovægt på 35 % eller mindre i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2.

Artikel 428ag

Faktor for krævet stabil finansiering på 85 %

Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85 %:

a) 

aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som initialmargen for derivatkontrakter, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ah, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse

b) 

aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ah, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse på det ubehæftede aktiv, finder anvendelse

c) 

ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder og lån omhandlet i artikel 428r-428af, hvor forfaldsdatoen ikke er overskredet med mere end 90 dage, og som er tildelt en risikovægt på mere end 35 % i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2

d) 

produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på et år eller mere

e) 

ubehæftede værdipapirer med en restløbetid på et år eller mere, som ikke er misligholdt i henhold til artikel 178, og som ikke anses for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

f) 

ubehæftede børsnoterede aktier, der ikke anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

g) 

fysisk handlede råvarer, herunder guld, men eksklusiv råvarederivater

h) 

behæftede aktiver med en restløbetid på et år eller mere i en sikkerhedspulje, der finansieres af dækkede obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF eller dækkede obligationer, som opfylder kravene til den behandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5.

Artikel 428ah

Faktor for krævet stabil finansiering på 100 %

1.  

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:

a) 

medmindre andet er fastsat i dette kapitel, aktiver, der er behæftet for en restløbetid på et år eller mere

b) 

aktiver, bortset fra aktiver omhandlet i artikel 428r-428ag, herunder lån til finansielle kunder med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere, misligholdte eksponeringer, poster fratrukket kapitalgrundlag, anlægsaktiver, ikkebørsnoterede aktier, tilbageholdte kapitalinteresser, forsikringsaktiver og misligholdte værdipapirer.

2.  
Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.

Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:

a) 

variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse

b) 

al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med negativ dagsværdi.

KAPITEL 5

Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter

Artikel 428ai

Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter

Uanset kapitel 3 og 4 kan små og ikkekomplekse institutter med deres kompetente myndigheds forudgående tilladelse vælge at beregne forholdet mellem et instituts tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 6 og instituttets krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 7 udtrykt som en procentdel.

En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut overholder kravet vedrørende stabil nettofinansiering på grundlag af et instituts tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og den krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4, hvis den mener, at den forenklede metode ikke er hensigtsmæssig til at opfange instituttets finansieringsrisici.

KAPITEL 6

Tilgængelig stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 428aj

Forenklet beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag.
2.  
Obligationer og andre gældsinstrumenter, der er udstedt af instituttet, udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder.

Artikel 428ak

Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2.
2.  
Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres udløb.
3.  
Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artiels stk. 2 skal institutterne se bort fra muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning, der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud.
4.  
For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2 for passiver med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere, behandles enhver del af sådanne passiver, der udløber inden for mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og under et år.

Afdeling 2

Faktorer for tilgængelig stabil finansiering

Artikel 428al

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %

1.  

Medmindre andet er angivet i denne afdeling, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %, bortset fra følgende:

a) 

udskudte skatteforpligtelser, som behandles i overensstemmelse med den nærmeste dato, hvor sådanne forpligtelser kan realiseres

b) 

minoritetsinteresser, som behandles i overensstemmelse med det pågældende instruments løbetid.

2.  

Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af følgende faktorer:

a) 

0 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er mindre end et år

b) 

100 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er et år eller mere.

▼C7

3.  

Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:

▼M8

a) 

forfaldne beløb på handelsdatoen som følge af køb af finansielle instrumenter, af udenlandske valutaer og af råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almindeligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig forventes afregnet

b) 

passiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med aktiver i henhold til artikel 428f

c) 

passiver med en restløbetid på under et år fra

i) 

ECB eller en medlemsstats centralbank

ii) 

et tredjelands centralbank

iii) 

finansielle kunder

d) 

andre passiver og kapitalposter eller instrumenter, som ikke er omhandlet i denne artikel og i artikel 428am-428ap.

4.  
Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.

Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:

a) 

variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse

b) 

al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med negativ dagsværdi.

Artikel 428am

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %

▼C7

Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:

▼M8

a) 

modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

b) 

▼C7

passiver og kapitalposter eller instrumenter med en restløbetid på under et år fra

▼M8

i) 

en medlemsstats eller et tredjelands centralregering

ii) 

en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder

iii) 

offentlige enheder i en medlemsstat eller iet tredjeland

iv) 

multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer som omhandlet i artikel 118

v) 

ikkefinansielle erhvervskunder

vi) 

andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og kunder, som er indskudsmæglere, med undtagelse af modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt.

Artikel 428an

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %

Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %.

Artikel 428ao

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %

Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %.

Artikel 428ap

Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %

Følgende passiver og kapitalposter og -instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %:

a) 

instituttets egentlige kernekapitalposter inden de justeringer, der kræves i henhold til artikel 32-35, fradragene i henhold til artikel 36 og anvendelsen af de undtagelser og alternativer, der er fastsat i artikel 48, 49 og 79

b) 

instituttets hybride kernekapitalposter inden fradrag af de poster, der er omhandlet i artikel 56, og inden anvendelse af artikel 79 på disse, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år

c) 

instituttets supplerende kapitalposter inden de fradrag, der er omhandlet i artikel 66, og inden anvendelsen af artikel 79, og som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år

d) 

instituttets øvrige kapitalinstrumenter, som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den forventede løbetid til mindre end et år

e) 

andre sikrede og usikrede lån og passiver med en restløbetid på et år eller mere, herunder tidsindskud, medmindre andet er angivet i artikel 428al-428ao.

KAPITEL 7

Krævet stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 428aq

Forenklet beregning af beløbet for krævet stabil finansiering

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering for små og ikkekomplekse institutter ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af aktiver og ikkebalanceførte poster med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og ikkebalanceførte poster.
2.  
Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, som er balanceført, og som de ikke har egentligt ejerskab over, udelukkes fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering.

Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som ikke er balanceført, men som de har egentligt ejerskab over, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2.

3.  
Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som de har egentligt ejerskab over, selv om de ikke forbliver på deres balance, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering.
4.  
Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse ubehæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen.

Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var ubehæftede.

5.  
Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og dette ikke er balanceført, skal den transaktion, hvorigennem aktivet er blevet lånt, behandles som behæftet, i det omfang transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet tilbageleverer det lånte aktiv.
6.  

Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:

a) 

aktiver i en pulje, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved optagelse af yderligere finansiering inden for bevilgede eller, hvis puljen forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu ikke finansierede kreditrammer, som er tilgængelige for instituttet, herunder aktiver, som et kreditinstitut har placeret hos det centrale institut i et samarbejdsnetværk eller en institutsikringsordning

b) 

aktiver, som instituttet har modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af kreditrisici i sikrede långivningstransaktioner, sikrede finansieringstransaktioner eller transaktioner vedrørende udveksling af sikkerhedsstillelse, og som instituttet kan afhænde

c) 

aktiver, der er tilknyttet en udstedelse af dækkede obligationer som ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), skal institutterne antage, at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af likviditetsklassifikationen i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditetsbufferen.

7.  

I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:

a) 

uanset artikel 428az og artikel 428az, stk. 1, litra a), aktiver, der er behæftet med henblik på de i dette afsnit nævnte operationer

b) 

uanset artikel 428aw og artikel 428ay, litra b), beløb, der følger af de i dette afsnit nævnte operationer.

De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen, den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a), må den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering, der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede.

Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspositioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt.

8.  
Institutterne udelukker aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som variationsmargen, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah, stk. 2, eller som stillet initialmargen eller som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428ag, litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i overensstemmelse med dette kapitel for at undgå dobbelttælling.
9.  
I beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering medtager institutterne finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er blevet effektueret. Institutterne udelader finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret, fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktioner som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved afregning.
10.  
De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes.

De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer.

Artikel 428ar

Restløbetid for et aktiv

1.  
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2.
2.  
Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid, som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om adskillelse vedrører.
3.  
Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forudsættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge aktivets løbetid. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb.
4.  
Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overensstemmelse med afdeling 2, behandles for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere de dele, der udløber inden for mindre end seks måneder og inden for mellem seks måneder og mindre end et år, som lån med en restløbetid på mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre end et år.

Afdeling 2

Faktorer for krævet stabil finansiering

Artikel 428as

Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %

1.  

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:

a) 

ubehæftede aktiver, der anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav i nævnte delegerede retsakt

b) 

alle instituttets reserver indestående hos ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank, herunder krævede reserver og overskydende reserver

c) 

alle fordringer på ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med en restløbetid på under seks måneder

d) 

aktiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel 428f.

2.  
Uanset stk. 1, litra b), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til, i hvilket omfang der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor kræver tilknyttet stabil finansiering.

For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i forbindelse med konsolidering.

Artikel 428at

Faktor for krævet stabil finansiering på 5 %

1.  
Den uudnyttede del af bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter som angivet i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5 %.
2.  
For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af disse kontrakter.

Artikel 428au

Faktor for krævet stabil finansiering på 10 %

Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10 %:

a) 

ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt

b) 

produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I.

Artikel 428av

Faktor for krævet stabil finansiering på 20 %

Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og ubehæftede aktier eller andele i CIU'er i henhold til nævnte delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt.

Artikel 428aw

Faktor for krævet stabil finansiering på 50 %

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:

a) 

sikrede og usikrede lån med en restløbetid på under et år, og forudsat at de er behæftede i mindre end et år

b) 

andre aktiver med en restløbetid på under et år, medmindre andet er angivet i artikel 428as-428av

c) 

aktiver, der er behæftet for en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ax, 428ay og 428az, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse.

Artikel 428ax

Faktor for krævet stabil finansiering på 55 %

Aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og aktier eller andele i CIU'er i henhold til nævnte delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt, forudsat at de er behæftede i mindre et år.

Artikel 428ay

Faktor for krævet stabil finansiering på 85 %

Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85 %:

a) 

aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som initialmargen for derivatkontrakter eller som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428az, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse

b) 

ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder, hvor forfaldsdatoen ikke er overskredet med mere end 90 dage

c) 

produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på et år eller mere

d) 

ubehæftede værdipapirer med en restløbetid på et år eller mere, som ikke er misligholdt i henhold til artikel 178, og som ikke anses for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

e) 

ubehæftede børsnoterede aktier, der ikke anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt

f) 

fysisk handlede råvarer, herunder guld, men eksklusiv råvarederivater.

Artikel 428az

Faktor for krævet stabil finansiering på 100 %

1.  

Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:

a) 

aktiver, der er behæftet for en restløbetid på et år eller mere

b) 

aktiver, bortset fra aktiver omhandlet i artikel 428as-428ay, herunder lån til finansielle kunder med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere, misligholdte eksponeringer, poster fratrukket kapitalgrundlag, anlægsaktiver, ikkebørsnoterede aktier, tilbageholdte kapitalinteresser, forsikringsaktiver og misligholdte værdipapirer.

2.  
Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.

Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:

a) 

variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse

b) 

al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en nettinggruppe med negativ dagværdi.

▼M8

SYVENDE DEL

GEARING

Artikel 429

Beregning af gearingsgraden

1.  
Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.
2.  
Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponeringsmål og udtrykkes i procent.

Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato.

3.  
Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
4.  

Med henblik på stk. 2 er det samlede eksponeringsmål summen af eksponeringsværdierne af:

a) 

aktiver, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater og de positioner, der er omhandlet i artikel 429e, beregnet i henhold til artikel 429b, stk. 1

b) 

derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater, herunder ikkebalanceførte kontrakter og kreditderivater, beregnet i henhold til artikel 429c og 429d

c) 

tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner, beregnet i henhold til artikel 429e

d) 

ikkebalanceførte poster, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater, værdipapirfinansieringstransaktioner og positioner, der er omhandlet i artikel 429d og 429g, beregnet i henhold til artikel 429f

e) 

almindelige køb eller salg, der endnu ikke er afregnet, beregnet i henhold til artikel 429g.

Institutterne behandler transaktioner med lang afviklingstid i overensstemmelse med første afsnit, litra a)-d), alt efter hvad der er relevant.

Institutterne kan reducere de eksponeringsværdier, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og d), med det tilsvarende beløb for generelle kreditrisikojusteringer i forbindelse med henholdsvis balanceførte og ikkebalanceførte poster, dog ikke til mindre end 0, hvis kreditrisikojusteringerne har reduceret kernekapitalen.

5.  

Uanset stk. 4, litra d), gælder følgende bestemmelser:

▼C7

a) 

en ikkebalanceført post i henhold til stk. 4, litra d), som behandles som et derivat i henhold til de gældende regnskabsregler, er omfattet af den behandling, der er beskrevet i nævnte stykkes litra b)

▼M8

b) 

når en kunde hos et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår en derivattransaktion direkte med en CCP, og instituttet garanterer resultatet af kundens handelseksponeringer mod CCP'en, som følger af denne transaktion, beregner instituttet sin eksponering, som følger af garantien i overensstemmelse med stk. 4, litra b), som om dette institut havde indgået transaktionen direkte med kunden, herunder med hensyn til modtagelse eller stillelse af likvid variationsmargen.

Den behandling, der er beskrevet i første afsnit, litra b), finder også anvendelse på et institut, der fungerer som en kunde på højere niveau, der garanterer resultatet af kundens handelseksponeringer.

▼M17

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), og andet afsnit kan institutterne kun anse en tilknyttet enhed for at være en kunde, hvis denne enhed ikke er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering på det niveau, som kravet, jf. artikel 92, stk. 4, litra e), finder anvendelse på.

6.  
Med henblik på denne artikels stk. 4, litra e), og artikel 429g forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg af et finansielt aktiv i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at det finansielle aktiv overdrages inden for den almindelige ved lovgivning eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode.

▼M8

7.  

Medmindre andet udtrykkelig er fastsat i denne del, beregner institutterne det samlede eksponeringsmål efter følgende principper:

a) 

fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er købt, må ikke anvendes til at reducere det samlede eksponeringsmål

b) 

aktiver må ikke nettes med passiver.

8.  

Uanset stk. 7, litra b), kan institutterne reducere eksponeringsværdien af et forfinansieringslån eller et overgangslån med den positive saldo på den debitors opsparingskonto, som lånet blev tildelt, og kun medregne det resulterende beløb i det samlede eksponeringsmål, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

ydelsen af lånet er betinget af, at der åbnes en opsparingskonto i det institut, der yder lånet, og både lånet og opsparingskontoen reguleres af samme sektorspecifikke lovgivning

b) 

saldoen på opsparingskontoen kan ikke hæves, delvist eller helt, af debitor i hele lånets løbetid

c) 

instituttet kan betingelsesløst og uigenkaldeligt anvende saldoen på opsparingskontoen til at opfylde enhver fordring med udspring i låneaftalen i tilfælde, der er reguleret af den i litra a) nævnte sektorspecifikke lovgivning, herunder i tilfælde af debitors manglende betaling eller insolvens.

Ved »forfinansierings- eller overgangslån« forstås et lån, der ydes til låntager i en begrænset periode for at slå bro over låntagers finansieringsunderskud, indtil det endelige lån bliver ydet i overensstemmelse med kriterierne i den sektorspecifikke lovgivning, der regulerer sådanne transaktioner.

Artikel 429a

Eksponeringer udelukket fra det samlede eksponeringsmål

1.  

Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut udelukke følgende eksponeringer fra sit samlede eksponeringsmål:

a) 

beløb fratrukket egentlige kernekapitalposter i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d)

b) 

aktiver fratrukket i beregningen af kapitalmålet i artikel 429, stk. 3

c) 

eksponeringer, der er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 113, stk. 6 eller 7

▼M17

ca) 

hvis instituttet er medlem af et netværk som omhandlet i artikel 113, stk. 7, de eksponeringer, der er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114, og som opstår som følge af aktiver, der svarer til indskud i samme valuta fra andre medlemmer af det pågældende netværk hidrørende fra et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud i henhold til artikel 422, stk. 3, litra b). I det tilfælde er eksponeringer fra andre medlemmer af det pågældende netværk, som udgør et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud, ikke omfattet af nærværende stykkes litra c)

▼C7

d) 

hvis instituttet er et offentligt udviklingskreditinstitut, de eksponeringer, der følger af aktiver, som udgør fordringer på centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller enheder i den offentlige sektor vedrørende offentlige investeringer, og støttelån

▼M17

da) 

instituttets eksponeringer mod dets aktionærer, forudsat at sådanne eksponeringer er sikret til et niveau på mindst 125 % ved de aktiver, der er omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d) og e), og disse aktiver er indregnet i aktionærernes gearingsgradkrav, hvis instituttet ikke er et offentligt udviklingskreditinstitut, men opfylder følgende betingelser:

i) 

Dets aktionærer er kreditinstitutter og udøver ikke kontrol over instituttet.

ii) 

Det opfylder denne artikels stk. 2, litra a), b), c) og e).

iii) 

Dets eksponeringer befinder sig i samme medlemsstat.

iv) 

Det er underlagt en vis form for løbende kontrol foretaget af en medlemsstats centralregering.

v) 

Dets forretningsmodel er begrænset til pass-through af et beløb svarende til provenuet fra udstedelsen til dets aktionærer af dækkede obligationer i form af gældsinstrumenter

▼M8

e) 

hvis instituttet ikke er et offentligt udviklingskreditinstitut, de dele af eksponeringer, der følger af pass through-støttelån til andre kreditinstitutter

f) 

de garanterede dele af eksponeringer, der følger af eksportkreditter, som opfylder begge følgende betingelser:

i) 

garantien stilles af en anerkendt udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med artikel 201 og 202, herunder eksportkreditagenturer eller centralregeringer

ii) 

en risikovægt på 0 % finder anvendelse på den garanterede del af eksponeringen i henhold til artikel 114, stk. 2 eller 4, eller artikel 116, stk. 4

g) 

hvis instituttet er et clearingmedlem af en QCCP, dette instituts handelseksponeringer, såfremt de er clearet med denne QCCP og opfylder betingelserne i artikel 306, stk. 1, litra c)

h) 

hvis instituttet er en kunde på højere niveau inden for en kundestruktur med flere niveauer, handelseksponeringerne mod clearingmedlemmet eller mod en enhed, der fungerer som en kunde på højere niveau over for dette institut, såfremt betingelserne i artikel 305, stk. 2, er opfyldt, og såfremt instituttet ikke er forpligtet til at godtgøre kunden for tab, denne måtte pådrage sig i tilfælde af enten clearingmedlemmets eller QCCP'ens misligholdelse

i) 

aktiver under forvaltning, som opfylder alle følgende betingelser:

i) 

de medregnes på instituttets balance ifølge de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, jf. artikel 10 i direktiv 86/635/EØF

ii) 

de opfylder kriterierne om ophør af indregning i International Financial Reporting Standard (IFRS) 9, som anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002

iii) 

de opfylder kriterierne om ikkekonsolidering i IFRS 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis det er relevant

j) 

eksponeringer, der opfylder alle følgende betingelser:

i) 

de er eksponeringer mod en offentlig enhed

ii) 

de behandles i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4

iii) 

de hidrører fra indskud, som instituttet er lovmæssigt forpligtet til at overføre til den offentlige enhed i nr i) med henblik på finansiering af almennyttige investeringer

k) 

overskydende sikkerhedsstillelse deponeret hos trepartsagenter, der ikke er blevet udlånt

l) 

hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den til modparten kontant betalte variationsmargen som et tilgodehavende, tilgodehavendet, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 429c, stk. 3, litra a)-e), er opfyldt

m) 

de securitiserede eksponeringer fra traditionelle securitiseringer, der opfylder betingelserne for væsentlig risikooverførsel fastsat i artikel 244, stk. 2

n) 

▼M11

følgende eksponeringer mod instituttets centralbank og underlagt betingelserne i stk. 5 og 6:

▼M8

i) 

mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion

ii) 

aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken

o) 

hvis instituttet er godkendt i overensstemmelse med artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 909/2014, instituttets eksponeringer på grund af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der er opført i litra a) i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, og som har direkte tilknytning til kerneydelser eller accessoriske tjenesteydelser, som er omhandlet i afsnit A og B i det pågældende bilag

p) 

hvis instituttet er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b) i forordning (EU) nr. 909/2014, instituttets eksponering på grund af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der er opført i litra a) i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, og som har direkte tilknytning til i de afsnit A og B i det pågældende bilag opførte kerneydelser eller accessoriske tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 16 i nævnte forordning.

▼M15

q) 

de eksponeringer, der er omfattet af behandlingen i artikel 72e, stk. 5, første afsnit.

▼M8

Med henblik på første afsnit, litra m), skal institutterne medtage enhver ikkeafhændet eksponering i det samlede eksponeringsmål.

2.  

Med henblik på stk. 1, litra d) og e), er et »offentligt udviklingskreditinstitut« et kreditinstitut, der opfylder alle følgende betingelser:

a) 

det er etableret af centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat

b) 

dets virksomhed er begrænset til fremme af angivne almene finans-, social- eller økonomipolitiske mål i overensstemmelse med de love og bestemmelser, som finder anvendelse på instituttet, herunder vedtægter, på et ikkekonkurrencebaseret grundlag

c) 

dets mål er ikke at maksimere overskud eller markedsandele

d) 

med forbehold af Unionens statsstøtteregler er den relevante centralregering eller de relevante regionale eller lokale myndigheder forpligtet til at opretholde kreditinstituttets levedygtighed eller garanterer direkte eller indirekte mindst 90 % af kreditinstituttets kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller ydede støttelån

e) 

det modtager ikke dækkede indskud, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/49/EU eller national ret om gennemførelse af nævnte direktiv, som kan klassificeres som tidsindskud eller opsparingsindskud fra forbrugere som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF ( 35 ).

Med henblik på første afsnit, litra b), kan almene samfundsmæssige målsætninger omfatte ydelse af finansiering til erhvervsfremme- eller udviklingsformål til specifikke økonomiske sektorer eller geografiske områder i den pågældende medlemsstat.

►C7  Med henblik på stk. 1, litra d) og e), og med forbehold af Unionens statsstøtteregler og ◄ medlemsstaternes forpligtelser i medfør heraf kan kompetente myndigheder efter anmodning fra et institut behandle en organisatorisk, strukturelt og finansielt uafhængig og selvstændig enhed i det pågældende institut som et offentligt udviklingskreditinstitut, forudsat at enheden opfylder alle betingelserne i første afsnit, og at en sådan behandling ikke påvirker effektiviteten af tilsynet med dette institut. De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen og EBA om en afgørelse om med henblik på dette afsnit at behandle en enhed i et institut som et offentligt udviklingskreditinstitut. Den kompetente myndighed reviderer den pågældende afgørelse en gang om året.

3.  
Med henblik på stk. 1, litra d) og e), og stk. 2, litra d), forstås ved »støttelån« et lån ydet af et offentligt udviklingskreditinstitut eller en enhed, der er oprettet af centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat, direkte eller gennem et mellemliggende kreditinstitut på ikkekonkurrencemæssigt grundlag og uden gevinst for øje, for at fremme de almene samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat.
4.  
Institutterne må ikke udelukke de i nærværende artikels stk. 1, litra g) og h), anførte handelseksponeringer, hvis betingelsen i artikel 429, stk. 5, tredje afsnit, ikke er opfyldt.
5.  

▼M11

Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

▼M8

a) 

instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank besluttet og offentligt erklæret, at der er særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker

b) 

undtagelsen gives for en begrænset periode, der ikke overstiger et år.

▼M11

c) 

instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank bestemt, fra hvilken dato de særlige omstændigheder anses for at være indtrådt, og meddelt denne dato offentligt; datoen fastsættes til udgangen af et kvartal.

▼M8

6.  

Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, litra n), skal opfylde begge følgende betingelser:

a) 

de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet

b) 

deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de indskud, der modtages af instituttet.

7.  

Uanset artikel 92, stk. 1, litra d), skal et institut, når det udelukker de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, litra n), til enhver tid opfylde følgende krav om tilpasset gearingsgrad i hele udelukkelsens varighed:

hvor

aLR

=

den tilpassede gearingsgrad

▼M11

EMLR

=

instituttets samlede eksponeringsmål som beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, inklusive de udelukkede eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra n), på datoen for den offentlige erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, litra c), og

CB

=

den samlede daglige gennemsnitlige værdi af instituttets eksponeringer mod dets centralbank, beregnet over den fulde reservekravsperiode for centralbanken umiddelbart inden datoen omhandlet i stk. 5, litra c), som kan udelukkes i overensstemmelse med stk. 1, litra n).

▼M8

Artikel 429b

Beregning af eksponeringsværdien af aktiver

1.  

Institutterne beregner eksponeringsværdien af aktiver, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater og de positioner, der er omhandlet i artikel 429e, i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

ved eksponeringsværdien af aktiver forstås en eksponeringsværdi som omhandlet i artikel 111, stk. 1, første punktum

b) 

værdipapirfinansieringstransaktioner må ikke nettes.

2.  

En cash pool-ordning, som tilbydes af et institut, er ikke i strid med betingelsen i artikel 429, stk. 7, litra b), såfremt ordningen opfylder begge følgende betingelser:

a) 

det institut, der tilbyder cash pool-ordningen, overfører kredit- og debetsaldi for flere individuelle konti af enheder tilhørende en gruppe, der deltager i ordningen, (»oprindelige konti«) til en separat, fælles konto, således at saldoen på de oprindelige konti bliver nul

b) 

instituttet udfører de handlinger, der er omhandlet i dette afsnits litra a), dagligt.

Med henblik på dette stykke og stk. 3 forstås ved en cash pool-ordning en ordning, hvorved kredit- og debetsaldi for flere individuelle konti kombineres med henblik på kontant- eller likviditetsstyring.

3.  

Uanset stk. 2 i denne artikel er en cash pool-ordning, som ikke opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra b), men som opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra a), ikke i strid med betingelsen fastsat i artikel 429, stk. 7, litra b), såfremt ordningen opfylder alle følgende betingelser:

a) 

instituttet har en juridisk ret, der kan håndhæves, til til enhver tid at modregne saldiene på de oprindelige konti ved overførsel til en fælles konto

b) 

der er ikke manglende løbetidsmatch mellem saldiene på de oprindelige konti

c) 

instituttet opkræver eller betaler rente på grundlag af den kombinerede saldo på de oprindelige konti

d) 

instituttets kompetente myndighed anser den hyppighed, hvormed saldiene på alle de oprindelige konti overføres, for tilstrækkelig med henblik på kun at medtage cash pool-ordningens kombinerede saldo i det samlede eksponeringsmål.

4.  

Uanset stk. 1, litra b), kan institutterne kun beregne eksponeringsværdien for likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner med samme modpart på nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

transaktionerne har samme eksplicitte, endelige afviklingsdato

b) 

retten til at modregne gæld til modparten med tilgodehavende hos modparten er retskraftig som led i det normale forretningsforløb og i tilfælde af misligholdelse, insolvens og konkurs

c) 

modparterne har til hensigt at afvikle transaktionerne på nettobasis eller samtidig, eller transaktionerne er omfattet af en afviklingsordning, som funktionelt svarer til afvikling på nettobasis.

5.  

Med henblik på stk. 4, litra c), kan institutterne kun anse en afviklingsordning for funktionelt for at svare til afvikling på nettobasis, hvis nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til den pågældende ordning på afviklingsdatoen svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på nettobasis, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

transaktionerne afvikles via det samme afviklingssystem eller afviklingssystemer, som anvender en fælles afviklingsinfrastruktur

b) 

afviklingsordningerne støttes af likviditets- eller intradag-kreditfaciliteter, der har til formål at sikre, at afviklingen af transaktionerne sker ved arbejdsdagens slutning

c) 

problemer, der måtte opstå som følge af værdipapirdelen af værdipapirfinansieringstransaktioner, påvirker ikke gennemførelsen af afviklingen af likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser på nettobasis.

Betingelsen fastsat i første afsnit, litra c), er kun opfyldt, hvis manglende gennemførelse af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen kun kan forsinke afviklingen af den tilsvarende likvide del eller kan medføre en forpligtelse over for afviklingsordningen, som støttes af en tilknyttet kreditfacilitet.

Hvis værdipapirdelen af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen ikke gennemføres ved afviklingsordningens frist for afvikling, adskiller institutterne denne transaktion og dens tilsvarende likvide del fra nettinggruppen og behandler dem på bruttobasis.

Artikel 429c

Beregning af eksponeringsværdien af derivater

1.  
Institutterne beregner eksponeringsværdien af derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og af kreditderivater, herunder ikkebalanceførte, efter den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3.

Ved beregning af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 295. Institutterne må ikke anvende netting på tværs af produkter, men de kan modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra c), omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295, litra c).

Institutterne medregner solgte optioner i det samlede eksponeringsmål, også når deres eksponeringsværdi kan fastsættes til nul efter behandlingen omhandlet i artikel 274, stk. 5.

2.  
Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af aktiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion.
3.  

Med henblik på stk. 1 kan institutter, der beregner genanskaffelsesomkostningerne for derivatkontrakter i henhold til artikel 275, kun anerkende sikkerhedsstillelse, der er modtaget kontant fra deres modparter som variationsmargen som omhandlet i artikel 275, hvis variationsmargenen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

▼M17

a) 

for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, holdes det kontante beløb, som tilgår den modtagende modpart, ikke adskilt fra instituttets aktiver

▼M8

b) 

variationsmargenen beregnes og udveksles som minimum dagligt på grundlag af en værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner

c) 

den modtagne variationsmargen er i en valuta, der er anført i derivatkontrakten, den styrende rammeaftale om netting eller bilaget om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«) til den kvalificerede rammeaftale om netting eller som defineret i en nettingaftale med en QCCP

d) 

den modtagne variationsmargen udgør hele det beløb, som er nødvendigt for at nulstille den fra derivatkontrakten hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de tærskel- og mindstebeløb for overførsler, der finder anvendelse på modparten

e) 

derivatkontrakten og variationsmargenen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 295.

Hvis et institut stiller kontant sikkerhed over for en modpart, og denne sikkerhedsstillelse opfylder betingelserne i første afsnit, litra a)-e), anser instituttet denne sikkerhedsstillelse for at være variationsmargenen stillet til modparten og medtager denne i beregningen af genanskaffelsesomkostningerne.

Med henblik på første afsnit, litra b), anses et institut for at opfylde den deri fastsatte betingelse, såfremt variationsmargenen udveksles om morgenen på handelsdagen efter den handelsdag, hvor derivatkontrakten blev fastlagt, såfremt udvekslingen er baseret på kontraktens værdi ved slutningen af den handelsdag, hvor kontrakten blev fastlagt.

Med henblik på første afsnit, litra d), kan institutter, hvis der opstår en margentvist, indregne ikkeanfægtet sikkerhed, der er blevet udvekslet.

▼M17

4.  
Med henblik på denne artikels stk. 1 medtager institutterne ikke modtaget sikkerhedsstillelse i beregningen af NICA som defineret i artikel 272, nr. 12a).

▼M17

4a.  

Uanset stk. 3 og 4 kan et institut anerkende enhver modtaget sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

sikkerhedsstillelsen modtages fra en kunde for en derivatkontrakt, der cleares af instituttet på vegne af den pågældende kunde

b) 

kontrakten omhandlet i litra a) cleares gennem en QCCP

c) 

hvis sikkerhedsstillelsen er modtaget i form af initialmargin, adskilles denne sikkerhedsstillelse fra instituttets aktiver.

▼M8

5.  
Med henblik på stk. 1 fastsætter institutterne værdien for den multiplikator, der anvendes til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 278, stk. 1, til én, medmindre der er tale om derivatkontrakter med kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP.

▼M17

6.  

Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4 eller 5, til at bestemme eksponeringsværdien af følgende:

a) 

derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater, såfremt de også anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c)

b) 

kreditderivater, for hvilke de anvender behandlingen i artikel 273, stk. 3 eller 5, såfremt betingelserne for at anvende denne metode er opfyldt.

▼M8

Hvis institutterne anvender en af de metoder, der er omhandlet i første afsnit, må de ikke reducere det samlede eksponeringsmål med den modtagne margen.

Artikel 429d

Yderligere bestemmelser om beregning af eksponeringsværdien af solgte kreditderivater

1.  
Med henblik på denne artikel forstås ved »solgt kreditderivat« ethvert finansielt instrument, hvorigennem et institut effektivt yder kreditafdækning, herunder credit default swaps, total return swaps og optioner, hvis instituttet er forpligtet til at yde kreditafdækning i henhold til optionskontraktens betingelser.
2.  
Ud over beregningen i artikel 429c medregner institutterne ved beregningen af eksponeringsværdien af solgte kreditderivater den faktiske nominelle værdi, som de solgte kreditderivater vedrører, fratrukket eventuelle negative ændringer i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til de solgte kreditderivater.

Institutterne beregner den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater ved at justere den nominelle værdi af disse derivater, så den afspejler den reelle eksponering for de kontrakter, der er gearet eller på anden måde forstærket af transaktionens struktur.

3.  

Institutterne kan helt eller delvist reducere eksponeringsværdien beregnet i overensstemmelse med stk. 2 med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

restløbetiden for det købte kreditderivat er lig med eller større end restløbetiden for det solgte kreditderivat

b) 

det købte kreditderivat er ellers omfattet af de samme væsentlige vilkår som det tilsvarende solgte kreditderivat eller mere konservative væsentlige vilkår

c) 

det købte kreditderivat er ikke købt af en modpart, som vil eksponere instituttet for en specifik wrong way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra b)

d) 

hvis den faktiske nominelle værdi af det solgte kreditderivat reduceres af en negativ ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i instituttets kernekapital, reduceres den faktiske nominelle værdi af det købte kreditderivat med en positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen

e) 

det købte kreditderivat indgår ikke i en transaktion, som er blevet clearet af instituttet på vegne af en kunde, eller som er blevet clearet af instituttet i dets rolle som en kunde på højere niveau i en kundestruktur med flere niveauer, og for hvilken den faktiske nominelle værdi, som det tilsvarende solgte kreditderivat vedrører, er udelukket fra det samlede eksponeringsmål i overensstemmelse med artikel 429a, stk. 1, første afsnit, litra g) eller h).

Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 429c, stk. 1, kan institutterne fra nettinggruppen udelade den del af et solgt kreditderivat, som ikke er modregnet i henhold til første afsnit, og for hvilken den faktiske nominelle værdi er medregnet i det samlede eksponeringsmål.

4.  
Med henblik på stk. 3, litra b), forstås ved »væsentligt vilkår« enhver egenskab ved kreditderivatet, som er relevant for dets værdiansættelse, herunder rangordningen, optionaliteten, kreditbegivenheder, den underliggende referenceenhed eller pulje af referenceenheder og den underliggende referenceforpligtelse eller pulje af referenceforpligtelser, med undtagelse af kreditderivatets nominelle værdi og restløbetid. To referencenavne kan kun være det samme, hvis de vedrører den samme juridiske enhed.
5.  
Uanset stk. 3, litra b), kan institutterne anvende købte kreditderivater på en pulje af referencenavne til at udligne solgte kreditderivater på individuelle referencenavne i denne pulje, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner.
6.  
Institutter må ikke reducere den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater, hvis de køber kreditrisikoafdækning gennem en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det solgte kreditderivat i kernekapitalen.
7.  
I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceforpligtelser kan institutterne kun reducere den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater på individuelle referenceforpligtelser med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater i overensstemmelse med stk. 3, hvis den købte afdækning økonomisk svarer til at købe afdækningen særskilt på hver af de individuelle forpligtelser i puljen.

Artikel 429e

Tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner

1.  
Ud over beregningen af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner, jf. artikel 429b, stk. 1, medregner institutterne et tillæg for modpartskreditrisiko, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, i det samlede eksponeringsmål.
2.  

Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne ikke er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for transaktionerne enkeltvis efter følgende formel:

hvor

=

tillægget

i

=

indekset for transaktionen

Ei

=

dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktionen i, og

Ci

=

dagsværdien af værdipapirer eller kontanter modtaget fra modparten i forbindelse med transaktionen i.

Institutterne kan fastsætte
til nul, hvis Ei er kontanter udlånt til modparten, og det tilknyttede kontante tilgodehavende ikke er omfattet af den nettingbehandling, der er beskrevet i artikel 429b, stk. 4.

3.  

Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for aftalerne enkeltvis efter følgende formel:

hvor

=

tillægget

i

=

indekset for nettingaftalen

Ei

=

dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modparten i forbindelse med transaktionerne omfattet af rammeaftalen om netting i, og

Ci

=

dagsværdien af værdipapirer eller kontanter modtaget fra modparten omfattet af rammeaftalen i om netting i.

4.  
Med henblik på stk. 2 og 3 omfatter udtrykket modpart også trepartsagenter, der modtager sikkerhed i depot og forvalter sikkerheden i forbindelse med trepartstransaktioner.
5.  
Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne, idet der dog gælder en minimumssats på 20 % for den gældende risikovægt, benytte metoden i artikel 222, til at bestemme tillægget for værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis de tillige benytter den til at beregne eksponeringsværdien af disse transaktioner med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c).
6.  
Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de gældende regnskabsregler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede regnskabsposter.
7.  

Hvis et institut handler som agent mellem to parter i en værdipapirfinansieringstransaktion, herunder en ikkebalanceført værdipapirfinansieringstransaktion, gælder følgende bestemmelser i forbindelse med beregningen af instituttets samlede ksponeringsmål:

a) 

hvis instituttet yder en part i værdipapirfinansieringstransaktionen en godtgørelse eller en garanti, som er begrænset til forskellen mellem værdien af værdipapiret eller det kontante beløb, som parten har udlånt, og værdien af den af låntager stillede sikkerhed, medregner instituttet i det samlede eksponeringsmål kun det i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 beregnede tillæg

b) 

hvis instituttet ikke yder nogen godtgørelse eller garanti til nogen af de deltagende parter, medregnes transaktionen ikke i det samlede eksponeringsmål

c) 

hvis instituttet er økonomisk eksponeret mod det underliggende værdipapir eller det kontante beløb i transaktionen ud over den eksponering, som dækkes af tillægget, medregner det i det samlede eksponeringsmål tillige en eksponering svarende til den fulde værdi af værdipapiret eller det kontante beløb

d) 

hvis et institut, der handler som agent, yder begge parter i en værdipapirfinansieringstransaktion en godtgørelse eller en garanti, beregner instituttet sit samlede eksponeringsmål i overensstemmelse med litra a), b) og c) særskilt for hver part i transaktionen.

Artikel 429f

Beregning af eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster

▼M17

1.  
Institutterne beregner, jf. artikel 111, stk. 2, eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, eksklusiv derivatkontrakterne anført i bilag II, kreditderivater, værdipapirfinansieringstransaktioner og positionerne omhandlet i artikel 429d.

Hvis et tilsagn er knyttet til udvidelsen af en anden ikke-balanceført post, finder artikel 111, stk. 3, anvendelse.

▼M8

2.  
Uanset stk. 1 kan institutterne reducere den krediteksponeringsækvivalente værdi af en ikkebalanceført post med den tilsvarende værdi af specifikke kreditrisikojusteringer. Beregningen er underlagt en nedre grænse på nul.

▼M17

3.  
Uanset artikel 495d anvender institutterne en konverteringsfaktor på 10 % på ikkebalanceførte poster i form af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser.

▼M8

Artikel 429g

Beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet

▼M17

1.  
Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige køb og finansielle aktiver relateret til almindelige salg, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a).

▼M8

2.  
Institutter, som i henhold til de gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med disse regler. Når institutterne har tilbageført den regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis både de tilknyttede almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling.
3.  
Institutter, der i henhold til de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsforpligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.

Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling

b) 

de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide tilgodehavender, er værdiansat til dagsværdi gennem overskud og tab og optaget i instituttets handelsbeholdning.

▼M8

DEL SYV A

INDBERETNINGSKRAV

Artikel 430

Indberetning vedrørende tilsynsmæssige krav og regnskabsdata

1.  

Institutterne foretager indberetning til deres kompetente myndigheder vedrørende:

a) 

kapitalgrundlagskravene, herunder gearingsgraden, som omhandlet i artikel 92 og del 7

b) 

kravene i artikel 92a og 92b for institutter, der er underlagt disse krav

c) 

store eksponeringer som omhandlet i artikel 394

d) 

likviditetskrav som omhandlet i artikel 415

e) 

de aggregerede data for hvert af de nationale ejendomsmarkeder som omhandlet i artikel 430a, stk. 1

f) 

de krav og den vejledning, der er omhandlet i direktiv 2013/36/EU, der gælder for standardiseret indberetning, bortset fra eventuelle yderligere indberetningskrav i henhold til nævnte direktivs artikel 104, stk. 1, litra j)

g) 

niveauet af aktivbehæftelser, herunder en opdeling af aktivbehæftelser efter type, f.eks. genkøbsaftaler, værdipapirudlån, securitiserede eksponeringer eller lån

▼M17

h) 

deres eksponeringer mod ESG-risici, herunder:

i) 

deres eksisterende og nye eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer

ii) 

deres eksponeringer mod fysiske risici og omstillingsrisici

i) 

deres eksponeringer mod kryptoaktiver.

