(1)

Unionen og det indre markeds funktion bygger på toldunionen. Af hensyn til både de økonomiske operatører og toldmyndighederne i Unionen blev toldlovgivningen, der tidligere var indeholdt i flere forskellige retsakter, samlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) i en enkelt retsakt, EU-toldkodeksen. Nævnte forordning indeholder de generelle regler og procedurer til sikring af gennemførelsen af de toldmæssige foranstaltninger og andre foranstaltninger, der er indført på EU-plan i forbindelse med handelen med varer mellem Unionen og lande eller områder uden for Unionens toldområde, og bestemmelserne om opkrævning af importafgifter. Medlemsstaternes toldmyndigheder er ansvarlige for at gennemføre disse regler gennem varetagelsen af operationelle opgaver såsom anvendelse af toldprocedurer, gennemførelse af risikoanalyse og kontrol og pålæggelse af sanktioner i tilfælde af overtrædelser af toldlovgivningen.

(2)

Gennemførelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 har afdækket svagheder på flere områder. Disse svagheder omfatter: utilstrækkelig eller ineffektiv indsats med hensyn til den beskyttelse af Unionen og dens borgere mod ikkefinansielle risici i forbindelse med varer, der er fastlagt i andre EU-politikker end toldlovgivningen; toldmyndighedernes begrænsede kapacitet til effektivt at håndtere den stigende mængde varer, der importeres fra tredjelande via fjernsalg (e-handelstransaktioner); den begrænsede kapacitet i den IT-systemarkitektur, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 952/2013, til at digitalisere toldprocesser med henblik på at holde trit med den teknologiske udvikling og navnlig teknologier, der er baseret på udnyttelse af data; samt manglen på effektive strukturer til forvaltning af toldunionen, hvilket resulterer i forskellig praksis og uensartet gennemførelse af toldreglerne i medlemsstaterne. Disse svagheder fører til, at der opstår hindringer for, at toldunionen og dermed det indre marked fungerer efter hensigten, på grund af interne og eksterne risici og trusler.

(3)

Toldlovgivningen bør tage hensyn til den hurtige udvikling af globale handelsmønstre, teknologi, forretningsmodeller og interessenternes, herunder virksomhedernes, forbrugernes og borgernes, behov. Der er derfor behov for en lang række ændringer af forordning (EU) nr. 952/2013. Nævnte forordning bør af klarhedshensyn ophæves og erstattes.

(4)

For at sikre effektive midler til at nå toldunionens mål bør en række regler og procedurer, der regulerer, hvordan varer føres ind i eller ud af Unionens toldområde, revideres, forenkles og harmoniseres. Der bør stilles en række moderne, integrerede interoperable elektroniske tjenester til rådighed til indsamling, behandling og udveksling af de oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af toldlovgivningen, nemlig Den Europæiske Unions tolddatacenter (»EU's tolddatacenter«). Der bør oprettes en toldmyndighed for Den Europæiske Union (»Den Europæiske Unions Toldmyndighed« eller »EU-Toldmyndigheden«) som et centralt, operationelt organ, der tilvejebringer kapacitet til koordineret forvaltning af toldunionen på specifikke områder.

(5)

Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 har toldmyndighedernes rolle udviklet sig til i stigende grad at omfatte anvendelsen af EU-ret og national ret, der fastsætter krav for varer, der er underlagt toldtilsyn, navnlig de ikkefinansielle krav for varer, der er nødvendige for, at sådanne varer kan indføres og omsættes i det indre marked. Antallet af sådanne ikkefinansielle krav er steget eksponentielt i årenes løb i takt med EU's virksomheders og borgeres voksende forventninger med hensyn til sikring, sikkerhed, tilgængelighed for personer med handicap, bæredygtighed, menneskers, dyrs og planters sundhed og liv, miljøet, beskyttelsen af menneskerettighederne og de intellektuelle ejendomsrettigheder samt Unionens værdier. Der skal indføres nye værktøjer såsom det digitale produktpas, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 (4), for at sikre, at anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, som defineret i nærværende forordning, i forbindelse med produkter, fortsat opfylder disse forventninger. Det er derfor nødvendigt at afspejle det stigende antal og kompleksiteten af ikkefinansielle risici ved i toldmyndighedernes opgave at medtage en specifik henvisning til beskyttelse af samfundsinteresserne inden for deres kompetence og, hvor det er relevant, i tæt samarbejde med andre kompetente myndigheder.