▼M8

De institutter, der er undtaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, er ikke omfattet af indberetningskravet vedrørende gearingsgraden i nærværende stykkes første afsnit, litra a), på individuelt niveau.

▼M13

1a.  
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), skal de oplysninger, som institutter indberetter i forbindelse med deres indberetning af kapitalgrundlagskrav vedrørende securitiseringer, omfatte oplysninger om NPE-securitiseringer, der nyder godt af den i artikel 269a fastsatte behandling, om de balanceførte STS-securitiseringer, som de hidrører fra, og om opdelingen af de aktiver, der ligger til grund for disse balanceførte STS-securitiseringer, efter aktivklasse.

▼M8

2.  
Ud over indberetningen om gearingsgraden, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), og med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for at overvåge gearingsgradens volatilitet, især omkring indberetningsskæringsdatoer, skal store institutter indberette specifikke komponenter af gearingsgraden til deres kompetente myndigheder baseret på gennemsnit i løbet af indberetningsperioden og de data, der er anvendt til at beregne disse gennemsnitsværdier.

▼M17

2a.  
Ved indberetning af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, jf. denne artikels stk. 1, litra a), indberetter institutterne særskilt de beregninger, der er omhandlet i artikel 325c, stk. 2, litra a), b) og c), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen eller alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko.
2b.  
Ved indberetning af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, jf. denne artikels stk. 1, litra a), indberetter institutterne særskilt de beregninger, der er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og litra b), nr. i) og ii), og for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, og som er tildelt handelsenheder, for hvilke institutterne af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller i overensstemmelse med artikel 325az, stk. 2.

▼M8

3.  

Ud over indberetningen vedrørende tilsynsmæssige krav, jf. nærværende artikels stk. 1, indberetter institutterne regnskabsdata til deres kompetente myndigheder, hvis de er:

a) 

et institut, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002

b) 

et kreditinstitut, som udarbejder sit konsoliderede regnskab i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder i henhold til artikel 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1606/2002.

4.  
De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutter, som beregner deres kapitalgrundlag på konsolideret niveau efter internationale regnskabsstandarder i henhold til artikel 24, stk. 2, indberetter regnskabsdata som fastsat i denne artikel.
5.  
De i stk. 3 og 4 nævnte regnskabsdata indberettes kun, i det omfang det er nødvendigt for at få et fyldestgørende billede af instituttets risikoprofil og af de systemiske risici, som instituttet udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.  
Indberetningskravene i denne artikel finder anvendelse på institutterne på en måde, der tager højde for den rapport, der er omhandlet i stk. 8, og som står i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter.
►M17  

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede indberetningsformater, indberetningshyppigheden og -datoerne samt definitionerne og udvikler IT-løsninger, herunder indberetningsmodeller og -vejledninger, jf. stk. 1-4.

 ◄

Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden.

Med henblik på stk. 2 præciserer udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvilke komponenter af gearingsgraden der indberettes ved brug af den daglige eller månedlige slutværdi. Med henblik herpå tager EBA hensyn til begge følgende forhold:

a) 

hvor modtagelig en komponent er over for væsentlige midlertidige reduktioner i transaktionvolumener, der kan medføre en underrepræsentation af risikoen for overdreven gearing på indberetningens referencedato

b) 

udvikling eller resultater på internationalt plan.

Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden.

EBA forelægger Kommissionen de i dette stykke omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 28. juni 2021, dog ikke vedrørende følgende:

a) 

gearingsgraden, som forelægges senest den 28. juni 2020

b) 

forpligtelserne i henhold til artikel 92a og 92b, som forelægges senest den 28. juni 2020.

▼M17

c) 

eksponeringer mod ESG-risici, som forelægges senest den 10. juli 2025.

▼M8

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.  

EBA vurderer omkostningerne og fordelene ved de indberetningskrav, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 ( 36 ), i overensstemmelse med dette stykke og forelægger Kommissionen sine resultater senest den 28. juni 2020. Denne vurdering skal især foretages i forhold til små og ikkekomplekse institutter. Med henblik herpå skal rapporten:

a) 

inddele institutter i kategorier efter deres størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter

b) 

måle de indberetningsomkostninger, der påhviler hver kategori af institutter i den relevante periode for at opfylde indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, under hensyntagen til følgende:

i) 

indberetningsomkostningerne måles som forholdet mellem indberetningsomkostningerne og instituttets samlede omkostninger i den relevante periode

ii) 

indberetningsomkostningerne omfatter alle udgifter, der er forbundet med gennemførelsen og den løbende drift af indberetningssystemerne, herunder udgifter til personale, IT-systemer, juridisk assistance, regnskabsføring, revision og konsulenttjenester

iii) 

den relevante periode er hver årlig periode, hvor institutterne har afholdt indberetningsomkostninger med henblik på at forberede gennemførelsen af indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 og fortsætte den løbende drift af indberetningssystemerne

c) 

vurdere, om de indberetningsomkostninger, der påhviler hver kategori af institutter, har stået i forhold til fordelene ved indberetningskravene med henblik på tilsyn

d) 

vurdere virkningerne af en reduktion af indberetningskravene på omkostninger og tilsynets effektivitet og

e) 

komme med anbefalinger til, hvordan indberetningskravene kan reduceres, i det mindste for små og ikkekomplekse institutter, hvorefter EBA skal tilstræbe en forventet gennemsnitlig omkostningsreduktion på mindst 10 %, men helst en omkostningsreduktion på 20 %. EBA skal navnlig vurdere, om:

i) 

de indberetningskrav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), kan fraviges for små og ikkekomplekse institutter, hvor aktivbehæftelsen var under en vis tærskel

ii) 

den indberetningshyppighed, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), c) og g), kan reduceres for små og ikkekomplekse institutter.

EBA skal lade denne rapport ledsage af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 7.

9.  

De kompetente myndigheder hører EBA om, hvorvidt andre institutter end de i stk. 3 og 4 omhandlede bør indberette regnskabsdata på konsolideret niveau i henhold til stk. 3, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de pågældende institutter foretager ikke allerede indberetning på konsolideret niveau

b) 

de pågældende institutter er omfattet af regnskabsregler i henhold til direktiv 86/635/EØF

c) 

indberetning af regnskabsdata anses for nødvendig for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for disse institutters aktiviteter og af de systemiske risici, som de udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de formater og modeller, som institutterne omhandlet i første afsnit skal anvende til de i dette afsnit anførte formål.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

10.  
Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 6 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på formålene i stk. 5, underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder det nødvendigt at medtage i de i det nævnte stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
11.  
En kompetent myndighed kan fritage for kravet om indberetning af datapunkterne i de indberetningsmodeller, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i nærværende artikel, når disse datapunkter er overlappende. Med henblik herpå henviser overlappende datapunkter til alle datapunkter, som allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder på anden måde end gennem indsamling af disse indberetningsmodeller, herunder hvis de pågældende datapunkter kan indhentes fra data, der allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder i et andet format eller med en anden detaljeringsgrad. Den kompetente myndighed kan kun indrømme de i dette stykke omhandlede fritagelser, hvis data modtaget, indsamlet eller aggregeret ved hjælp af sådanne alternative metoder er identiske med de datapunkter, der ellers skulle indberettes i henhold til de pågældende gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og udpegede myndigheder skal, i det omfang det er muligt, gøre brug af dataudveksling for at reducere indberetningskravene. Bestemmelserne om udveksling af oplysninger og tavshedspligt som fastsat i afdeling II, kapitel I, afsnit VII, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse.

Artikel 430a

Særlige indberetningsforpligtelser

▼M17

1.  

Institutterne indberetter hvert år følgende aggregerede data til de kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret over for:

a) 

tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 55 % af beboelsesejendommens ejendomsværdi, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 9, hvis det er relevant

b) 

de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 100 % af beboelsesejendommens ejendomsværdi

c) 

eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 100 % af beboelsesejendommens ejendomsværdi

d) 

tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 55 % af erhvervsejendommens ejendomsværdi, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 9, hvis det er relevant

e) 

de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 100 % af erhvervsejendommens ejendomsværdi

f) 

eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, i hvert tilfælde på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 100 % af erhvervsejendommens ejendomsværdi.

▼M8

2.  
De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland. Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarkeder i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret over for.

▼M17

3.  
De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede data, sammen med eventuelle historiske data for hvert nationalt ejendomsmarked, for hvilket der er indsamlet sådanne data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme i denne medlemsstat.

▼M17 —————

▼M8

Artikel 430c

Gennemførlighedsrapport om det integrerede indberetningssystem

1.  
EBA udarbejder en rapport om gennemførligheden vedrørende udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data og indberetter sine resultater til Kommissionen senest den 28. juni 2020.
2.  

Ved udarbejdelse af gennemførlighedsrapporten inddrager EBA de kompetente myndigheder og de myndigheder, der har ansvar for indskudsgarantiordninger og afvikling, og navnlig ESCB. Rapporten skal tage højde for det tidligere arbejde, der er udført af ESCB vedrørende integreret dataindsamling, og skal baseres på en samlet cost-benefit-analyse, og den skal mindst omfatte:

a) 

en oversigt over mængden og omfanget af de aktuelle data, som er blevet indsamlet af de kompetente myndigheder i deres jurisdiktion, samt disses oprindelse og detaljeringsgrad

b) 

etablering af et fælles glossar over de data, der skal indsamles, for at øge konvergensen af indberetningskravene for så vidt angår regelmæssige indberetningspligter, og for at undgå overflødige forespørgsler

c) 

indførelse af et blandet udvalg, herunder som minimum EBA og ESCB, til udvikling og gennemførelse af det integrerede indberetningssystem

d) 

gennemførligheden og en mulig udformning af et centralt dataindsamlingssted for det integrerede indberetningssystem, herunder krav om at sikre en streng fortrolighed af de indsamlede data, stærk autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet og cybersikkerhed, som:

i) 

omfatter et centralt dataregister med alle statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data i den nødvendige detaljeringsgrad og indberetningsfrekvens for det enkelte institut, og som opdateres med de nødvendige intervaller

ii) 

fungerer som et kontaktpunkt for de kompetente myndigheder, hvor de modtager, behandler og samler alle dataforespørgsler, hvor forespørgslerne kan sammenlignes med allerede indsamlede indberettede data, og som giver de kompetente myndigheder hurtig adgang til de oplysninger, der er forespurgt om

iii) 

giver yderligere støtte til de kompetente myndigheder til fremsendelse af dataforespørgsler til institutterne og registrerer de data, der er anmodet om, i det centrale dataregister

iv) 

har en koordinerende rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger og data mellem kompetente myndigheder, og

v) 

tager højde for de kompetente myndigheders fremgangsmåder og processer og overfører dem til et standardiseret system.

3.  
Senest et år efter fremlæggelsen af den i denne artikel omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, og under hensyntagen til EBA's gennemførlighedsrapport et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om etablering af et standardiseret og integreret indberetningssystem for indberetningskrav.

▼M8

OTTENDE DEL

INSTITUTTERS OPLYSNINGSPLIGT

AFSNIT I

ALMINDELIGE PRINCIPPER

Artikel 431

Oplysningskrav og -politikker

1.  
Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II og III, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, jf. dog undtagelserne i artikel 432.
2.  
Institutter, der har fået de kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til de instrumenter og metoder, der er omhandlet i afsnit III i nævnte del, skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat deri.
3.  
Ledelsesorganet eller den øverste ledelse vedtager formelle politikker med henblik på at overholde de oplysningskrav, der er fastsat i denne del, og indføre og opretholde interne procedurer, systemer og kontroller med henblik på at bekræfte, at institutternes oplysninger er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med kravene i denne del. Mindst et medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse skal skriftligt bekræfte, at det pågældende institut har indgivet de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, i overensstemmelse med de formelle politikker og interne procedurer, systemer og kontroller. Den skriftlige bekræftelse og de vigtigste elementer i instituttets formelle politikker med henblik på at overholde oplysningskravene medtages i instituttets offentliggjorte oplysninger.

De oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, skal underkastes samme grad af intern verifikation, som gælder for ledelsesberetningen i instituttets finansielle rapport.

Institutterne skal også have politikker med henblik på at bekræfte, at de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil. Hvis institutterne konstaterer, at de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil, skal de offentliggøre oplysninger ud over de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del. Alligevel skal institutterne kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom eller fortrolige i henhold til artikel 432.

4.  
Alle kvantitative oplysninger ledsages af kvalitative oplysninger og andre supplerende oplysninger, som måtte være nødvendige, for at brugerne af disse oplysninger kan forstå de kvantitative oplysninger, med særlig fremhævelse af væsentlige ændringer i oplysningerne sammenlignet med de tidligere offentliggjorte oplysninger.
5.  
Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV'er og andre virksomheder, der ansøger om lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse.

Artikel 432

Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom

1.  
Med undtagelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 2, litra c), og i artikel 437 og 450, kan institutter undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III, hvis den information, der formidles ved disse offentliggørelser, ikke betragtes som væsentlig.

Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger, når vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.

EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprincippet i forhold til oplysningskravene i afsnit II og III.

2.  
Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige i henhold til dette stykke, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.

Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil underminere instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller systemer, som ville gøre instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis konkurrenter fik adgang til oplysningerne.

Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller andre modparter, der indebærer et fortrolighedskrav.

EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan institutterne skal behandle oplysninger, der er institutternes ejendom, og fortrolige oplysninger i forhold til oplysningskravene i afsnit II og III.

3.  
I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de offentliggjorte oplysninger anføre, at specifikke oplysninger ikke offentliggøres, og angive begrundelsen for ikke at offentliggøre disse oplysninger og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet af oplysningskravet, medmindre selve emnet må betragtes som instituttets ejendom eller som fortroligt.

▼M17

Artikel 433

Offentliggørelseshyppighed og -omfang

Institutterne offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, på den måde, der er beskrevet i denne artikel samt artikel 433a, 433b, 433c og 434.

EBA foretager den årlige offentliggørelse på sit websted samme dag som offentliggørelsen af institutternes årsregnskab eller så hurtigt som muligt derefter.

EBA foretager halvårlige eller kvartalsvise offentliggørelser på sit websted samme dag som offentliggørelsen af institutternes finansielle rapporter for den tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt derefter.

Enhver forsinkelse mellem datoen for offentliggørelse af oplysningerne i henhold til denne del og det relevante årsregnskab skal være rimelig og må under ingen omstændigheder overskride den tidsfrist, som de kompetente myndigheder har fastsat i henhold til artikel 106 i direktiv 2013/36/EU.

▼M8

Artikel 433a

Store institutters offentliggørelse

1.  

Store institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:

a) 

alle oplysninger omhandlet i denne del årligt

b) 

halvårligt oplysningerne omhandlet i:

i) 

artikel 437, litra a)

ii) 

artikel 438, litra e)

iii) 

artikel 439, litra e)-l)

iv) 

artikel 440

v) 

artikel 442, litra c), e), f) og g)

vi) 

artikel 444, litra e)

vii) 

artikel 445

viii) 

artikel 448, stk. 1, litra a) og b)

ix) 

artikel 449, litra j)-l)

x) 

artikel 451, stk. 1, litra a) og b)

xi) 

artikel 451a, stk. 3

xii) 

artikel 452, litra g)

xiii) 

artikel 453, litra f)-j)

▼M17

xiv) 

artikel 455, stk. 2, litra a), b) og c)

▼M17

xv) 

artikel 449a

xvi) 

artikel 449b

▼M8

c) 

kvartalsvis oplysningerne nævnt i:

▼M17

i) 

artikel 438, litra d), da) og h)

▼M8

ii) 

de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447

iii) 

artikel 451a, stk. 2.

2.  

Uanset stk. 1 offentliggør store institutter, der ikke er globale systemisk vigtige institutter, og som er ikkebørsnoterede institutter, de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:

a) 

alle oplysninger omhandlet i denne del årligt

b) 

de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.

3.  
Store institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 437a, halvårligt, bortset fra de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, litra h), som offentliggøres kvartalsvist.

▼M17

Artikel 433b

Små og ikkekomplekse institutters offentliggørelse

1.  

Små og ikkekomplekse institutter offentliggør årligt de oplysninger, der er omhandlet i følgende bestemmelser:

a) 

artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)

b) 

artikel 438, litra c), d) og da)

c) 

artikel 442, litra c) og d)

d) 

de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447

e) 

artikel 449a

f) 

artikel 449b

g) 

artikel 450, stk. 1, litra a)-d), h), i) og j).

2.  
Uanset denne artikels stk. 1 offentliggør små og ikkekomplekse institutter, der er ikkebørsnoterede institutter, årligt de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, og ESG-risici, der er omhandlet i artikel 449a.

▼M8

Artikel 433c

Andre institutters offentliggørelse

1.  

De institutter, der ikke er omfattet af artikel 433a eller 433b, offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:

a) 

alle oplysninger, der kræves i henhold til denne del, årligt

b) 

de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.

2.  

Uanset nærværende artikels stk. 1 offentliggør andre institutter, der ikke er børsnoterede institutter, følgende oplysninger årligt:

a) 

artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)

b) 

artikel 435, stk. 2, litra a), b) og c)

c) 

artikel 437, litra a)

▼M17

d) 

artikel 438, litra c), d) og da)

▼M17

da) 

artikel 442, litra c) og d)

▼M8

e) 

de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447

▼M17

ea) 

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 449a

eb) 

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 449b

▼M8

f) 

artikel 450, stk. 1, litra a)-d) og litra h)-k).

▼M17

Artikel 434

Medier til offentliggørelse

1.  
Institutter, der ikke er små og ikkekomplekse institutter, indsender alle oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, i elektronisk format til EBA senest på den dato, hvor institutterne offentliggør deres regnskaber eller finansielle rapporter for den tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt derefter. EBA offentliggør disse oplysninger sammen med datoen for indgivelse på sit websted.

EBA sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres på dets websted, indeholder de samme oplysninger som dem, institutterne har indgivet til EBA. Institutterne har ret til at genindsende oplysningerne til EBA i overensstemmelse med de tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 434a. EBA offentliggør på sit websted datoen for genindsendelsen.

EBA udarbejder og ajourfører et værktøj, der specificerer sammenkoblingen af skemaerne og tabellerne for offentliggørelse med dem, der vedrører indberetning med henblik på tilsyn. Sammenkoblingsværktøjet skal være tilgængeligt for offentligheden på EBA's websted.

Institutterne kan fortsat offentliggøre et enkeltstående dokument, der giver brugere af disse oplysninger umiddelbar adgang til tilsynsoplysninger, eller et separat afsnit, der er indsat i eller vedhæftet institutternes regnskaber eller finansielle rapporter, som indeholder de krævede oplysninger, og som er letgenkendelige for disse brugere. Institutterne kan på deres websted indsætte et link til EBA's websted, hvor tilsynsoplysningerne offentliggøres centralt.

2.  
Institutter, der ikke er små og ikkekomplekse institutter, indsender de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 433a og 433c, i elektronisk format til EBA senest på den dato, hvor de offentliggør deres årsregnskaber eller finansielle rapporter for den tilsvarende periode eller så hurtigt som muligt derefter. Hvis de finansielle rapporter offentliggøres inden indsendelsen af oplysninger i henhold til artikel 430 for samme periode, kan oplysningerne indsendes på samme dato som indberetningen med henblik på tilsyn eller så hurtigt som muligt derefter. Hvis det er nødvendigt at offentliggøre oplysninger for en periode, hvor et institut ikke udarbejder en finansiel rapport, skal instituttet hurtigst muligt efter denne periodes ophør indsende oplysningerne til EBA.
3.  
Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan institutter indsende de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 450, til EBA adskilt fra de øvrige oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, senest to måneder efter den dato, hvor institutterne offentliggør deres regnskaber for det pågældende år.
4.  
EBA offentliggør på sit websted oplysninger om små og ikkekomplekse institutter på grundlag af de oplysninger, som disse institutter har indberettet til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 430.
5.  
Ejendomsretten til dataene og ansvaret for deres nøjagtighed ligger fortsat hos de institutter, der udarbejder dem. EBA sørger for et fælles adgangspunkt til institutters fremlagte oplysninger og stiller et arkiv med de oplysninger, der skal offentliggøres i overensstemmelse med denne del, til rådighed på sit websted. Dette arkiv skal være tilgængeligt i en periode, som mindst svarer til den opbevaringsperiode, der er fastsat i national ret vedrørende oplysninger i institutters finansielle rapporter.
6.  
EBA overvåger antallet af besøg på sit fælles adgangspunkt vedrørende institutters offentliggørelse af oplysninger og medtager de relaterede statistikker i sine årsberetninger.

▼M8

Artikel 434a

Ensartede offentliggørelsesformater

▼M17

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede offentliggørelsesformater og oplysninger om politikken for genindsendelse og udvikler IT-løsninger, herunder vejledninger, vedrørende offentliggørelse, der kræves i henhold til afsnit II og III.

▼M8

Disse ensartede offentliggørelsesformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og sammenlignelige oplysninger til, at brugerne af disse oplysninger kan vurdere institutternes risikoprofiler og deres overholdelse af kravene i første til syvende del. For at fremme sammenligneligheden af oplysninger søger de gennemførelsesmæssige tekniske standarder at sikre overensstemmelse mellem offentliggørelsesformater og internationale standarder for fremlæggelse af oplysninger.

Ensartede offentliggørelsesformater skal være i tabelform, hvis det er hensigtsmæssigt.

▼M17

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

▼M8

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M16

Artikel 434b

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.  
Fra den 10. januar 2030 skal institutterne, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings ottende del, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 ( 37 ).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a) 

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b) 

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det institut, som oplysningerne vedrører

ii) 

instituttets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

instituttets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

v) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.  
Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal institutterne erhverve en identifikator for juridiske enheder.
3.  
Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 EBA.
4.  

Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a) 

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b) 

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c) 

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EBA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  
EBA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.

▼M17

Artikel 434c

Gennemførlighedsrapport om anvendelse af oplysninger, der indberettes af institutter, der ikke er små og ikkekomplekse institutter, til offentliggørelse af et udvidet sæt oplysninger på EBA's websted

EBA udarbejder en rapport om gennemførligheden af anvendelse af oplysninger, der indberettes af institutter, der ikke er små og ikkekomplekse institutter, til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 430, med henblik på at offentliggøre disse oplysninger på sit websted og derved mindske sådanne institutters oplysningsbyrde.

Denne rapport skal tage hensyn til det tidligere arbejde, der er udført af EBA vedrørende integreret dataindsamling, være baseret på en samlet cost-benefit-analyse, herunder omkostninger, der er påført de kompetente myndigheder, institutterne og EBA, og tage hensyn til eventuelle tekniske, operationelle og juridiske udfordringer.

EBA forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 10. juli 2027.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2031.

▼M8

AFSNIT II

TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE

Artikel 435

Offentliggørelse af risikostyringsmålsætninger og -politikker

1.  

Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og -politikker for hver enkelt risikokategori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:

a) 

strategier og procedurer til styring af de pågældende risikokategorier

b) 

strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion, herunder oplysninger om dens kompetence, beføjelser og ansvar ifølge instituttets stiftelsesdokument og vedtægter

c) 

omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling

d) 

politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes løbende effektivitet

e) 

en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt det pågældende instituts risikostyringsordninger er tilstrækkelige, som giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til instituttets profil og strategi

f) 

en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af det pågældende instituts overordnede risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi; erklæringen skal indeholde:

i) 

nøgletal, der giver eksterne aktører et fuldstændigt billede af instituttets risikostyring, herunder af samspillet mellem instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat

ii) 

oplysninger om koncerninterne transaktioner og transaktioner med relaterede parter, der kan have væsentlig indvirkning på den konsoliderede koncerns risikoprofil.

2.  

Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende ledelsessystemer:

a) 

antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet

b) 

ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden, faglige kompetence og ekspertise

c) 

politikken for mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af medlemmer af ledelsesorganet samt eventuelle relevante målsætninger i denne politik og oplysninger om, i hvilket omfang disse målsætninger er blevet opfyldt

d) 

hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og et antallet af møder i risikoudvalget

e) 

beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet.

Artikel 436

Offentliggørelse af anvendelsesområdet

Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for denne forordning:

a) 

navnet på det institut, på hvilket denne forordning finder anvendelse

b) 

en afstemning mellem de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med kravene vedrørende tilsynsmæssig konsolidering omhandlet i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3. Denne afstemning skal vise forskellene mellem regnskabsmæssig og tilsynsmæssig konsolidering og de juridiske enheder, der er omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, når den afviger fra den regnskabsmæssige konsolidering; i oversigten over de juridiske enheder, der er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering, beskrives den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, når den er forskellig fra regnskabskonsolideringsmetoden, om disse enheder er fuldt eller proportionalt konsoliderede, og om interesserne i disse juridiske enheder er fratrukket kapitalgrundlaget

c) 

en opdeling af aktiver og passiver i de konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse med kravene vedrørende tilsynsmæssig konsolidering i medfør af første del, afsnit II, afdeling 2 og 3, opdelt efter risikotype som omhandlet i denne del

d) 

en afstemning, som viser de vigtigste årsager til forskelle mellem de regnskabsmæssige værdier i regnskaberne ved tilsynsmæssig konsolidering som defineret i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3, og eksponeringsværdien anvendt i tilsynsøjemed; denne afstemning suppleres med kvalitative oplysninger om disse vigtigste årsager til forskelle

e) 

for så vidt angår eksponeringer i og uden for handelsbeholdningen, som justeres i overensstemmelse med artikel 34 og artikel 105, en opdeling af beløbene for de elementer, der udgør et instituts forsigtige værdiansættelsesjustering, efter risikotype, og de samlede elementer for positioner i og uden for handelsbeholdningen hver for sig

f) 

alle nuværende eller forventede væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber

g) 

det samlede beløb, hvormed det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle datterselskaber, der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på disse datterselskaber

h) 

de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af undtagelsen i artikel 7 eller den individuelle konsolideringsmetode omhandlet i artikel 9, såfremt det er relevant.

Artikel 437

Offentliggørelse af kapitalgrundlag

Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:

a) 

en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter, supplerende kapitalposter samt filtre og fradrag, der anvendes på instituttets kapitalgrundlag i henhold til artikel 32-36, 56, 66 og 79, og balancen i instituttets reviderede regnskaber

b) 

en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet

c) 

de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter

d) 

en særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:

i) 

hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35

ii) 

poster fratrukket i henhold til artikel 36, 56 og 66

iii) 

poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48, 56, 66 og 79

e) 

en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til denne forordning, og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på

f) 

en fyldestgørende redegørelse for det grundlag, som kapitalprocenter er beregnet på, såfremt disse kapitalprocenter er beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagselementer fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 437a

Offentliggørelse af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør følgende oplysninger om deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

a) 

sammensætningen af deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samt deres løbetid og hovedtræk

b) 

de nedskrivningsrelevante passivers stilling i kreditorrækkefølgen

c) 

den samlede værdi af hver udstedelse af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b og værdien af disse udstedelser, der er medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3 og 4

d) 

den samlede værdi af udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2.

Artikel 438

Offentliggørelse af kapitalgrundlagskrav og risikovægtede eksponeringsværdier

Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres overholdelse af denne forordnings artikel 92 og kravene i artikel 73 og i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU:

a) 

en oversigt over deres metode til vurdering af, hvorvidt deres interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og fremtidige aktiviteter

▼M17

b) 

størrelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav baseret på den tilsynsmæssige kontrolproces, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU med henblik på at imødegå andre risici end risikoen for overdreven gearing, og dets sammensætning

▼M8

c) 

efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed resultatet af instituttets proces til vurdering af den interne kapital

▼M17

d) 

den samlede risikoeksponeringsværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, og det tilsvarende kapitalgrundlagskrav som fastsat i henhold til artikel 92, stk. 2, opdelt efter de forskellige risikokategorier eller risikoeksponeringsklasser, alt efter hvad der er relevant, der er anført i tredje del, og, hvis det er relevant, en forklaring af, hvordan anvendelsen af nedre grænser for kapital og manglende fradrag af poster i kapitalgrundlaget påvirker beregningen af kapitalgrundlaget og de risikovægtede eksponeringsbeløb

▼M17

da) 

hvis det kræves for at beregne risikoeksponeringsværdien uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, og den standardiserede samlede risikoeksponeringsværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 5, opdelt efter de forskellige risikokategorier eller risikoeksponeringsklasser, alt efter hvad der er relevant, der er anført i tredje del, og, hvis det er relevant, en forklaring af, hvordan anvendelsen af nedre grænser for kapital og manglende fradrag af poster i kapitalgrundlaget påvirker beregningen af kapitalgrundlaget og de risikovægtede eksponeringsværdier

▼M17

e) 

de balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, de risikovægtede eksponeringsbeløb og tilknyttede forventede tab for hver kategori af specialiseret långivning, der er omhandlet i artikel 153, stk. 5, tabel 1, og de balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer og risikovægtede eksponeringsbeløb for de kategorier af aktieeksponeringer, der er omhandlet i artikel 133, stk. 3-6, og artikel 495a, stk. 3

▼M8

f) 

eksponeringsværdien og den risikovægtede eksponeringsværdi for kapitalgrundlagsinstrumenter i et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, som institutterne ikke fradrager i deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 49, når de beregner deres kapitalkrav på individuelt, delkonsolideret og konsolideret niveau

g) 

det supplerende kapitalgrundlagskrav og det finansielle konglomerats kapitalprocent beregnet i henhold til artikel 6 i direktiv 2002/87/EF og bilag I til nævnte direktiv ved anvendelse af metode 1 eller 2 som omhandlet i nævnte bilag

h) 

de variationer i de risikovægtede eksponeringsværdier i den indeværende indberetningsperiode sammenlignet med den umiddelbart forudgående indberetningsperiode, der følger af anvendelsen af interne modeller, herunder en oversigt over de vigtigste faktorer bag disse variationer.

Artikel 439

Offentliggørelse af eksponeringer mod modpartskreditrisiko

Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod modpartskreditrisiko som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:

a) 

en redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og kreditgrænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer, herunder de metoder, der anvendes til at knytte disse grænser til eksponeringer mod centrale modparter

b) 

en redegørelse for politikkerne vedrørende garantier og andre kreditbegrænsende foranstaltninger, f.eks. politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver

c) 

en redegørelse for de politikker, der gælder for generel »wrong-way«-risiko og specifik »wrong-way«-risiko som defineret i artikel 291

d) 

værdien af sikkerhed, som instituttet skal tilvejebringe, hvis dets kreditrating nedjusteres

e) 

værdien af adskilt og ikkeadskilt sikkerhed, der er modtaget og stillet for hver type sikkerhed, yderligere fordelt på sikkerhed anvendt til derivater og værdipapirfinansieringstransaktioner

f) 

for derivattransaktioner eksponeringsværdierne før og efter virkningen af kreditrisikoreduktion som fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, uanset hvilken metode der finder anvendelse, og de tilknyttede risikoeksponeringsværdier opdelt efter metode, der finder anvendelse

g) 

for værdipapirfinansieringstransaktioner eksponeringsværdierne før og efter virkningen af kreditrisikoreduktion som fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4 og 6, uanset hvilken metode der finder anvendelse og de tilknyttede risikoeksponeringsværdier opdelt efter metode, der finder anvendelse

h) 

eksponeringsværdierne efter virkningerne af kreditrisikoreduktion og tilknyttede risikoeksponeringer for kapitalkrav for kreditværdijustering særskilt for hver metode som fastsat i tredje del, afsnit VI

i) 

eksponeringsværdien mod centrale modparter og de tilknyttede risikoeksponeringer inden for anvendelsesområdet for tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9, særskilt for kvalificerende og ikkekvalificerende centrale modparter og opdelt efter eksponeringstype

j) 

de nominelle værdier og dagsværdien af kreditderivattransaktioner; kreditderivattransaktioner opdeles efter produkttype; inden for hver produkttype fordeles kreditderivattransaktioner yderligere på købt og solgt kreditrisikoafdækning

k) 

estimeringen af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende sin egen estimering af alfa i henhold til artikel 284, stk. 9

l) 

særskilt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 444, litra e), og artikel 452, litra g)

m) 

for institutter, der anvender de metoder, som er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4-5, størrelsen af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter beregnet i henhold til artikel 273a, stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant.

Hvis en medlemsstats centralbank yder likviditetsstøtte i form af swaptransaktioner, der er sikkerhedsstillelse, kan den kompetente myndighed give institutterne dispensation fra kravene i første afsnit, litra d) og e), såfremt den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet heri, kan afsløre, at der er ydet likviditetsstøtte. Med henblik herpå fastsætter den kompetente myndighed passende tærskler og objektive kriterier.

Artikel 440

Offentliggørelse af kontracykliske kapitalbuffere

Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres overholdelse af kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:

a) 

den geografiske fordeling af eksponeringsværdierne og de risikovægtede eksponeringsværdier af deres krediteksponeringer, der anvendes som grundlag for beregningen af deres kontracykliske kapitalbuffer

b) 

størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Artikel 441

Offentliggørelse af indikatorer for global systemisk betydning

G-SII'er offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne deres tal i overensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i artikel 131 i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 442

Offentliggørelse af eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko

Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko:

a) 

det anvendelsesområde og de definitioner, som de anvender i regnskabsøjemed for så vidt angår »forfaldne« og »værdiforringede« fordringer, og eventuelle forskelle mellem definitionerne af »forfaldne« og »misligholdte« fordringer i regnskabs- og tilsynsøjemed

b) 

en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af specifikke og generelle kreditrisikojusteringer

c) 

oplysninger om værdien og kvaliteten af ikkenødlidende og nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser for så vidt angår lån, gældsinstrumenter og ikkebalanceførte eksponeringer, herunder deres tilknyttede ændringer i akkumuleret værdiforringelse, hensættelser og negativ dagsværdi som følge af kreditrisiko og værdien af modtaget sikkerhed og modtagne finansielle garantier

d) 

en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer

e) 

de regnskabsmæssige bruttoværdier af både misligholdte og ikkemisligholdte eksponeringer, de akkumulerede specifikke og generelle kreditrisikojusteringer, de akkumulerede afskrivninger af disse eksponeringer og de regnskabsmæssige nettoværdier og deres fordeling på geografisk område og industritype og for så vidt angår lån, gældsinstrumenter og ikkebalanceførte eksponeringer

f) 

ændringer i bruttoværdien af misligholdte balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, herunder som minimum oplysninger om primo- og ultimosaldo for disse eksponeringer, bruttoværdien af den del af disse eksponeringer, der måtte være ført tilbage som ikkemisligholdt eller være genstand for afskrivning

g) 

fordelingen af lån og gældsinstrumenter efter restløbetid.

Artikel 443

Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver

Institutterne offentliggør oplysninger om deres behæftede og ubehæftede aktiver. Til dette formål anvender institutterne den regnskabsmæssige værdi pr. eksponeringsklasse fordelt på aktivkvalitet og den samlede værdi af den regnskabsmæssige værdi, der er behæftet og ubehæftet. Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver omfatter ikke oplysninger om likviditetsstøtte i en krisesituation ydet af centralbanker.

Artikel 444

Offentliggørelse af oplysninger om anvendelse af standardmetoden

Institutter, der beregner deres risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, offentliggør følgende oplysninger for hver af de eksponeringsklasser, der er anført i artikel 112:

a) 

navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne til eventuelle ændringer af nævnte udpegninger i indberetningsperioden

b) 

eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til

c) 

en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger for udsteder og udstedelse til poster uden for handelsbeholdningen

d) 

sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede ECAI'er eller ECA'er og de risikovægte, der svarer til kreditkvalitetstrinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen til, at det ikke er nødvendigt at offentliggøre disse oplysninger, hvis instituttet overholder den standardhenførsel, som EBA har offentliggjort

e) 

eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse med de forskellige kreditkvalitetstrin, som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 2, efter eksponeringsklasse samt eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget.

▼M17

Artikel 445

Offentliggørelse af oplysninger om eksponeringer mod markedsrisiko efter standardmetoden

1.  
Institutter, som af de kompetente myndigheder ikke har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, jf. artikel 325az, og som anvender den forenklede standardmetode i overensstemmelse med artikel 325a eller den alternative standardmetode i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, offentliggør en oversigt over deres positioner i handelsbeholdningen.
2.  

Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, offentliggør deres samlede kapitalgrundlagskrav, kapitalgrundlagskrav vedrørende den følsomhedsbaserede metode, kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko og kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici. Offentliggørelsen af kapitalgrundlagskravene vedrørende målene i den følsomhedsbaserede metode og vedrørende misligholdelsesrisiko opdeles i følgende instrumenter:

a) 

finansielle instrumenter bortset fra securitiseringsinstrumenter i handelsbeholdningen opdelt efter risikoklasse og en særskilt identifikation af kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko

b) 

securitiseringsinstrumenter, der ikke indgår i ACTP'en, med særskilt identifikation af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditspændsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko

c) 

securitiseringsinstrumenter, der indgår i ACTP'en, med særskilt identifikation af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditspændsrisiko og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko.

▼M17

Artikel 445a

Offentliggørelse af oplysninger om kreditværdijusteringsrisiko

1.  

Institutter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør følgende oplysninger:

a) 

en oversigt over deres procedurer for at identificere, måle, afdække og overvåge deres kreditværdijusteringsrisiko

b) 

hvorvidt institutterne opfylder alle betingelserne i artikel 273a, stk. 2; hvis disse betingelser er opfyldt, hvorvidt institutterne har valgt at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den forenklede metode i artikel 385; hvis institutterne har valgt at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den forenklede metode, kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med denne metode

c) 

det samlede antal modparter, for hvilke standardmetoden anvendes, opdelt efter modpartstype.

2.  

Institutter, der anvender standardmetoden som fastsat i artikel 383 til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør ud over de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, følgende oplysninger:

a) 

strukturen og organiseringen af deres interne kreditværdijusteringsrisikostyringsfunktion og -ledelse

b) 

deres samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter standardmetoden med opdeling efter risikoklasse

c) 

en oversigt over de afdækninger, der kan indregnes, og som anvendes i denne beregning, med en opdeling efter type af instrumenter som fastsat i artikel 386, stk. 2.

3.  

Institutter, der anvender basismetoden som fastsat i artikel 384 til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør ud over de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, følgende oplysninger:

a) 

deres samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden og komponenterne BACVAtotal og BACVAcsr-hedged

b) 

en oversigt over de afdækninger, der kan indregnes, og som anvendes i denne beregning, med en opdeling efter type af instrumenter som fastsat i artikel 386, stk. 3.

▼M17

Artikel 446

Offentliggørelse af oplysninger om operationel risiko

1.  

Institutterne offentliggør følgende oplysninger:

a) 

de vigtigste karakteristika og elementer i deres rammer for styring af operationel risiko

b) 

deres kapitalgrundlagskrav for operationel risiko svarende til forretningsindikatorkomponenten beregnet i overensstemmelse med artikel 313

c) 

forretningsindikatoren beregnet i overensstemmelse med artikel 314, stk. 1, og beløbene for hver af forretningsindikatorkomponenterne og deres underkomponenter for hvert af de tre år, der er relevante for beregningen af forretningsindikatoren

d) 

beløbet for nedsættelsen af forretningsindikatoren for hver udelukkelse fra forretningsindikatoren i overensstemmelse med artikel 315, stk. 2, samt de tilhørende begrundelser for sådanne udelukkelser.

2.  

Institutter, der beregner deres årlige tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, offentliggør følgende oplysninger ud over de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels i stk. 1:

a) 

deres årlige tab som følge af operationel risiko for hvert af de seneste ti regnskabsår beregnet i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1

b) 

antal ekstraordinære hændelser knyttet til operationel risiko og størrelsen af de tilsvarende aggregerede nettotab som følge af operationel risiko, der blev udelukket fra beregningen af det årlige tab som følge af operationel risiko i overensstemmelse med artikel 320, stk. 1, for hvert af de seneste ti regnskabsår og de tilhørende begrundelser for disse udelukkelser.

▼M8

Artikel 447

Offentliggørelse af væsentlige målekriterier

Institutterne offentliggør følgende væsentlige målekriterier i tabelformat:

▼M17

a) 

sammensætningen af deres kapitalgrundlag og risikobaserede kapitalprocenter som beregnet i henhold til artikel 92, stk. 2

▼M17

aa) 

hvor det er relevant, de risikobaserede kapitalprocenter som beregnet i henhold til artikel 92, stk. 2, ved at anvende det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv i stedet for det samlede risikoeksponeringsbeløb

▼M17

b) 

det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, og, hvor det er relevant, det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv som beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4

▼M8

c) 

størrelse og sammensætning af det yderligere kapitalgrundlag, som institutterne skal besidde i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, hvis det er relevant

▼M17

d) 

det kombinerede bufferkrav, som institutterne skal opfylde i henhold til afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU

▼M8

e) 

deres gearingsgrad og det samlede eksponeringsmål som beregnet i henhold til artikel 429

f) 

følgende oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i overensstemmelse med den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:

i) 

gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af deres likviditetsdækningsgrad på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

ii) 

gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af de samlede likvide aktiver efter anvendelse af de relevante haircuts, der er medtaget i likviditetsbufferen i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

iii) 

gennemsnittene af deres udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og udgående nettopengestrømme beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

g) 

følgende oplysninger om deres krav vedrørende stabil nettofinansiering som beregnet i henhold til sjette del, afsnit IV:

i) 

net stable funding ratio ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

ii) 

tilgængelig stabil finansiering ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

iii) 

krævet stabil finansiering ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

h) 

deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i procent og disses komponenter, tæller og nævner, som beregnet i henhold til artikel 92a og 92b og fordelt på niveauet for hver afviklingskoncern, hvis det er relevant.

Artikel 448

Offentliggørelse af eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen

1.  

Fra den 28. juni 2021 offentliggør institutterne følgende kvantitative og kvalitative oplysninger om de risici, der opstår som følge af potentielle renteændringer, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter, jf. artikel 84 og artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU:

a) 

ændringerne i den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag beregnet under de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som er omhandlet i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU for den indeværende og foregående indberetningsperiode

b) 

ændringerne i nettorenteindtægterne beregnet under de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som er omhandlet i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU for den indeværende og foregående indberetningsperiode

c) 

en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, bortset fra de i artikel 98, stk. 5a, litra b) og c), i direktiv 2013/36/EU omhandlede, der anvendes ved beregning af ændringer i den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægter, jf. litra a) og b) i dette stykke

d) 

en forklaring af betydningen af de risikomål, der offentliggøres i henhold til litra a) og b), og af betydelige variationer i disse risikomål siden referencedatoen for den foregående indberetning

e) 

beskrivelsen af, hvordan institutterne definerer, måler, begrænser og kontrollerer renterisikoen i forbindelse med deres aktiviteter uden for handelsbeholdningen med henblik på de kompetente myndigheders tilsyn i henhold til artikel 84 i direktiv 2013/36/EU, herunder:

i) 

en beskrivelse af de specifikke risikomål, som institutterne bruger til at evaluere ændringer i den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag og nettorenteindtægter

ii) 

en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, der anvendes i institutternes interne målesystemer, og som adskiller sig fra de fælles modellerings- og parameterantagelser, der er omhandlet i artikel 98, stk. 5a, i direktiv 2013/36/EU, i forbindelse med beregningen af ændringer i den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægter, herunder rationalet for disse forskelle

iii) 

en beskrivelse af de scenarier for rentestød, som institutterne anvender til at estimere denne renterisiko

iv) 

anerkendelsen af virkningen af afdækningen af disse renterisici, herunder interne afdækninger, der opfylder kravene i artikel 106, stk. 3

v) 

en oversigt over, hvor ofte renterisikoen evalueres

f) 

en beskrivelse af de overordnede risikostyrings- og begrænsningsstrategier for disse risici

g) 

gennemsnitlig og længste rentetilpasningsfrist, der er fastsat for indskud med ubestemt løbetid.

2.  
Uanset stk. 1 finder kravene i denne artikels stk. 1, litra c), og denne artikels stk. 1, litra e), nr. i)-iv), ikke anvendelse på institutter, der anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er omhandlet i artikel 84, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 449

Offentliggørelse af eksponeringer mod securitiseringspositioner

Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør følgende oplysninger særskilt for aktiviteter i handelsbeholdningen og aktiviteter uden for handelsbeholdningen:

a) 

en beskrivelse af deres securitiserings- og resecuritiseringsaktiviteter, herunder deres risikostyrings- og investeringsmål i forbindelse med disse aktiviteter, deres rolle i securitiserings- og resecuritiseringstransaktioner, om de anvender simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS) som defineret i artikel 242, nr. 10), og det omfang, hvori de anvender securitiseringstransaktioner til at overføre kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer til tredjeparter, med, hvis det er relevant, en særskilt beskrivelse af deres risikooverførselspolitik for syntetisk securitisering

b) 

den type risici, de er eksponeret mod i deres securitiserings- og resecuritiseringsaktiviteter, efter de relevante securitiseringspositioners rangorden, idet der skelnes mellem STS- og ikke-STS-positioner, og

i) 

risiko, som beholdes i egne transaktioner

ii) 

risiko, der er opstået i forbindelse med transaktioner, der hidrører fra tredjeparter

c) 

deres metoder til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som de anvender i forbindelse med deres securitiseringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringspositioner, hvorpå de enkelte metoder anvendes, og med en skelnen mellem STS- og ikke-STS-positioner

d) 

en liste over SSPE'er, der tilhører en af følgende kategorier, med en beskrivelse af typerne af deres eksponeringer mod disse SSPE'er, herunder derivatkontrakter:

i) 

SSPE'er, som erhverver eksponeringer, der hidrører fra institutterne

ii) 

SSPE'er, som er organiseret af institutterne

iii) 

SSPE'er og andre juridiske enheder, til hvilke institutterne leverer securitiseringsrelaterede tjenester som f.eks. rådgivning, tjenester vedrørende aktiver eller forvaltningstjenester

iv) 

SSPE'er, der indgår i institutternes tilsynsmæssige konsolidering

e) 

en liste over juridiske enheder, som institutterne ifølge deres oplysninger har ydet støtte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 5

f) 

en liste over juridiske enheder, der er tilknyttet institutterne, og som investerer i securitiseringer, der hidrører fra institutterne, eller i securitiseringspositioner, der er udstedt af SSPE'er, som er organiseret af institutterne

g) 

et resumé af deres regnskabspolitikker for securitiseringsaktiviteter og, hvis det er relevant, fordelt på securitiserings- og resecuritiseringspositioner

h) 

navnene på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer af eksponeringer, som de enkelte institutter benyttes til

i) 

hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 5, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og relationen mellem den interne vurdering og den eksterne rating fra det relevante ECAI offentliggjort i henhold til litra h), kontrolmekanismerne til den interne vurderingsprocedure med en redegørelse for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den interne vurderingsprocedure, de eksponeringstyper, som den interne vurderingsprocedure anvendes på, og de stressfaktorer, der benyttes til at bestemme forbedringen af kreditkvaliteten

j) 

særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen regnskabsværdien af securitiseringseksponeringer, herunder oplysninger om, hvorvidt institutter har overført en betydelig kreditrisiko, jf. artikel 244 og 245, som institutter handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut eller investor for, opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og for STS- og ikke-STS-transaktioner og efter typen af securitiseringseksponering

k) 

for positioner uden for handelsbeholdningen følgende oplysninger:

i) 

det samlede beløb for securitiseringspositioner, såfremt institutterne handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut, og de tilknyttede risikovægtede aktiver og kapitalkrav efter tilsynsmæssige metoder, herunder eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 1 250  %, opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og i securitiserings- og resecuritiseringseksponeringer, særskilt for STS- og ikke-STS-positioner, og yderligere opdelt i et meningsfuldt antal risikovægt- eller kapitalkravsintervaller og efter metoder, der anvendes til at beregne kapitalkrav

ii) 

det samlede beløb for securitiseringspositioner, hvor institutterne handler som investor, og de tilknyttede risikovægtede aktiver og kapitalkrav efter tilsynsmæssige metoder, herunder eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 1 250  %, opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer, securitiserings- og resecuritiseringspositioner og STS- og ikke-STS-positioner og yderligere opdelt i et meningsfuldt antal risikovægt- eller kapitalkravsintervaller og efter metoder, der anvendes til at beregne kapitalkrav

l) 

for eksponeringer, som er securitiseret af instituttet, omfanget af misligholdte eksponeringer og omfanget af specifikke kreditrisikojusteringer foretaget af instituttet i løbet af den indeværende periode, begge opdelt efter eksponeringstype.

▼M17

Artikel 449a

Offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)

1.  
Institutterne offentliggør oplysninger om ESG-risici, der sondrer mellem miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, og fysiske risici og omstillingsrisici i forbindelse med miljørisici.
2.  

Med henblik på stk. 1 offentliggør institutterne oplysninger om ESG-risici, herunder:

a) 

den samlede værdi af eksponeringer mod enheder i sektoren for fossile brændstoffer

b) 

hvordan institutterne integrerer de identificerede ESG-risici i deres forretningsstrategi og -processer samt ledelse og risikostyring.

3.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede offentliggørelsesformater, jf. artikel 434a, for ESG-risici, idet den sikrer, at de er i overensstemmelse med og opretholder proportionalitetsprincippet, samtidig med at overlapning af offentliggørelseskrav, der allerede er fastsat i anden gældende EU-ret, undgås. Disse formater må ikke kræve offentliggørelse af oplysninger ud over de oplysninger, der skal indberettes til de kompetente myndigheder i henhold til artikel 430, stk. 1, litra h), og skal navnlig tage højde for instituttets størrelse og kompleksitet og den relative eksponering mod ESG-risici i små og ikkekomplekse institutter, der er omfattet af artikel 433b.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

▼M17

Artikel 449b

Offentliggørelse af den samlede eksponering mod enheder i skyggebanksektoren

Institutterne offentliggør oplysninger om deres samlede eksponering mod enheder i skyggebanksektoren, jf. artikel 394, stk. 2, andet afsnit.

▼M8

Artikel 450

Offentliggørelse af aflønningspolitik

1.  

Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:

a) 

oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af møder, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og vederlagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af aflønningspolitikken, og de relevante berørte parters rolle

b) 

oplysninger om sammenhængen mellem medarbejdernes løn og resultater

c) 

de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger om, hvilke kriterier der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydelsespolitik og optjeningskriterier

d) 

forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv 2013/36/EU.

e) 

oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til aktier, optioner eller variable lønkomponenter

f) 

de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter og andre ikkepekuniære fordele

g) 

samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområde

h) 

samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter den øverste ledelse og de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, med angivelse af følgende:

i) 

lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast løn, herunder en beskrivelse af de faste komponenter, og variabel løn og antal modtagere

ii) 

den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instrumenter og andre typer opdelt i udbetalte og udskudte andele

iii) 

størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt for forudgående optjeningsperioder opdelt i den del, der optjenes i regnskabsåret, og den del, der optjenes i efterfølgende år

iv) 

størrelsen af den udskudte aflønning, der optjenes i regnskabsåret, som udbetales i løbet af regnskabsåret, og som er reduceret gennem resultatjusteringer

v) 

tildelingen af garanteret variabel aflønning i løbet af regnskabsåret og antallet af modtagere af disse tildelinger

vi) 

fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i forudgående perioder, som er blevet udbetalt i løbet af regnskabsåret

vii) 

størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, opdelt i udbetalte og udskudte andele, antallet af modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en enkelt person

i) 

det antal personer, der er blevet aflønnet med 1 mio. EUR eller derover pr. regnskabsår, opdelt i lønintervaller på 500 000 EUR ved lønninger på mellem 1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller på 1 mio. EUR ved lønninger på 5 mio. EUR og derover

j) 

efter anmodning fra den relevante medlemsstat eller kompetente myndighed den samlede aflønning af hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse

k) 

oplysning om, hvorvidt instituttet er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 94, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.

Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra k), angiver institutter, der er indrømmet en sådan undtagelse, om de er indrømmet denne undtagelse på grundlag af artikel 94, stk. 3, litra a) eller b), i direktiv 2013/36/EU. De angiver også, på hvilket af aflønningsprincipperne de anvender undtagelsen eller undtagelserne, det antal medarbejdere, der er genstand for undtagelsen eller undtagelserne, og deres samlede aflønning opdelt i fast og variabel aflønning.

2.  
For store institutter offentliggøres også de kvantitative oplysninger om aflønningen af institutternes samlede ledelsesorgan omhandlet i denne artikel, idet der skelnes mellem ledende og ikkeledende medlemmer.

Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( 38 ).

Artikel 451

Offentliggørelse af gearingsgraden

1.  

Institutter, der er omfattet af syvende del, offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som beregnet i overensstemmelse med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven gearing:

a) 

gearingsgraden og oplysninger om, hvordan institutterne har anvendt artikel 499, stk. 2

b) 

en opdeling af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, samt en afstemning af det samlede eksponeringsmål med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte regnskaber

c) 

hvis det er relevant, størrelsen af eksponeringer beregnet i henhold til artikel 429, stk. 8, og artikel 429a, stk. 1, og den tilpassede gearingsgrad beregnet i overensstemmelse med artikel 429a, stk. 7

d) 

en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing

e) 

en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i den periode, som den offentliggjorte gearingsgrad vedrører.

▼M17

f) 

størrelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav baseret på den tilsynsmæssige kontrolproces, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU med henblik på at imødegå risikoen for overdreven gearing, og dets sammensætning.

▼M8

2.  
Offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, offentliggør gearingsgraden uden den justering af det samlede eksponeringsmål, der er fastsat i henhold til artikel 429a, stk. 1, første afsnit, litra d).
3.  
I tillæg til denne artikels stk. 1, litra a) og b), bør større institutter offentliggøre gearingsgraden og opdelingen af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, på grundlag af gennemsnit beregnet i henhold til den i artikel 430, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakt.

Artikel 451a

Offentliggørelse af likviditetskrav

1.  
Institutter, der er omfattet af sjette del, offentliggør oplysninger om deres likviditetsdækningsgrad, net stable funding ratio og likviditetsrisikostyring i overensstemmelse med denne artikel.
2.  

Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:

a) 

gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af deres likviditetsdækningsgrad på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode

b) 

gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af de samlede likvide aktiver efter anvendelse af de relevante haircuts, der er medtaget i likviditetsbufferen i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode og en beskrivelse af denne likviditetsbuffers sammensætning

c) 

gennemsnittene af deres udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og udgående nettopengestrømme beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode og beskrivelsen af deres sammensætning.

3.  

Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres net stable funding ratio som beregnet i henhold til sjette del, afsnit IV:

a) 

kvartalsvise tal for deres net stable funding ratio beregnet i overensstemmelse med sjette del, afsnit IV, kapitel 2, for hvert kvartal i den relevante indberetningsperiode

b) 

en oversigt over størrelsen af den tilgængelige stabile finansiering beregnet i overensstemmelse med sjette del, afsnit IV, kapitel 3

c) 

en oversigt over beløbet for krævet stabil finansiering beregnet i overensstemmelse med sjette del, afsnit IV, kapitel 4.

4.  
Institutter offentliggør de ordninger, systemer, procedurer og strategier, som de har indført med henblik på at identificere, måle, styre og overvåge deres likviditetsrisiko, jf. artikel 86 i direktiv 2013/36/EU.

▼M17

Artikel 451b

Offentliggørelse af eksponeringer mod kryptoaktiver og relaterede aktiviteter

1.  

Institutterne offentliggør følgende oplysninger om kryptoaktiver og kryptoaktivtjenester samt andre aktiviteter relateret til kryptoaktiver:

a) 

de direkte og indirekte eksponeringsbeløb i forbindelse med kryptoaktiver, herunder de lange og korte bruttokomponenter af nettoeksponeringer

b) 

det samlede risikoeksponeringsbeløb for operationel risiko

c) 

den regnskabsmæssige klassificering af eksponeringer mod kryptoaktiver

d) 

en beskrivelse af forretningsaktiviteterne relateret til kryptoaktiver og deres indvirkning på instituttets risikoprofil

e) 

en specifik beskrivelse af deres risikostyringspolitikker vedrørende eksponeringer mod kryptoaktiver og kryptoaktivtjenester.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra d), giver institutterne mere detaljerede oplysninger om væsentlige forretningsaktiviteter, herunder om udstedelse af signifikante aktivbaserede tokens og af signifikante e-pengetokens, og om levering af kryptoaktivtjenester i henhold til artikel 60 og 61 i forordning (EU) 2023/1114.

2.  
Institutterne anvender ikke undtagelsen i artikel 432 med henblik på offentliggørelseskravene i nærværende artikels stk. 1.

▼M8

AFSNIT III

KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER METODER

Artikel 452

Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko

Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden for kreditrisiko, offentliggør følgende oplysninger:

a) 

den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser

b) 

for hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147 andelen af den samlede eksponeringsværdi af hver eksponeringsklasse, der er omfattet af standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller af IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, samt den del af hver eksponeringsklasse, der er omfattet af en roll-out-plan; hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt den andel af den samlede eksponeringsværdi inden for hver eksponeringsklasse, der er omfattet af denne tilladelse.

c) 

kontrolmekanismerne for ratingsystemer på de forskellige stadier af modeludvikling, kontrol og ændringer, som skal indeholde oplysninger om:

i) 

forholdet mellem risikostyringsfunktionen og den interne revisionsfunktion

ii) 

gennemgangen af ratingsystemet

iii) 

proceduren for sikring af uafhængighed for den funktion, der er ansvarlig for gennemgang af modellerne fra de funktioner, der er ansvarlige for udvikling af modellerne

iv) 

proceduren for sikring af ansvarlighed for de funktioner, der er ansvarlige for udvikling og gennemgang af modellerne

d) 

rollen for de funktioner, der er involveret i udvikling, godkendelse og efterfølgende ændring af kreditrisikomodellerne

e) 

omfanget af og hovedindholdet i indberetningen vedrørende kreditrisikomodeller

f) 

en beskrivelse af den interne ratingproces efter eksponeringsklasse, herunder antallet af centrale modeller, der anvendes for hver portefølje, og en kort redegørelse for de vigtigste forskelle mellem modellerne i samme portefølje, omfattende:

i) 

definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD, hvilket skal omfatte oplysninger om, hvordan PD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, om der er reguleringsmæssige bundgrænser, og faktorerne bag konstaterede forskelle mellem PD og de faktiske misligholdelsesprocenter for mindst de seneste tre perioder

ii) 

hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af LGD, såsom metoder til at beregne LGD i nedgangsperioder, hvordan LGD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, og tidsforløbet mellem misligholdelse og lukning af eksponeringen

iii) 

hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af konverteringsfaktorer, herunder antagelser, der anvendes ved udledningen af disse variabler

g) 

hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147:

i) 

deres balanceførte bruttoeksponering

ii) 

deres ikkebalanceførte eksponeringsværdier før den relevante konverteringsfaktor

iii) 

deres eksponering efter anvendelse af den relevante konverteringsfaktor og kreditrisikoreduktion

iv) 

alle modeller, parametre eller input, der er relevante for forståelsen af risikovægtningen og de deraf følgende risikoeksponeringsbeløb, som offentliggøres for et tilstrækkeligt antal låntagerklasser (herunder misligholdt) for at muliggøre en meningsfuld differentiering af kreditrisiko

v) 

særskilt for de eksponeringsklasser, for hvilke institutterne har fået tilladelse til at anvende egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede eksponeringsværdier, og for eksponeringer, for hvilke institutterne ikke anvender sådanne estimater, de værdier, der er nævnt i nr. i)-iv), og som er omfattet af denne tilladelse

h) 

institutternes estimerede PD'er i forhold til den faktiske misligholdelsesprocent for hver eksponeringsklasse i en længere periode med særskilt angivelse af PD-intervallet, den tilsvarende eksterne rating, det vægtede og det aritmetiske gennemsnit af PD, antallet af låntagere ved udgangen af det forudgående år og det indeværende år, antallet af låntagere, der har misligholdt, herunder nye låntagere, der har misligholdt, og den årlige gennemsnitlige historiske misligholdelsesprocent.

Med henblik på nærværende artikels litra b) anvender institutterne eksponeringsværdien som defineret i artikel 166.

Artikel 453

Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker

Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:

a) 

de centrale elementer i politikker og procedurer for balanceført og ikkebalanceført netting samt en angivelse af, i hvilken udstrækning institutterne benytter sig af balanceført netting

b) 

de centrale elementer i politikker og procedurer for evaluering og styring af anerkendt sikkerhedsstillelse

c) 

en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager til reduktion af kreditrisiko

d) 

for garantier og kreditderivater, der anvendes som kreditrisikoafdækning, hovedtyperne af garanter og kreditderivatmodparter og deres kreditværdighed, som anvendes til at mindske kapitalkrav, undtagen dem, der anvendes som led i syntetiske securitiseringsstrukturer

e) 

oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoreduktion

f) 

for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden eller IRB-metoden, den samlede eksponeringsværdi, som ikke er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning, og den samlede eksponeringsværdi, som er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning efter anvendelse af volatilitetsjusteringer; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for lån og gældsinstrumenter, herunder en oversigt over misligholdte eksponeringer

g) 

den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet med eksponeringen, og anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker med og uden substitutionsvirkning

h) 

for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringsværdi efter eksponeringsklasse før og efter anvendelse af konverteringsfaktorer og eventuel tilknyttet kreditrisikoreduktion

i) 

for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den risikovægtede eksponeringsværdi og forholdet mellem denne risikovægtede eksponeringsværdi og eksponeringsværdien efter anvendelse af den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet med eksponeringen; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for hver eksponeringsklasse

j) 

for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden, den risikovægtede eksponeringsværdi før og efter indregning af kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkning; hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, for de eksponeringsklasser, der er omfattet af denne tilladelse.

Artikel 454

Offentliggørelse af anvendelsen af de avancerede målemetoder i forbindelse med operationel risiko

Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede målemetoder til beregning af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere denne risiko.

▼M17

Artikel 455

Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko

1.  

Et institut, der anvender de interne modeller, der er omhandlet i artikel 325az, til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, offentliggør følgende oplysninger:

a) 

dets målsætninger i forbindelse med handelsaktiviteter og de procedurer, der er indført for at identificere, måle, overvåge og kontrollere markedsrisikoen

b) 

de politikker, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, til fastlæggelse af, hvilken position der skal medtages i handelsbeholdningen

c) 

en generel beskrivelse af strukturen i de handelsenheder, der er omfattet af de interne modeller, herunder for hver enhed en bred beskrivelse af enhedens forretningsstrategi, de tilladte instrumenter deri og de vigtigste risikotyper i forbindelse med enheden

d) 

en oversigt over positioner i handelsbeholdningen, der ikke er omfattet af de interne modeller, herunder en generel beskrivelse af enhedsstrukturen og typerne af instrumenter, der indgår i enhederne eller kategorierne af enheder, jf. artikel 104b

e) 

strukturen og organiseringen af markedsrisikostyringsfunktionen og -ledelsen

f) 

anvendelsesområdet, de vigtigste karakteristika og vigtigste modelberegningskriterier for de forskellige interne modeller, som anvendes til at beregne risikoeksponeringsværdierne for de vigtigste modeller, der anvendes på konsolideret niveau, og en beskrivelse af, i hvilket omfang disse interne modeller repræsenterer de modeller, der anvendes på konsolideret niveau, herunder, hvis det er relevant, en bred beskrivelse af følgende:

i) 

den modelmetode, der anvendes til at beregne expected shortfall, jf. artikel 325ba, stk. 1, litra a), herunder hyppigheden af ajourføring af data

ii) 

den metode, der anvendes til at beregne det stressscenariebaserede risikomål, jf. artikel 325ba, stk. 1, litra b), bortset fra specifikationerne i artikel 325bk, stk. 3

iii) 

den modelmetode, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko, jf. artikel 325ba, stk. 2, herunder hyppigheden af ajourføring af data.

2.  

Institutterne offentliggør samlet for alle handelsenheder, der er omfattet af de interne modeller, som er omhandlet i artikel 325az, følgende elementer, hvis det er relevant:

a) 

den seneste værdi samt den højeste, laveste og gennemsnitlige værdi for de foregående 60 arbejdsdage af:

i) 

målet for unconstrained expected shortfall som omhandlet i artikel 325bb, stk. 1

ii) 

målet for unconstrained expected shortfall som omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, for hver reguleringsmæssig bred risikofaktorkategori

b) 

den seneste værdi og den gennemsnitlige værdi for de foregående 60 arbejdsdage af:

i) 

risikomålet for expected shortfall som omhandlet i artikel 325bb, stk. 1

ii) 

det stressscenariebaserede risikomål som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra b)

iii) 

kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko som omhandlet i artikel 325ba, stk. 2

iv) 

summen af de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 325ba, stk. 3, herunder alle komponenter i formularen og den gældende multiplikatorfaktor

c) 

antallet af backtestingoverskridelser i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ved 99. percentil som omhandlet i artikel 325bf, stk. 6.

3.  
Institutterne offentliggør samlet for alle handelsenheder de kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, som ville blive beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, hvis de pågældende institutter ikke havde fået tilladelse til at anvende deres interne modeller på disse handelsenheder.

▼B

NIENDE DEL

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 456

Delegerede retsakter

1.  

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrørende følgende aspekter:

a) 

præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre ensartet anvendelse af denne forordning

b) 

præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411med henblik på ved anvendelsen af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

c) 

ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112 og 147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

▼M17

d) 

det i artikel 123, stk. 1, litra b), artikel 147, stk. 5, litra a), artikel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb for at tage hensyn til virkningen af inflationen

▼B

e) 

listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte poster i bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

▼M9 —————

▼B

h) 

Ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311 i nærværende forordning og artikel 50a-50d i forordning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklingen i eller ændringer af de internationale standarder for eksponeringer mod en central modpart.

i) 

præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagelserne i artikel 400

j) 

ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429, stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag af den indberetning, der er omhandlet i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offentliggøres af institutter som fastsat i artikel 451, stk. 1, litra a).

▼M8

k) 

ændringer af oplysningskravene i ottende del, afsnit II og III, med henblik på at tage højde for udviklingen i eller ændringer af internationale standarder vedrørende offentliggørelse.

▼B

2.  

EBA overvåger kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisiko og aflægger senest den 1. januar 2015 rapport til Kommissionen. Rapporten skal navnlig vurdere:

a) 

behandlingen af kreditværdijusteringsrisiko som en separat udgift i forhold til en integreret komponent i markedsrisikorammen

b) 

kreditværdijusteringsrisikoens omfang, herunder undtagelsen i artikel 482

c) 

afdækning, der kan indregnes

d) 

beregning af kapitalkrav i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko.

På grundlag af denne rapport og hvor resultaterne påviser et behov herfor, tillægges Kommissionen endvidere beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre bestemmelserne om disse spørgsmål i artikel 381, Artikel 382, stk. 1-3, og artikel 383-386.

Artikel 457

Tekniske justeringer og korrektioner

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige elementer i følgende bestemmelser for at tage højde for udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter og for at foretage justeringer i overensstemmelse med udviklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af Unionens lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tjenesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:

a) 

kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 111-134 og artikel 143-191

b) 

virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 193-241

▼M5

c) 

kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 242-270a

▼B

d) 

kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf. artikel 272-311

e) 

kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 315-324

f) 

kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325-377

g) 

kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 378 og 379

h) 

kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385

▼M8

i) 

anden del og artikel 430 kun som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der tager hensyn til lovgivningsmæssige EU-retsakter

▼B

Artikel 458

Makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på medlemsstatsniveau

1.  
Medlemsstaten udpeger den myndighed, som er ansvarlig for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

▼M8

2.  
Hvis den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 1, identificerer ændringer i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat, og som denne myndighed mener ikke kan imødegås så effektivt med andre makroprudentielle instrumenter, jf. nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU, som ved at gennemføre strengere nationale foranstaltninger, underretter den Kommissionen og ESRB. ESRB videresender straks underretningen til Europa-Parlamentet, Rådet og EBA.

Underretningen ledsages af følgende dokumenter og omfatter eventuelt relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation vedrørende:

a) 

ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko

b) 

grundene til, at sådanne ændringer kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet på nationalt plan eller mod realøkonomien

c) 

en redegørelse for, hvorfor myndigheden mener, at de makroprudentielle instrumenter i artikel 124 og 164 i nærværende forordning og artikel 133 og 136 i direktiv 2013/36/EU vil være mindre egnede og effektive til at håndtere disse risici end udkastet til nationale foranstaltninger omhandlet i litra d) i nærværende stykke

d) 

et udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institutter med henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og vedrørende:

i) 

kapitalgrundlagskravet i artikel 92

ii) 

kravene til store eksponeringer i artikel 392 og artikel 395-403

iii) 

likviditetskravene, jf. sjette del

iv) 

risikovægtene til håndtering af aktivbobler inden for beboelsesejendoms- og erhvervsejendomssektoren

v) 

offentliggørelseskravene, jf. ottende del

vi) 

kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i direktiv 2013/36/EU eller

vii) 

eksponeringer inden for den finansielle sektor

e) 

en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 udpegede myndighed anser udkastet til foranstaltninger for at være hensigtsmæssigt, effektivt og rimeligt til at imødegå situationen, og

f) 

en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af udkastet til foranstaltninger på det indre marked på grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat har til rådighed.

▼B

3.  
Når de i stk. 1 fastlagte myndigheder har tilladelse til at anvende nationale foranstaltninger i henhold til denne artikel, giver de de relevante kompetente myndigheder eller udpegede myndigheder i andre lande alle relevante oplysninger.

▼M8

4.  
Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at afvise de i stk. 2, litra d), nævnte udkast til nationale foranstaltninger tillægges Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Inden for en måned fra modtagelsen af underretningen, jf. stk. 2, afgiver ESRB og EBA udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de spørgsmål, der er omhandlet i litra a)-f) i nævnte stykke.

Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser, og hvis der er solid, stærk og detaljeret dokumentation for, at foranstaltningen vil få negative virkninger på det indre marked, der opvejer fordelene ved den finansielle stabilitet, som resulterer i en reduktion af den makroprudentielle eller systemiske risiko, kan Kommissionen inden for en måned foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt med henblik på at afvise udkastet til nationale foranstaltninger.

Hvis der ikke foreligger et kommissionsforslag inden for en måned, kan den pågældende medlemsstat omgående vedtage udkastet til nationale foranstaltninger for en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, alt efter hvad der måtte indtræffe først.

Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for en måned efter modtagelsen af forslaget og angiver en begrundelse for at afvise eller ikke at afvise udkastet til nationale foranstaltninger.

Rådet må kun afvise udkastet til nationale foranstaltninger, hvis det mener, at en eller flere af følgende betingelser ikke er opfyldt:

a) 

ændringerne i den makroprudentielle eller systemiske risikos intensitet er af en sådan art, at de udgør en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan

b) 

de makroprudentielle instrumenter i nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU er mindre egnede og effektive end udkastet til nationale foranstaltninger til at håndtere den identificerede makroprudentielle eller systemiske risiko

c) 

udkastet til nationale foranstaltninger indebærer ikke uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed, så det derved udgør eller skaber en hindring for det indre markeds funktion, og

d) 

problemet vedrører kun én medlemsstat.

Rådets vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra ESRB og EBA og være baseret på den dokumentation, som den i stk. 1 udpegede myndighed har forelagt i overensstemmelse med stk. 2.

Hvis der ikke foreligger en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet om at afvise udkastet til nationale foranstaltninger inden for en måned fra modtagelsen af Kommissionens forslag, kan den pågældende medlemsstat vedtage foranstaltningerne og anvende dem i en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, alt efter hvad der måtte indtræffe først.

5.  
Andre medlemsstater kan anerkende de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne artikel, og anvende dem på indenlandsk godkendte institutter, som har filialer eller eksponeringer i den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningen.

▼M17

6.  
Hvis medlemsstaterne anerkender de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, underretter de ESRB. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Rådet, Kommissionen, EBA og den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningerne.

▼B

7.  
Når en medlemsstat skal afgøre, om den kan anerkende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, tager den hensyn til kriterierne i stk. 4.
8.  
Den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningerne, kan anmode ESRB om at rette henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som ikke anerkender foranstaltningerne.

▼M17

9.  
Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til stk. 2 og 4, tager den pågældende medlemsstat i samråd med ESRB, EBA og Kommissionen situationen op til revision og kan efter proceduren i stk. 2 og 4 vedtage en ny afgørelse om forlængelse af anvendelsesperioden for nationale foranstaltninger med op til yderligere to år ad gangen.

▼M8

10.  
Uanset proceduren i nærværende artikels stk. 3-9 kan medlemsstaterne øge de risikovægte, der er fastsat i denne forordning, med op til 25 % for de eksponeringer, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra d), nr. iv) og vii), og reducere grænsen for store eksponeringer i artikel 395 med op til 15 % for en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene fastsat i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.

▼B

Artikel 459

Tilsynsmæssige krav

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markedsudviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på alle medlemsstaterne, og hvis instrumenterne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at imødegå disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB eller EBA, om

a) 

kapitalgrundlagskravet i artikel 92

b) 

kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403

c) 

offentliggørelseskravene i artikel 431-455.

Kommissionen, der bistås af ESRB, forelægger mindst en gang om året en rapport for Europa-parlamentet og Rådet om udviklinger på markedet, der kan kræve anvendelse af denne artikel.

Artikel 460

Likviditet

▼M8

1.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generelle krav. Delegerede retsakter, der vedtages i medfør af nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II, og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndigheder skal pålægge institutter specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i nærværende artikels stk. 2 skal respekteres.

Kommissionen tillægges navnlig beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter, der præciserer de detaljerede likviditetskrav, med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 3, samt artikel 411-416, 419, 422, 425, 428a, 428f, 428g, 428j-428n, 428p, 428r, 428s, 428w, 428ae, 428ag, 428ah, 428ak og 451a.

▼C2

2.  

Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 412 indføres i overensstemmelse med følgende indfasning:

▼B

a) 

60 % af likviditetsdækningskravet i 2015

b) 

70 % fra den 1. januar 2016

c) 

80 % fra den 1.januar 2017

d) 

100 % fra den 1. januar 2018.

Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rapporter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de internationale standarder, som internationale fora har udviklet, og de særlige forhold i Unionen.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anvendelse før den 1. januar 2015.

▼M8

3.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre listen over produkter eller tjenester i artikel 428f, stk. 2, hvis den mener, at aktiver og passiver, der direkte er forbundet med andre produkter eller tjenester, opfylder betingelserne i artikel 428f, stk. 1.

Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt senest den 28. juni 2024.

▼B

Artikel 461

Indfasningen af likviditetsdækningskravene

1.  
EBA skal efter høring af ESRB senest den 30. juni 2016 rapportere til Kommissionen om, hvorvidt indfasningen af likviditetsdækningskravene i artikel 460 stk. 2, bør ændres. En sådan analyse skal tage behørigt hensyn til markederne og den internationale reguleringsmæssige udvikling samt de særlige forhold i Unionen.

EBA vurderer i sin rapport særlig en udskudt indførelse af en bindende minimumsstandard på 100 % indtil den 1. januar 2019. Rapporten skal tage højde for de i artikel 509, stk. 1, nævnte årsrapporter, relevante markedsdata og henstillingerne fra de kompetente myndigheder.

2.  
For at tage højde for markedsudviklingen og andre udviklinger tillægges Kommissionen om nødvendigt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre indfasningen i artikel 460 og udskyde indførelsen indtil 2019 af en bindende minimumstandard på 100 % for likviditetsdækningskravene i artikel 412, stk. 1, og anvende en bindende minimumstandard på 90 % for likviditetsdækningskravet i 2018.

Kommissionen tager, når den vurderer behovet for udskydelse, hensyn til rapporten og vurderingen i stk. 1.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder først anvendelse fra den 1. januar 2018 og træder i kraft senest den 30. juni 2017.

▼M17

Artikel 461a

Kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko

1.  
Kommissionen overvåger forskellene mellem gennemførelsen af de internationale standarder for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i Unionen og i tredjelande, herunder for så vidt angår reglernes indvirkning på kapitalgrundlagskravene og for så vidt angår deres anvendelsesdato.
2.  

Hvis der konstateres betydelige forskelle i en sådan gennemførelse, har Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre denne forordning ved:

a) 

indtil datoen for anvendelse af den lovgivningsmæssige retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, eller i op til tre år, hvis en sådan retsakt ikke foreligger, og hvor det er nødvendigt for at opretholde lige vilkår og udligne disse konstaterede forskelle, at anvende målrettede operationelle hjælpeforanstaltninger eller målrettede multiplikatorer, der er lig med eller større end 0 og lavere end 1, i beregningen af institutternes kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for specifikke risikoklasser og for specifikke risikofaktorer, ved hjælp af en af de metoder, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, og fastsat i:

i) 

artikel 325c-325ay, der præciserer den alternative standardmetode

ii) 

artikel 325az-325bp, der præciserer den alternative metode med interne modeller

iii) 

artikel 326-361, der præciserer den forenklede standardmetode

b) 

at udskyde den dato, fra hvilken institutterne skal anvende kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko fastsat i tredje del, afsnit IV, eller en af metoderne til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, jf. artikel 325, stk. 1, med op til to år.

Hvis Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på tilpasning af gennemførelsen i Unionen af internationale standarder for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for på mere permanent vis at opretholde lige vilkår med tredjelande for så vidt angår kapitalgrundlagskrav og indvirkningen af disse krav.

3.  
Senest den 10. juli 2026 forelægger EBA en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af internationale standarder for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i tredjelande.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at sikre lige vilkår på verdensplan.

▼M8

Artikel 462

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456, 457, 459, 460 og 461a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.
3.  
Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456, 457, 459, 460 og 461a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456, 457, 459, 460 og 461a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼B

Artikel 463

Indsigelse mod reguleringsmæssige tekniske standarder

Vedtager Kommissionen i henhold til denne forordning en reguleringsmæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har forelagt, kan Europa-Parlamentet og Rådet gøre indsigelse mod denne reguleringsmæssige tekniske standard i en måned efter meddelelsesdatoen. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Uanset artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan den frist, inden for hvilken Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske standard, hvor det er hensigtsmæssigt, forlænges med yderligere en måned.

Artikel 464

Det Europæiske Bankudvalg

1.  
Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF ( 39 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

TIENDE DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER, REVISION OG ÆNDRINGER

AFSNIT I

OVERGANGSBESTEMMELSER

KAPITEL 1

Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi samt fradrag

Afdeling 1

Kapitalgrundlagskrav

▼M17

Artikel 465

Overgangsordninger for outputgulvet

1.  

Uanset artikel 92, stk. 3, første afsnit, og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, kan institutterne anvende følgende faktor x ved beregning af TREA:

a) 

50 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2025

b) 

55 % i perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2026

c) 

60 % i perioden fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2027

d) 

65 % i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2028

e) 

70 % i perioden fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2029.

2.  

Uanset artikel 92, stk. 3, første afsnit, og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, kan institutterne indtil den 31. december 2029 anvende følgende formel ved beregningen af TREA:

Med henblik på denne beregning tager institutterne hensyn til den gældende faktor x, der er omhandlet i stk. 1.

3.  
Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. ii), og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, kan institutter indtil den 31. december 2032 tildele eksponeringer mod selskaber, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, en risikovægt på 65 %, og forudsat at disse institutters estimater af PD for disse låntagere beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, ikke overstiger 0,5  %.

EBA og ESMA overvåger i samarbejde med EIOPA anvendelsen af overgangsbehandlingen, jf. første afsnit, og vurderer navnlig:

a) 

tilgængeligheden af kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er for selskaber og i hvilket omfang dette påvirker institutternes långivning til selskaber

b) 

udviklingen af kreditvurderingsbureauer, hindringer for nye kreditvurderingsbureauers adgang til markedet, udbredelsen af selskaber, der vælger at blive vurderet af ét eller flere af disse bureauer, og hindringer for adgangen til kreditvurderinger, der er foretaget af ECAI'er, for selskaber

c) 

mulige foranstaltninger til at afhjælpe hindringerne under hensyntagen til forskelle mellem økonomiske sektorer og geografiske områder og udviklingen af private eller offentligt ledede løsninger såsom vurdering af kreditværdighed, private kreditvurderinger pålagt af institutter samt centralbankvurderinger

d) 

hensigtsmæssigheden af de risikovægtede eksponeringsbeløb for ikkekreditvurderede erhvervseksponeringer og deres konsekvenser for den finansielle stabilitet

e) 

tredjelandes tilgange til anvendelsen af outputgulvet på erhvervseksponeringer og de langsigtede overvejelser om lige vilkår, som kan opstå som følge heraf

f) 

overholdelse af relaterede internationalt aftalte standarder udarbejdet af BCBS.

EBA og ESMA forelægger i samarbejde med EIOPA en rapport med deres resultater til Kommissionen senest den 10. juli 2029.

På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2031.

4.  
Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. iv), og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, erstatter institutter indtil den 31. december 2029 alfa med 1 ved beregningen af eksponeringsværdien for de kontrakter, der er opført i bilag II, i overensstemmelse med metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, hvis de samme eksponeringsværdier beregnes efter den metode, der er fastlagt i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, med henblik på det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv.
5.  

Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. ii), og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, og forudsat at alle betingelserne i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt, kan medlemsstaterne give tilladelse til, at institutterne:

a) 

indtil den 31. december 2032 kan tildele en risikovægt på 10 % til den del af eksponeringerne, som er sikret ved pant i beboelsesejendom, på op til 55 % af ejendomsværdien fastsat i henhold til artikel 125, stk. 1, første afsnit, og

b) 

indtil den 31. december 2029 kan tildele en risikovægt på 45 % til en eventuel resterende del af de eksponeringer, som er sikret ved pant i beboelsesejendom, på op til 80 % af ejendomsværdien fastsat i henhold til artikel 125, stk. 1, første afsnit, forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditrisiko, jf. artikel 501, ikke finder anvendelse.