(6)

I lyset af udviklingen i toldmyndighedernes rolle og de forretningsmodeller, som de opererer i, og for at toldmyndighederne kan »fungere som én enhed« og bidrage til et velfungerende indre marked, er det nødvendigt mere præcist at beskrive den opgave, som toldmyndighederne skal opfylde, ved at angive deres mål og opgaver mere præcist. Desuden vil den hurtige teknologiske udvikling, navnlig inden for kunstig intelligens, have en betydelig indvirkning på toldmyndighedernes aktiviteter, herunder inden for risikoanalyse i realtid.

(7)

Toldmyndighederne bør bestræbe sig på at opfylde deres opgave og samtidig også sigte mod omkostningseffektivitet ved at undgå dobbeltarbejde og ved at fremme toldprocessernes effektivitet og en effektiv anvendelse af dertil knyttede ressourcer på EU-plan og nationalt plan. De bør indsamle, analysere og udveksle relevante oplysninger til støtte for evidensbaseret beslutningstagning. Hvis der er aktiveret en nødsituationstilstand for det indre marked i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 (5), kan toldmyndighederne bidrage til strømmen af kriserelevante varer.

(8)

Der bør i denne forordning opretholdes en retlig ramme for anvendelsen af visse bestemmelser i toldlovgivningen på handel med EU-varer mellem dele af toldområdet, hvor Rådets direktiv 2006/112/EF (6) eller (EU) 2020/262 (7) finder anvendelse, og dele af dette område, hvor disse direktiver ikke finder anvendelse, eller på handel med EU-varer mellem dele af dette område, hvor disse direktiver ikke finder anvendelse. I betragtning af at de pågældende handlede varer er EU-varer, og i betragtning af at denne handel inden for Unionen involverer foranstaltninger af fiskal art, er det berettiget, at der indføres passende forenklinger af toldformaliteterne for sådanne varer.

(9)

Visse definitioner, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013, bør tilpasses, så de tager højde for nærværende forordnings bredere anvendelsesområde, bringes på linje med dem, som er fastlagt i andre EU-retsakter, og præciserer terminologi med forskellige betydninger i forskellige sektorer. Der bør indføjes nye definitioner i toldlovgivningen for at præcisere visse aktørers roller og ansvarsområder i toldprocesserne. For importørens og eksportørens vedkommende bør de nye definitioner gøre disse personer ansvarlige over for toldmyndighederne for, at de varer, som disse personer handler med, overholder forskrifterne, herunder for så vidt angår finansielle og ikkefinansielle risici, i overensstemmelse med den produktspecifikke lovgivning med henblik på at styrke toldtilsynet. Med hensyn til det nye begreb »fjernsalgsimportør« bør nye definitioner sikre, at en økonomisk operatør og ikke forbrugeren i visse tilfælde i forbindelse med onlinesalg fra lande uden for Unionen betragtes som importøren og er forpligtet til at bære det deraf følgende ansvar, og sikre, at den pågældende økonomiske operatør er forpligtet til at overholde den relevante toldlovgivning og anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, når varerne føres ind i eller ud af Unionens toldområde, og at sikre eller stille til rådighed og opbevare passende regnskaber vedrørende en sådan overholdelse. Der bør også indføres nye definitioner i forbindelse med det bredere anvendelsesområde for bestemmelserne om toldtilsyn, risikostyring og toldkontrol. Det bør også præciseres, at når definitionerne i Unionens toldlovgivning henviser til toldbestemmelser i internationale aftaler, omfatter det de relevante multilaterale miljøaftaler, som Unionen og medlemsstaterne er part i, i det omfang sidstnævnte aftaler regulerer varernes overensstemmelse.

(10)

Ud over deres traditionelle rolle med at opkræve told, moms og punktafgifter og anvende toldlovgivningen spiller toldmyndighederne også en afgørende rolle i håndhævelsen af andre EU-retsakter og, hvor det er relevant, anden relevant national lovgivning. Der bør indføres en definition af »anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne« for at skabe en effektiv ramme for regulering af anvendelsen af og tilsynet med de særlige krav til varer, der er fastsat i disse retsakter. Begrebet anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, bør omfatte foranstaltninger, der begrundes på grundlag af den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret og andre samfundsinteresser, herunder kontrol med narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder og penge samt handelspolitiske foranstaltninger, foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og restriktive foranstaltninger vedtaget på grundlag af artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forskelle mellem nationale lister over forbud og restriktioner volder betydelige vanskeligheder for import til flere medlemsstater. For at lette handelen og sikre toldmyndighedernes funktion er det vigtigt, at Unionen arbejder for en gradvis harmonisering af de nationale lister over forbud og restriktioner. Desuden er det vigtigt, at der vedtages harmoniserede definitioner af de juridiske begreber, der anvendes, når der er fastsat forbud og restriktioner, for at undgå, at medlemsstaterne fortolker dem forskelligt.