6.  
Med henblik på stk. 5, litra a), hvis et institut har en efterstillet panterettighed, og der er panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af det pågældende institut, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 10 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien med beløbet på de panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet.

Hvis panterettigheder, som ikke indehaves af instituttet, er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 10 %, ved at nedsætte beløbet på 55 % af ejendomsværdien, med fradrag af eventuelle panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet, med produktet af:

a) 

55 % af ejendomsværdien med fradrag af panterettigheder med højere prioritet, i givet fald både sådanne, som indehaves af instituttet og af andre institutter, og

b) 

værdien af panterettigheder, der ikke indehaves af instituttet, og som er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, divideret med summen af alle sidestillede panterettigheder.

7.  
Med henblik på stk. 5, litra b), hvis et institut er indehaver af en efterstillet panterettighed, og der er panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af det pågældende institut, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 45 %, ved at nedsætte beløbet på 80 % af ejendomsværdien med beløbet på de panterettigheder med højere prioritet, som ikke indehaves af instituttet.

Hvis panterettigheder, som ikke indehaves af instituttet, er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, bestemmes den andel af instituttets eksponering, der tildeles en risikovægt på 45 %, ved at nedsætte beløbet på 80 % af ejendomsværdien, med fradrag af eventuelle panterettigheder med højere prioritet,, som ikke indehaves af instituttet, med produktet af:

a) 

80 % af ejendomsværdien med fradrag af panterettigheder med højere prioritet, i givet fald både sådanne, som indehaves af instituttet og af andre institutter, og

b) 

værdien af panterettigheder, der ikke indehaves af instituttet, og som er sidestillet med panterettigheden, som indehaves af instituttet, divideret med summen af alle sidestillede panterettigheder.

8.  

Med henblik på denne artikels stk. 5 skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:

a) 

Eksponeringerne er kvalificeret til behandling i henhold til artikel 125, stk. 1.

b) 

De kvalificerende eksponeringer risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3.

c) 

Den beboelsesejendom, der sikrer de kvalificerede eksponeringer, befinder sig i den medlemsstat, som har udøvet skønsbeføjelsen.

d) 

Instituttets tab i et givent år, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 430a, stk. 1, litra a) og c), eller i henhold til artikel 101, stk. 1, litra a) og c), i den version af disse litra, der var gældende den 27. juni 2021, på den del af eksponeringerne, som er sikret ved pant i beboelsesejendom på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 55 % af ejendomsværdien, medmindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 9, overstiger i de seneste otte år i gennemsnit ikke 0,25  % af summen af ejendomsværdierne af alle udestående eksponeringer, som er sikret ved pant i beboelsesejendom.

e) 

For så vidt angår de kvalificerede eksponeringer har instituttet følgende rettigheder, som kan håndhæves i tilfælde af låntagerens misligholdelse eller manglende betaling:

i) 

ret til den beboelsesejendom, der sikrer eksponeringen, eller ret til at optage pant i beboelsesejendommen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 5, litra g)

ii) 

ret til låntagerens øvrige aktiver og indkomst, enten kontraktligt eller i henhold til gældende national ret.

f) 

Den kompetente myndighed har kontrolleret, at betingelserne i litra a)-e) er opfyldt.

9.  

Hvis den skønsbeføjelse, der er omhandlet i stk. 5, er blevet udøvet, og forudsat at alle betingelser i stk. 8 er opfyldt, kan institutterne indtil den 31. december 2032 tildele en eventuel resterende del af de eksponeringer, som er sikret ved pant i beboelsesejendom, der er omhandlet i stk. 5, litra b), følgende risikovægte:

a) 

52,5  % i perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2030

b) 

60 % i perioden fra den 1. januar 2031 til den 31. december 2031

c) 

67,5  % i perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2032.

10.  
Hvis medlemsstaterne udøver den skønsbeføjelse, der er omhandlet i stk. 5, underretter de EBA og begrunder deres beslutning. De kompetente myndigheder underretter EBA om detaljerne vedrørende alle kontroller, der er omhandlet i stk. 8, litra f).
11.  
EBA overvåger anvendelsen af overgangsbehandlingen fastsat i stk. 5 og forelægger senest den 31. december 2028 Kommissionen en rapport med sin konklusion vedrørende hensigtsmæssigheden af de pågældende risikovægte.

På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2031.

12.  
Enhver forlængelse af overgangsordningerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, 5 og 9, samt i artikel 495b, stk. 1, og artikel 495c, stk. 1, og artikel 495d, stk. 1, begrænses til fire år og underbygges med en evaluering svarende til dem, der er omhandlet i disse artikler.
13.  

Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. iii), eller litra b), nr. ii), og med forbehold af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, andet afsnit, for eksponeringer, der risikovægtes ved at anvende SEC-IRBA eller den interne vurderingsmetode i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4, skal institutterne, hvis den del af det standardiserede samlede risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, udvandingsrisiko, modpartsrisiko eller for markedsrisiko, der opstår i forbindelse med handelsbeholdningsaktiviteterne, beregnes ved at anvende SEC-SA i overensstemmelse med artikel 261 eller 262, indtil den 31. december 2032 anvende følgende faktor p:

a) 

p = 0,25 for en position i en securitisering, som artikel 262 finder anvendelse på

b) 

p = 0,5 for en position i en securitisering, som artikel 261 finder anvendelse på.

▼B

Artikel 466

Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards

Uanset artikel 24, stk. 2, yder de kompetente myndigheder institutter, der skal foretage værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster og fastlæggelsen af kapitalgrundlag i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, for første gang en frist på 24 måneder til gennemførelsen af de nødvendige interne processer og tekniske krav.

Afdeling 2

Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi

▼M11 —————

▼M11

Artikel 468

▼M17

Midlertidig behandling af urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst

1.  

Uanset artikel 35 kan institutterne indtil den 31. december 2025 (»perioden med midlertidig behandling«) fratrække et beløb A som fastlagt i overensstemmelse med følgende formel i beregningen af deres egentlige kernekapitalposter:

A = a · f

hvor:

a

= beløbet for urealiserede gevinster og tab akkumuleret siden den 31. december 2019 medregnet som »ændringer i dagsværdien af gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« på balancen, svarende til eksponeringer mod centralregeringer, mod regionale eller lokale myndigheder, jf. nærværende forordnings artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. nærværende forordnings artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (»bilaget vedrørende IFRS 9«), og

f

= den faktor, der gælder for hvert indberetningsår i perioden med midlertidig behandling i overensstemmelse med stk. 2.

2.  
Institutterne anvender faktor f med en værdi svarende til 1 indtil den 31. december 2025 til beregning af beløbet A omhandlet i stk. 1:

▼M11

3.  
Hvis et institut beslutter at anvende den midlertidige behandling, jf. stk. 1, underretter det den kompetente myndighed om sin beslutning senest 45 dage før skæringsdatoen for indberetning af de oplysninger, der er baseret på nævnte behandling. Med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse kan instituttet omgøre sin oprindelige beslutning én gang i løbet af perioden med midlertidig behandling. Institutterne offentliggør dette, hvis de anvender nævnte behandling.
4.  

Hvis et institut fratrækker et beløb for urealiserede tab fra sin egentlige kernekapital i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, genberegner det alle de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og som beregnes ved at anvende en af følgende poster:

a) 

værdien af udskudte skatteaktiver, der er fradraget i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra c), eller som er risikovægtet i overensstemmelse med artikel 48, stk. 4

b) 

værdien af de specifikke kreditrisikojusteringer.

Ved genberegningen af det relevante krav tager instituttet ikke hensyn til de virkninger, som nedskrivninger til forventede kredittab vedrørende eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale myndigheder, jf. denne forordning artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. denne forordnings artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, har på disse poster.

5.  
Ud over at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at anvende den midlertidige behandling, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i de perioder, der er fastsat i denne artikels stk. 2, værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den samlede kapitalprocent, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte den nævnte behandling.

▼B

Afdeling 3

Fradrag

Underafdeling 1

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

Artikel 469

Fradrag i egentlige kernekapitalposter

1.  

Uanset artikel 36, stk. 1, gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:

a) 

institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel 478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

b) 

institutter anvender de relevante bestemmelser i artikel 472 på restbeløbet for poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

c) 

institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel 478 af det samlede beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anvendelse af artikel 470

d) 

institutter anvender kravene i artikel 472, stk. 5 eller 11, alt efter det enkelte tilfælde, på det samlede restbeløb for poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anvendelse af artikel 470.

2.  

Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet af artikel 472, stk. 5, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nærværende stykkes litra b) omhandlede beløb:

a) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, jf. artikel 470, stk. 2, litra a)

b) 

summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.

3.  

Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet af artikel 471, stk. 11, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nærværende stykkes litra b) omhandlede beløb:

a) 

direkte og indirekte besiddelser af de i artikel 470, stk. 2, litra b), omhandlede egentlige kernekapitalinstrumenter

b) 

summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.

▼M7

Artikel 469a

Undtagelser fra fradrag i egentlige kernekapitalposter for misligholdte eksponeringer

Uanset artikel 36, stk. 1, litra m), undlader institutter at fratrække det relevante beløb for den utilstrækkelige dækning af misligholdte eksponeringer i de egentlige kernekapitalposter, hvis eksponeringen oprandt før den 26. april 2019.

Hvis vilkårene og betingelserne for en eksponering, som oprandt før den 26. april 2019, ændres af instituttet på en måde, der øger instituttets eksponering over for låntager, betragtes eksponeringen som værende oprandt på den dato, hvor ændringen finder anvendelse, og ophører med at være omfattet af undtagelsen i stk. 1.

▼B

Artikel 470

Undtagelser fra fradrag i egentlig kernekapital

1.  
Ved anvendelsen af denne artikel omfatter relevante egentlige kernekapitalposter instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af artikel 32-35 og efter fradragene i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.
2.  

Uanset artikel 48, stk. 1, fratrækker institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 ikke de i nærværende stykkes litra a) og b) omhandlede poster, som tilsammen er lig med eller mindre end 15 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter:

a) 

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen er lig med eller mindre end 10 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter

b) 

hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte og indirekte besiddelser af den pågældende enheds egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen er lig med eller mindre end 10 % af de relevante egentlige kernekapitalposter.

3.  
Uanset artikel 48, stk. 4, risikovægtes poster, der i henhold til nærværende artikels stk. 2 ikke fratrækkes, med 250 %. De i nærværende artikels stk. 2, litra b), omhandlede poster er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

Artikel 471

Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalposter

▼M8

1.  

Uanset artikel 49, stk. 1, kan institutter i perioden fra den 31. december 2018 til den 31. december 2024 vælge ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra a) og e)

b) 

de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet for risikokontrol og de finansielle analyseprocedurer, som instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen i enheden eller holdingselskabet, er fyldestgørende

c) 

instituttets aktiebeholdning i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingselskabet overstiger ikke 15 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter, som forsikringsenheden har udstedt pr. 31. december 2012 og i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2024

d) 

det beløb af aktiebeholdningen, som ikke fradrages, overstiger ikke det beløb, der besiddes i de egentlige kernekapitalinstrumenter i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingselskabet pr. 31. december 2012.

▼B

2.  
De aktiebeholdninger, der ikke fradrages i henhold til stk. 1, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes med 370 %.

Artikel 472

Poster, der ikke fratrækkes i den egentlige kernekapital

1.  
Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), og artikel 36, stk. 1, litra a)-i), anvender institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 nærværende artikel på de i artikel 468, stk. 4, og artikel 469, stk. 1, litra b) og d), nævnte restbeløb, alt efter hvad der er relevant.
2.  
Restbeløbet fra værdiansættelsesjusteringer af afledte finansielle forpligtelser, som skyldes et instituts egen kreditrisiko, fratrækkes ikke.
3.  

Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for tab i det løbende regnskabsår, jf. artikel 36, stk. 1, litra a)

a) 

væsentlige tab fratrækkes i kernekapitalposterne

b) 

ikkevæsentlige tab fratrækkes ikke.

4.  
Institutter fratrækker restbeløbet for immaterielle aktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra b), i kernekapitalposterne.
5.  
Restbeløbet for udskudte skatteaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra c), fratrækkes ikke og risikovægtes med 0 %.
6.  
Restbeløbet for de poster, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapitalposter.
7.  
Restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), fratrækkes ikke i noget kapitalgrundlagselement og indgår i de egentlige kernekapitalposter i det omfang, det pågældende beløb kunne indregnes som kernekapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra a)-ca), i direktiv 2006/48/EF.
8.  

Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. artikel 36, stk. 1, litra f):

a) 

direkte besiddelser fratrækkes i kernekapitalposterne

b) 

indirekte og syntetiske besiddelser, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

9.  

Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvis instituttet har besiddelser i krydsejerskab med den pågældende enhed, jf. artikel 36, stk. 1, litra g):

a) 

hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles dets besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra h)

b) 

hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles dets besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra i).

10.  

Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h):

a) 

de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapitalposter

b) 

de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

11.  

Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra i):

a) 

de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapitalposter

b) 

de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

Artikel 473

Indførelse af ændringer til IAS 19

1.  
Uanset artikel 481 kan kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2018 tillade institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002, at tilføje til deres egentlige kernekapital det relevante beløb i henhold til nærværende artikels stk. 2 eller i givet fald 3, ganget med en faktor i henhold til stk. 4.
2.  

Det relevante beløb beregnes ved fra beløbet i henhold til litra a) at fratrække beløbet i henhold til litra b):

a) 

Institutter fastsætter værdierne af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning i henhold til forordning (EF) nr. 1126/2008 ( 40 ), som ændret ved forordning (EU) nr. 1205/2011 ( 41 ). Institutterne skal derpå i værdierne af disse aktiver fratrække værdien af forpligtelserne under samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme regnskabsregler.

b) 

Institutter fastsætter værdien af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning efter reglerne i forordning (EF) nr. 1126/2008. Institutterne skal derpå i værdierne af disse aktiver fratrække værdien af forpligtelserne under samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme regnskabsregler.

3.  
Det i henhold til stk. 2 fastlagte beløb begrænses til det beløb, der ikke kræves fratrukket i egenkapitalen inden den 1 januar 2014 i medfør af nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF, for så vidt som disse nationale gennemførelsesforanstaltninger falder ind under proceduren i denne forordnings artikel 481 i den berørte medlemsstat.
4.  

Følgende krav skal opfyldes:

a) 

1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

0,8 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

0,6 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

0,4 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

e) 

0,2 i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018.

5.  
Institutter skal oplyse om værdien af aktiver og passiver i overensstemmelse med stk. 3 i deres offentliggjorte årsregnskab.

▼M4

Artikel 473a

Indførelse af IFRS 9

▼M11

1.  

Uanset artikel 50 og indtil udgangen af de overgangsperioder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6 og 6a, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i deres egentlige kernekapital:

▼M4

a) 

institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002

b) 

institutter, der i henhold til nærværende forordnings artikel 24, stk. 2, foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002

c) 

institutter, der foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster i overensstemmelse med regnskabsstandarder i henhold til direktiv 86/635/EØF, og som anvender den samme model for forventet kredittab som den, der anvendes i internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

▼M11

Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:

a) 

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel:

hvor:

A2,SA

=

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2

A4,SA

=

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3

=

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020

=

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste

f1

=

den gældende faktor fastlagt i stk. 6

f2

=

den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

t1

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,SA

t2

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,SA

t3

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

b) 

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, et beløb (ABIRB) beregnet efter følgende formel:

hvor:

A2,IRB

=

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra a)

A4,IRB

=

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c)

=

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af til nul

=

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af til nul

f1

=

den gældende faktor fastlagt i stk. 6

f2

=

den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

t1

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,IRB

t2

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,IRB

t3

=

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet.

▼M4

2.  

Institutter beregner de i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), omhandlede beløb A2,SA og A2,IRB som det største af beløbene omhandlet i henholdsvis litra a) og b) i nærværende stykke særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

a) 

nul

b) 

værdien beregnet i overensstemmelse med nr. i) fratrukket det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nr. ii):

i) 

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i IFRS 9 som fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (»bilaget vedrørende IFRS 9«) og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, pr. 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang

ii) 

det samlede beløb for tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver, der er klassificeret som lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer og finansielle aktiver disponible for salg, som defineret i afsnit 9 i IAS 39, med undtagelse af egenkapitalinstrumenter og andele eller aktier i kollektive investeringsordninger, beregnet i overensstemmelse med afsnit 63, 64, 65, 67, 68 og 70 i IAS 39 som fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 pr. 31. december 2017 eller dagen før den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang.

3.  

Institutter beregner det beløb, hvormed beløbet omhandlet i litra a) overstiger beløbet omhandlet i litra b) særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

▼M11

a) 

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, på indberetningsdatoen, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9

b) 

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9 den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

▼M4

4.  
For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), overstiger det beløb, som er fastsat i stk. 3, litra b), sætter institutter A4,SA lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,SA til nul.

For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), efter anvendelse af stk. 5, litra b), overstiger beløb for disse eksponeringer, som er fastsat i stk. 3, litra b), efter anvendelse af stk. 5, litra c), sætter institutter A4,IRB lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,IRB til nul.

5.  

For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, anvender institutter stk. 2-4 således:

a) 

til beregning af A2,IRB skal institutter reducere hvert af de beløb, der beregnes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, litra b), nr. i) og ii), med den samlede værdi af de forventede tab beregnet i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10, pr. 31. december 2017 eller dagen før den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang. Såfremt beregningen af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b), nr. i), fører til et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af dette beløb til nul. Såfremt beregningen af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b), nr. ii) fører til et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af dette beløb til nul.

▼M11

b) 

Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra a), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, pr. indberetningsdatoen. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a), til nul

c) 

Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra b), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9 og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra b), til nul.

6.  

Institutter anvender følgende faktorer f1 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

a) 

0,7 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

b) 

0,5 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

c) 

0,25 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022

d) 

0 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-d), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-d), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.

▼M11

6a.  

Institutter anvender følgende faktorer f2 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

a) 

1 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

b) 

1 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

c) 

0,75 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022

d) 

0,5 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023

e) 

0,25 i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.

▼M4

7.  

Hvis et institut i sin egentlige kernekapital indregner et beløb i henhold til nærværende artikels stk. 1, genberegner det alle krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, som anvender en af følgende poster, ved ikke at tage hensyn til den indvirkning, som de nedskrivninger til forventede kredittab, det har indregnet i sin egentlige kernekapital, har på disse poster:

a) 

værdien af udskudte skatteaktiver, der fradrages i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c), eller risikovægtes i henhold til artikel 48, stk. 4

b) 

eksponeringsværdien som beregnet i henhold til artikel 111, stk. 1, hvorved de specifikke kreditrisikojusteringer, som eksponeringsværdien nedsættes med, multipliceres med følgende justeringsfaktor (sf):

hvor:

ABSA = beløb beregnet i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra a)

RASA = den samlede værdi af de specifikke kreditrisikojusteringer

c) 

værdien af supplerende kapitalposter beregnet i overensstemmelse med artikel 62, litra d).

▼M11

7a.  
Ved genberegning af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU kan institutter uanset nærværende artikels stk. 7, litra b), tillægge en risikovægt på 100 % til det beløb ABSA, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a). Ved beregningen af det samlede eksponeringsmål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, tilføjer institutterne beløbene ABSA og ABIRB som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), til det samlede eksponeringsmål.

Institutterne må kun én gang vælge, om de vil anvende beregningen i stk. 7, litra b), eller beregningen i nærværende stykkes første afsnit. Institutterne offentliggør deres beslutning.

▼M11

8.  
Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, indberetter institutter, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i de perioder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6 og 6a, til de kompetente myndigheder og oplyser værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten, den samlede kapitalprocent og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende artikel.
9.  
Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperioden og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. I så fald skal instituttet sætte beløbene A4,SA, A4,IRB, , , t2 og t3 omhandlet i stk. 1 til nul. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

▼M11

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 2 og underretter i så fald straks den kompetente myndighed om sin beslutning. I så fald skal instituttet sætte beløbet A2,SA, A2,IRB og t1 omhandlet i stk. 1 til nul. Et institut kan omgøre sin beslutning i overgangsperioden, forudsat at det har modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed.

De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, anvender denne artikel.

▼M4

10.  
I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA senest den 30. juni 2018 retningslinjer vedrørende de oplysningskrav, der er fastsat i nærværende artikel.

▼B

Underafdeling 2

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Artikel 474

Fradrag i hybride kernekapitalposter

Uanset artikel 53 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:

a) 

institutterne fratrækker i de hybride kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel 478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 56

b) 

institutterne anvender de i artikel 475 fastsatte krav på restbeløbene for de poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 56.

Artikel 475

Poster, der ikke fratrækkes i hybrid kernekapital

1.  
Uanset artikel 56 finder kravene i denne artikel i perioden den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 anvendelse på de i artikel 474, litra b), omhandlede restbeløb.
2.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra a):

a) 

direkte besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i kernekapitalposterne

b) 

indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

3.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra b):

a) 

hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse hybride kernekapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 56, litra c)

b) 

hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse hybride kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 56, litra d).

4.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra c) og d):

a) 

det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapitalposter

b) 

det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

Underafdeling 3

Fradrag i supplerende kapitalposter

Artikel 476

Fradrag i supplerende kapitalposter

1.  

Uanset artikel 66 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:

a) 

institutterne fratrækker den i artikel 478 fastsatte relevante procentdel i de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 66

b) 

institutterne anvender de i artikel 477 fastsatte krav på de restbeløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 66.

Artikel 477

Fradrag i supplerende kapitalposter

1.  
Uanset artikel 63 finder kravene i denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 anvendelse på de i artikel 476, litra b), omhandlede restbeløb.
2.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra a):

a) 

direkte besiddelser af egne supplerende kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i de supplerende kapitalposter

b) 

indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

3.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra b):

a) 

hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 66, litra c)

b) 

hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i den pågældende enhed i den finansielle sektor efter artikel 66, litra d).

4.  

Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra c) og d):

a) 

det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapitalposter

b) 

det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.

▼M15

Underafdeling 3a

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

Artikel 477a

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1.  

Uanset artikel 72e, stk. 4, og indtil den 31. december 2024 kan afviklingsmyndigheden for et moderinstitut efter behørig hensyntagen til udtalelsen fra afviklingsmyndighederne eller de relevante tredjelandsmyndigheder for eventuelle berørte datterselskaber tillade, at den tilpassede værdi mi beregnes ved hjælp af følgende definition af ri, og wi:

ri

=

det samlede risikobaserede kapitalkrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kapitalgrundlag i henhold til denne forordning

wi

=

det samlede ikkerisikobaserede kernekapitalkrav, der finder anvendelse på datterselskabet i det tredjeland, hvor det har sit hovedkontor, for så vidt dette krav opfyldes med instrumenter, der ville blive betragtet som kernekapital i henhold til denne forordning.

2.  

Afviklingsmyndigheden kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis datterselskabet er etableret i et tredjeland, der endnu ikke har en gældende lokal afviklingsordning, og hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af aktiver fra datterselskabet til moderinstituttet

b) 

den relevante tredjelandsmyndighed for datterselskabet har afgivet en udtalelse til moderinstituttets afviklingsmyndighed om, at aktiver svarende til det beløb, som datterselskabet skal fradrage i henhold til artikel 72e, stk. 4, andet afsnit, kan overføres fra datterselskabet til moderinstituttet.

▼B

Underafdeling 4

Fradragsprocenter

Artikel 478

Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

1.  

Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af artikel 468, stk. 4, artikel 469, stk. 1, litra a) og c), artikel 474, litra a), og artikel 476, litra a), skal ligge inden for følgende intervaller:

a) 

20 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

▼C1

2.  

Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandlede poster, der fandtes før den 1. januar 2014, med henblik på anvendelsen af artikel 469, stk. 1, litra c), ligge inden for følgende intervaller:

a) 

0 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

10 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

20 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

30 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

e) 

40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018

f) 

50 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019

g) 

60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

h) 

70 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

i) 

80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022

j) 

90 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.

▼B

3.  

De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i stk. 1 og 2 omhandlede intervaller for hvert af følgende fradrag:

a) 

de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk. 1), litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle

b) 

det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som skal fratrækkes i medfør af artikel 48

c) 

alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)-d)

d) 

alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)-d).

Afdeling 4

Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af datterselskaber

Artikel 479

Indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital

1.  

Uanset anden del, afsnit II, fastlægges indregning i det konsoliderede kapitalgrundlag af poster, der ville kvalificere som konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF, men som af en eller flere af nedennævnte årsager ikke kvalificerer som konsolideret egentlig kernekapital, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3:

a) 

instrumentet kvalificerer ikke som et egentligt kernekapitalinstrument, og overført resultat og overkurs ved emission i forbindelse hermed kvalificerer følgelig ikke som konsoliderede egentlige kernekapitalposter

b) 

posterne kvalificerer ikke som følge af anvendelsen af artikel 76, stk. 2

c) 

posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet er ikke et institut eller en enhed, der af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

d) 

posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet indgår ikke fuldt ud i konsolideringen, jf. første del, afsnit II, kapitel 2.

2.  
Den relevante procentdel af de i stk. 1 omhandlede poster, der ville være kvalificeret som konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som konsolideret egentlig kernekapital.
3.  

Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge inden for følgende intervaller:

a) 

0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

4.  
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i stk. 3 omhandlede intervaller.

Artikel 480

Indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det konsoliderede kapitalgrundlag

1.  
Uanset artikel 84, stk. 1, litra b), artikel 85, stk. 1, litra b), og artikel 87, stk. 1, litra b), ganges de i de nævnte artikler omhandlede procentdele i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 med en relevant faktor.
2.  

Den relevante faktor med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:

a) 

0,2-1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

0,4-1 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

0,6-1 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og

d) 

0,8-1 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

3.  
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante faktor inden for de i stk. 2 omhandlede intervaller.

Afdeling 5

Supplerende filtre og fradrag

Artikel 481

Supplerende filtre og fradrag

1.  
Uanset artikel 32-36, 56 og 66 foretager institutterne i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 justeringer med henblik på i de egentlige kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlagsposterne at indregne eller fratrække den relevante procentdel af filtre eller fradrag, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, 61, 63, 63a, 64 og 66 i direktiv 2006/48/EF og artikel 13 og 16 i direktiv 2006/49/EF, og som ikke kræves i henhold til anden del i denne forordning.
►C2  2.  
Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1, kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at institutterne anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b), ikke er opfyldt, i stedet for at foretage fradrag i henhold til artikel 36, stk. 1. ◄ I sådanne tilfælde fastsættes den andel af besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderselskabet har en væsentlig investering, som ikke skal fratrækkes i henhold til artikel 49, stk. 1, af den relevante procentdel, jf. nærværende artikels stk. 4. Det beløb, der ikke fratrækkes, er omfattet af kravene i artikel 49, stk. 4, alt efter tilfældet.
3.  

Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:

a) 

0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.

4.  
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge mellem 0 og 50 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014.
5.  
For hvert filter eller fradrag som omhandlet i stk. 1 og 2 skal de kompetente myndighedfastsætte og offentliggøre de relevante procentdele inden for de i stk. 2 og 3 omhandlede intervaller.
6.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt justeringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstemmelse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalposter, de hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 482

Anvendelsesområde for derivattransaktioner med pensionsfonde

For så vidt angår de transaktioner, der er omhandlet i artikel 89 i forordning (EU) 648/2012, og som er indgået som led i en pensionsordning som defineret i artikel 2 i nævnte forordning, skal institutterne ikke beregne kapitalgrundlagskrav til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 382, stk. 4, litra c), i nærværende forordning.

KAPITEL 2

Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter

Afdeling 1

Instrumenter, der udgør statsstøtte

Artikel 483

Overgangsbestemmelser vedrørende statsstøtteinstrumenter

1.  

Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63 finder denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 anvendelse på kapitalinstrumenter og poster, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instrumenterne er udstedt før den 1 januar 2014

b) 

instrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Hvis en del af instrumenterne er tegnet privat, skal de udstedes inden den 30. juni 2012 og sammen med de dele, som medlemsstaten har tegnet

►C2  c) 

instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107 i TEUF.

Hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og private investorer, og der sker en delvis indfrielse af de instrumenter, som ◄ medlemsstaten har tegnet, skal der anvendes overgangsbestemmelser for en tilsvarende del af den privat tegnede del af instrumenterne i henhold til artikel 484. Når alle de instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, er indfriet, skal der anvendes overgangsbestemmelser for resten af instrumenterne, som private investorer har tegnet, i henhold til artikel 484.

2.  

Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset om et af følgende forhold gør sig gældende:

a) 

betingelserne i artikel 28 i denne forordning er ikke opfyldt

b) 

instrumenterne er udstedt af en virksomhed som omhandlet i artikel 27 i denne forordning, og betingelserne i artikel 28 i denne forordning eller i givet fald artikel 29 i denne forordning er ikke opfyldt.

3.  
De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset at kravene i stk. 2, litra a) eller b), ikke er opfyldt, hvis kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.

Instrumenter, der kvalificerer som egentlig kernekapital i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk. 5 eller 7.

4.  
Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt.
5.  
De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.

Instrumenter, der kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk. 3 eller 7.

6.  
Poster, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt.
7.  
De i stk. 1, litra c) i nærværende artikel, omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt, hvis betingelserne i stk. 8 i nærværende artikel er opfyldt.

Instrumenter, der kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til stk. 3 eller 5.

8.  
De i stk. 3, 5 og 7 omhandlede instrumenter kan kun kvalificere som kapitalgrundlagsinstrumenter i henhold til disse stykker, hvis betingelsen i stk. 1, litra a) er opfyldt, og de er udstedt af institutter beliggende i en medlemsstat, som er omfattet af et økonomisk tilpasningsprogram, og hvis udstedelsen af de pågældende instrumenter er vedtaget eller berettiget inden for rammerne af dette program.

Afdeling 2

Instrumenter, der ikke udgør statsstøtte

Underafdeling 1

Betingelser og grænser for anvendelse af overgangsbestemmelser

Artikel 484

Betingelser for anvendelse af overgangsbestemmelser vedrørende kapitalposter, der kvalificerer betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/48/EF

▼C2

1.  
Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og poster, der er udstedt senest den 31. december 2011, og som kvalificerede til at kunne medregnes i kapitalgrundlaget den 31. december 2011, og som ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.

▼B

2.  
Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63finder denne artikel anvendelse i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
3.  
Inden for den i denne forordnings artikel 485 og artikel 486, stk. 2, fastsatte grænse betragtes kapital som defineret i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der blev kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, som egentlige kernekapitalposter, uanset at kapitalen ikke opfylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
4.  
Inden for den i denne forordnings artikel 464, stk. 3, fastsatte grænse betragtes instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), og artikel 154, stk. 8 og 9, i direktiv 2006/48/EF, som hybride kernekapitalposter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52 ikke er opfyldt.
5.  
Inden for de i denne forordnings artikel 486, stk. 4, fastsatte grænser betragtes poster og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra e), f), g) eller h), i direktiv 2006/48/EF, som supplerende kapitalposter, uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt.

Artikel 485

Betingelser for indregning i den egentlige kernekapital af overkurs ved emission vedrørende kapitalposter, der kvalificerede som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/48/EF

1.  
Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter, der er udstedt før den 31. december 2010, og som ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2.  
Overkurs ved emission i forbindelse med kapital som omhandlet i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, der blev betragtet som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, betragtes som egentlige kernekapitalposter, hvis betingelserne i denne forordnings artikel 28, litra i) og j), er opfyldt.

Artikel 486

Grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

1.  
I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 kvalificerer instrumenter og poster, der er omhandlet i artikel 484, kun som kapitalgrundlag i det omfang, det er beskrevet i denne artikel.
2.  

Værdien af de i artikel 484, stk. 3, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som egentlige kernekapitalposter, er begrænset til den relevante procentdel af summen af de beløb, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b):

a) 

den nominelle værdi af den kapital, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som var udstedt den 31. december 2012

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte kapitalposter.

3.  

Værdien af de i artikel 484, stk. 4, omhandlede kapitalposter, der betragtes som hybride kernekapitalposter, er begrænset til den relevante procentdel ganget med den difference, der fås ved at trække summen af de værdier, der er fastsat i dettes stykkes litra c)-f), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b):

a) 

den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den 31. december 2012

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter

c) 

værdien af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som den 31. december 2012 oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra a), og artikel 66, stk. 1a, i direktiv 2006/48/EF

d) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra c) nævnte instrumenter

e) 

den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den 31. december 2012, men som ikke betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til artikel 489, stk. 4

f) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter.

4.  

Værdien af de i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som supplerende kapitalposter, er begrænset til den relevante procentdel af den difference, der fås ved at trække summen af de værdier, der er fastsat i dette stykkes litra e)-h), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette stykkes litra a)-d):

a) 

den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den 31. december 2012

b) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter

►C2  c) 

den nominelle værdi af ansvarlig lånekapital, der var udstedt den 31. december 2012, nedsat med ◄ det beløb, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 64, stk. 3, litra c), i direktiv 2006/48/EF

►C2  d) 

den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter og ansvarlig lånekapital som omhandlet ◄ i litra a) og c), der var udstedt den 31. december 2012

e) 

den nominelle værdi af instrumenter og kapitalposter som omhandlet i artikel 484, stk. 5, der var udstedt den 31. december 2012, og som oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/48/EF

f) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter

g) 

den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den 31. december 2012, men som ikke kvalificerer som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 490, stk. 4

h) 

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra g) nævnte instrumenter

5.  

Den relevante procentdel, jf. stk. 2-4, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal ligge inden for følgende intervaller:

a) 

60 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014

b) 

40 til 70 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015

c) 

20 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016

d) 

0 til 50 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

e) 

0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018

f) 

0 til 30 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019

g) 

0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

h) 

0 til 10 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.

6.  
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør de relevante procentdele inden for de i stk. 5 omhandlede intervaller.

Artikel 487

Indregning af kapitalposter, som ikke i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter, i andre kapitalgrundlagsposter

1.  
Uanset artikel 51, 52, 62 og 63 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 behandle kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som ikke indregnes i egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der er fastsat i artikel 464, stk. 2, som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, i det omfang indregningen af denne kapital og overkursen ved emission i forbindelse hermed ikke overstiger grænsen for den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3.
2.  

Uanset artikel 48-60 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 behandle følgende som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, i det omfang indregningen heraf ikke overstiger grænsen for den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 4:

a) 

kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som ikke kan indregnes som egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der er fastsat i artikel 486, stk. 2

b) 

instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som overstiger den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 3.

3.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 488

Amortisering af kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som supplerende kapitalposter

De i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der betragtes som i artikel 484, stk. 5, eller artikel 486, stk. 4, omhandlede supplerende kapitalposter, er omfattet af kravene i artikel 64.

Underafdeling 2

Indregning i hybride kernekapital- og supplerende kapitalposter af instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse

Artikel 489

Hybride instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse

1.  
Uanset artikel 51 og 52 er instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og hvis vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 ►C2  omfattet af kravene i nærværende artikel. ◄
2.  

Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den 1. januar 2013

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden

c) 

betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra den 1. januar 2013.

3.  

Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og kvalificerer derefter som hybride kernekapitalposter uden begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.

4.  

Instrumenterne betragtes ikke som hybride kernekapitalinstrumenter og er ikke omfattet af artikel 484, stk. 4, fra den 1 januar 2014, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mellem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.

5.  

Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som hybride kernekapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼C2

a) 

instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter

▼B

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.

6.  

Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og med den 31. december 2011

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 52 var ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.

Artikel 490

Supplerende kapitalposter med incitamenter til indfrielse

1.  
Uanset artikel 62 og 63 er kapitalposter omhandlet i artikel 484, stk. 5, som opfyldte kravene i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra f) eller h), i direktiv 2006/48/EF, og hvis vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 ►C2  omfattet af kravene i nærværende artikel. ◄
2.  

Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den 1. januar 2013

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden

c) 

betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra den 1. januar 2013.

3.  

Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter som supplerende kapitalposter uden begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.

▼C2

4.  

Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapitalposter fra den 1. januar 2014, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼B

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mellem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.

5.  

Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som supplerende kapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼C2

a) 

instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar 2013 eller derefter

▼B

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.

6.  

Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalposter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og med den 31. december 2011

b) 

instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato

c) 

betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.

Artikel 491

Faktisk forfaldsdato

Med henblik på anvendelsen af artikel 489 og 490 bestemmes den faktiske forfaldsdato som følger:

a) 

for de i stk. 3 og 5 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted den 1. januar 2013 eller derefter

b) 

for de i stk. 4 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted mellem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013

c) 

for de i stk. 6 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted før den 31. december 2011.

KAPITEL 3

Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag

Artikel 492

Offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag

1.  
Institutter anvender denne artikel i perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
2.  
I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2015 offentliggør institutter oplysninger om, i hvilket omfang niveauet for egentlig kernekapital og kernekapital overstiger de krav, der er fastsat i artikel 4658.
3.  

I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2017 offentliggør institutter følgende supplerende oplysninger om deres kapitalgrundlag:

a) 

arten af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 467-470, 474, 476 og 476, samt virkningen heraf på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapital og kapitalgrundlaget

b) 

minoritetsinteresser og hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter samt overført resultat og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er udstedt af datterselskaber, og som er indregnet i konsolideret egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og kapitalgrundlag i henhold til kapitel 1, afdeling 4

c) 

virkningen på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapital og kapitalgrundlaget af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 481

d) 

arten og omfanget af de kapitalposter, der betragtes som egentlige kernekapitalposter, kernekapitalposter og supplerende kapitalposter i kraft af de i kapitel 2, afdeling 2, nævnte undtagelser.

4.  
I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 offentliggør institutter oplysninger om omfanget af instrumenter, der betragtes som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i medfør af artikel 484.
5.  
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne artikel. Modellerne omfatter de poster, der er opført i artikel 437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende afsnit, kapitel 1 og 2.

▼C1

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

▼B

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

KAPITEL 4

Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse

Artikel 493

Overgangsbestemmelser for store eksponeringer

▼M9

1.  
Bestemmelserne om store eksponeringer i denne forordnings artikel 387-403 finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9, 10 og 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF ( 42 ) den 31. december 2006.

▼M9 —————

▼B

3.  

Uanset artikel 400, stk. 2 og 3, ►C1  kan medlemsstaterne for en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af en retsakt, der vedtages i forlængelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507, dog ikke efter den 31. december 2028, helt eller delvis undtage følgende eksponeringer ◄ fra artikel 395, stk. 1:

▼M17

a) 

dækkede obligationer som omhandlet i artikel 129

▼B

b) 

aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre eksponeringer med eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2

▼M8

c) 

eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har indgået med sit moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber og kvalificerende kapitalandele, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland; eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra denne forordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart

▼B

d) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, mod regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser tilhører i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket

e) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med kreditinstitutter indgået af kreditinstitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kreditinstitutter, eller fra garantierne for disse lån

f) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke udgør sådanne institutters kapitalgrundlag og ikke har længere varighed end til den følgende arbejdsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta

g) 

aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer

h) 

aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som placeres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingelse af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompetente myndigheders skøn er "investment grade"

▼M17

i) 

50 % af ikkebalanceførte remburser i undergruppe 4 og af ikkebalanceførte uudnyttede kreditfaciliteter i undergruppe 3, jf. bilag I, med en oprindelig løbetid på til og med ét år og under forudsætning af de kompetente myndigheders samtykke, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer

▼B

j) 

garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finansieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen af de risikovægtede eksponeringsbeløb

k) 

aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte børser.

▼M4

4.  

Uanset artikel 395, stk. 1, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at indgå enhver eksponering fastsat i nærværende artikels stk. 5, som opfylder de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, op til følgende grænser:

a) 

100 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2018

b) 

75 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2019

c) 

50 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2020.

De grænser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med artikel 399-403.

5.  

Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder anvendelse på følgende eksponeringer:

a) 

aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder

b) 

aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af medlemsstaternes centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder

c) 

andre eksponeringer mod eller garanteret af medlemsstaternes centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder

d) 

aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, der behandles som eksponeringer mod en centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2

e) 

andre eksponeringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, der behandles som eksponeringer mod en centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2.

Med henblik på første afsnit, litra a), b) og c), finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse på aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod en centralregering, en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4. Hvis aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder behandles som eksponeringer mod en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4, finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse, hvis eksponeringer mod den pågældende regionale eller lokale myndighed behandles som eksponeringer mod en centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2.

6.  

Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder kun anvendelse, hvis en eksponering omhandlet i stk. 5 opfylder alle følgende betingelser:

a) 

Eksponeringen ville blive tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 495, stk. 2, i den form, den havde den 31. december 2017

b) 

eksponeringen blev indgået på eller efter den 12. december 2017.

7.  
En eksponering som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, der er indgået inden den 12. december 2017, og som den 31. december 2017 blev tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 495, stk. 2, undtages fra anvendelsen af artikel 395, stk. 1.

▼M8

Artikel 494

Overgangsbestemmelser vedrørende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

▼C7

1.  

Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid opfylde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

▼M8

a) 

en risikobaseret sats på 16 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4

b) 

en ikkerisikobaseret sats på 6 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.

2.  
Uanset artikel 72b, stk. 3, skal det omfang, hvori nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3, kan medtages i nedskrivningsrelevante passivposter, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 være 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4.
3.  
Uanset artikel 72b, stk. 3, betragtes passiver, indtil afviklingsmyndigheden for første gang vurderer, at betingelsen fastsat i litra c) i nævnte stykke er opfyldt, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 2,5 % indtil den 31. december 2021 og efter denne dato 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 72b, stk. 3, litra a) og b).

▼M8

Artikel 494a

Overgangsbestemmelser for udstedelser gennem enheder med særligt formål

1.  

Uanset artikel 52 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som hybride kernekapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

betingelserne i artikel 52, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af instituttet

b) 

instrumenterne er udstedt gennem en enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2

c) 

provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder betingelserne i dette stykke.

2.  

Uanset artikel 63 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som supplerende kapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

▼C7

a) 

betingelserne i artikel 63, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af instituttet

▼M8

b) 

instrumenterne er udstedt af gennem enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2

c) 

provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder betingelserne i dette stykke.

Artikel 494b

Overgangsbestemmelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  
Uanset artikel 51 og 52 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som hybride kernekapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 51 og 52, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra p), q) og r).
2.  
Uanset artikel 62 og 63 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som supplerende kapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 62 og 63, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 63, litra n), o) og p).

▼C7

3.  
Uanset artikel 72a, stk. 1, litra a), betragtes passiver, der er udstedt før den 27. juni 2019, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis de opfylder betingelserne i artikel 72b, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 2, litra b), nr. ii), og artikel 72b, stk. 2, litra f)-m).

▼M13

Artikel 494c

Overgangsbestemmelser vedrørende foranstillede securitiseringspositioner

Uanset artikel 270 kan et eksponeringsleverende institut beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med en foranstillet securitiseringsposition i overensstemmelse med artikel 260, 262 eller 264, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

securitiseringen blev udstedt før den 9. april 2021

b) 

securitiseringen opfyldte den 8. april 2021 de i artikel 270 fastsatte betingelser, som var gældende på denne dato.

▼M17

Artikel 494d

Tilbagevenden til mindre avancerede metoder

Uanset artikel 149 kan et institut fra den 9. juli 2024 til den 10. juli 2027 vende tilbage til mindre avancerede metoder for én eller flere af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Instituttet eksisterede allerede den 8. juli 2024 og var meddelt tilladelse af sin kompetente myndighed til at behandle disse eksponeringsklasser efter IRB-metoden.

b) 

Instituttet anmoder kun én gang i løbet af denne treårsperiode om at vende tilbage til en mindre avanceret metode.

c) 

Anmodningen om tilbagevenden til en mindre avanceret metode fremsættes ikke med henblik på regelarbitrage.

d) 

Instituttet har formelt underrettet den kompetente myndighed om, at det ønsker at vende tilbage til en mindre avanceret metode for disse eksponeringsklasser, mindst seks måneder før det reelt vender tilbage til denne metode.

e) 

Den kompetente myndighed har ikke gjort indsigelse mod instituttets anmodning om en sådan tilbagevenden senest tre måneder efter modtagelsen af den underretning, der er omhandlet i litra d).

▼M17

Artikel 495

Behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden

1.  

Uanset artikel 107, stk. 1, beregner institutter, der har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, indtil den 31. december 2029, og med forbehold af artikel 495a, stk. 3, det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver aktieeksponering, for hvilken de har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden, som det højeste af følgende:

a) 

det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 495a, stk. 1 og 2

b) 

det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i henhold til denne forordning i den udgave, der var gældende den 8. juli 2024 .

2.  
I stedet for at anvende behandlingen i stk. 1 kan institutter, der har fået tilladelse til at anvende IRB-metode til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, anvende behandlingen i artikel 133 på alle deres aktieeksponeringer på et hvilket som helst tidspunkt indtil den 31. december 2029.

Hvis institutterne anvender dette stykkes første afsnit, finder artikel 495a, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.

Med henblik på dette stykke finder betingelserne for at vende tilbage til anvendelsen af mindre avancerede metoder, jf. artikel 149, ikke anvendelse.

3.  
Institutter, der anvender behandlingen i denne artikels stk. 1, beregner værdien af det forventede tab i overensstemmelse med artikel 158, stk. 7, 8 eller 9, alt efter hvad der er relevant, i den udgave af disse stykker, der var gældende den 8. juli 2024 og anvender artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra d), alt efter hvad der er relevant, i den udgave af disse litraer, der var gældende den 8. juli 2024, hvis det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra b), er højere end det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra a).
4.  
Hvis institutterne anmoder om tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, må de kompetente myndigheder ikke give en sådan tilladelse efter den 31. december 2024.

▼M17

Artikel 495a

Overgangsordninger for aktieeksponeringer

1.  

Uanset behandlingen fastsat i artikel 133, stk. 3, tildeles aktieeksponeringer den højeste af den risikovægt, der var gældende den 8. juli 2024, dog højst 250 %, og følgende risikovægte:

a) 

100 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2025

b) 

130 % i perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2026

c) 

160 % i perioden fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2027

d) 

190 % i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2028

e) 

220 % i perioden fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2029.

2.  

Uanset behandlingen fastsat i artikel 133, stk. 4, tildeles aktieeksponeringer den højeste af den risikovægt, der var gældende den 8. juli 2024 og følgende risikovægte:

a) 

100 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2025

b) 

160 % i perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2026

c) 

220 % i perioden fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2027

d) 

280 % i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2028

e) 

340 % i perioden fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2029.

3.  
Uanset artikel 133 kan institutterne fortsat tildele samme risikovægt som den, der var gældende den 8. juli 2024, til aktieeksponeringer, herunder den del af eksponeringerne, der ikke er fratrukket kapitalgrundlaget i henhold til artikel 471 i den udgave, der er gældende den 27. oktober 2021, mod enheder, som de den 27. oktober 2021 i seks på hinanden følgende år har været aktionær i, og over hvilke de, eller sammen med det netværk, som institutterne tilhører, mindst udøver betydelig indflydelse eller kontrol som omhandlet i direktiv 2013/34/EU eller de regnskabsstandarder, som et institut er omfattet af i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, eller hvis der efter den kompetente myndigheds vurdering er et tilsvarende forhold mellem en fysisk eller juridisk person eller netværk af institutter og en virksomhed, eller hvis et institut har kapacitet til at udnævne mindst ét medlem af enhedens ledelsesorgan.

Artikel 495b

Overgangsordninger for eksponeringer mod specialiseret långivning

1.  

Uanset artikel 161, stk. 4, er de LGD-inputgulve, der finder anvendelse på eksponeringer mod specialiseret långivning, som behandles efter IRB-metoden og med anvendelse af egne estimater af LGD, de gældende LGD-inputgulve, jf. artikel 161, stk. 4, multipliceret med følgende faktorer:

a) 

50 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027

b) 

80 % i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2028

c) 

100 % i perioden fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2029.

2.  
EBA udarbejder en rapport om passende kalibrering af de risikoparametre, herunder haircutparameteren, der finder anvendelse på eksponeringer mod specialiseret långivning efter IRB-metoden, og navnlig om egne estimater af LGD og LGD-inputgulve for hver specifik kategori af eksponeringer mod specialiseret långivning, jf. artikel 147, stk. 8. EBA medtager i sin rapport navnlig data om det gennemsnitlige antal misligholdelser og realiserede tab, der er observeret i Unionen ved forskellige stikprøver af institutter med forskellige forretnings- og risikoprofiler. EBA anbefaler specifikke kalibreringer af risikoparametre, herunder haircutparameteren, som afspejler den specifikke og forskellige risikoprofil for hver specifik kategori af eksponeringer mod specialiseret långivning.

EBA forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 10. juli 2026.

På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2027.

3.  

Uanset artikel 122a, stk. 3, litra a), kan eksponeringer mod specialiseret långivning som omhandlet i nævnte litra, for hvilke der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering fra et udpeget ECAI, indtil den 31. december 2032 tildeles en risikovægt på 80 %, hvis justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko omhandlet i artikel 501a ikke anvendes, og eksponeringen anses for at være af høj kvalitet, når der tages hensyn til alle følgende kriterier:

a) 

Låntageren kan opfylde sine finansielle forpligtelser selv i situationer med alvorlig stress som følge af tilstedeværelse af alle følgende forhold:

i) 

tilstrækkelig eksponering i forhold til værdi for eksponeringen

ii) 

konservativ tilbagebetalingsprofil for eksponeringen

iii) 

tilsvarende resterende levetid for aktiverne efter fuld udbetaling af eksponeringen eller alternativt anvendelse af en udbyder af kreditrisikoafdækning med høj kreditværdighed

iv) 

refinansieringsrisikoen for eksponeringen er lav for låntageren, eller denne risiko er tilstrækkeligt afbødet af en tilsvarende restværdi af aktiverne eller anvendelse af en udbyder af kreditrisikoafdækning med høj kreditværdighed

v) 

låntageren har kontraktmæssige begrænsninger for sin aktivitet og finansieringsstruktur

vi) 

låntageren anvender kun derivater med henblik på risikoreduktion

vii) 

væsentlige driftsrisici styres forsvarligt.

b) 

De kontraktlige ordninger for aktiverne sikrer långiverne en høj beskyttelse, herunder følgende forhold:

i) 

långiverne har førsteret, som kan håndhæves juridisk, til de finansierede aktiver og, hvor det er relevant, til den indkomst, som de genererer

ii) 

der er kontraktmæssige begrænsninger for låntagerens mulighed for at foretage ændringer i aktivet, som vil have negativ indvirkning på dets værdi

iii) 

hvis aktivet er under opførelse, har långiverne førsteret, som kan håndhæves juridisk, til aktiverne og de underliggende byggekontrakter.

c) 

De finansierede aktiver opfylder alle følgende standarder for at kunne fungere på en forsvarlig og effektiv måde:

i) 

aktivets teknologi og udformning er afprøvet

ii) 

alle nødvendige tilladelser og godkendelser til driften af aktiverne er indhentet

iii) 

hvis aktivet er under opførelse, har låntageren passende sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til de specifikationer, det budget og den færdiggørelsesdato, der er aftalt for aktivet, herunder solide færdiggørelsesgarantier eller inddragelse af en erfaren entreprenør og passende kontraktbestemmelser om konventionalbod.

4.  

EBA udarbejder en rapport med en analyse af følgende:

a) 

udviklingen i tendenser og betingelser på markederne for objektfinansiering i Unionen

b) 

det faktiske risikoniveau for objektfinansieringseksponeringer i løbet af en fuld konjunkturcyklus

c) 

indvirkningen på kapitalgrundlagskrav af behandlingen i artikel 122a, stk. 3, litra a), for objektfinansieringseksponeringer uden hensyntagen til artikel 465, stk. 1

d) 

hensigtsmæssigheden af definitionen af underkategorien »objektfinansiering af høj kvalitet« og af at tildele denne underkategori af eksponeringer en anderledes tilsynsmæssig behandling.

EBA forelægger senest den 31. december 2030 denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2031.

Artikel 495c

Overgangsordninger for leasingeksponeringer som kreditrisikoreduktionsteknik

1.  

Uanset artikel 230 er den gældende værdi af Hc svarende til »anden fysisk sikkerhed« for eksponeringer, der er omhandlet i artikel 199, stk. 7, hvor det leasede aktiv svarer til den type finansieret kreditrisikoafdækning, der er »anden fysisk sikkerhed«, værdien af Hc for »anden fysisk sikkerhed« som omhandlet i artikel 230, stk. 2, tabel 1, multipliceret med følgende faktorer:

a) 

50 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2027

b) 

80 % i perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2028

c) 

100 % i perioden fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2029.

2.  
EBA udarbejder en rapport om passende kalibrering af risikoparametre i tilknytning til leasingeksponeringer efter IRB-metoden og af risikovægte efter standardmetoden og navnlig om LGDs og Hc som fastsat i artikel 230. EBA medtager i sin rapport navnlig data om det gennemsnitlige antal misligholdelser og realiserede tab, der er observeret i Unionen for eksponeringer i forbindelse med forskellige typer af leasede formuegoder og forskellige typer institutter, der har leasingaktiviteter.

EBA forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 10. juli 2027.

På grundlag af denne rapport og under hensyntagen til de internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 31. december 2028.

Artikel 495d

Overgangsordninger for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser

1.  

Uanset artikel 111, stk. 2, beregner institutterne eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post i form af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, ved at multiplicere den procentsats, der er fastsat i nævnte artikel, med følgende faktorer:

a) 

0 % i perioden fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2029

b) 

25 % i perioden fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2030

c) 

50 % i perioden fra den 1. januar 2031 til den 31. december 2031

c) 

75 % i perioden fra den 1. januar 2032 til den 31. december 2032.

2.  
EBA udarbejder en rapport med en vurdering af, om undtagelsen omhandlet i stk. 1, litra a), bør forlænges ud over den 31. december 2032, og om nødvendigt med angivelse af betingelserne for opretholdelse af undtagelsen.

EBA forelægger senest den 31. december 2028 denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relaterede internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, og disse standarders indvirkning på den finansielle stabilitet forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, senest den 31. december 2031 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

Artikel 495e

Overgangsordninger for ECAI-kreditvurderinger af institutter

Uanset artikel 138, litra g), kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter fortsat anvender en ECAI-kreditvurdering i forbindelse med et institut, der indeholder antagelser om implicit statsstøtte, indtil den 31. december 2029.

Artikel 495f

Overgangsordninger for krav om ny værdiansættelse af ejendom

Uanset artikel 229, stk. 1, litra a)-d), kan institutter for eksponeringer sikret ved beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er ydet før den 1. januar 2025, fortsat værdiansætte beboelsesejendom eller erhvervsejendom til eller under markedsværdien eller i de medlemsstater, der i love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdi, den pågældende ejendoms belåningsværdi, indtil der kræves en revision af ejendomsværdien i henhold til artikel 208, stk. 3, eller den 31. december 2027, alt efter hvilken dato der kommer først.

Artikel 495g

Overgangsordninger for visse offentlige garantiordninger

Uanset artikel 183, stk. 1, og artikel 213, stk. 1, anses en garanti, der kan opsiges i tilfælde af svig fra låntagers side, eller hvor omfanget af kreditbeskyttelse kan mindskes i et sådant tilfælde, for at opfylde de krav, der er omhandlet i artikel 183, stk. 1, litra d), og i artikel 213, stk. 1, litra c), hvis garantien blev stillet af en enhed som omhandlet i artikel 214, stk. 2, litra a), senest den 31. december 2024.

Artikel 495h

Overgangsordninger for anvendelse af den alternative metode med interne modeller vedrørende markedsrisiko

Uanset artikel 325az, stk. 2, litra d), kan institutter indtil den 1. januar 2026 anvende den alternative metode med interne modeller til at beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for handelsenheder, som ikke opfylder kravene i artikel 325bg.

▼M10 —————

▼M8

Artikel 497

Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP'er

1.  

Hvis en CCP fra et tredjeland anmoder om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, kan institutterne anse denne CCP for at være en QCCP fra den dato, hvor den indgav sin ansøgning om anerkendelse til ESMA, og indtil en af følgende datoer:

a) 

hvis Kommissionen allerede har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland, hvor CCP'en er etableret, og denne gennemførelsesretsakt er trådt i kraft: to år efter datoen for indgivelse af ansøgningen

b) 

hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland, hvor CCP'en er etableret, eller hvis denne gennemførelsesretsakt endnu ikke er trådt i kraft: den tidligste af følgende datoer:

i) 

to år efter datoen for gennemførelsesretsaktens ikrafttræden

ii) 

for CCP'er, der har indgivet ansøgningen efter den 27. juni 2019: to år efter datoen for indgivelse af ansøgningen

iii) 

for CCP'er, der har indgivet en ansøgning før den 27. juni 2019: 28. juni 2021.

2.  

Indtil udløbet af den frist, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og såfremt en CCP omhandlet i nævnte stykke ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, erstatter instituttet formlen til beregning af kapitalgrundlagskravet i artikel 308, stk. 2, med følgende:

hvor

=

kapitalgrundlagskravet

KCCP

=

QCCP'ens hypotetiske kapital meddelt insituttet af QCCP'en i henhold til artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012

DFCCP

=

CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer meddelt instituttet af CCP'en i henhold til artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012

i

=

indekset for clearingmedlemmet

IMi

=

den initialmargen, som clearingmedlemmet i har stillet over for CCP'en, og

IM

=

den samlede initialmargen meddelt instituttet af CCP'en i henhold til artikel 89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012.

3.  
I undtagelsestilfælde kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser på de internationale finansmarkeder, ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om at forlænge overgangsbestemmelserne i denne artikels stk. 1 én gang med 12 måneder.

▼M9

Artikel 498

Undtagelser for råvarehandlere

Indtil den 26. juni 2021 finder bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5), 6), 7), 9), 10) og 11), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af direktiv 2004/39/EF den 31. december 2006.

▼B

Artikel 499

Gearing

1.  

Uanset artikel 429 og 430 beregner og indberetter institutter i perioden mellem den 1 januar 2014 og den 31. december 2021 gearingsgraden under anvendelse af begge følgende størrelser som kapitalmål:

a) 

kernekapital

b) 

kernekapital med de undtagelser, der er fastlagt i kapitel 1 og 2.

2.  
Uanset artikel 451, stk. 1, kan institutter vælge, hvorvidt de offentliggør oplysninger om gearingsgraden på grundlag af kun en af eller begge de kapitalmålsdefinitioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b). Hvis institutter ændrer deres beslutning om, hvilken gearingsgrad de offentliggør, skal den første offentliggørelse efter en sådan ændring indeholde en afstemning af oplysningerne om alle de gearingsgrader, der er offentliggjort indtil tidspunktet for ændringen.

▼M8 —————

▼M8

Artikel 500

Justering for afhændelser i stort omfang

1.  

Uanset artikel 181, stk. 1, litra a), kan et institut justere sine LGD-estimater ved delvist eller helt at udligne virkningen af afhændelser i stort omfang af misligholdte eksponeringer mod realiserede LGD'er op til forskellen mellem de gennemsnitligt estimerede LGD'er for sammenlignelige misligholdte eksponeringer, der ikke er endeligt afviklet, og de gennemsnitligt realiserede LGD'er, herunder på grundlag af realiserede tab som følge af afhændelserne i stort omfang, så snart alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttet har underrettet den kompetente myndighed om en plan, der beskriver omfanget, sammensætningen og datoerne for afhændelser af misligholdte eksponeringer

▼M17

b) 

datoerne for afhændelser af misligholdte eksponeringer ligger efter den 23. november 2016, men ikke senere end den 31. december 2024

▼C7

c) 

det kumulative risikoeksponeringsbeløb af misligholdte eksponeringer afhændet siden datoen for den første afhændelse i henhold til den i litra a) nævnte plan har oversteget 20 % af risikoeksponeringsbeløbet af alle misligholdte eksponeringer, begge registreret som en balanceført eller en ikkebalanceført eksponering på datoen for den i litra a) og b) omhandlede første afhændelse.

▼M17

Justeringen i første afsnit kan kun foretages indtil den 31. december 2024, og den kan have virkning, så længe de tilsvarende eksponeringer indgår i instituttets egne LGD-estimater.

▼M8

2.  
Institutterne underretter omgående den kompetente myndighed om, at betingelsen fastsat i stk. 1, litra c), er opfyldt.

▼M17

3.  
Kommissionen vurderer senest den 31. december 2026 og derefter hvert andet år, om omfanget af misligholdte eksponeringer i institutternes balancer er steget betydeligt, om den forventer en betydelig forringelse af kvaliteten af institutternes aktiver, og om udviklingsgraden på sekundære markeder for misligholdte eksponeringer ikke er tilstrækkelig til at sikre institutters effektive afhændelser af misligholdte eksponeringer, også under hensyntagen til den reguleringsmæssige udvikling vedrørende securitisering.

Kommissionen vurderer hensigtsmæssigheden af den undtagelse, der er fastsat i stk. 1, og forelægger, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om forlængelse, genindførelse eller ændring af den tilpasning, der er fastsat i denne artikel.

▼M11

Artikel 500a

Midlertidig behandling af offentlig gæld udstedt i en anden medlemsstats valuta

▼M17

1.  

Uanset artikel 114, stk. 2, gælder følgende indtil den 31. december 2026 for eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret og finansieret i en anden medlemsstats nationale valuta:

a) 

den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne indtil den 31. december 2024, udgør 0 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

b) 

den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2025, udgør 20 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

c) 

den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2026, udgør 50 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2.

▼M11

2.  

Uanset artikel 395, stk. 1, og artikel 493, stk. 4, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at påtage sig eksponeringer som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 op til følgende grænser:

▼M17

a) 

100 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2025

b) 

75 % af instituttets kernekapital mellem den 1. januar og den 31. december 2026

c) 

50 % af instituttets kernekapital mellem den 1. januar og den 31. december 2027.

▼M11

De grænser, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med artikel 399-403.

3.  
Uanset artikel 150, stk. 1, litra d), nr. ii), kan institutterne efter at have modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse og på de betingelser, der er fastsat i artikel 150, også anvende standardmetoden på eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, når disse eksponeringer tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Artikel 500b

Midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien

1.  

Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut indtil den 27. juni 2021 udelukke følgende eksponeringer mod instituttets centralbank fra sit samlede eksponeringsmål, jf. dog betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3:

a) 

mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion

b) 

aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken.

Det beløb, som instituttet udelukker, må ikke overstige det daglige gennemsnitlige beløb for eksponeringerne anført i første afsnit, litra a) og b), over den seneste fulde reservekravsperiode for instituttets centralbank.

2.  

Et institut kan udelukke de i stk. 1 anførte eksponeringer, hvis instituttets kompetente myndighed efter høring af den relevante centralbank har bestemt og erklæret offentligt, at der er særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker.

Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, skal opfylde begge følgende betingelser:

a) 

de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet

b) 

deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de indskud, der modtages af instituttet.

Et institut, der fra sit samlede eksponeringsmål udelukker eksponeringer mod sin centralbank i overensstemmelse med stk. 1, skal også oplyse den gearingsgrad, som det ville have, hvis det ikke udelukkede de pågældende eksponeringer.

▼M17

Artikel 500c

Udelukkelse af overskridelser fra beregningen af plusfaktoren for backtesting i lyset af covid-19-pandemien

Uanset artikel 325bf kan de kompetente myndigheder under særlige omstændigheder og i individuelle tilfælde tillade institutter, at de i særlige tilfælde udelukker de overskridelser, der fremgår af instituttets backtesting af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af plusfaktoren omhandlet i artikel 325bf, forudsat at de pågældende overskridelser ikke skyldes mangler i den interne model, og forudsat at de er opstået mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.

▼M11

Artikel 500d

Midlertidig beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i lyset af covid-19-pandemien

1.  
Uanset artikel 429, stk. 4, kan institutterne indtil den 27. juni 2021 beregne eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.
2.  
Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til almindelige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a).
3.  
Institutter, som i overensstemmelse mede gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med de pågældende regnskabsregler. Når institutterne har tilbageført den regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis de tilknyttede almindelige salg og køb begge afregnes på grundlag af levering mod betaling.
4.  

Institutter, der i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsforpligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.

Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling

b) 

de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide tilgodehavender, er målt til dagsværdi gennem overskud eller tab og optaget i instituttets handelsbeholdning.

5.  
Med henblik på denne artikel forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg af et værdipapir i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lov eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode.

▼M8

Artikel 501

Justering af risikovægtede ikkemisligholdte SMV-eksponeringer

1.  

Institutterne justerer de risikovægtede eksponeringsværdier af ikkemisligholdte eksponeringer mod en SMV (RWEA), som beregnes i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, efter følgende formel:

hvor

RWEA*

=

risikovægtet eksponeringsværdi (RWEA) justeret med en SMV-støttefaktor, og

▼C7

E*

=

er en af følgende:

a) 

det samlede beløb, som SMV'en eller gruppen af SMV'ens forbundne kunder skylder til instituttet, dets datterselskaber, dets moderselskaber og andre datterselskaber af disse moderselskaber, herunder eksponeringsværdi ved misligholdelse, men eksklusiv fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i beboelsesejendom

b) 

hvis det samlede beløb omhandlet i litra a) er lig med 0, størrelsen af fordringer eller eventualfordringer på SMV'en eller gruppen af SMV'ens forbundne kunder sikret ved pant i beboelsesejendom, der er udelukket fra beregningen af det samlede beløb omhandlet i nævnte litra.

▼M8

2.  

Ved anvendelsen af denne artikel

▼M17

a) 

medregnes eksponeringen mod en SMV enten i detail- eller i erhvervseksponeringsklassen eller i eksponeringsklassen sikret ved pant i fast ejendom, men med undtagelse af ADC-eksponeringer

b) 

har en SMV den betydning, der er fastsat i artikel 5, nr. 9)

▼M8

c) 

skal institutter tage rimelige skridt til at fastlægge E (*) korrekt og indhente de oplysninger, der kræves i henhold til litra b).

▼M8

Artikel 501a

Justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester

1.  

Kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, multipliceres med en faktor på 0,75, såfremt eksponeringen opfylder alle følgende kriterier:

▼M17

a) 

eksponeringen henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 112, litra g), eller til en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), med udelukkelse af misligholdte eksponeringer

▼M8

b) 

eksponeringen er mod en enhed, der blev etableret specifikt med det formål at finansiere eller drive fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester

c) 

kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen er for ikke mindre end to tredjedele af dens størrelse repræsenteret ved indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds uafhængige tilbagebetalingsevne eller ved støttemidler, tilskud eller finansiering ydet af en eller flere af de enheder, der er opført i stk. 2, litra b), nr. i) og ii)

d) 

låntageren kan opfylde sine finansielle forpligtelser selv i situationer med alvorlig stress, som er relevante for projektrisikoen

e) 

de pengestrømme, som låntageren genererer, er forudsigelige og dækker alle fremtidige afdrag i lånets løbetid

▼M17

f) 

låntagerens refinansieringsrisiko er lav eller tilstrækkeligt reduceret under hensyntagen til eventuelle støttemidler, tilskud eller finansiering ydet af én eller flere af de enheder, der er opført i stk. 2, litra b), nr. i) og ii)

▼M8

g) 

de kontraktlige aftaler sikrer långiverne en høj beskyttelse, herunder følgende:

i) 

hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, omfatter de kontraktlige aftaler bestemmelser, der effektivt beskytter långiverne mod tab som følge af, at den part, som accepterer at købe de varer eller tjenesteydelser, som låntageren leverer, bringer projektet til ophør

ii) 

låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med likvide midler eller andre finansielle ordninger med garantistillere med høj kreditvurdering, til at dække kravene til nødfinansiering og arbejdskapital i levetiden for de aktiver, der er omhandlet i dette stykkes litra b)

iii) 

långiverne har en betydelig grad af kontrol over aktiverne og den indkomst, som låntageren genererer

iv) 

långiverne har i det omfang, der er tilladt i henhold til gældende lov, sikkerhed i aktiver og kontrakter, som er kritiske for infrastrukturvirksomheden, eller har alternative mekanismer til at sikre deres position

v) 

långiverne har sikkerhed i egenkapital, så de kan overtage kontrollen med enheden i tilfælde af misligholdelse

vi) 

der er begrænsninger for anvendelsen af nettolikviditeten fra driften efter obligatoriske betalinger fra projektet til andre formål end gældsafvikling

vii) 

der er kontraktmæssige begrænsninger på låntagerens muligheder for at udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, herunder begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld uden de eksisterende långiveres tilladelse

h) 

forpligtelsen har forrang frem for alle andre fordringer end lovbestemte fordringer og derivatmodparters fordringer

i) 

hvis låntageren er i konstruktionsfasen, skal følgende kriterier være opfyldt af kapitalinvestoren, eller hvis der er tale om mere end én kapitalinvestor, skal følgende kriterier være opfyldt af gruppen af kapitalinvestorer set under ét:

i) 

kapitalinvestorerne har tidligere med succes styret infrastrukturprojekter, har den finansielle styrke og besidder den relevante ekspertise

ii) 

der er lav risiko for, at kapitalinvestorerne misligholder deres forpligtelser, eller der er lav risiko for, at låntageren lider betydelige tab som følge af kapitalinvestorernes misligholdelse

iii) 

der er hensigtsmæssige ordninger, som bringer kapitalinvestorernes interesser i overensstemmelse med långivernes interesser

j) 

låntageren har indført mekanismer, der sikrer, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de specifikationer, det budget eller den afslutningsdato, der er aftalt, herunder stærke garantier for gennemførelse eller inddragelse af en erfaren entreprenør og passende kontraktlige bestemmelser om konventionalbod

k) 

hvis driftsrisikoen er betydelig, styres den forsvarligt

l) 

låntageren anvender gennemprøvet teknologi og design

m) 

alle nødvendige tilladelser og godkendelser er blevet indhentet

n) 

låntageren anvender kun derivater med henblik på risikoreduktion

▼M17

o) 

for så vidt angår eksponeringer, som er opstået efter den 1. januar 2025, har låntageren foretaget en vurdering af, at de finansierede aktiver bidrager positivt til ét eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og ikke gør væsentlig skade på de øvrige mål, der er fastsat i nævnte artikel, eller at de finansierede aktiver ikke gør væsentlig skade på nogen af miljømålene i nævnte artikel.

▼M8

2.  

Med henblik på stk. 1, litra e), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder følgende betingelser:

a) 

et af følgende kriterier er opfyldt:

i) 

indtægterne er baseret på tilgængelighed

ii) 

indtægterne er underlagt afkastregulering

iii) 

indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt

iv) 

output eller anvendelse og pris opfylder hver især ét af følgende kriterier:

— 
de er regulerede
— 
de er kontraktmæssigt fastsat
— 
de er tilstrækkeligt forudsigelige som følge af en lav efterspørgselsrisiko
b) 

hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, skal den part, der indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som låntageren leverer, være én af følgende:

i) 

en centralbank, en centralregering, en regional myndighed eller en lokal myndighed, forudsat at de er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3

ii) 

en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til artikel 116 eller er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3

iii) 

en multilateral udviklingsbank som omhandlet i artikel 117, stk. 2

iv) 

en international organisation som omhandlet i artikel 118

v) 

en virksomhedsenhed, som er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3

vi) 

en enhed, der kan erstattes af en anden uden væsentlige ændringer i indtægtsniveauet eller tidsplanen for indtægterne.

3.  
Institutterne indberetter den samlede værdi af eksponeringer mod infrastrukturprojektenheder beregnet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 til de kompetente myndigheder hver sjette måned.
4.  
Kommissionen aflægger senest den 28. juni 2022 rapport om virkningen af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i denne forordning, på långivning til infrastrukturprojektenheder og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
5.  

Med henblik på stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:

a) 

en analyse af udviklingen af tendenser og betingelser på markedet for infrastrukturlångivning og projektfinansiering i løbet af den i stk. 4 nævnte periode

b) 

en analyse af det faktiske risikoniveau for enheder omhandlet i stk. 1, litra b), over en fuld økonomisk cyklus

c) 

overensstemmelsen mellem de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i denne forordning, og resultaterne af analysen, jf. nærværende stykkes litra a) og b).

Artikel 501b

Undtagelse fra indberetningskrav

Uanset artikel 430 kan en kompetent myndighed i perioden mellem datoen for anvendelsen af denne forordnings relevante bestemmelser og datoen for den første fremsendelse af rapporter anført i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i den pågældende artikel undlade at kræve, at institutter indberetter oplysninger i det format, der er anført i skemaerne i den i artikel 430, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakt, hvis disse skemaer ikke er blevet ajourført i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

▼B

AFSNIT II

RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER

▼M17

Artikel 501c

Tilsynsmæssig behandling af eksponeringer mod miljømæssige eller sociale faktorer

1.  

EBA vurderer efter høring af ESRB på grundlag af tilgængelige data, hvorvidt den særlige tilsynsmæssige behandling af eksponeringer vedrørende aktiver eller passiver, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, skal justeres. EBA vurderer navnlig:

a) 

tilgængeligheden af og adgangen til pålidelige og konsistente ESG-data for hver eksponeringsklasse fastsat i overensstemmelse med tredje del, afsnit II

b) 

i samråd med EIOPA gennemførligheden af at indføre en standardmetode til at identificere og kvalificere eksponeringerne for hver eksponeringsklasse fastsat i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, på grundlag af et fælles sæt principper for ESG-risikoklassificering ved anvendelse af de oplysninger om indikatorer for omstillingsrisiko og fysisk risiko, som stilles til rådighed inden for de rammer for indberetning af bæredygtighedsoplysninger, der er vedtaget i Unionen, og hvis de foreligger internationalt, vejledningen og konklusionerne fra den tilsynsmæssige stresstestning eller scenarieanalyse af klimarelaterede finansielle risici, som EBA eller de kompetente myndigheder har foretaget, og hvis ESG-risiciene afspejles på passende vis, det relevante ESG-resultat af kreditrisikovurderingen foretaget af et udpeget ECAI

c) 

den faktiske risiko ved eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, sammenlignet med risikoen ved andre eksponeringer og eventuelle yderligere og mere omfattende revisioner af rammen, der bør overvejes under hensyntagen til den udvikling, som BCBS er nået til enighed om på internationalt plan

d) 

de mulige virkninger på kort, mellemlang og lang sigt af en justeret særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige eller sociale faktorer, på den finansielle stabilitet og bankernes långivning i Unionen

e) 

hvilke målrettede forbedringer der kan overvejes inden for den nuværende tilsynsramme.

2.  

EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen successive rapporter om sine resultater senest på følgende datoer:

a) 

den 9. juli 2024 for så vidt angår de vurderinger, der kræves i henhold til stk. 1, litra e)

b) 

den 31. december 2024 for så vidt angår de vurderinger, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)

c) 

den 31. december 2025 for så vidt angår de vurderinger, der kræves i henhold til stk. 1, litra c) og d).

På grundlag af disse EBA-rapporter forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2026.

▼M17

Artikel 501d

Overgangsbestemmelser vedrørende tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver

1.  

Kommissionen forelægger, hvor det er relevant, senest den 30. juni 2025 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om indførelse af en særlig tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiveksponeringer under hensyntagen til de internationale standarder og forordning (EU) 2023/1114. Dette lovgivningsforslag skal indeholde følgende:

a) 

kriterier for henførelse af kryptoaktiver til forskellige kryptoaktivkategorier på grundlag af deres risikokarakteristika og opfyldelse af bestemte betingelser

b) 

specifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende alle de risici, der er forbundet med forskellige kryptoaktiver

c) 

en samlet grænse for eksponeringer mod bestemte typer kryptoaktiver

d) 

specifikke gearingsgradkrav vedrørende kryptoaktiveksponeringer

e) 

specifikke tilsynsbeføjelser for så vidt angår henførelse af kryptoaktiveksponeringer og overvågning og beregning af kapitalgrundlagskravene

f) 

specifikke likviditetskrav vedrørende kryptoaktiveksponeringer

g) 

oplysnings- og indberetningskrav.

2.  

Indtil datoen for anvendelse af den lovgivningsmæssige retsakt, der er omhandlet i stk. 1, beregner institutter deres kapitalgrundlagskrav vedrørende kryptoaktiveksponeringer som følger:

a) 

Kryptoaktiveksponeringer mod tokeniserede traditionelle aktiver behandles som eksponeringer mod de traditionelle aktiver, som de repræsenterer.

b) 

Eksponeringer mod aktivbaserede tokens, hvis udstedere overholder forordning (EU) 2023/1114, og som henviser til ét eller flere traditionelle aktiver, tildeles en risikovægt på 250 %.

c) 

Andre kryptoaktiveksponeringer end dem, der er omhandlet i litra a) og b), tildeles en risikovægt på 1 250  %.

Uanset første afsnit, litra a), tildeles kryptoaktiveksponeringer mod tokeniserede traditionelle aktiver, hvis værdi afhænger af andre kryptoaktiver, til litra c).

3.  
Værdien af et instituts samlede eksponering mod andre kryptoaktiver end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), må ikke overstige 1 % af instituttets kernekapital.
4.  
Et institut, som overskrider den grænse, der er fastsat i stk. 3, underretter straks den kompetente myndighed om overtrædelsen og godtgør på tilfredsstillende vis rettidig fornyet overholdelse over for den kompetente myndighed.
5.  
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske elementer, der er nødvendige for, at institutter kan beregne deres kapitalgrundlagskrav efter metoderne i stk. 2, litra b) og c), herunder hvordan eksponeringernes værdi beregnes, og hvordan korte og lange eksponeringer sammenlægges med henblik på stk. 2 og 3.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til de relaterede internationalt aftalte standarder udarbejdet af BCBS samt eksisterende tilladelser i Unionen i henhold til forordning (EU) 2023/1114.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  
Institutter anvender ikke det fradrag, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra b), ved beregningen af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod kryptoaktiver.

▼B

Artikel 502

Kapitalkravenes indflydelse på konjunkturudviklingen

Kommissionen overvåger i samarbejde med EBA, ESRB og medlemsstaterne og under hensyntagen til ECB’s udtalelse regelmæssigt, om denne forordning set under ét sammen med direktiv 2013/36/EU har væsentlig indflydelse på konjunkturudviklingen, og overvejer i lyset af denne undersøgelse, om der er behov for korrigerende foranstaltninger. Senest den 31. december 2013 aflægger EBA rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan metodologien for institutter, der anvender IRB-metoden, bør samordnes med henblik på mere sammenlignelige kapitalkrav, samtidig med at risikoen for en procyklisk udvikling mindskes.

På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til ECB’s udtalelse udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport, som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle passende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten tages der passende hensyn til bidrag fra låntagere og långivere.

Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel 33, stk. 1, litra c), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel ophævelse af artikel 33, stk. 1, litra c), og en eventuel anvendelse heraf på EU-plan skal gennemgangen især sikre, at der er truffet tilstrækkelige forholdsregler for at garantere den finansielle stabilitet i alle medlemsstater.

Artikel 503

Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

1.  
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt risikovægtene i artikel 129 og kapitalgrundlagskravene vedrørende specifik risiko i artikel 336, stk. 3, er tilstrækkelige for alle de instrumenter, der er omfattet af denne behandling, og hvorvidt kriterierne i artikel 129 er hensigtsmæssige, og forelægger sammen med rapporten eventuelle passende forslag herom.
2.  

Den rapport og de forslag, der er omhandlet i stk. 1, skal vedrøre

a) 

i hvilket omfang der med de nuværende lovpligtige kapitalkrav, der gælder for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, sondres mellem afvigelser i kreditkvaliteten af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og den sikkerhed, som er stillet for dem, herunder omfanget af afvigelser fra medlemsstat til medlemsstat

b) 

gennemsigtigheden på markedet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og i hvilket omfang denne bidrager til, at investorer kan foretage omfattende interne undersøgelser af kreditrisikoen ved særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og den sikkerhed, som er stillet for dem, og adskillelsen af aktivet i tilfælde af udstederens insolvens, herunder de begrænsende virkninger af den underliggende strenge nationale lovgivningsramme i henhold til artikel 129 i denne forordning og artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF vedrørende en særligt dækket obligations og en særligt dækket realkreditobligation samlede kreditkvalitet og dens indvirkninger på den gennemsigtighed, som investorerne har brug for

c) 

i hvilket omfang et kreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer indvirker på den kreditrisiko, som det udstedende instituts andre kreditorer er eksponeret mod.

3.  
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt lån med sikkerhed i luftfartøjer (panterettigheder i luftfartøjer) og boliglån, der er sikret ved garantistillelse, men som ikke er sikret ved et registreret realkreditlån, på visse betingelser bør anses for at være aktiver i henhold til artikel 129.
4.  
Kommissionen vurderer senest den 1. januar 2016, om den i artikel 496 fastsatte undtagelse er hensigtsmæssig, og, hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer tilsvarende behandling. I lyset af denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at gøre denne undtagelse permanent eller fremsætte lovgivningsforslag for at udvide den til også at omfatte andre typer særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Artikel 504

Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer

Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag om, hvorvidt behandlingen i artikel 31 skal ændres eller fjernes.

▼M8

Artikel 504a

Besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Senest den 28. juni 2022 aflægger EBA rapport til Kommissionen om størrelser og fordeling af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter blandt institutter identificeret som G-SII'er eller O-SII'er og om potentielle afviklingshindringer og afsmitningsrisikoen i forbindelse med disse besiddelser.

På grundlag af EBA's rapport aflægger Kommissionen senest den 28. juni 2023 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den hensigtsmæssige behandling af sådanne besiddelser, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag.

▼M17

Artikel 505

Gennemgang af landbrugsfinansiering

1.  