(11)

For at øge den juridiske klarhed bør visse regler vedrørende toldafgørelser ændres. For det første bør det præciseres, at toldmyndigheden med kompetence til at træffe en toldafgørelse, er den kompetente toldmyndighed på det sted, hvor ansøgeren er etableret, idet etablering er det hovedprincip, hvorefter bestemte økonomiske operatører på visse betingelser og inden for en forud fastsat tidsramme, der er underlagt revision, kan drage fordel af de forenklinger, der indføres ved denne forordning, og betale told, hvor de er etableret. For det andet bør der også af hensyn til fuldstændigheden og den juridiske klarhed indføres en frist på 30 dage, inden for hvilken en ansøger skal forelægge toldmyndighederne yderligere oplysninger, hvis de mener, at ansøgningen om en toldafgørelse ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger.

(12)

Konsekvenserne af, at en toldmyndighed ikke træffer afgørelse om en ansøgning inden for de fastsatte frister, bør afklares. Princippet om, at ansøgningen i sådanne tilfælde anses for at være genstand for en negativ afgørelse, og at ansøgeren kan indbringe en sag i overensstemmelse med de generelle regler om toldafgørelser, bør også fastsættes.

(13)

Som fremhævet af Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 4/2021 med titlen »Toldkontrol: Utilstrækkelig harmonisering skader EU's finansielle interesser« og i evalueringen af gennemførelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 er det også ønskeligt at afhjælpe manglen på ensartet overvågning af opfyldelsen af de kriterier og overholdelse af de forpligtelser, der fastsættes i toldafgørelser, ved at styrke de relevante bestemmelser. På den ene side bør indehavere af toldafgørelser ikke blot opfylde de forpligtelser, der er fastsat i den relevante afgørelse, men også løbende overvåge deres opfyldelse deraf og sørge for en intern organisation, hvorigennem sådanne selvovervågningsaktiviteter kan forebygge, afbøde eller afhjælpe eventuelle fejl i deres toldprocesser. På den anden side bør toldmyndighederne regelmæssigt overvåge indehaverne af toldafgørelsers gennemførelse af sådanne afgørelser, navnlig hvis disse indehavere har været etableret i Unionens toldområde i mindre end tre år og derfor potentielt er mere tilbøjelig til at medføre risici, for at sikre, at indehaveren opfylder de forpligtelser, der er fastsat i nævnte afgørelse. Hvis toldmyndighederne bliver opmærksomme på, at en indehaver af en toldafgørelse ikke længere opfylder de kriterier eller overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne afgørelse, bør de uden unødigt ophold træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med de gældende regler. Dette er især relevant, når disse personer har en særlig status såsom autoriseret økonomisk operatør eller betroet erhvervsdrivende (»Trust and Check trader«) og derfor nyder godt af en visse lettelser i toldprocesserne. For at styrke risikostyringen på EU-plan bør toldmyndighederne desuden underrette EU-Toldmyndigheden om alle toldafgørelser, der træffes som følge af en ansøgning, og underrette den om overvågningsaktiviteterne, således at der kan tages hensyn til disse oplysninger i forbindelse med risikostyringen.

(14)

Ud over afgørelser vedrørende bindende tariferingsoplysninger (»BTO-afgørelser«) og afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (»BOO-afgørelser«), som vedtages af toldmyndighederne efter ansøgning og på visse betingelser, er der nu blevet indført afgørelser vedrørende bindende værdiansættelsesoplysninger (»BVO-afgørelser«) i toldlovgivningen ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1072 (8). Af hensyn til dem, der anvender toldlovgivningen, bør der i samme retsakt fastsættes regler for disse tre typer afgørelser vedrørende bindende oplysninger.