Senest den 31. december 2030 udarbejder EBA en rapport om indvirkningen af denne forordnings krav på landbrugsfinansiering, herunder om:

a) 

hensigtsmæssigheden af en særlig risikovægt for kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, for så vidt angår eksponeringer mod en landbrugsvirksomhed

b) 

hvis det er relevant, tilsynsmæssigt begrundede kriterier for anvendelse af en sådan særlig risikovægt, herunder landbrugspraksis, samt medtagelse af eksponeringer i selskaber, detailhandel eller eksponeringsklassen sikret ved pant i fast ejendom

c) 

tilpasningen til jord til bord-strategien i Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« og den respektive miljøindvirkning som omhandlet i forordning (EU) 2020/852, navnlig med de indikatorer, der er indsamlet i Unionens Informationsnet for Landøkonomisk Bogføring, og som viser bidragsresultater med hensyn til:

i) 

nettodrivhusgasemissioner pr. hektar

ii) 

anvendelse af pesticider og gødning pr. hektar

iii) 

jordens mineraleffektivitetsgrad, herunder kulstof, ammoniak, fosfat og kvælstof pr. hektar

iv) 

vandudnyttelseseffektivitet

v) 

en bekræftelse af den positive indvirkning på de indikatorer, der er omhandlet i dette litras nr. i)-iv), med Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 ( 43 ).

2.  
Under hensyntagen til EBA's rapport, jf. stk. 1, forelægger Kommissionen rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet. Hvis det er relevant, ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning for at afbøde dens negative virkninger på landbrugsfinansiering.
3.  
EBA udarbejder senest den 31. december 2027 også en foreløbig rapport om indvirkningen af kravene i denne forordning på landbrugsfinansiering.

Artikel 506

Kreditrisiko — kreditforsikring

Senest den 30. juni 2024 aflægger EBA i tæt samarbejde med EIOPA rapport til Kommissionen om anerkendelse og anvendelse af kreditforsikringspolitik som en kreditrisikoreduktionsteknik, herunder om:

a) 

hensigtsmæssigheden af de tilknyttede risikoparametre, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3 og 4

b) 

en analyse af den faktiske og observerede risiko for kreditrisikoeksponeringer, når en kreditforsikring er anerkendt som en kreditrisikoreduktionsteknik

c) 

overensstemmelsen mellem de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i denne forordning, og resultaterne af analysen i henhold til litra a) og b).

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt senest den 31. december 2024 et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre den behandling, der finder anvendelse på kreditforsikring, jf. tredje del, afsnit II.

▼M13

Artikel 506a

CIU’er med en underliggende portefølje af statsobligationer i euroområdet

I tæt samarbejde med ESRB og EBA offentliggør Kommissionen senest den 31. december 2021 en rapport, hvori den vurderer, hvorvidt der er behov for ændringer af den lovgivningsmæssige ramme for at fremme markedet for og bankkøb af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er med en underliggende portefølje, der udelukkende består af statsobligationer fra medlemsstater, hvis valuta er euro, hvor den relative vægt af hver medlemsstats statsobligationer i CIU'ens samlede portefølje svarer til den relative vægt af hver medlemsstats kapitalbidrag til ECB.

Artikel 506b

NPE-securitiseringer

1.  
EBA overvåger anvendelsen af artikel 269a og evaluerer den lovpligtige kapitalbehandling af NPE-securitiseringer under hensyntagen til situationen på markedet for NPE'er i almindelighed og markedet for NPE-securitiseringer i særdeleshed og forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 10. oktober 2022.
2.  
Senest den 10. april 2023 forelægger Kommissionen på grundlag af den i denne artikels stk. 1 omhandlede rapport Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af artikel 269a. Kommissionens rapport ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag.

▼M17

Artikel 506c

Kreditrisiko — interaktion mellem reduktioner af egentlig kernekapital og kreditrisikoparametre

Senest den 31. december 2026 aflægger EBA rapport til Kommissionen om overensstemmelsen mellem den nuværende måling af kreditrisiko og de individuelle kreditrisikoparametre og om behandlingen af eventuelle justeringer med henblik på beregning af underskuddet eller overskuddet i henhold til IRB, jf. artikel 159, og om dens overensstemmelse med fastsættelsen af eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 166 og estimeringen af LGD.

I denne rapport skal det størst mulige økonomiske tab som følge af en misligholdelsesbegivenhed samt den opnåede dækning heraf i form af reduktioner af den egentlige kernekapital tages i betragtning under hensyntagen til eventuelle regnskabsbaserede reduktioner af den egentlige kernekapital, herunder fra forventede kredittab eller dagsværdijusteringer, og eventuelle nedslag i forbindelse med modtagne eksponeringer og deres konsekvenser for lovbestemte fradrag.

Artikel 506d

Tilsynsmæssig behandling af securitisering

1.  
Senest den 31. december 2026 aflægger EBA i tæt samarbejde med ESMA rapport til Kommissionen om den tilsynsmæssige behandling af securitiseringstransaktioner, idet der skelnes mellem forskellige typer securitiseringer, herunder syntetiske securitiseringer, mellem eksponeringsleverende institutter og investorer og mellem STS- og ikke-STS-transaktioner.
2.  
EBA overvåger navnlig anvendelsen af den overgangsordning, der er omhandlet i artikel 465, stk. 13, og vurderer, i hvilket omfang anvendelse af outputgulvet på securitiseringseksponeringer vil påvirke den kapitalreduktion, som eksponeringsleverende institutter opnår i transaktioner, for hvilke der er anerkendt en væsentlig risikooverførsel, reducere risikofølsomheden uforholdsmæssigt og påvirke nye securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed. I sådanne tilfælde af reduktion af risikofølsomhed kan EBA overveje at foreslå en nedadgående rekalibrering af ikkeneutralitetsfaktorerne for transaktioner, for hvilke der er anerkendt en væsentlig risikooverførsel. EBA vurderer også hensigtsmæssigheden af ikkeneutralitetsfaktorerne i henhold til både SEC-SA og SEC-IRBA under hensyntagen til de hidtidige kreditresultater for securitiseringstransaktioner i Unionen og de reducerede model- og agenturrisici i securitiseringsrammen.
3.  
På grundlag af rapporten omhandlet i stk. 1 og under hensyntagen til de dertil knyttede internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, senest den 31. december 2027 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

Artikel 506e

Anerkendelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning med loft eller gulv

1.  

Senest den 10. juli 2026 forelægger EBA en rapport for Kommissionen om følgende:

a) 

de betingelser, som garantier med øvre eller nedre grænser, der er fastsat for en portefølje af eksponeringer (»porteføljegarantier«), skal opfylde for at kunne betragtes som securitisering

b) 

den reguleringsmæssige behandling, der i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 4, finder anvendelse på porteføljegarantier, hvis de ikke betragtes som securitisering

c) 

anvendelsen af kravene i denne forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 5, og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 til porteføljegarantier, når sådanne garantier kan betragtes som securitisering

d) 

anvendelsen af artikel 234 på enkeltgarantier, der fører til trancheopdeling.

2.  

EBA vurderer i den i stk. 1 omhandlede rapport navnlig følgende:

a) 

i forbindelse med stk. 1, litra a), de betingelser, hvorunder porteføljegarantier giver anledning til trancheopdelt risikooverførsel

b) 

i forbindelse med stk. 1, litra b):

i) 

de relevante kriterier for anerkendelse af porteføljegarantier i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 4

ii) 

anvendelsen af de krav, der er anført i tredje del, afsnit II, kapitel 4

c) 

i forbindelse med stk. 1, litra d), anvendelsen af kravene i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 og tredje del, afsnit II, kapitel 5, i nærværende forordning.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2027.

Artikel 506f

Tilsynsmæssig behandling af værdipapirfinansieringstransaktioner

Senest den 10. juli 2026 aflægger EBA rapport til Kommissionen om indvirkningen af den nye ramme for værdipapirfinansieringstransaktioner med hensyn til kapitalgrundlagskrav til de hertil svarende værdipapirfinansieringstransaktioner, som i sagens natur er meget kortfristede aktiviteter, med særligt fokus på dens mulige indvirkning på statsobligationsmarkederne med hensyn til market making-kapacitet og -omkostninger.

EBA vurderer, om en rekalibrering af de tilknyttede risikovægte i standardmetoden er hensigtsmæssig i betragtning af de dermed forbundne risici med hensyn til korte løbetider, særlig for restløbetider på under ét år.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2027.

▼M8

Artikel 507

Store eksponeringer

1.  

EBA overvåger anvendelsen af undtagelserne, jf. artikel 390, stk. 6, litra b), artikel 400, stk. 1, litra f)-m), og artikel 400, stk. 2, litra a) og c)-g), i), j) og k), og forelægger senest den 28. juni 2021 Kommissionen en rapport om den kvantitative virkning, som fjernelsen af disse undtagelser eller indførelsen af en begrænsning for deres anvendelse ville have. I denne rapport vurderes navnlig følgende for hver undtagelse omhandlet i disse artikler:

a) 

antallet af store eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver medlemsstat

b) 

antallet af institutter, der benytter undtagelsen i hver medlemsstat

c) 

den samlede værdi af eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver medlemsstat.

2.  
Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 390, stk. 4, og artikel 401, stk. 2, vedrørende metoderne til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig behovet for at tage hensyn til ændringer i internationale standarder, som fastlægger metoder til en sådan beregning.

▼B

Artikel 508

Anvendelsesomfang

1.  
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af første del, afsnit II, og artikel 113, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

▼M9 —————

▼B

Artikel 509

Likviditetskrav

1.  
EBA overvåger og evaluerer de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 415, stk. 1, under hensyn til de forskellige valutaer og forretningsmodeller. EBA aflægger årligt og første gang den 31. december 2013 efter høring af ESRB, ikkefinansielle slutbrugere, banksektoren, de kompetente myndigheder og de ESCB centralbankerne rapport til Kommissionen om, hvorvidt en præcisering af det generelle likviditetsdækningskrav i sjette del baseret på de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II, og bilag III, enkeltvis eller samlet, kan forventes at have en væsentlig negativ virkning på institutter etableret i Unionens forretning og risikoprofil eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion eller på økonomien og stabiliteten i bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger.

Den i første afsnit omhandlede rapport skal tage fornødent hensyn til markederne og den reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan samt dette likviditetsdækningskravs interaktion med andre tilsynskrav i henhold til denne forordning såsom de risikobaserede kapitalprocenter i artikel 92 og gearingsgrader.

Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om den i første afsnit omhandlede rapport.

2.  

EBA vurderer i den i stk. 1 omhandlede rapport særligt følgende:

a) 

leveringen af mekanismer til begrænsning af værdien af indgående pengestrømme og navnlig med henblik på at fastlægge et passende loft for den indgående pengestrøm og vilkårene for dets anvendelse, under hensyn til forskellige forretningsmodeller, bl.a. pass-through-finansiering, factoring, easing, særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, panterettigheder, udstedelser af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og i hvilket omfang dette loft bør ændres eller fjernes for at tage hensyn til særlige karakteristika eller specialiseret finansiering

b) 

kalibreringen af de indgående og udgående pengestrømme, der er omhandlet i sjette del, afsnit II, navnlig i henhold til artikel 422, stk. 7, og artikel 425, stk. 2

c) 

leveringen af mekanismer til begrænsning af likviditetsdækningskravene inden for visse kategorier af likvide aktiver; navnlig når den passende minimumsprocent for likvide aktiver, jf. artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), vurderes i forhold til de samlede likvide aktiver, når en tærskel på 60 % testes og der tages hensyn til den lovgivningsmæssige udvikling på internationalt plan. Aktiver, der er omfattet af gældsforpligtelser, og som forfalder inden for 30 kalenderdage, indregnes ikke i den fastsatte grænse, medmindre aktiverne er anskaffet mod sikkerhedsstillelse, der også opfylder kravene i artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c)

d) 

tilvejebringelse af specifikke lavere udgående pengestrømme og/eller højere indgående pengestrømme for så vidt angår koncerninterne strømme med angivelse af, under hvilke betingelser sådanne specifikke ind- eller udgående pengestrømme vil være berettigede ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel, og skitsererende overordnet en metode, der benytter objektive kriterier og parametre med henblik på at fastsætte specifikke niveauer af ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og modparten, når disse ikke er etableret i samme medlemsstat

e) 

kalibreringen af kreditfacilitetssatser, der finder anvendelse på uudnyttede bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter, der falder under artikel 424, stk. 3 og 5. EBA tester navnlig en kreditfacilitetssats på 100 %

f) 

definitionen af detailindskud i artikel 411, nr. 2), navnlig det hensigtsmæssige i at indføre en tærskel på fysiske personers indskud

g) 

behovet for at indføre en ny detailindskudskategori med en lavere udgående pengestrøm i lyset af de særlige karakteristika ved sådanne indlån, der kunne berettige en lavere udgående pengestrømssats og tage hensyn til den internationale udvikling

h) 

undtagelser fra kravene til sammensætningen af de likvide aktiver, som institutter skal have, hvis et instituts samlede dokumenterede behov for likvide aktiver i en given valuta overskrider tilgængeligheden af disse likvide aktiver, og de betingelser, sådanne undtagelser er underlagt

i) 

definitionen af finansielle produkter, der er i overensstemmelse med sharialovgivningen som et alternativ til aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, til brug i banker, der følger sharialovgivningen.

j) 

definitionen af stresssituationer, herunder principper for anvendelse af beholdningen af likvide aktiver og de nødvendige tilsynsmæssige reaktioner, som gør det muligt for institutter at anvende deres likvide aktiver for at opfylde de udgående pengestrømme, og håndtering af manglende overholdelse

k) 

definitionen af en etableret operationel forbindelse til ikkefinansielle kunder som anført i artikel 422, stk. 3, litra c)

l) 

kalibreringen af den udgående pengestrømssats, der finder anvendelse på korrespondentbank- eller mæglertjenester som anført i artikel 422, stk. 4, første afsnit

m) 

mekanismer for anvendelse indtil mindst december 2023 af overgangsbestemmelser for statsgaranterede obligationer, der er udstedt til kreditinstitutter som led i statslige støtteforanstaltninger med EU-statsstøttegodkendelse, som f.eks. obligationer udstedt af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland og af det spanske porteføljemanagementselskab udformet med henblik på at fjerne problematiske aktiver fra kreditinstitutternes balance som aktiver med særdeles stor likviditet og af særdeles høj kreditkvalitet.

▼C2

3.  
Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den 31. december 2013 rapport til Kommissionen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver med henblik på artikel 416 og passende "haircuts" for aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, med undtagelse af de i artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), omtalte aktiver.

▼B

Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om rapporten.

I den i første afsnit omhandlede rapport skal der også tages hensyn til

a) 

andre kategorier af aktiver, navnlig værdipapirer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved hjælp af boliglån, af høj likviditets- og kreditkvalitet,

b) 

andre kategorier af værdipapirer eller lån, der kan belånes i centralbankerne, f.eks. obligationer udstedt af lokalforvaltninger, og gældsbreve og

c) 

andre aktiver, der ikke kan belånes i centralbankerne, men er omsættelige, f.eks. værdipapirer, der er noteret på en anerkendt børs, og guld, kernekapitalinstrumenter knyttet til et hovedindeks, garanterede obligationer, særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, virksomhedsobligationer og midler, der bygger på disse aktiver.

4.  
Den i stk. 3 omhandlede rapport skal indeholde en undersøgelse af, hvorvidt og i givet fald, i hvilket omfang standbykreditfaciliteterne i artikel 416, stk. 1, litra e), skal medtages som likvide aktiver i lyset af den internationale udvikling og under hensyntagen til de særlige europæiske forhold, herunder hvordan pengepolitikken føres i Unionen.

EBA undersøger særlig, om følgende kriterier er hensigtsmæssige, og hvilke niveauer der er passende i forbindelse med sådanne definitioner:

a) 

aktivernes minimumshandelsvolumen

b) 

minimumsmængden af udestående aktiver

c) 

transparente prisfastsættelses- og efterhandelsoplysninger

d) 

kreditkvalitetstrin, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2

e) 

dokumenteret prisstabilitet

f) 

gennemsnitlig handelsvolumen og gennemsnitlig handelspoststørrelse

g) 

det maksimale kursspænd

h) 

restløbetid

i) 

minimumsomsætningshastighed.

5.  

Senest den 31. januar 2014 aflægger EBA desuden rapport om følgende:

a) 

ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og kreditkvalitet

b) 

de eventuelle utilsigtede følger af definitionen af likvide aktiver for gennemførelsen af pengepolitiske tiltag og i hvilket omfang

i) 

en liste over likvide aktiver, som er adskilt fra listen over aktiver, der kan belånes i centralbanker, kan være et incitament for institutterne til at anvende belånbare aktiver, som ikke indgår i definitionen af likvide aktiver, til refinansieringstransaktioner

ii) 

regulering af likviditet kan mindske institutternes incitament til at yde eller optage lån på det usikrede pengemarked og medføre, at der stilles spørgsmålstegn ved metoden med at bruge EONIA som mål for pengepolitiske foranstaltninger

iii) 

indførelsen af likviditetsdækningskrav kan gøre det vanskeligere for centralbankerne at sikre prisstabilitet ved hjælp af de eksisterende pengepolitiske rammer og instrumenter

c) 

de operationelle krav for kapitalandele af likvide aktiver som anført i artikel 417, litra b)-f), i overensstemmelse med den reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan.

Artikel 510

Krav vedrørende net stable funding

1.  
Senest den 31. december 2015 aflægger EBA, på grundlag af de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit III, rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder, herunder en vurdering af virkningen på institutter etableret i Unionens forretning og risikoprofil eller på finansmarkederne eller økonomien og bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger og pass-through-finansieringsmodeller, herunder matchfinansierede realkreditlån. EBA analyserer især virkningen af stabile finansieringskilder på refinansieringsstrukturerne i forskellige bankdriftsmodeller i Unionen.
2.  

Inden den 31. december 2015 aflægger EBA også rapport til Kommissionen på grundlag af de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit III, og i overensstemmelse med de ensartede indberetningsformater, der henvises til i artikel 415, stk. 3, litra a), og efter høring af ESRB, om metoder til fastlæggelse af størrelsen af den stabile finansiering, som institutterne har adgang til og behov for, og om hensigtsmæssige ensartede definitioner til beregning af et sådant krav vedrørende net stable funding, og undersøger navnlig følgende:

a) 

de kategorier og den vægtning, der anvendes på stabile finansieringskilder, jf. artikel 427, stk. 1

b) 

de kategorier og den vægtning, der anvendes til fastlæggelse af kravet til stabil finansiering i artikel 428, stk. 1

c) 

metoderne skal give de relevante positive eller negative incitamenter med henblik på at fremme en mere stabil langsigtet finansiering af aktiver, forretningsaktiviteter, investeringer og finansiering af institutter

d) 

behovet for at udarbejde forskellige metoder til forskellige typer institutter.

3.  
Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen om nødvendigt under hensyn til de rapporter, der henvises til i stk. 1 og 2, og under hensyn til mangfoldigheden i banksektoren i Unionen et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan det kan sikres, at institutterne anvender stabile finansieringskilder.

▼M8

4.  

EBA overvåger det beløb af krævet stabil finansiering, der dækker finansieringsrisikoen i forbindelse med de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivater inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio, navnlig den fremtidige finansieringsrisiko for disse derivatkontrakter omhandlet i artikel 428s, stk. 2, og artikel 428at, stk. 2, og aflægger rapport til Kommissionen om muligheden for at vedtage en højere faktor for krævet stabil finansiering eller en mere risikofølsom foranstaltning senest den 28. juni 2024. Denne rapport vurderer som minimum:

a) 

muligheden for at skelne mellem derivatkontrakter med og uden margen

b) 

muligheden for at fjerne, øge eller erstatte kravet i artikel 428s, stk. 2, og artikel 428at, stk. 2

c) 

muligheden for mere bredt at ændre behandlingen af derivatkontrakter i forbindelse med beregningen af net stable funding ratio, jf. artikel 428d, artikel 428k, stk. 34 artikel 428s, stk. 2, artikel 428ag, litra a) og b), artikel 428ah, stk. 2, artikel 428al, stk. 4, artikel 428at, stk. 2, artikel 428ay, litra a) og b), og artikel 428az, stk. 2, for bedre at tage højde for den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse kontrakter, inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio

d) 

virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der kræves i forbindelse med institutternes derivatkontrakter.

5.  
Hvis internationale standarder berører behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater med henblik på beregning af net stable funding ratio, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant og under hensyntagen til rapporten omhandlet i stk. 4, disse ændringer af internationale standarder og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelser om behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater kan ændres med henblik på beregning af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, for i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner.
6.  

►M20  EBA overvåger den stabile finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder aktiver, der modtages eller leveres i disse transaktioner, og i forbindelse med usikrede transaktioner med finansielle kunder, hvor sådanne transaktioner har en restløbetid på under seks måneder. EBA aflægger senest den 31. januar 2029 og hvert femte år derefter rapport til Kommissionen om, hvorvidt kravet til stabil finansiering er hensigtsmæssigt. Under hensyntagen til den internationale udvikling og den reguleringsmæssige behandling af lignende transaktioner i andre jurisdiktioner vurderer disse rapporter som minimum: ◄

a) 

muligheden for at anvende højere eller lavere faktorer for stabil finansiering på værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder og på usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder med henblik på i højere grad at tage hensyn til deres finansieringsrisiko inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio og de mulige afsmitningsvirkninger mellem finansielle kunder

b) 

muligheden for at anvende behandlingen, jf. artikel 428r, stk. 1, litra g), på værdipapirfinansieringstransaktioner, der er sikret med andre typer aktiver

c) 

muligheden for at anvende faktorer for stabil finansiering på ikkebalanceførte poster, der anvendes i værdipapirfinansieringstransaktioner, som et alternativ til behandlingen, jf. artikel 428p, stk. 5

▼M20

d) 

tilstrækkeligheden af den asymmetriske behandling af passiver med en restløbetid på under seks måneder leveret af finansielle kunder, som er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % i henhold til artikel 428k, stk. 3, litra c), og aktiver, der følger af transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, som er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %, 5 % eller 10 % i henhold til artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra b), og artikel 428v, litra a)

e) 

virkningen af indførelsen af højere eller lavere faktorer for krævet stabil finansiering for værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, på:

i) 

disse transaktioners prisstruktur, og

ii) 

markedslikviditeten af aktiver, der er modtaget som sikkerhed i disse transaktioner, navnlig stats- og virksomhedsobligationer

▼M8

f) 

virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der kræves til disse institutters transaktioner, navnlig til værdipapirfinansieringstransaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, hvor statsobligationer modtages som sikkerhed i disse transaktioner.

▼M20 —————

▼M8

9.  

EBA overvåger det beløb af stabil finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbindelse med institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter. EBA rapporterer om behandlingens hensigtsmæssighed senest den 28. juni 2023. Denne rapport vurderer som minimum:

a) 

den mulige indvirkning af behandlingen på investorernes evne til at opnå eksponering mod aktiver og indvirkningen af behandlingen på kreditudbuddet i kapitalmarkedsunionen

b) 

muligheden for at anvende tilpassede krav vedrørende stabil finansiering på værdipapirer, der besiddes til afdækning af derivater, som er finansieret af initialmargenen, enten helt eller delvist

c) 

muligheden for at anvende tilpassede krav vedrørende stabil finansiering på værdipapirer, der besiddes til afdækning af derivater, som ikke er finansieret af initialmargenen.

10.  
Senest den 28. juni 2023, eller et år efter at der er indgået en aftale om internationale standarder udviklet af BCBS, alt efter hvilken dato der ligger først, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant og under hensyntagen til den i stk. 9 omhandlede rapport, internationale standarder, der eventuelt udvikles af BCBS, og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen samt kapitalmarkedsunionens formål, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelserne om behandlingen af institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter kan ændres med henblik på beregningen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvor den finder det hensigtsmæssigt i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes net stable funding ratio og med henblik på i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner.
11.  
EBA vurderer, om det er berettiget at reducere faktoren for krævet stabil finansiering for aktiver, der anvendes til at levere clearing- og afviklingsydelser for ædelmetaller såsom guld, sølv, platin og palladium, eller aktiver, der anvendes til at levere finansieringstransaktioner for ædelmetaller såsom guld, sølv, platin og palladium med en frist på 180 dage eller mindre. EBA forelægger sin rapport for Kommissionen senest den 28. juni 2021.

▼M8

Artikel 511

Gearing

1.  

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt

a) 

det er hensigtsmæssigt at indføre et tillæg til gearingsgraden for O-SII'er, og

b) 

definitionen og beregningen af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 249, stk. 4, herunder behandlingen af centralbankreserver, er hensigtsmæssige.

2.  
Med henblik på den i stk. 1 omhandlede rapport tager Kommissionen hensyn til den internationale udvikling og internationalt vedtagne standarder. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

▼B

Artikel 512

Eksponeringer mod overført kreditrisiko

Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i femte del set i lyset af den internationale markedsudvikling.

▼M8

Artikel 513

Makroprudentiel regulering

1.  

Senest den 30. juni 2022 og derefter hvert femte år foretager Kommissionen efter høring af ESRB og EBA en vurdering af, hvorvidt den makroprudentielle regulering i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelig til at reducere den systemiske risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne, herunder en vurdering af:

a) 

hvorvidt de nuværende makroprudentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er virkningsfulde, effektive og gennemsigtige

b) 

hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning mellem forskellige makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelige, og foreslår om nødvendigt ny makroprudentiel regulering

c) 

hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemiske institutter og bestemmelserne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og foreslår om nødvendigt nye regler under hensyntagen til disse internationalt aftalte standarder

d) 

hvorvidt andre typer af instrumenter, f.eks. låntagerbaserede instrumenter, bør føjes til de makroprudentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU for at supplere de kapitalbaserede instrumenter og for at give mulighed for harmoniseret anvendelse af instrumenterne på det indre marked, idet der tages hensyn til, om harmoniserede definitioner af disse instrumenter og indberetning af de respektive data på EU-plan er en forudsætning for indførelsen af sådanne instrumenter

e) 

hvorvidt kravet vedrørende gearingsgradbuffer som omhandlet i artikel 92, stk. 1a bør udvides til systemisk vigtige institutter, som ikke er G-SII'er, hvorvidt dets kalibrering bør være forskellig fra kalibreringen af G-SII'er, og hvorvidt dets kalibrering bør afhænge af, hvor systemisk vigtigt instituttet er

f) 

hvorvidt den nuværende frivillige gensidighed i de makroprudentielle foranstaltninger bør ændres til obligatorisk gensidighed, og hvorvidt den nuværende ESRB-ramme for frivillig gensidighed er et passende grundlag herfor

g) 

hvordan relevante makroprudentielle myndigheder på EU-plan og nationalt plan kan udrustes med værktøjer til imødegåelse af nye systemiske risici fra kreditinstitutters eksponeringer mod ikkebanksektoren, navnlig fra markeder for derivater og værdipapirfinansieringstransaktioner, sektoren for porteføljeadministration og forsikringssektoren.

2.  
Senest den 31. december 2022 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen på grundlag af høringen af ESRB og EBA rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

Artikel 514

Metode til beregning af eksponeringsværdien af derivattransaktioner

1.  
EBA aflægger senest den 28. juni 2023 rapport til Kommissionen om indvirkningen og den relative kalibrering af de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, til beregning af eksponeringsværdier af derivattransaktioner.

▼C9

2.  
På grundlag af EBA's rapport omhandlet i stk. 1 og under behørig hensyntagen til gennemførelsen i tredjelande af de internationalt anerkendte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.

▼B

Artikel 515

Overvågning og evaluering

►C1  1.  
EBA rapporterer senest den 28. juni 2014 sammen med ESMA en rapport om, hvorvidt forordningen og de beslægtede forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 ◄ fungerer tilfredsstillende, navnlig med hensyn til institutter, der anvender en central modpart, for at undgå overlapninger af krav til derivattransaktioner og dermed undgå en øget reguleringsmæssig risiko og øgede omkostninger til de kompetente myndigheders overvågning.
2.  
EBA overvåger og evaluerer brugen af bestemmelserne vedrørende kapitalgrundlagskravene for eksponeringer mod en central modpart i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9. Senest den 1. januar 2015 aflægger EBA rapport til Kommissionen om sådanne bestemmelsers virkning og effektivitet.
3.  
Senest den 31. december 2016 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om denne forordnings afstemning med de beslægtede forpligtelser i forordning (EU) nr. 648/2012, kapitalgrundlagskravene i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivningsæssigt forslag.

Artikel 516

Langsigtet finansiering

Kommissionen aflægger senest den 31. december 2015 rapport om konsekvensen af denne forordning for så vidt angår fremme af langsigtede investeringer i vækstfremmende infrastruktur.

Artikel 517

Definition af justeret kapitalgrundlag

Senest den 31. december 2014 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt definitionen af justeret kapitalgrundlag, der anvendes med henblik på anden del, afsnit III, og fjerde del, er hensigtsmæssig, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivningsæssigt forslag.

Artikel 518

Undersøgelse af kapitalinstrumenter, som kan nedskrives eller konverteres på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt

Senest den 31. december 2015 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt denne forordning bør indeholde krav om, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal nedskrives, såfremt det fastslås, at instituttet ikke længere er levedygtigt. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

▼M8

Artikel 518a

Gennemgang af bestemmelser vedrørende »cross-default«

Senest den 28. juni 2022 gennemgår og vurderer Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at kræve, at nedskrivningsrelevante passiver kan være omfattet af bail-in uden at udløse klausuler vedrørende »cross-default« i andre kontrakter, med henblik på i videst muligt omfang at styrke effektiviteten af bail-in-værktøjet og vurdere, hvorvidt der bør indgå en »no-cross-default«-bestemmelse med henblik på nedskrivningsrelevante passiver i vilkårene for eller kontrakterne vedrørende andre passiver. Om nødvendigt ledsages revisionen og vurderingen af et lovgivningsforslag.

▼M11

Artikel 518b

Rapport om overskridelser og tilsynsbeføjelser til at begrænse udlodninger

Senest den 31. december 2021 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt særlige omstændigheder, der medfører alvorlige økonomiske forstyrrelser i de finansielle markeders ordentlige funktion og integritet, kan begrunde, at:

a) 

de kompetente myndigheder i sådanne perioder gives mulighed for at udelukke interne modeloverskridelser, der ikke skyldes mangler i de pågældende modeller, fra institutternes markedsrisiko

b) 

de kompetente myndigheder tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner for institutters udlodninger i sådanne perioder.

Kommissionen overvejer yderligere foranstaltninger, hvis det er relevant.

▼M17

Artikel 518c

Gennemgang af rammen for tilsynsmæssige krav

Senest den 31. december 2028 vurderer Kommissionen i tæt samarbejde med EBA og ECB den generelle situation i banksystemet på det indre marked og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om hensigtsmæssigheden af Unionens regulerings- og tilsynsmæssige rammer for bankvirksomhed.

Denne rapport skal gøre status over de reformer af banksektoren, der har fundet sted efter den store finanskrise, og vurdere, om de sikrer en passende grad af indskyderbeskyttelse og finansiel stabilitet i medlemsstaterne og bankunionen og på EU-plan.

Rapporten skal også tage hensyn til alle bankunionens dimensioner samt gennemførelsen af outputgulvet som en del af kapital- og likviditetskravene mere generelt. I denne forbindelse tager Kommissionen behørigt hensyn til både Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds hertil svarende erklæringer og konklusioner om bankunionen.

▼B

Artikel 519

Fradrag af aktiver i definerede ydelsesbaserede pensionskasser i egentlige kernekapitalposter

EBA udarbejder senest den 30. juni 2014 en rapport om, hvorvidt reviderede IAS 19 i forbindelse med fradraget i nettopensionsaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), og ændringer i nettopensionsforpligtelser resulterer i upassende volatilitet i institutternes kapitalgrundlag.

Kommissionen udarbejder under hensyntagen til EBA-rapporten senest den 31. december 2014 en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om det i stk. 1 omhandlede emne, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, om at indføre en behandling, der justerer aktiver eller forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionskasser til udregning af kapitalgrundlaget.

▼M5

Artikel 519a

Rapport og revision

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 5, set i lyset af udviklingen på securitiseringsmarkederne, herunder i et makroprudentielt og økonomisk perspektiv. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag og skal navnlig indeholde en vurdering af følgende punkter:

a) 

den indvirkning, som hierarkiet af metoder i artikel 254 og beregningen af de risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiseringspositioner i artikel 258-266 har på institutters udstedelses- og investeringsaktivitet på securitiseringsmarkederne i Unionen

b) 

virkningerne for den finansielle stabilitet i Unionen og medlemsstaterne, med særligt fokus på potentiel spekulation på markedet for fast ejendom og øgede indbyrdes forbindelser mellem finansieringsinstitutter

c) 

hvilke foranstaltninger, herunder en eventuel indførelse af en maksimumsgrænse for eksponering mod securitiseringer, der vil være påkrævet for at reducere og imødegå eventuelle negative virkninger af securitisering på den finansielle stabilitet, samtidig med at den positive virkning heraf for finansiering fastholdes, og

d) 

virkningerne på finansieringsinstitutters evne til at udgøre en bæredygtig og stabil finansieringskanal for realøkonomien, med særligt fokus på SMV'er, og

▼M13

e) 

hvordan kriterier for miljømæssig bæredygtighed kan integreres i securitiseringsrammen, herunder for eksponeringer mod NPE-securitiseringer.

▼M5

Rapporten skal også tage hensyn til den reguleringsmæssige udvikling i internationale fora, navnlig for så vidt angår internationale standarder for securitisering.

▼M8

Artikel 519b

Kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici

1.  
Senest den 30. september 2019 aflægger EBA rapport om indvirkningen på institutter i Unionen af internationale standarder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
2.  
Senest den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen under hensyntagen til resultaterne af den i stk. 1 omhandlede rapport og de internationale standarder og de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a og 1b, en rapport sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant, for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan internationale standarder om passende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko skal gennemføres.

AFSNIT IIa

GENNEMFØRELSE AF REGLER

Artikel 519c

Overholdelsesværktøj

1.  
EBA udvikler et elektronisk værktøj, som kan lette institutternes overholdelse af denne forordning og direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre denne forordning og nævnte direktiv.
2.  

Værktøjet omhandlet i stk. 1 skal som minimum sætte hvert institut i stand til:

a) 

hurtigt at finde frem til de relevante bestemmelser, det skal overholde i medfør af instituttets størrelse og forretningsmodel

b) 

følge ændringerne i lovgivningsmæssige retsakter og de tilknyttede gennemførelsesbestemmelser, retningslinjer og skemaer.

▼M17

Artikel 519d

Regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser for værdipapirfinansieringstransaktioner

1.  
EBA aflægger i tæt samarbejde med ESMA senest den 10. januar 2027 rapport til Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i EU-retten at gennemføre regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser for værdipapirfinansieringstransaktioner med henblik på at håndtere den potentielle opbygning af gearing uden for banksektoren.
2.  

Den rapport, der er omhandlet i stk. 1, skal behandle følgende:

a) 

gearingsgraden uden for banksystemet i Unionen, og i hvilket omfang regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser kan reducere denne gearing, hvis den bliver for stor

b) 

væsentligheden af værdipapirfinansieringstransaktioner, der besiddes af institutter i Unionen, som er omfattet af regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser, herunder opdelingen af disse værdipapirfinansieringstransaktioner, der ikke overholder minumshaircutgrænserne

c) 

den anslåede indvirkning af regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser for institutter i Unionen i henhold til de to gennemførelsesmetoder, som Rådet for Finansiel Stabilitet har anbefalet, nemlig en markedsregulering eller et mere restriktivt kapitalgrundlagskrav i henhold til denne forordning, i et scenario, hvor institutter i Unionen ikke justerer haircuts i forhold til deres værdipapirfinansieringstransaktioner for at overholde minimumshaircutgrænser, og den anslåede indvirkning af regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser i et alternativt scenario, hvor institutter i Unionen justerer disse haircuts, så de overholder minimumshaircutgrænser

d) 

de vigtigste faktorer bag disse anslåede virkninger samt de potentielle utilsigtede konsekvenser af at indføre et regelsæt vedrørende minimumshaircutgrænser for funktionen af markederne for værdipapirfinansieringstransaktioner i Unionen

e) 

den gennemførelsesmetode, der vil være mest effektiv til at nå de reguleringsmæssige mål for regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser i lyset af overvejelserne omhandlet i litra a)-d) og under hensyntagen til lige vilkår i hele den finansielle sektor i Unionen.

3.  
På grundlag af rapporten omhandlet i stk. 1 og under behørig hensyntagen til anbefalingen fra Rådet for Finansiel Stabilitet om at gennemføre regelsættet vedrørende minimumshaircutgrænser for værdipapirfinansieringstransaktioner samt de dertil knyttede internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger Kommissionen om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 10. januar 2028.

Artikel 519 e

Operationel risiko

Senest den 10. januar 2028 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:

a) 

anvendelsen af forsikring i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskravet i relation til operationel risiko

b) 

hvorvidt indregning af inddrivelser fra forsikring kan føre til regelarbitrage ved at reducere det årlige tab som følge af operationel risiko uden en tilsvarende reduktion af den faktiske eksponering mod operationelle tab

c) 

hvorvidt indregning af inddrivelser fra forsikring har en anden indvirkning på den hensigtsmæssige dækning af tilbagevendende tab og potentielle shortfalls

d) 

tilgængeligheden og kvaliteten af de data, som institutter anvender ved beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko.

På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 10. januar 2029.

Artikel 519f

Proportionalitet

EBA udarbejder en rapport med en vurdering af den overordnede tilsynsramme for små og ikkekomplekse institutter, navnlig:

a) 

vurdering af disse krav, også vedrørende bankkoncerner og specifikke forretningsmodeller

b) 

hensyntagen til relevansen af små og ikkekomplekse institutter på institutniveau og efter region for at opretholde finansiel stabilitet og kreditgivning i lokalsamfund.

Ved overvejelsen af mulighederne for ændringer i tilsynsrammen baserer EBA sig på det overordnede princip om, at eventuelle forenklede krav skal være mere konservative.

EBA forelægger senest den 31. december 2027 denne rapport for Kommissionen.

▼B

AFSNIT III

ÆNDRINGER

Artikel 520

Ændring til forordning (EU) nr. 648/2012

I forordning (EU) nr. 648/2012 ændres som følger:

1) 

Følgende kapitel tilføjes i afsnit IV:

"KAPITEL 4

Beregning og indberetning med henblik på forordning (EU) nr.575/2013

Artikel 50a

Beregningen af KCCP

1.  
For så vidt angår artikel 308 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.575/2013 af 26 juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber ( *1 ) ►C2  , skal CCP'en udregne KCCP som anført i nærværende artikels stk. 2 for alle de kontrakter og transaktioner, den afregner for alle de af sine clearingmedlemmer, der er dækket af en given misligholdelsesfond. ◄
2.  

En CCP beregner den hypotetiske kapital (KCCP) på følgende måde:

hvor

EBRMi

=

eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til CCP'ens eksponeringsværdi i forhold til clearingmedlem i, som opstår i forbindelse med alle de kontrakter og transaktioner med det pågældende clearingmedlem, som er beregnet uden at tage hensyn til nævnte clearingmedlems sikkerhedsstillelse

IMi

=

den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en

DFi

=

det indbetalte bidrag fra clearingmedlem i

RW

=

en risikovægt på 20 %

kapitalprocent

=

8 %.

▼C2

Alle værdier i formlen i første afsnit vedrører værdiansættelsen ved afslutningen af dagen før udvekslingen af margin called on final margin call den pågældende dag.

▼B

3.  
En CCP foretager beregningen i stk. 2 mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det kræves af de kompetente myndigheder for clearingmedlemmer, som er institutter.
4.  

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge følgende i forbindelse med stk. 3:

a) 

hyppigheden af og datoerne for de i stk. 2 fastlagte beregninger

b) 

de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve hyppigere beregninger og indberetninger end dem, der er beskrevet i litra a).

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 50b

Generelle regler for beregningen af KCCP

For beregningen i henhold til artikel 50a, stk. 2, gælder følgende:

a) 

en CCP beregner værdien af eksponeringer mod sine clearingmedlemmer som følger:

▼C2

i) 

for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra a) og d) i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i overensstemmelse med markedsværdimetoden i nævnte forordnings artikel 274

▼B

ii) 

for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra b), c) og e), i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i overensstemmelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 223 i nævnte forordning med tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer som omhandlet i artikel 223 og 224 i nævnte forordning. Undtagelsen fastlagt i artikel 285, stk. 3, litra a), i nævnte forordning, finder ikke anvendelse

iii) 

for eksponeringer, der opstår som følge af transaktioner, der ikke er opført i artikel 301, stk. 1, i forordning (EU) nr.575/2013, og som alene indebærer afviklingsrisiko, udregnes den i overensstemmelse med tredje del, afsnit V, i nævnte forordning

b) 

for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr.575/2013, er nettinggrupperne de samme som dem, der er defineret i tredje del, afsnit II, i nævnte forordning

c) 

Ved beregningen af de i litra a) nævnte værdier trækker CCP'en clearingmedlemmernes sikkerhedsstillelse, der er behørigt reduceret med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse i artikel 224 i forordning (EU) nr.575/2013, fra sine eksponeringer

▼C2

▼B

e) 

hvis en CCP har eksponeringer i forhold til en eller flere CCP'er, skal den behandle sådanne eksponeringer, som om de var eksponeringer i forhold til clearingmedlemmer, og medtage eventuelle margener eller indbetalte bidrag fra nævnte CCP'er i beregningen af KCCP

f) 

hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en nævnte initialmargen for at være indbetalte bidrag i forbindelse med beregningen i stk. 1 og ikke som initialmargen

h) 

▼C3

når markedsværdimetoden anvendes som fastlagt i artikel 274 i forordning (EU) nr. 575/2013, erstatter en CCP formlen i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i nævnte forordning med følgende formel:

▼B

hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med artikel 274, stk. 1, i nævnte forordning og lige inden variationsmarginerne faktisk byttes ud i slutningen af afregningsperioden, og nævneren er bruttogenanskaffelsesomkostningerne

i) 

hvis en CCP ikke kan beregne værdien af NGR som fastsat i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr.575/2013, træffer den følgende foranstaltninger:

i) 

underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om sin manglende evne til at beregne NGR og grundene til, at den ikke er i stand til at foretage den beregning

ii) 

i en periode på tre måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af PCEred i nærværende artikels litra h)

j) 

hvis CCP'en ved udgangen af den periode, der er omhandlet i litra i), nr. ii), stadig ikke er i stand til at beregne værdien af NGR, træffer den følgende foranstaltninger:

i) 

ophører med at beregne KCCP

ii) 

underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om, at den er ophørt med at beregne KCCP

k) 
ved beregningen af den potentielle fremtidige eksponering i forhold til optioner og swaptioner i overensstemmelse med markedsværdimetoden i artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, ganger en CCP kontraktens fiktive værdi med optionens absolutte deltaværdi

som omhandlet i artikel 280, stk.1, litra a), i nævnte forordning
l) 

hvis en CCP i har mere end én misligholdelsesfond, udfører den beregningen i artikel 50a, stk. 2, for hver misligholdelsesfond separat.

Artikel 50c

Indberetning af data

1.  

For så vidt angår artikel 308 i forordning (EU) nr.575/2013 skal en CCP oplyse de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om følgende:

a) 

den hypotetiske kapital (KCCP)

b) 

summen af de indbetalte bidrag (DFCM)

c) 

de indbetalte finansielle ressourcer, som den – ved lov eller på grundlag af kontraktmæssig aftale med clearingmedlemmerne – er forpligtet til at anvende til at dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, inden den anvender de resterende clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden (DFCCP)

d) 

det samlede antal clearingmedlemmer (N)

e) 

koncentrationsfaktoren (β), som omhandlet i artikel 50d.

▼C2

 

▼B

Hvis CCP'en har mere end én misligholdelsesfond, indberetter den de data, der anføres i første afsnit, for hver misligholdelsesfond separat.

2.  
CCP'en underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det kræves af de kompetente myndigheder for nævnte clearingmedlemmer.
3.  

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

den ensartede model med henblik på den i stk. 1 omhandlede indberetning

b) 

hyppigheden af og datoerne for den i stk. 2 omhandlede indberetning

c) 

de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve en hyppigere indberetninger end de i litra b) nævnte.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 50d

Beregning af specifikke poster, som CCP'en indberetter

Med henblik på artikel 50c gælder følgende:

a) 

hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer parallelt med dens clearingmedlemmers indbetalte bidrag på en måde, som gør disse ressourcer lig med et clearingmedlems indbetalte bidrag for så vidt angår, hvordan de dækker de tab, der er påført af CCP'en som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse eller insolvens, lægger CCP'en et beløb svarende til nævnte ressourcer til de samlede indbetalte bidrag (DFCM)

b) 
hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer til at dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, når den har opbrugt misligholdelsesfonden, men inden den indkalder ved kontrakt forpligtede bidrag fra clearingmedlemmerne, skal CCP'en lægge de tilsvarende yderligere finansielle ressourcer

til de samlede indbetalte bidrag (DF) som følger:

.
c) 

en CCP skal beregne koncentrationsfaktoren (β) efter følgende formel:

hvor

PCEred,i

=

det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter and transaktioner med clearingmedlem i;

PCEred,1

=

det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og transaktioner med det clearingmedlem, der har den største PCEred -værdi.

PCEred,2

=

det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og transaktioner med det clearingmedlem, der har den næststørste PCEred-værdi

2) 

Artikel 11, stk. 15, litra b) udgår

3) 

I artikel 89 indsættes følgende stykke:

▼C2

"5a.  
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 16, 25, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49, eller indtil der i henhold til artikel 14 er truffet en afgørelse om tilladelse til en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.

Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49, eller indtil der i henhold til artikel 25 er truffet en afgørelse om anerkendelse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.

Indtil fristerne fastlagt i nærværende stykkes første og andet afsnit, og med forbehold af nærværende stykkes fjerde afsnit, hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inkluderer de data, som den skal indberette i overensstemmelse med artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne.

Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan forlænges med seks måneder i overensstemmelse med en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 497, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013."

▼M21

Artikel 520a

Anvendelse af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko

Indtil den 1. januar 2027 skal institutter fortsat anvende tredje del, afsnit IV, samt markedsrisikokravene i denne forordnings artikel 430, 430b, 445 og 455 i den udgave, der var gældende pr. 8. juli 2024.

▼B

ELLEVTE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 521

Ikrafttrædelse og anvendelsesdato

1.  
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.  

Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014, med undtagelse af:

a) 

artikel 8, stk. 3, artikel 21 og artikel 451, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2015

b) 

artikel 413, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2016

▼C1

c) 

de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne at forelægge Kommissionen udkast til tekniske standarder, og de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den 28. juni 2013.

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M17




BILAG I

Klassificering af ikkebalanceførte poster



Undergruppe

Poster

1

a)  Kreditderivater og generelle garantier for gæld, herunder afgivne kredittilsagn, der tjener som finansielle garantier for lån og værdipapirer, og accepter, herunder endossementer, som har karakter af accepter, samt eventuelle andre direkte kreditsubstitutter

b)  Salgs- og genkøbsaftaler og salg af aktiver med regresret, hvor kreditrisikoen forbliver hos instituttet

c)  Værdipapirer, der udlånes af instituttet, eller værdipapirer, der stilles som sikkerhed af instituttet, herunder tilfælde, hvor disse opstår som følge af repo-lignende transaktioner

d)  Aftalte fremtidige køb af aktiver (forward asset purchases), aftalte fremtidige indskud (forward deposits) og delvist betalte aktier og værdipapirer, som udgør tilsagn med en vis udnyttelse

e)  Ikkebalanceførte poster, som udgør et kreditsubstitut, hvis de ikke eksplicit indgår i en anden kategori

f)  Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko og som meddelt EBA.

2

a)  »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF), uanset den underliggende facilitets løbetid

b)  Fuldførelsesgarantier, tilbudsgarantier, garantier og afgivne kredittilsagn vedrørende bestemte transaktioner og lignende transaktionsrelaterede eventualposter, undtagen ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter omhandlet i undergruppe 4

c)  Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.

3

a)  Det uudnyttede beløb for tilsagn, uanset den underliggende facilitets løbetid, medmindre de hører ind under en anden kategori

b)  Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.

4

a)  Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter:

i)  garantier, herunder licitations- og fuldførelsesgarantier, tilknyttet forskudsbetaling og tilbageholdelsesgarantier, samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter

ii)  uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter

iii)  selvlikviderende handelsrelaterede remburser med kort løbetid, som vedrører varebevægelser, navnlig remburser med sikkerhed i den underliggende forsendelse, i tilfælde af et udstedende institut eller et bekræftende institut

b)  Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.

5

a)  Det uudnyttede beløb for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser

b)  Det uudnyttede beløb for kreditlinjer til detailkunder, hvis vilkår giver instituttet mulighed for at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og retsakter i tilknytning hertil

c)  Uudnyttede kreditfaciliteter for tilbuds- og opfyldelsesgarantier, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden forudgående varsel, eller som effektivt muliggør en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed

d)  Andre ikkebalanceførte poster med tilsvarende risiko som meddelt EBA.

▼B




BILAG II

Derivattyper

1. Rentekontrakter:

a) 

renteswaps i en enkelt valuta

b) 

basisswaps

c) 

fremtidige renteaftaler (FRA)

d) 

rentefutures

▼M8

e) 

renteoptioner

▼B

f) 

andre kontrakter af samme art.

2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld:

a) 

valutaswaps

b) 

valutaterminsforretninger

c) 

valutafutures

▼M8

d) 

valutaoptioner

▼B

e) 

andre kontrakter af samme art

f) 

kontrakter af samme art som a)-e) vedrørende guld.

▼M8

3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i nærværende bilags punkt 1, litra a)-e), og punkt 2, litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instrumenter som omhandlet i afsnit C, punkt 4-7, 9, 10 og 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, der ikke på anden måde er medtaget i nærværende bilags punkt 1 og 2.

▼B




BILAG III

Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver

1. kontanter

2. centralbankeksponeringer, i det omfang der kan trækkes på disse eksponeringer i stresssituationer

3. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralregeringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lokale myndigheder, Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Union, den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

de er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2

▼M9

b) 

de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.

▼B

4. værdipapirer, undtagen de i punkt 3 omhandlede, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater eller centralbanker, udstedt i nationale valutaer af staten eller centralbanken i den valuta og det land, hvor likviditetsrisikoen findes, eller udstedt i fremmede valutaer, i det omfang besiddelsen af sådan gæld matcher likviditetsbehovet i forbindelse med bankens transaktioner i det pågældende tredjeland.

5. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralregeringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lokale myndigheder eller multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:

a) 

de er tillagt en risikovægt på 20 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2

▼M9

b) 

de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.

▼B

6. værdipapirer, undtagen de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede, der kan tillægges en risikovægt på 20 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet, og opfylder en af følgende betingelser:

▼M9

a) 

de udgør ikke en fordring på en SSPE, et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder

▼B

b) 

der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5

▼M10

c) 

der er tale om dækkede obligationer som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/2162, og som ikke er omhandlet i nærværende punkts litra b).

▼M9

7. værdipapirer, undtagen dem, der er omhandlet i punkt 3-6, der kan tillægges en risikovægt på 50 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet og ikke udgør en fordring på en SSPE, et institut eller et investeringsselskab eller en af dets tilknyttede enheder.

▼B

8. værdipapirer, undtagen de i punkt 3-7 omhandlede, der er sikret med aktiver, der kan tillægges en risikovægt på 35 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet, og som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125.

9. standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation.

10. lovbestemte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden vedtægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller -institutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret med likvide aktiver, hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovbestemte eller vedtægtsmæssige bestemmelser.

▼M9

11. børsnoterede, centralt clearede egentlige kernekapitalaktier, der er en del af et større aktieindeks denomineret i medlemsstatens nationale valuta, og som ikke er udstedt af et institut eller et investeringsselskab eller nogen af dets tilknyttede selskaber.

▼B

12. guld, der er noteret på en anerkendt børs, og som opbevares hos tredjemand.

Alle poster, bortset fra de i punkt 1, 2 og 9 omhandlede, skal opfylde følgende betingelser:

a) 

de handles på simple genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er karakteriseret ved en lav koncentrationsgrad

b) 

de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg, også i stresssituationer

c) 

de er ubehæftede.




BILAG IV

Sammenligningstabel



Nærværende forordning

Direktiv 2006/48/EF

Direktiv 2006/49/EF

Artikel 1

 

 

Artikel 2

 

 

Artikel 3

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 1)

Artikel 4, stk. 1

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 2)

 

Artikel 3, stk. 1, litra b)

Artikel 4, stk. 1, nr. 3)

 

Artikel 3, stk. 1, litra c)

Artikel 4, stk. 1, nr. 4)

 

Artikel 3, stk. 1, litra p)

Artikel 4, stk. 1, nr. 5)-7)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 8)

Artikel 4, nr.18

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 9)-12)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 13)

Artikel 4, nr. 41

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 14)

Artikel 4, nr. 42

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 15)

Artikel 4, nr. 12

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 16)

Artikel 4, nr. 13

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 17)

Artikel 4, nr. 3

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 18)

Artikel 4, nr. 21

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 19)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 20)

Artikel 4, nr. 19

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 21)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 22)

Artikel 4, nr. 20

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 23)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 24)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 25)

 

Artikel 3, stk. 1, litra c)

Artikel 4, stk. 1, nr. 26)

Artikel 4, nr. 5

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 27)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 28)

Artikel 4, nr. 14

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 29)

Artikel 4, nr. 16

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 30)

Artikel 4, nr. 15

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 31)

Artikel 4, nr. 17

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 32)-34)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 35)

Artikel 4, nr. 10

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 36)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 37)

Artikel 4, nr. 9

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 38)

Artikel 4, nr. 46

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 39)

Artikel 4, nr. 45

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 40)

Artikel 4, nr. 4

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 41)

Artikel 4, nr. 48

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 42)

Artikel 4, nr. 2

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 43)

Artikel 4, nr. 7

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 44)

Artikel 4, nr. 8

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 45)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 46)

Artikel 4, nr. 23

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 47)-49)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 50)

 

Artikel 3, stk. 1, litra e)

Artikel 4, stk. 1, nr. 51)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 52

Artikel 4, nr. 22

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 53)

Artikel 4, nr. 24

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 54)

Artikel 4, nr. 25

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 55)

Artikel 4, nr. 27

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 56)

Artikel 4, nr. 28

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 57)

Artikel 4, nr. 30

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 58)

Artikel 4, nr. 31

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 59)

Artikel 4, nr. 32

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 60)

Artikel 4, nr. 35

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 61)

Artikel 4, nr. 36

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 62)

Artikel 4, nr. 40

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 63)

Artikel 4, nr. 40a

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 64)

Artikel 4, nr. 40b

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 65)

Artikel 4, nr. 43

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 66)

Artikel 4, nr. 44

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 67)

Artikel 4, nr. 39

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 68)-71)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 72)

Artikel 4, nr. 47

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 73)

Artikel 4, nr. 49

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 74)-81)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 82)

 

Artikel 3, stk. 1, litra m)

Artikel 4, stk. 1, nr. 83)

Artikel 4, nr. 33

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 84)-91)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 92)

 

Artikel 3, stk. 1, litra i)

Artikel 4, stk. 1, nr. 93)-117)

 

 

Artikel 4, stk. 1, nr. 118)

 

Artikel 3, stk. 1, litra r)

Artikel 4, stk. 1, nr. 119)-128)

 

 

Artikel 4, stk.2

 

 

Artikel 4, stk. 3

 

 

Artikel 6, stk. 1

Artikel 68, stk. 1

 

Artikel 6, stk. 2

Artikel 68, stk. 2

 

Artikel 6, stk. 3

Artikel 68, stk. 3

 

Artikel 6, stk. 4

 

 

Artikel 6, stk. 5

 

 

Artikel 7, stk. 1

Artikel 69, stk. 1

 

Artikel 7, stk. 2

Artikel 69, stk. 2

 

Artikel 7, stk. 3

Artikel 69, stk. 3

 

Artikel 8, stk. 1

 

 

Artikel 8, stk. 2

 

 

Artikel 8, stk. 3

 

 

Artikel 9, stk. 1

Artikel 70, stk. 1

 

Artikel 9, stk. 2

Artikel 70, stk. 2

 

Artikel 9, stk. 3

Artikel 70, stk. 3

 

Artikel 10, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

 

Artikel 10, stk. 2

 

 

Artikel 11, stk. 1

Artikel 71, stk. 1

 

Artikel 11, stk. 2

Artikel 71, stk. 2

 

Artikel 11, stk. 3

 

 

Artikel 11, stk. 4

Artikel 3, stk. 2

 

Artikel 11, stk. 5

 

 

Artikel 12

 

 

Artikel 13, stk. 1

Artikel 72, stk. 1

 

Artikel 13, stk. 2

Artikel 72, stk. 2

 

Artikel 13, stk. 3

Artikel 72, stk. 3

 

Artikel 13, stk. 4

 

 

Artikel 14, stk. 1

Artikel 73, stk. 3

 

Artikel 14, stk. 2

 

 

Artikel 14, stk. 3

 

 

Artikel 15

 

Artikel 22

Artikel 16

 

 

Artikel 17, stk. 1

 

Artikel 23

Artikel 17, stk. 2

 

 

Artikel 17, stk. 3

 

 

Artikel 18, stk. 1

Artikel 133, stk. 1, første afsnit

 

Artikel 18, stk. 2

Artikel 133, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 18, stk. 3

Artikel 133, stk. 1, tredje afsnit

 

Artikel 18, stk. 4

Artikel 133, stk. 2

 

Artikel 18, stk. 5

Artikel 133, stk. 3

 

Artikel 18, stk. 6

Artikel 134, stk. 1

 

Artikel 18, stk. 7

 

 

Artikel 18, stk. 8

Artikel 134, stk. 2

 

Artikel 19, stk. 1

Artikel 73, stk. 1, litra b)

 

Artikel 19, stk. 2

Artikel 73, stk. 1

 

Artikel 19, stk. 3

Artikel 73, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 20, stk. 1

Artikel 105, stk. 3, artikel 129, stk. 2, og bilag X, del 3, nr. 30) og 31)

 

Artikel 20, stk. 2

Artikel 129, stk. 2, tredje afsnit

 

Artikel 20, stk. 3

Artikel 129, stk. 2, fjerde afsnit

 

Artikel 20, stk. 4

Artikel 129, stk. 2, femte afsnit

 

Artikel 20, stk. 5

 

 

Artikel 20, stk. 6

Artikel 84, stk. 2

 

Artikel 20, stk. 7

Artikel 129, stk. 2, sjette afsnit

 

Artikel 20, stk. 8

Artikel 129, stk. 2, syvende og ottende afsnit

 

Artikel 21, stk. 1

 

 

Artikel 21, stk. 2

 

 

Artikel 21, stk. 3

 

 

Artikel 21, stk. 4

 

 

Artikel 22

Artikel 73, stk. 2

 

Artikel 23

 

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

Artikel 24

Artikel 74, stk. 1

 

Artikel 25

 

 

Artikel 26, stk. 1

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 26, stk. 1, litra a)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 26, stk. 1, litra b)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 26, stk. 1, litra c)

Artikel 57, litra b)

 

Artikel 26, stk. 1, litra d)

 

 

Artikel 26, stk. 1, litra e)

Artikel 57, litra b)

 

Artikel 26, stk. 1, litra f)

Artikel 57, litra c)

 

Artikel 26, stk. 1, første afsnit

Artikel 61, andet afsnit

 

Artikel 26, stk. 2, litra a)

Artikel 57, andet, tredje og fjerde afsnit

 

Artikel 26, stk. 2, litra b)

Artikel 57, andet, tredje og fjerde afsnit

 

Artikel 26, stk. 3

 

 

Artikel 26, stk. 4

 

 

Artikel 27

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra a)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra b)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 28, stk. 1, litra c)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 28, stk. 1, litra d)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra e)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra f)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra g)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra h)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra i)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 28, stk. 1, litra j)

Artikel 57, litra a)

 

Artikel 28, stk. 1, litra k)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra l)

 

 

Artikel 28, stk. 1, litra m)

 

 

Artikel 28, stk. 2

 

 

Artikel 28, stk. 3

 

 

Artikel 28, stk. 4

 

 

Artikel 28, stk. 5

 

 

Artikel 29

 

 

Artikel 30

 

 

Artikel 31

 

 

Artikel 32, stk. 1, litra a)

 

 

Artikel 32, stk. 1, litra b)

Artikel 57, fjerde afsnit

 

Artikel 32, stk. 2

 

 

Artikel 33, stk. 1, litra a)

Artikel 64, stk. 4

 

Artikel 33, stk. 1, litra b)

Artikel 64, stk. 4

 

Artikel 33, stk. 1, litra c)

 

 

Artikel 33, stk. 2

 

 

Artikel 33, stk. 3, litra a)

 

 

Artikel 33, stk. 3, litra b)

 

 

Artikel 33, stk. 3, litra c)

 

 

Artikel 33, stk. 3, litra d)

 

 

Artikel 33, stk. 4

 

 

Artikel 34

Artikel 64, stk. 5

 

Artikel 35

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra a)

Artikel 57, litra k)

 

Artikel 36, stk. 1, litra b)

Artikel 57, litra j)

 

Artikel 36, stk. 1, litra c)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra d)

Artikel 57, litra q)

 

Artikel 36, stk. 1, litra e)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra f)

Artikel 57, litra i)

 

Artikel 36, stk. 1, litra g)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra h)

Artikel 57, litra n)

 

Artikel 36, stk. 1, litra i)

Artikel 57, litra m)

 

Artikel 36, stk. 1, litra j)

Artikel 66, stk. 2

 

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. ii)

Artikel 57, litra r)

 

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iii)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iv)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. v)

 

 

Artikel 36, stk. 1, litra l)

Artikel 61, andet afsnit

 

Artikel 36, stk. 2

 

 

Artikel 36, stk. 3

 

 

Artikel 37

 

 

Artikel 38

 

 

Artikel 39

 

 

Artikel 40

 

 

Artikel 41

 

 

Artikel 42

 

 

Artikel 43

 

 

Artikel 44

 

 

Artikel 45

 

 

Artikel 46

 

 

Artikel 47

 

 

Artikel 48

 

 

Artikel 49, stk. 1

Artikel 59

 

Artikel 49, stk. 2

Artikel 60

 

Artikel 49, stk. 3

 

 

Artikel 49, stk. 4

 

 

Artikel 49, stk. 5

 

 

Artikel 49, stk. 6

 

 

Artikel 50

Artikel 66, artikel 57, litra ca), artikel 63a

 

Artikel 51

Artikel 66, artikel 57, litra ca), artikel 63a

 

Artikel 52

Artikel 63a

 

Artikel 53

 

 

Artikel 54

 

 

Artikel 55

 

 

Artikel 56

 

 

Artikel 57

 

 

Artikel 58

 

 

Artikel 59

 

 

Artikel 60

 

 

Artikel 61

Artikel 66, artikel 57, litra ca), artikel 63a

 

Artikel 62, litra a)

Artikel 64, stk. 3

 

Artikel 62, litra b)

 

 

Artikel 62, litra c)

 

 

Artikel 62, litra d)

Artikel 63, stk. 3

 

Artikel 63

Artikel 63, stk. 1 og 2, og artikel 64, stk. 3

 

Artikel 64

Artikel 64, stk. 3, litra c)

 

Artikel 65

 

 

Artikel 66

Artikel 57, artikel 66, stk. 2

 

Artikel 67

Artikel 57, artikel 66, stk. 2

 

Artikel 68

 

 

Artikel 69

Artikel 57, artikel 66, stk. 2

 

Artikel 70

Artikel 57, artikel 66, stk. 2

 

Artikel 71

Artikel 66, artikel 57, litra ca), artikel 63a

 

Artikel 72

Artikel 57, artikel 66

 

Artikel 73

 

 

Artikel 74

 

 

Artikel 75

 

 

Artikel 76

 

 

Artikel 77

Artikel 63a, stk. 2

 

Artikel 78, stk. 1

Artikel 63a, stk. 2

 

Artikel 78, stk. 2

 

 

Artikel 78, stk. 3

 

 

Artikel 78, stk. 4

Artikel 63a, stk. 2, fjerde afsnit

 

Artikel 78, stk. 5

 

 

Artikel 79

Artikel 58

 

Artikel 80

 

 

Artikel 81

Artikel 65

 

Artikel 82

Artikel 65

 

Artikel 83

 

 

Artikel 84

Artikel 65

 

Artikel 85

Artikel 65

 

Artikel 86

Artikel 65

 

Artikel 87

Artikel 65

 

Artikel 88

Artikel 65

 

Artikel 89

Artikel 120

 

Artikel 90

Artikel 122

 

Artikel 91

Artikel 121

 

Artikel 92

Artikel 66, artikel 75

 

Artikel 93, stk. 1-4

Artikel 10, stk. 1-4

 

Artikel 93, stk. 5

 

 

Artikel 94

 

Artikel 18, stk. 2-4

Artikel 95

 

 

Artikel 96

 

 

Artikel 97

 

 

Artikel 98

 

Artikel 24

Artikel 99, stk. 1

Artikel 74, stk. 2

 

Artikel 99, stk. 2

 

 

Artikel 100

 

 

Artikel 101, stk. 1

 

 

Artikel 101, stk. 2

 

 

Artikel 101, stk. 3

 

 

Artikel 102, stk. 1

 

Artikel 11, stk. 1

Artikel 102, stk. 2

 

Artikel 11, stk. 3

Artikel 102, stk. 3

 

Artikel 11, stk. 4

Artikel 102, stk. 4

 

Bilag VII, del C, pkt. 1

Artikel 103

 

Bilag VII, del A, pkt. 1

Artikel 104, stk. 1

 

Bilag VII, del D, pkt. 1

Artikel 104, stk. 2

 

Bilag VII, del D, pkt. 2

Artikel 105, stk. 1

 

Artikel 33, stk. 1

Artikel 105, stk. 2-10

 

Bilag VII, del B, pkt. 1-9

Artikel 105, stk. 11-13

 

Bilag VII, del B, pkt. 11-13

Artikel 106

 

Bilag VII, del C, pkt. 1-3

Artikel 107

Artikel 76, artikel 78, stk. 4 og bilag III, del 2, pkt. 6

 

Artikel 108, stk. 1

Artikel 91

 

Artikel 108, stk. 2

 

 

Artikel 109

Artikel 94

 

Artikel 110

 

 

Artikel 111

Artikel 78, stk. 1-3

 

Artikel 112

Artikel 79, stk. 1

 

Artikel 113, stk. 1

Artikel 80, stk. 1

 

Artikel 113, stk. 2

Artikel 80, stk. 2

 

Artikel 113, stk. 3

Artikel 80, stk. 4

 

Artikel 113, stk. 4

Artikel 80, stk. 5

 

Artikel 113, stk. 5

Artikel 80, stk. 6

 

Artikel 113, stk. 6

Artikel 80, stk. 7

 

Artikel 113, stk. 7

Artikel 80, stk. 8

 

Artikel 114

Bilag VI, del I, pkt. 1-5

 

Artikel 115, stk. 1 og 4

Bilag VI, del I, pkt. 8-11

 

Artikel 115, stk. 5

 

 

Artikel 116, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 14

 

Artikel 116, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 14

 

Artikel 116, stk. 3

 

 

Artikel 116, stk. 4

Bilag VI, del I, pkt. 15

 

Artikel 116, stk. 5

Bilag VI, del I, pkt. 17

 

Artikel 116, stk. 6

Bilag VI, del I, pkt. 17

 

Artikel 117, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 18 og 19

 

Artikel 117, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 20

 

Artikel 117, stk. 3

Bilag VI, del I, pkt. 21

 

Artikel 118

Bilag VI, del I, pkt. 22

 

Artikel 119, stk. 1

 

 

Artikel 119, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 37 og 38

 

Artikel 119, stk. 3

Bilag VI, del I, pkt. 40

 

Artikel 119, stk. 4

 

 

Artikel 119, stk. 5

 

 

Artikel 120, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 29

 

Artikel 120, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 31

 

Artikel 120, stk. 3

Bilag VI, Part I, pkt. 33-36

 

Artikel 121, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 26

 

Artikel 121, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 25

 

Artikel 121, stk. 3

Bilag VI, del I, pkt. 27

 

Artikel 122

Bilag VI, del I, pkt. 41 og 42

 

Artikel 123

Artikel 79, stk. 2 og 3 og bilag VI, del I, pkt. 43

 

Artikel 124, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 44

 

Artikel 124, stk. 2

 

 

Artikel 124, stk. 3

 

 

Artikel 125, stk. 1-3

Bilag VI, del I, pkt. 45-49

 

Artikel 125, stk. 4

 

 

Artikel 126, stk. 1 og 2

Bilag VI, del I, pkt. 51-55

 

Artikel 126, stk. 3 og 4

Bilag VI, del I, pkt. 58 og 59

 

Artikel 127, stk. 1 og 2

Bilag VI, del I, pkt. 61 og 62

 

Artikel 127, stk. 3 og 4

Bilag VI, del I, pkt. 64 og 65

 

Artikel 128, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 66 og 76

 

Artikel 128, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 66

 

Artikel 128, stk. 3

 

 

Artikel 129, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 68, afsnit 1 og 2

 

Artikel 129, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 69

 

Artikel 129, stk. 3

Bilag VI, del I, pkt. 71

 

Artikel 129, stk. 4

Bilag VI, del I, pkt. 70

 

Artikel 129, stk. 5

 

 

Artikel 130

Bilag VI, del I, pkt. 72

 

Artikel 131

Bilag VI, del I, pkt. 73

 

Artikel 132, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 74

 

Artikel 132, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 75

 

Artikel 132, stk. 3

Bilag VI, del I, pkt. 77 og 78

 

Artikel 132, stk. 4

Bilag VI, del I, pkt. 79

 

Artikel 132, stk. 5

Bilag VI, del I, pkt. 80 og 81

 

Artikel 133, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 86

 

Artikel 133, stk. 2

 

 

Artikel 133, stk. 3

 

 

Artikel 134, stk. 1-3

Bilag VI, del I, pkt. 82-84

 

Artikel 134, stk. 4-7

Bilag VI, del I, pkt. 87-90

 

Artikel 135

Artikel 81, stk. 1, 2 og 4

 

Artikel 136, stk. 1

Artikel 82, stk. 1

 

Artikel 136, stk. 2

Bilag VI, del 2, pkt. 12-16

 

Artikel 136, stk. 3

Artikel 150, stk. 3

 

Artikel 137, stk. 1

Bilag VI, del I, pkt. 6

 

Artikel 137, stk. 2

Bilag VI, del I, pkt. 7

 

Artikel 137, stk. 3

 

 

Artikel 138

Bilag VI, del III, pkt. 1-7

 

Artikel 139

Bilag VI, del III, pkt. 8-17

 

Artikel 140, stk. 1

 

 

Artikel 140, stk. 2

 

 

Artikel 141

 

 

Artikel 142, stk. 1

 

 

Artikel 142, stk. 2

 

 

Artikel 143, stk. 1

Artikel 84, stk. 1 og bilag VII, del 4, point 1

 

Artikel 143, stk. 1

Artikel 84, stk. 2

 

Artikel 143, stk. 1

Artikel 84, stk. 3

 

Artikel 143, stk. 1

Artikel 84, stk. 4

 

Artikel 143, stk. 1

 

 

Artikel 144

 

 

Artikel 145

 

 

Artikel 146

 

 

Artikel 147, stk. 1

Artikel 86, stk. 9

 

Artikel 147, stk. 2-9

Artikel 86, stk. 1-8

 

Artikel 148, stk. 1

Artikel 85, stk. 1

 

Artikel 148, stk. 2

Artikel 85, stk. 2

 

Artikel 148, stk. 3

 

 

Artikel 148, stk. 4

Artikel 85, stk. 3

 

Artikel 148, stk. 5

 

 

Artikel 148, stk. 1

 

 

Artikel 149

Artikel 85, stk. 4 og 5

 

Artikel 150, stk. 1

Artikel 89, stk. 1

 

Artikel 150, stk. 2

Artikel 89, stk. 2

 

Artikel 150, stk. 3

 

 

Artikel 150, stk. 4

 

 

Artikel 151

Artikel 87, stk. 1-10

 

Artikel 152, stk. 1 og 2

Artikel 87, stk. 11

 

Artikel 152, stk. 3 og 4

Artikel 87, stk. 12

 

Artikel 152, stk. 5

 

 

Artikel 153, stk. 1

Bilag VII, del I, pkt. 3

 

Artikel 153, stk. 2

 

 

Artikel 153, stk. 3-8

Bilag VII, del I, pkt. 4-9

 

Artikel 153, stk. 9

 

 

Artikel 154

Bilag VII, del I, pkt. 10-16

 

Artikel 155, stk. 1

Bilag VII, del I, pkt. 17 og 18

 

Artikel 155, stk. 2

Bilag VII, del I, pkt. 19-21

 

Artikel 155, stk. 3

Bilag VII, del I, pkt. 22-24

 

Artikel 155, stk. 4

Bilag VII, del I, pkt. 25-26

 

Artikel 156

 

 

Artikel 156

Bilag VII, del I, pkt. 27

 

Artikel 157, stk. 1

Bilag VII, del I, pkt. 28

 

Artikel 157, stk. 2-5

 

 

Artikel 158, stk. 1

Artikel 88, stk. 2

 

Artikel 158, stk. 2

Artikel 88, stk. 3

 

Artikel 158, stk. 3

Artikel 88, stk. 4

 

Artikel 158, stk. 4

Artikel 88, stk. 6

 

Artikel 158, stk. 5

Bilag VII, del I, pkt. 30

 

Artikel 158, stk. 6

Bilag VII, del I, pkt. 31

 

Artikel 158, stk. 7

Bilag VII, del I, pkt. 32

 

Artikel 158, stk. 8

Bilag VII, del I, pkt. 33

 

Artikel 158, stk. 9

Bilag VII, del I, pkt. 34

 

Artikel 158, stk. 10

Bilag VII, del I, pkt. 35

 

Artikel 158, stk. 11

 

 

Artikel 159

Bilag VII, del I, pkt. 36

 

Artikel 160, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 2

 

Artikel 160, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 3

 

Artikel 160, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 4

 

Artikel 160, stk. 4

Bilag VII, del II, pkt. 5

 

Artikel 160, stk. 5

Bilag VII, del II, pkt. 6

 

Artikel 160, stk. 6

Bilag VII, del II, pkt. 7

 

Artikel 160, stk. 7

Bilag VII, del II, pkt. 7

 

Artikel 161, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 8

 

Artikel 161, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 9

 

Artikel 161, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 10

 

Artikel 161, stk. 4

Bilag VII, del II, pkt. 11

 

Artikel 162, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 12

 

Artikel 162, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 13

 

Artikel 162, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 14

 

Artikel 162, stk. 4

Bilag VII, del II, pkt. 15

 

Artikel 162, stk. 5

Bilag VII, del II, pkt. 16

 

Artikel 163, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 17

 

Artikel 163, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 18

 

Artikel 163, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 19

 

Artikel 163, stk. 4

Bilag VII, del II, pkt. 20

 

Artikel 164, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 21

 

Artikel 164, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 22

 

Artikel 164, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 23

 

Artikel 164, stk. 4

 

 

Artikel 165, stk. 1

Bilag VII, del II, pkt. 24

 

Artikel 165, stk. 2

Bilag VII, del II, pkt. 25 og 26

 

Artikel 165, stk. 3

Bilag VII, del II, pkt. 27

 

Artikel 166, stk. 1

Bilag VII, del III, pkt. 1

 

Artikel 166, stk. 2

Bilag VII, del III, pkt. 2

 

Artikel 166, stk. 3

Bilag VII, del III, pkt. 3

 

Artikel 166, stk. 4

Bilag VII, del III, pkt. 4

 

Artikel 166, stk. 5

Bilag VII, del III, pkt. 5

 

Artikel 166, stk. 6

Bilag VII, del III, pkt. 6

 

Artikel 166, stk. 7

Bilag VII, del III, pkt. 7

 

Artikel 166, stk. 8

Bilag VII, del III, pkt. 9

 

Artikel 166, stk. 9

Bilag VII, del III, pkt. 10

 

Artikel 166, stk. 10

Bilag VII, del III, pkt. 11

 

Artikel 167, stk. 1

Bilag VII, del III, pkt. 12

 

Artikel 167, stk. 2

 

 

Artikel 168

Bilag VII, del III, pkt. 13

 

Artikel 169, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 2

 

Artikel 169, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 3

 

Artikel 169, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 4

 

Artikel 170, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 5-11

 

Artikel 170, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 12

 

Artikel 170, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 13-15

 

Artikel 170, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 16

 

Artikel 171, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 17

 

Artikel 171, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 18

 

Artikel 172, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 19-23

 

Artikel 172, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 24

 

Artikel 172, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 25

 

Artikel 173, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 26-28

 

Artikel 173, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 29

 

Artikel 173, stk. 3

 

 

Artikel 174

Bilag VII, del IV, pkt. 30

 

Artikel 175, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 31

 

Artikel 175, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 32

 

Artikel 175, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 33

 

Artikel 175, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 34

 

Artikel 175, stk. 5

Bilag VII, del IV, pkt. 35

 

Artikel 176, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 36

 

Artikel 176, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 37, første afsnit

 

Artikel 176, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 37, andet afsnit

 

Artikel 176, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 38

 

Artikel 176, stk. 5

Bilag VII, del IV, pkt. 39

 

Artikel 177, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 40

 

Artikel 177, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 41

 

Artikel 177, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 42

 

Artikel 178, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 44

 

Artikel 178, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 44

 

Artikel 178, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 45

 

Artikel 178, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 46

 

Artikel 178, stk. 5

Bilag VII, del IV, pkt. 47

 

Artikel 178, stk. 6

 

 

Artikel 178, stk. 7

 

 

Artikel 179, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 43 og 49-56

 

Artikel 179, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 57

 

Artikel 180, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 59-66

 

Artikel 180, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 67-72

 

Artikel 180, stk. 3

 

 

Artikel 181, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 73-81

 

Artikel 181, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 82

 

Artikel 181, stk. 3

 

 

Artikel 182, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 87-92

 

Artikel 182, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 93

 

Artikel 182, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 94 og 95

 

Artikel 182, stk. 4

 

 

Artikel 183, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 98-100

 

Artikel 183, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 101 og 102

 

Artikel 183, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 103 og pkt. 104

 

Artikel 183, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 96

 

Artikel 183, stk. 5

Bilag VII, del IV, pkt. 97

 

Artikel 183, stk. 6

 

 

Artikel 184, stk. 1

 

 

Artikel 184, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 105

 

Artikel 184, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 106

 

Artikel 184, stk. 4

Bilag VII, del IV, pkt. 107

 

Artikel 184, stk. 5

Bilag VII, del IV, pkt. 108

 

Artikel 184, stk. 6

Bilag VII, del IV, pkt. 109

 

Artikel 185

Bilag VII, del IV, pkt. 110-114

 

Artikel 186

Bilag VII, del IV, pkt. 115

 

Artikel 187

Bilag VII, del IV, pkt. 116

 

Artikel 188

Bilag VII, del IV, pkt. 117-123

 

Artikel 189, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 124

 

Artikel 189, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 125 og 126

 

Artikel 189, stk. 3

Bilag VII, del IV, pkt. 127

 

Artikel 190, stk. 1

Bilag VII, del IV, pkt. 128

 

Artikel 190, stk. 2

Bilag VII, del IV, pkt. 129

 

Artikel 190, stk. 3 og 4

Bilag VII, del IV, pkt. 130

 

Artikel 191

Bilag VII, del IV, pkt. 131

 

Artikel 192

Artikel 90 og bilag VIII, del 1, pkt. 2

 

Artikel 193, stk. 1

Artikel 93, stk. 2

 

Artikel 193, stk. 2

Artikel 93, stk. 3

 

Artikel 193, stk. 3

Artikel 93, stk. 1, og bilag VIII, del 3, pkt. 1

 

Artikel 193, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 2

 

Artikel 193, stk. 5

Bilag VIII, del 5, pkt. 1

 

Artikel 193, stk. 6

Bilag VIII, del 5, pkt. 2

 

Artikel 194, stk. 1

Artikel 92, stk. 1

 

Artikel 194, stk. 2

Artikel 92, stk. 2

 

Artikel 194, stk. 3

Artikel 92, stk. 3

 

Artikel 194, stk. 4

Artikel 92, stk. 4

 

Artikel 194, stk. 5

Artikel 92, stk. 5

 

Artikel 194, stk. 6

Artikel 92, stk. 5

 

Artikel 194, stk. 7

Artikel 92, stk. 6

 

Artikel 194, stk. 8

Bilag VIII, del 2, pkt. 1

 

Artikel 194, stk. 9

Bilag VIII, del 2, pkt. 2

 

Artikel 194, stk. 10

 

 

Artikel 195

Bilag VIII, del 1, pkt. 3 og 4

 

Artikel 196

Bilag VIII, del 1, pkt. 5

 

Artikel 197, stk. 1

Bilag VIII, del 1, pkt. 7

 

Artikel 197, stk. 2

Bilag VIII, del 1, pkt. 7

 

Artikel 197, stk. 3

Bilag VIII, del 1, pkt. 7

 

Artikel 197, stk. 4

Bilag VIII, del 1, pkt. 8

 

Artikel 197, stk. 5

Bilag VIII, del 1, pkt. 9

 

Artikel 197, stk. 6

Bilag VIII, del 1, pkt. 9

 

Artikel 197, stk. 7

Bilag VIII, del 1, pkt. 10

 

Artikel 197, stk. 8

 

 

Artikel 198, stk. 1

Bilag VIII, del 1, pkt. 11

 

Artikel 198, stk. 2

Bilag VIII, del 1, pkt. 11

 

Artikel 199, stk. 1

Bilag VIII, del 1, pkt. 12

 

Artikel 199, stk. 2

Bilag VIII, del 1, pkt. 13

 

Artikel 199, stk. 3

Bilag VIII, del 1, pkt. 16

 

Artikel 199, stk. 4

Bilag VIII, del 1, pkt. 17 og 18

 

Artikel 199, stk. 5

Bilag VIII, del 1, pkt. 20

 

Artikel 199, stk. 6

Bilag VIII, del 1, pkt. 21

 

Artikel 199, stk. 7

Bilag VIII, del 1, pkt. 22

 

Artikel 199, stk. 8

 

 

Artikel 200

Bilag VIII, del 1, pkt. 23-25

 

Artikel 201, stk. 1

Bilag VIII, del 1, pkt. 26 og 28

 

Artikel 201, stk. 2

Bilag VIII, del 1, pkt. 27

 

Artikel 202

Bilag VIII, del 1, pkt. 29

 

Artikel 203

 

 

Artikel 204, stk. 1

Bilag VIII, del 1, pkt. 30 og 31

 

Artikel 204, stk. 2

Bilag VIII, del 1, pkt. 32

 

Artikel 205

Bilag VIII, del 2, pkt. 3

 

Artikel 206

Bilag VIII, del 2, pkt. 4 to 5

 

Artikel 207, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 6

 

Artikel 207, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra a)

 

Artikel 207, stk. 3

Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra b)

 

Artikel 207, stk. 4

Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra c)

 

Artikel 207, stk. 5

Bilag VIII, del 2, pkt. 7

 

Artikel 208, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 8

 

Artikel 208, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra a)

 

Artikel 208, stk. 3

Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra b)

 

Artikel 208, stk. 4

Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra c)

 

Artikel 208, stk. 5

Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra d)

 

Artikel 209, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 9

 

Artikel 209, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra a)

 

Artikel 209, stk. 3

Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra b)

 

Artikel 210

Bilag VIII, del 2, pkt. 10

 

Artikel 211

Bilag VIII, del 2, pkt. 11

 

Artikel 212, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 12

 

Artikel 212, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 13

 

Artikel 213, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 14

 

Artikel 213, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 15

 

Artikel 213, stk. 3

 

 

Artikel 214, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 16, litra a)-c)

 

Artikel 214, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 16

 

Artikel 214, stk. 3

Bilag VIII, del 2, pkt. 17

 

Artikel 215, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 18

 

Artikel 215, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 19

 

Artikel 216, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 20

 

Artikel 216, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 21

 

Artikel 217, stk. 1

Bilag VIII, del 2, pkt. 22

 

Artikel 217, stk. 2

Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)

 

Artikel 217, stk. 3

Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)

 

Artikel 218

Bilag VIII, del 3, pkt. 3

 

Artikel 219

Bilag VIII, del 3, pkt. 4

 

Artikel 220, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 5

 

Artikel 220, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 6, 8-10

 

Artikel 220, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 11

 

Artikel 220, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23

 

Artikel 220, stk. 5

Bilag VIII, del 3, pkt. 9

 

Artikel 221, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 12

 

Artikel 221, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 12

 

Artikel 221, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 13-15

 

Artikel 221, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt.16

 

Artikel 221, stk. 5

Bilag VIII, del 3, pkt. 18 og 19

 

Artikel 221, stk. 6

Bilag VIII, del 3, pkt. 20 og 21

 

Artikel 221, stk. 7

Bilag VIII, del 3, pkt. 17

 

Artikel 221, stk. 8

Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23

 

Artikel 221, stk. 9

 

 

Artikel 222, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 24

 

Artikel 222, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 25

 

Artikel 222, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 26

 

Artikel 222, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 27

 

Artikel 222, stk. 5

Bilag VIII, del 3, pkt. 28

 

Artikel 222, stk. 6

Bilag VIII, del 3, pkt. 29

 

Artikel 222, stk. 7

Bilag VIII, del 3, pkt. 28 og 29

 

Artikel 223, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 30-32

 

Artikel 223, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 33

 

Artikel 223, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 33

 

Artikel 223, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 33

 

Artikel 223, stk. 5

Bilag VIII, del 3, pkt. 33

 

Artikel 223, stk. 6

Bilag VIII, del 3, pkt. 34 og 35

 

Artikel 223, stk. 7

Bilag VIII, del 3, pkt. 35

 

Artikel 224, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 36

 

Artikel 224, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 37

 

Artikel 224, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 38

 

Artikel 224, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 39

 

Artikel 224, stk. 5

Bilag VIII, del 3, pkt. 40

 

Artikel 224, stk. 6

Bilag VIII, del 3, pkt. 41

 

Artikel 225, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 42-46

 

Artikel 225, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 47-52

 

Artikel 225, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 53-56

 

Artikel 226

Bilag VIII, del 3, pkt. 57

 

Artikel 227, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 58

 

Artikel 227, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra a)-h)

 

Artikel 227, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra h)

 

Artikel 228, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 60

 

Artikel 228, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 61

 

Artikel 229, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 62-65

 

Artikel 229, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 66

 

Artikel 229, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 63 og 67

 

Artikel 230, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 68-71

 

Artikel 230, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 72

 

Artikel 230, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 73 og 74

 

Artikel 231, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 76

 

Artikel 231, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 77

 

Artikel 231, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 78

 

Artikel 231, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 79

 

Artikel 231, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 80

 

Artikel 231, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 80a

 

Artikel 231, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 81-82

 

Artikel 232, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 83

 

Artikel 232, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 83

 

Artikel 232, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 84

 

Artikel 232, stk. 4

Bilag VIII, del 3, pkt. 85

 

Artikel 234

Bilag VIII, del 3, pkt. 86

 

Artikel 235, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 87

 

Artikel 235, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 88

 

Artikel 235, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 89

 

Artikel 236, stk. 1

Bilag VIII, del 3, pkt. 90

 

Artikel 236, stk. 2

Bilag VIII, del 3, pkt. 91

 

Artikel 236, stk. 3

Bilag VIII, del 3, pkt. 92

 

Artikel 237, stk. 1

Bilag VIII, del 4, pkt. 1

 

Artikel 237, stk. 2

Bilag VIII, del 4, pkt. 2

 

Artikel 238, stk. 1

Bilag VIII, del 4, pkt. 3

 

Artikel 238, stk. 2

Bilag VIII, del 4, pkt. 4

 

Artikel 238, stk. 3

Bilag VIII, del 4, pkt. 5

 

Artikel 239, stk. 1

Bilag VIII, del 4, pkt. 6

 

Artikel 239, stk. 2

Bilag VIII, del 4, pkt. 7

 

Artikel 239, stk. 3

Bilag VIII, del 4, pkt. 8

 

Artikel 240

Bilag VIII, del VI, pkt. 1

 

Artikel 241

Bilag VIII, del VI, pkt. 2

 

Artikel 242, stk. 1-9

Bilag IX, del I, pkt. 1

 

Artikel 242, stk. 10

Artikel 4, pkt. 37

 

Artikel 242, stk. 11

Artikel 4, pkt. 38

 

Artikel 242, stk. 12

 

 

Artikel 242, stk. 13

 

 

Artikel 242, stk. 14

 

 

Artikel 242, stk. 15

 

 

Artikel 243, stk. 1

Bilag IX, del II, pkt. 1

 

Artikel 243, stk. 2

Bilag IX, del II, pkt. 1a

 

Artikel 243, stk. 3

Bilag IX, del II, pkt. 1b

 

Artikel 243, stk. 4

Bilag IX, del II, pkt. 1c

 

Artikel 243, stk. 5

Bilag IX, del II, pkt. 1d

 

Artikel 243, stk. 6

 

 

Artikel 244, stk. 1

Bilag IX, del II, pkt. 2

 

Artikel 244, stk. 2

Bilag IX, del II, pkt. 2a

 

Artikel 244, stk. 3

Bilag IX, del II, pkt. 2b

 

Artikel 244, stk. 4

Bilag IX, del II, pkt. 2c

 

Artikel 244, stk. 5

Bilag IX, del II, pkt. 2d

 

Artikel 244, stk. 6

 

 

Artikel 245, stk. 1

Artikel 95, stk. 1

 

Artikel 245, stk. 2

Artikel 95, stk. 2

 

Artikel 245, stk. 3

Artikel 96, stk. 2

 

Artikel 245, stk. 4

Artikel 96, stk. 4

 

Artikel 245, stk. 5

 

 

Artikel 245, stk. 6

 

 

Artikel 246, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 2 og 3

 

Artikel 246, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 5

 

Artikel 246, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 5

 

Artikel 247, stk. 1

Artikel 96, stk. 3, bilag IX, del IV, pkt. 60

 

Artikel 247, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 61

 

Artikel 247, stk. 3

 

 

Artikel 247, stk. 4

 

 

Artikel 248, stk. 1

Artikel 101, stk. 1

 

Artikel 248, stk. 2

 

 

Artikel 248, stk. 3

Artikel 101, stk. 2

 

Artikel 249

Bilag IX, del II, pkt. 3 og 4

 

Artikel 250

Bilag IX, del II, pkt. 5-7

 

Artikel 251

Bilag IX, del IV, pkt. 6-7

 

Artikel 252

Bilag IX, del IV, pkt. 8

 

Artikel 253, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 9

 

Artikel 253, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 10

 

Artikel 254

Bilag IX, del IV, pkt. 11-12

 

Artikel 255, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 13

 

Artikel 255, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 15

 

Artikel 256, stk. 1

Artikel 100, stk. 1

 

Artikel 256, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 17-20

 

Artikel 256, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 21

 

Artikel 256, stk. 4

Bilag IX, del IV, pkt. 22-23

 

Artikel 256, stk. 5

Bilag IX, del IV, pkt. 24-25

 

Artikel 256, stk. 6

Bilag IX, del IV, pkt. 26-29

 

Artikel 256, stk. 7

Bilag IX, del IV, pkt. 30

 

Artikel 256, stk. 8

Bilag IX, del IV, pkt. 32

 

Artikel 256, stk. 9

Bilag IX, del IV, pkt. 33

 

Artikel 257

Bilag IX, del IV, pkt. 34

 

Artikel 258

Bilag IX, del IV, pkt. 35-36

 

Artikel 259, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 38-41

 

Artikel 259, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 42

 

Artikel 259, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 43

 

Artikel 259, stk. 4

Bilag IX, del IV, pkt. 44

 

Artikel 259, stk. 5

 

 

Artikel 260

Bilag IX, del IV, pkt. 45

 

Artikel 261, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 46-47, 49

 

Artikel 261, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 51

 

Artikel 262, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 52 og 53

 

Artikel 262, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 53

 

Artikel 262, stk. 3

 

 

Artikel 262, stk. 4

Bilag IX, del IV, pkt. 54

 

Artikel 263, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 57

 

Artikel 263, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 58

 

Artikel 263, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 59

 

Artikel 264, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 62

 

Artikel 264, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 63-65

 

Artikel 264, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 66 og 67

 

Artikel 264, stk. 4

 

 

Artikel 265, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 68

 

Artikel 265, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 70

 

Artikel 265, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 71

 

Artikel 266, stk. 1

Bilag IX, del IV, pkt. 72

 

Artikel 266, stk. 2

Bilag IX, del IV, pkt. 73

 

Artikel 266, stk. 3

Bilag IX, del IV, pkt. 74-75

 

Artikel 266, stk. 4

Bilag IX, del IV, pkt. 76

 

Artikel 267, stk. 1

Artikel 97, stk. 1

 

Artikel 267, stk. 3

Artikel 97, stk. 3

 

Artikel 268

Bilag IX, del III, pkt. 1

 

Artikel 269

Bilag IX, del III, pkt. 2-7

 

Artikel 270

Artikel 98, stk. 1, og bilag IX, del III, pkt. 8 og 9

 

Artikel 271, stk. 1

Bilag III, del II, pkt. 1

Bilag VII, del III, pkt. 5

 

Artikel 271, stk. 2

Bilag VII, del III, pkt. 7

 

Artikel 272, stk. 1

Bilag III, del I, pkt. 1

 

Artikel 272, stk. 2

Bilag III, del I, pkt. 3

 

Artikel 272, stk. 3

Bilag III, del I, pkt. 4

 

Artikel 272, stk. 4

Bilag III, del I, pkt. 5

 

Artikel 272, stk. 5

Bilag III, del I, pkt. 6

 

Artikel 272, stk. 6

Bilag III, del I, pkt. 7

 

Artikel 272, stk. 7

Bilag III, del I, pkt. 8

 

Artikel 272, stk. 8

Bilag III, del I, pkt. 9

 

Artikel 272, stk. 9

Bilag III, del I, pkt. 10

 

Artikel 272, stk. 10

Bilag III, del I, pkt. 11

 

Artikel 272, stk. 11

Bilag III, del I, pkt. 12

 

Artikel 272, stk. 12

Bilag III, del I, pkt. 13

 

Artikel 272, stk. 13

Bilag III, del I, pkt. 14

 

Artikel 272, stk. 14

Bilag III, del I, pkt. 15

 

Artikel 272, stk. 15

Bilag III, del I, pkt. 16

 

Artikel 272, stk. 16

Bilag III, del I, pkt. 17

 

Artikel 272, stk. 17

Bilag III, del I, pkt. 18

 

Artikel 272, stk. 18

Bilag III, del I, pkt. 19

 

Artikel 272, stk. 19

Bilag III, del I, pkt. 20

 

Artikel 272, stk. 20

Bilag III, del I, pkt. 21

 

Artikel 272, stk. 21

Bilag III, del I, pkt. 22

 

Artikel 272, stk. 22

Bilag III, del I, pkt. 23

 

Artikel 272, stk. 23

Bilag III, del I, pkt. 26

 

Artikel 272, stk. 24

Bilag III, del VII, litra a)

 

Artikel 272, stk. 25

Bilag III, del VII, litra a)

 

Artikel 272, stk. 26

Bilag III, del V, pkt. 2

 

Artikel 273, stk. 1

Bilag III, del II, pkt. 1

 

Artikel 273, stk. 2

Bilag III, del II, pkt. 2

 

Artikel 273, stk. 3

Bilag III, del II, pkt. 3, første og andet afsnit

 

Artikel 273, stk. 4

Bilag III, del II, pkt. 3, tredje afsnit

 

Artikel 273, stk. 5

Bilag III, del II, pkt. 4

 

Artikel 273, stk. 6

Bilag III, del II, pkt. 5

 

Artikel 273, stk. 7

Bilag III, del II, pkt. 7

 

Artikel 273, stk. 8

Bilag III, del II, pkt. 8

 

Artikel 274, stk. 1

Bilag III, del III

 

Artikel 274, stk. 2

Bilag III, del III

 

Artikel 274, stk. 3

Bilag III, del III

 

Artikel 274, stk. 4

Bilag III, del III

 

Artikel 275, stk. 1

Bilag III, del IV

 

Artikel 275, stk. 2

Bilag III, del IV

 

Artikel 276, stk. 1

Bilag III, del V, pkt. 1

 

Artikel 276, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 1

 

Artikel 276, stk. 3

Bilag III, del V, pkt. 1-2

 

Artikel 277, stk. 1

Bilag III, del V, pkt. 3-4

 

Artikel 277, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 5

 

Artikel 277, stk. 3

Bilag III, del V, pkt. 6

 

Artikel 277, stk. 4

Bilag III, del V, pkt. 7

 

Artikel 278, stk. 1

 

 

Artikel 278, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 8

 

Artikel 278, stk. 3

Bilag III, del V, pkt. 9

 

Artikel 279

Bilag III, del V, pkt. 10

 

Artikel 280, stk. 1

Bilag III, del V, pkt. 11

 

Artikel 280, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 12

 

Artikel 281, stk. 1

 

 

Artikel 281, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 13

 

Artikel 281, stk. 3

Bilag III, del V, pkt. 14

 

Artikel 282, stk. 1

 

 

Artikel 282, stk. 2

Bilag III, del V, pkt. 15

 

Artikel 282, stk. 3

Bilag III, del V, pkt. 16

 

Artikel 282, stk. 4

Bilag III, del V, pkt. 17

 

Artikel 282, stk. 5

Bilag III, del V, pkt. 18

 

Artikel 282, stk. 6

Bilag III, del V, pkt. 19

 

Artikel 282, stk. 7

Bilag III, del V, pkt. 20

 

Artikel 282, stk. 8

Bilag III, del V, pkt. 21

 

Artikel 283, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 1

 

Artikel 283, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 2

 

Artikel 283, stk. 3

Bilag III, del VI, pkt. 2

 

Artikel 283, stk. 4

Bilag III, del VI, pkt. 3

 

Artikel 283, stk. 5

Bilag III, del VI, pkt. 4

 

Artikel 283, stk. 6

Bilag III, del VI, pkt. 4

 

Artikel 284, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 5

 

Artikel 284, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 6

 

Artikel 284, stk. 3

 

 

Artikel 284, stk. 4

Bilag III, del VI, pkt. 7

 

Artikel 284, stk. 5

Bilag III, del VI, pkt. 8

 

Artikel 284, stk. 6

Bilag III, del VI, pkt. 9

 

Artikel 284, stk. 7

Bilag III, del VI, pkt. 10

 

Artikel 284, stk. 8

Bilag III, del VI, pkt. 11

 

Artikel 284, stk. 9

Bilag III, del VI, pkt. 12

 

Artikel 284, stk. 10

Bilag III, del VI, pkt. 13

 

Artikel 284, stk. 11

Bilag III, del VI, pkt. 9

 

Artikel 284, stk. 12

 

 

Artikel 284, stk. 13

Bilag III, del VI, pkt. 14

 

Artikel 285, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 15

 

Artikel 285, stk. 2-8

 

 

Artikel 286, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 18 og 25

 

Artikel 286, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 19

 

Artikel 286, stk. 3

 

 

Artikel 286, stk. 4

Bilag III, del VI, pkt. 20

 

Artikel 286, stk. 5

Bilag III, del VI, pkt. 21

 

Artikel 286, stk. 6

Bilag III, del VI, pkt. 22

 

Artikel 286, stk. 7

Bilag III, del VI, pkt. 23

 

Artikel 286, stk. 8

Bilag III, del VI, pkt. 24

 

Artikel 287, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 17

 

Artikel 287, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 17

 

Artikel 287, stk. 3

 

 

Artikel 287, stk. 4

 

 

Artikel 288

Bilag III, del VI, pkt. 26

 

Artikel 289, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 27

 

Artikel 289, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 28

 

Artikel 289, stk. 3

Bilag III, del VI, pkt. 29

 

Artikel 289, stk. 4

Bilag III, del VI, pkt. 29

 

Artikel 289, stk. 5

Bilag III, del VI, pkt. 30

 

Artikel 289, stk. 6

Bilag III, del VI, pkt. 31

 

Artikel 290, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 32

 

Artikel 290, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 32

 

Artikel 290, stk. 3-10

 

 

Artikel 291, stk. 1

Bilag I, del I, pkt. 27-28

 

Artikel 291, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 34

 

Artikel 291, stk. 3

 

 

Artikel 291, stk. 4

Bilag III, del VI, pkt. 35

 

Artikel 291, stk. 5

 

 

Artikel 291, stk. 6

 

 

Artikel 292, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 36

 

Artikel 292, stk. 2

Bilag III, del VI, pkt. 37

 

Artikel 292, stk. 3

 

 

Artikel 292, stk. 4

 

 

Artikel 292, stk. 5

 

 

Artikel 292, stk. 6

Bilag III, del VI, pkt. 38

 

Artikel 292, stk. 7

Bilag III, del VI, pkt. 39

 

Artikel 292, stk. 8

Bilag III, del VI, pkt. 40

 

Artikel 292, stk. 9

Bilag III, del VI, pkt. 41

 

Artikel 292, stk. 10

 

 

Artikel 293, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 42

 

Artikel 293, stk. 2-6

 

 

Artikel 294, stk. 1

Bilag III, del VI, pkt. 42

 

Artikel 294, stk. 2

 

 

Artikel 294, stk. 3

Bilag III, del VI, pkt. 42

 

Artikel 295

Bilag III, del VII, litra a)

 

Artikel 296, stk. 1

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 296, stk. 2

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 296, stk. 3

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 297, stk. 1

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 297, stk. 2

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 297, stk. 3

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 297, stk. 4

Bilag III, del VII, litra b)

 

Artikel 298, stk. 1

Bilag III, del VII, litra c)

 

Artikel 298, stk. 2

Bilag III, del VII, litra c)

 

Artikel 298, stk. 3

Bilag III, del VII, litra c)

 

Artikel 298, stk. 4

Bilag III, del VII, litra c)

 

Artikel 299, stk. 1

 

Bilag II, pkt. 7

Artikel 299, stk. 2

 

Bilag II, pkt. 7-11

Artikel 300

 

 

Artikel 301

Bilag III, del 2, pkt. 6

 

Artikel 302

 

 

Artikel 303

 

 

Artikel 304

 

 

Artikel 305

 

 

Artikel 306

 

 

Artikel 307

 

 

Artikel 308

 

 

Artikel 309

 

 

Artikel 310

 

 

Artikel 311

 

 

Artikel 312, stk. 1

Artikel 104, stk. 3 og 6, og bilag X, del 2, pkt. 2, 5 og 8

 

Artikel 312, stk. 2

Artikel 105, stk. 1 og 2 og bilag X, del 3, pkt. 1

 

Artikel 312, stk. 3

 

 

Artikel 312, stk. 4

Artikel 105, stk. 1

 

Artikel 313, stk. 1

Artikel 102, stk. 2

 

Artikel 313, stk. 2

Artikel 102, stk. 3

 

Artikel 313, stk. 3

 

 

Artikel 314, stk. 1

Artikel 102, stk. 4

 

Artikel 314, stk. 2

Bilag X, del 4, pkt. 1

 

Artikel 314, stk. 3

Bilag X, del 4, pkt. 2

 

Artikel 314, stk. 4

Bilag X, del 4, pkt. 3 og 4

 

Artikel 314, stk. 5

 

 

Artikel 315, stk. 1

Artikel 103 og bilag X, del 1, pkt. 1-3

 

Artikel 315, stk. 2

 

 

Artikel 315, stk. 3

 

 

Artikel 315, stk. 4

Bilag X, del 1, pkt. 4

 

Artikel 316, stk. 1

Bilag X, del 1, pkt. 5-8

 

Artikel 316, stk. 2

Bilag X, del 1, pkt. 9

 

Artikel 316, stk. 3

 

 

Artikel 317, stk. 1

Artikel 104, stk. 1

 

Artikel 317, stk. 2

Artikel 104, stk. 2 og 4, og bilag X, del 2, pkt. 1

 

Artikel 317, stk. 3

Bilag X, del 2, pkt. 1

 

Artikel 317, stk. 4

Bilag X, del 2, pkt. 2

 

Artikel 318, stk. 1

Bilag X, del 2, pkt. 4

 

Artikel 318, stk. 2

Bilag X, del 2, pkt. 4

 

Artikel 318, stk. 3

 

 

Artikel 319, stk. 1

Bilag X, del 2, pkt. 6-7

 

Artikel 319, stk. 2

Bilag X, del 2, pkt. 10 og 11

 

Artikel 320

Bilag X, del 2, pkt. 9 og 12

 

Artikel 321

Bilag X, del 3, pkt. 2-7

 

Artikel 322, stk. 1

 

 

Artikel 322, stk. 2

Bilag X, del 3, pkt. 8-12

 

Artikel 322, stk. 3

Bilag X, del 3, pkt. 13-18

 

Artikel 322, stk. 4

Bilag X, del 3, pkt. 19

 

Artikel 322, stk. 5

Bilag X, del 3, pkt. 20

 

Artikel 322, stk. 6

Bilag X, del 3, pkt. 21-24

 

Artikel 323, stk. 1

Bilag X, del 3, pkt. 25

 

Artikel 323, stk. 2

Bilag X, del 3, pkt. 26

 

Artikel 323, stk. 3

Bilag X, del 3, pkt. 27

 

Artikel 323, stk. 4

Bilag X, del 3, pkt. 28

 

Artikel 323, stk. 5

Bilag X, del 3, pkt. 29

 

Artikel 324

Bilag X, del 5

 

Artikel 325, stk. 1

 

Artikel 26

Artikel 325, stk. 2

 

Artikel 26

Artikel 325, stk. 3

 

 

Artikel 326

 

 

Artikel 327, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 1

Artikel 327, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 2

Artikel 327, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 3

Artikel 328, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 4

Artikel 328, stk. 2

 

 

Artikel 329, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 5

Artikel 329, stk. 2

 

 

Artikel 330

 

Bilag I, pkt. 7

Artikel 331, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 9

Artikel 331, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 10

Artikel 332, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 8

Artikel 332, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 8

Artikel 333

 

Bilag I, pkt. 11

Artikel 334

 

Bilag I, pkt. 13

Artikel 335

 

Bilag I, pkt. 14

Artikel 336, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 14

Artikel 336, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 14

Artikel 336, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 14

Artikel 336, stk. 4

 

Artikel 19, stk. 1

Artikel 337, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 16a

Artikel 337, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 16a

Artikel 337, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 16a

Artikel 337, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 16a

Artikel 337, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 16a

Artikel 338, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 14a

Artikel 338, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 14b

Artikel 338, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 14c

Artikel 338, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 14a

Artikel 339, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 17

Artikel 339, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 18

Artikel 339, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 19

Artikel 339, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 20

Artikel 339, stk. 5

 

Bilag I, pkt. 21

Artikel 339, stk. 6

 

Bilag I, pkt. 22

Artikel 339, stk. 7

 

Bilag I, pkt. 23

Artikel 339, stk. 8

 

Bilag I, pkt. 24

Artikel 339, stk. 9

 

Bilag I, pkt. 25

Artikel 340, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 26

Artikel 340, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 27

Artikel 340, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 28

Artikel 340, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 29

Artikel 340, stk. 5

 

Bilag I, pkt. 30

Artikel 340, stk. 6

 

Bilag I, pkt. 31

Artikel 340, stk. 7

 

Bilag I, pkt. 32

Artikel 341, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 33

Artikel 341, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 33

Artikel 341, stk. 3

 

 

Artikel 342

 

Bilag I, pkt. 34

Artikel 343

 

Bilag I, pkt. 36

Artikel 344, stk. 1

 

 

Artikel 344, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 37

Artikel 344, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 38

Artikel 345, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 41

Artikel 345, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 41

Artikel 346, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 42

Artikel 346, stk. 2

 

 

Artikel 346, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 43

Artikel 346, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 44

Artikel 346, stk. 5

 

Bilag I, pkt. 45

Artikel 346, stk. 6

 

Bilag I, pkt. 46

Artikel 347

 

Bilag I, pkt. 8

Artikel 348, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 48-49

Artikel 348, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 50

Artikel 349

 

Bilag I, pkt. 51

Artikel 350, stk. 1

 

Bilag I, pkt. 53

Artikel 350, stk. 2

 

Bilag I, pkt. 54

Artikel 350, stk. 3

 

Bilag I, pkt. 55

Artikel 350, stk. 4

 

Bilag I, pkt. 56

Artikel 351

 

Bilag III, pkt. 1

Artikel 352, stk. 1

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 352, stk. 2

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 352, stk. 3

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 352, stk. 4

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 2

Artikel 352, stk. 5

 

 

Artikel 353, stk. 1

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 353, stk. 2

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 353, stk. 3

 

Bilag III, pkt. 2, stk. 1

Artikel 354, stk. 1

 

Bilag III, pkt. 3, stk. 1

Artikel 354, stk. 2

 

Bilag III, pkt. 3, stk. 2

Artikel 354, stk. 3

 

Bilag III, pkt. 3, stk. 2

Artikel 354, stk. 4

 

 

Artikel 355

 

 

Artikel 356

 

 

Artikel 357, stk. 1

 

Bilag IV, pkt. 1

Artikel 357, stk. 2

 

Bilag IV, pkt. 2

Artikel 357, stk. 3

 

Bilag IV, pkt. 3

Artikel 357, stk. 4

 

Bilag IV, pkt. 4

Artikel 357, stk. 5

 

Bilag IV, pkt. 6

Artikel 358, stk. 1

 

Bilag IV, pkt. 8

Artikel 358, stk. 2

 

Bilag IV, pkt. 9

Artikel 358, stk. 3

 

Bilag IV, pkt. 10

Artikel 358, stk. 4

 

Bilag IV, pkt. 12

Artikel 359, stk. 1

 

Bilag IV, pkt. 13

Artikel 359, stk. 2

 

Bilag IV, pkt. 14

Artikel 359, stk. 3

 

Bilag IV, pkt. 15

Artikel 359, stk. 4

 

Bilag IV, pkt. 16

Artikel 359, stk. 5

 

Bilag IV, pkt. 17

Artikel 359, stk. 6

 

Bilag IV, pkt. 18

Artikel 360, stk. 1

 

Bilag IV, pkt. 19

Artikel 360, stk. 2

 

Bilag IV, pkt. 20

Artikel 361

 

Bilag IV, pkt. 21

Artikel 362

 

 

Artikel 363, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 1

Artikel 363, stk. 2

 

 

Artikel 363, stk. 3

 

 

Artikel 364, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 10b

Artikel 364, stk. 2

 

 

Artikel 364, stk. 3

 

 

Artikel 365, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 10

Artikel 365, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 10a

Artikel 366, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 7

Artikel 366, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 8

Artikel 366, stk. 3

 

Bilag V, pkt. 9

Artikel 366, stk. 4

 

Bilag V, pkt. 10

Artikel 366, stk. 5

 

Bilag V, pkt. 8

Artikel 367, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 11

Artikel 367, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 12

Artikel 367, stk. 3

 

Bilag V, pkt. 12

Artikel 368, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 2

Artikel 368, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 2

Artikel 368, stk. 3

 

Bilag V, pkt. 5

Artikel 368, stk. 4

 

 

Artikel 369, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 3

Artikel 369, stk. 2

 

 

Artikel 370, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 5

Artikel 371, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 5

Artikel 371, stk. 2

 

 

Artikel 372

 

Bilag V, pkt. 5a

Artikel 373

 

Bilag V, pkt. 5b

Artikel 374, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 5c

Artikel 374, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 5d

Artikel 374, stk. 3

 

Bilag V, pkt. 5d

Artikel 374, stk. 4

 

Bilag V, pkt. 5d

Artikel 374, stk. 5

 

Bilag V, pkt. 5d

Artikel 374, stk. 6

 

Bilag V, pkt. 5d

Artikel 374, stk. 7

 

 

Artikel 375, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 5a

Artikel 375, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 5e

Artikel 376, stk. 1

 

Bilag V, pkt. 5f

Artikel 376, stk. 2

 

Bilag V, pkt. 5g

Artikel 376, stk. 3

 

Bilag V, pkt. 5h

Artikel 376, stk. 4

 

Bilag V, pkt. 5h

Artikel 376, stk. 5

 

Bilag V, pkt. 5i

Artikel 376, stk. 6

 

Bilag V, pkt. 5

Artikel 377

 

Bilag V, pkt. 5l

Artikel 378

 

Bilag II, pkt. 1

Artikel 379, stk. 1

 

Bilag II, pkt. 2

Artikel 379, stk. 2

 

Bilag II, pkt. 3

Artikel 379, stk. 3

 

Bilag II, pkt. 2

Artikel 380

 

Bilag II, pkt. 4

Artikel 381

 

 

Artikel 382

 

 

Artikel 383

 

 

Artikel 384

 

 

Artikel 385

 

 

Artikel 386

 

 

Artikel 387

 

Artikel 28, stk. 1

Artikel 388

 

 

Artikel 389

Artikel 106, stk. 1, første afsnit

 

Artikel 390, stk. 1

Artikel 106, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 390, stk. 2

 

 

Artikel 390, stk. 3

 

Artikel 29, stk. 1

Artikel 390, stk. 4

 

Artikel 30, stk. 1

Artikel 390, stk. 5

 

Artikel 29, stk. 2

Artikel 390, stk. 6

Artikel 106, stk. 2, første afsnit

 

Artikel 390, stk. 7

Artikel 106, stk. 3

 

Artikel 390, stk. 8

Artikel 106, stk. 2, andet og tredje afsnit

 

Artikel 391

Artikel 107

 

Artikel 392

Artikel 108

 

Artikel 393

Artikel 109

 

Artikel 394, stk. 1

Artikel 110, stk. 1

 

Artikel 394, stk. 2

Artikel 110, stk. 1

 

Artikel 394, stk. 3 og 4

Artikel 110, stk. 2

 

Artikel 394, stk. 4

Artikel 110, stk. 2

 

Artikel 395, stk. 1

Artikel 111, stk. 1

 

Artikel 395, stk. 2

 

 

Artikel 395, stk. 3

Artikel 111, stk. 4, første afsnit

 

Artikel 395, stk. 4

 

Artikel 30, stk. 4

Artikel 395, stk. 5

 

Artikel 31

Artikel 395, stk. 6

 

 

Artikel 395, stk. 7

 

 

Artikel 395, stk. 8

 

 

Artikel 396, stk. 1

Artikel 111, stk. 4, første og andet afsnit

 

Artikel 396, stk. 2

 

 

Artikel 396

 

 

Artikel 397, stk. 1

 

Bilag VI, pkt. 1

Artikel 397, stk. 2

 

Bilag VI, pkt. 2

Artikel 397, stk. 3

 

Bilag VI, pkt. 3

Artikel 398

 

Artikel 32, stk. 1

Artikel 399, stk. 1

Artikel 112, stk. 1

 

Artikel 399, stk. 2

Artikel 112, stk. 2

 

Artikel 399, stk. 3

Artikel 112, stk. 3

 

Artikel 399, stk. 4

Artikel 110, stk. 3

 

Artikel 400, stk. 1

Artikel 113, stk. 3

 

Artikel 400, stk. 2

Artikel 113, stk. 4

 

Artikel 400, stk. 3

 

 

Artikel 401, stk. 1

Artikel 114, stk. 1

 

Artikel 401, stk. 2

Artikel 114, stk. 2

 

Artikel 401, stk. 3

Artikel 114, stk. 3

 

Artikel 402, stk. 1

Artikel 115, stk. 1

 

Artikel 402, stk. 2

Artikel 115, stk. 2

 

Artikel 402, stk. 3

 

 

Artikel 403, stk. 1

Artikel 117, stk. 1

 

Artikel 403, stk. 2

Artikel 117, stk. 2

 

Artikel 404

Artikel 122a, stk. 8

 

Artikel 405, stk. 1

Artikel 122a, stk. 1

 

Artikel 405, stk. 2

Artikel 122a, stk. 2

 

Artikel 405, stk. 3

Artikel 122a, stk. 3, første afsnit

 

Artikel 405, stk. 4

Artikel 122a, stk. 3, første afsnit

 

Artikel 406, stk. 1

Artikel 122a, stk. 4, og artikel 122a, stk. 5, andet afsnit

 

Artikel 406, stk. 2

Artikel 122a, stk. 5, første afsnit, og artikel 122a, stk. 6, første afsnit

 

Artikel 407

Artikel 122a, stk. 5, tredje afsnit

 

Artikel 408

Artikel 122a, stk. 6, første og andet afsnit

 

Artikel 409

Artikel 122a, stk. 7

 

Artikel 410

Artikel 122a, stk. 10

 

Artikel 411

 

 

Artikel 412

 

 

Artikel 413

 

 

Artikel 414

 

 

Artikel 415

 

 

Artikel 416

 

 

Artikel 417

 

 

Artikel 418

 

 

Artikel 419

 

 

Artikel 420

 

 

Artikel 421

 

 

Artikel 422

 

 

Artikel 423

 

 

Artikel 424

 

 

Artikel 425

 

 

Artikel 426

 

 

Artikel 427

 

 

Artikel 428

 

 

Artikel 429

 

 

Artikel 430

 

 

Artikel 431, stk. 1

Artikel 145, stk. 1

 

Artikel 431, stk. 2

Artikel 145, stk. 2

 

Artikel 431, stk. 3

Artikel 145, stk. 3

 

Artikel 431, stk. 4

Artikel 145, stk. 4

 

Artikel 432, stk. 1

Bilag XII, del I, pkt. 1, og artikel 146, stk. 1

 

Artikel 432, stk. 2

Artikel 146, stk. 2, og bilag XII, del I, pkt. 2 og 3

 

Artikel 432, stk. 3

Artikel 146, stk. 3

 

Artikel 433

Artikel 147 og bilag XII, del I, pkt. 4

 

Artikel 434, stk. 1

Artikel 148

 

Artikel 434, stk. 2

 

 

Artikel 435, stk. 1

Bilag XII, del II, pkt. 1

 

Artikel 435, stk. 2

 

 

Artikel 436

Bilag XII, del II, pkt. 2

 

Artikel 437

 

 

Artikel 438

Bilag XII, del II, pkt. 4 og 8

 

Artikel 439

Bilag XII, del II, pkt. 5

 

Artikel 440

 

 

Artikel 441

 

 

Artikel 442

Bilag XII, del II, pkt. 6

 

Artikel 443

 

 

Artikel 444

Bilag XII, del II, pkt. 7

 

Artikel 445

Bilag XII, del II, pkt. 9

 

Artikel 446

Bilag XII, del II, pkt. 11

 

Artikel 447

Bilag XII, del II, pkt. 12

 

Artikel 448

Bilag XII, del II, pkt. 13

 

Artikel 449

Bilag XII, del II, pkt. 14

 

Artikel 450

Bilag XII, del II, pkt. 15

 

Artikel 451

 

 

Artikel 452

Bilag XII, del III, pkt. 1

 

Artikel 453

Bilag XII, del III, pkt. 2

 

Artikel 454

Bilag XII, del III, pkt. 3

 

Artikel 455

 

 

Artikel 456, afsnit 1

Artikel 150, stk. 1

Artikel 41

Artikel 456, afsnit 2

 

 

Artikel 457

 

 

Artikel 458

 

 

Artikel 459

 

 

Artikel 460

 

 

Artikel 461

 

 

Artikel 462, stk. 1

Artikel 151a

 

Artikel 462, stk. 2

Artikel 151a

 

Artikel 462, stk. 3

Artikel 151a

 

Artikel 462, stk. 4

 

 

Artikel 462, stk. 5

 

 

Artikel 463

 

 

Artikel 464

 

 

Artikel 465

 

 

Artikel 466

 

 

Artikel 467

 

 

Artikel 468

 

 

Artikel 469

 

 

Artikel 470

 

 

Artikel 471

 

 

Artikel 472

 

 

Artikel 473

 

 

Artikel 474

 

 

Artikel 475

 

 

Artikel 476

 

 

Artikel 477

 

 

Artikel 478

 

 

Artikel 479

 

 

Artikel 480

 

 

Artikel 481

 

 

Artikel 482

 

 

Artikel 483

 

 

Artikel 484

 

 

Artikel 485

 

 

Artikel 486

 

 

Artikel 487

 

 

Artikel 488

 

 

Artikel 489

 

 

Artikel 490

 

 

Artikel 491

 

 

Artikel 492

 

 

Artikel 493, stk. 1

 

 

Artikel 493, stk. 2

 

 

Artikel 494

 

 

Artikel 495

 

 

Artikel 496

 

 

Artikel 497

 

 

Artikel 498

 

 

Artikel 499

 

 

Artikel 500

 

 

Artikel 501

 

 

Artikel 502

 

 

Artikel 503

 

 

Artikel 504

 

 

Artikel 505

 

 

Artikel 506

 

 

Artikel 507

 

 

Artikel 508

 

 

Artikel 509

 

 

Artikel 510

 

 

Artikel 511

 

 

Artikel 512

 

 

Artikel 513

 

 

Artikel 514

 

 

Artikel 515

 

 

Artikel 516

 

 

Artikel 517

 

 

Artikel 518

 

 

Artikel 519

 

 

Artikel 520

 

 

Artikel 521

 

 

Bilag I

Bilag II

 

Bilag II

Bilag IV

 

Bilag III

 

 



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

( 3 ) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

( 7 )  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

( 15 )  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

( 18 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 af 15. marts 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende institutters offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1423/2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1555, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/200 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 (EUT L 136 af 21.4.2021, s. 1).

( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

( 20 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).

( 21 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

( 22 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).

( 23 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1).

( 24 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).

( 25 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).

( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

( 27 )  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

( 28 )  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

( 29 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).

( 30 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

( 31 )  EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

►M10  ( 32 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 29). ◄

( 33 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (EUT L 97 af 19.3.2021, s. 1).

( 34 )  EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.

( 35 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

( 36 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

( 37 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).

( 38 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).

( 39 )  EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.

( 40 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).

( 41 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 16).

( 42 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

( 43 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).

( *1 )  EUT L 176, 27.6.2013, p. 1."