(15)

Rettighederne og forpligtelserne for de personer, der er ansvarlige for varer, der føres ind i og ud af Unionens toldområde, bør fastlægges mere klart. Personer, der udfører almindelige toldtransaktioner, bør fortsat være registreret hos de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor de er etableret. En enkelt registrering bør være gyldig for hele toldunionen, men den bør holdes ajour. Økonomiske operatører bør derfor have pligt til at underrette toldmyndighederne om ændringer i deres registreringsdata. De personer, der er ansvarlige for varer, der føres ind i og ud af Unionens toldområde, bør sikre, at varerne overholder gældende ret, herunder regler om beskyttelse af borgernes sikring og sikkerhed, samt lovgivning, der har til formål at forebygge risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed og liv, miljøet eller forbrugerne, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 (9) om produktsikkerhed i almindelighed, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 (10) om produktansvar og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (11) om markedsovervågning og produktoverensstemmelse. Importørens forpligtelser bør også fastlægges, navnlig forpligtelsen til at være etableret i Unionens toldområde og undtagelserne fra denne forpligtelse. Disse forpligtelser bør følge de eksisterende regler om, at klarereren skal være etableret i Unionen. På samme måde bør eksportørens forpligtelser fastlægges.

(16)

Hvis den person, der leverer varer ved fjernsalg eller formidler fjernsalg af varer, angiver, at vedkommende handler som importør, bør denne person sikre, at varerne overholder toldlovgivningen og anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, med henblik på at bringe produkter i omsætning på Unionens indre marked.

(17)

Økonomiske operatører, der opfylder visse kriterier og betingelser, således at de af toldmyndighederne anses for at overholde reglerne og være pålidelige erhvervsdrivende, kan få status som autoriseret økonomisk operatør og derigennem nyde godt af lettelser i toldprocesserne. Selv om ordningen med autoriserede økonomiske operatører sikrer, at de erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med størstedelen af Unionens handel, er pålidelige, har den visse svagheder, der påpeges i evalueringen af forordning (EU) nr. 952/2013 og i Revisionsrettens konklusioner. For at håndtere disse problemer, navnlig med hensyn til forskellige nationale praksisser og udfordringer med hensyn til overvågning af de autoriserede økonomiske operatørers overholdelse af forskrifterne, bør de relevante regler ændres, således at der indføres en forpligtelse for toldmyndighederne til at overvåge denne overholdelse mindst hvert tredje år.

(18)

Ændringer i toldprocesserne og den måde, hvorpå toldmyndighederne opererer, nødvendiggør et nyt partnerskab mellem toldmyndigheder og økonomiske operatører, nemlig ordningen med betroet erhvervsdrivende. Kriterierne og betingelserne for at blive en betroet erhvervsdrivende bør bygge på kriterierne for status som autoriseret økonomisk operatør, men bør også sikre, at den erhvervsdrivende anses for at være gennemsigtig over for toldmyndighederne. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at betroede erhvervsdrivende giver toldmyndighederne adgang til deres elektroniske systemer med regnskaber vedrørende deres overholdelse af forskrifterne og deres varers bevægelser, forudsat at en sådan adgang er forholdsmæssig og strengt nødvendig. En sådan gennemsigtighed bør ledsages af visse fordele, hvilket kan indebære muligheden for at frigive varerne på vegne af toldmyndighederne uden behov for deres aktive medvirken, medmindre der kræves en godkendelse forud for frigivelse i henhold til anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, og muligheden for at udsætte betalingen af toldskylden. Status som betroet erhvervsdrivende bør ikke gives til personer, der har begået gentagne eller alvorlige overtrædelser af anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne.

(19)

For at sikre toldunionens integritet og medlemsstaternes toldmyndigheders konsekvente anvendelse af status som betroet erhvervsdrivende er det nødvendigt at indføre en mekanisme, der gør det muligt for EU-Toldmyndigheden og Kommissionen at gribe ind i tilfælde, hvor der er tegn på, at en erhvervsdrivende, der har status som betroet erhvervsdrivende, ikke opfylder kravene. En sådan mekanisme bør give EU-Toldmyndigheden mulighed for i samarbejde med de kompetente toldmyndigheder at kontrollere overholdelsen af kravene for status som betroet erhvervsdrivende, navnlig når en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervsdrivende er etableret, nærer rimelig tvivl om den erhvervsdrivendes overholdelse. Denne mekanisme er afgørende for at forhindre ulovlig anvendelse af status som betroet erhvervsdrivende og forhindre indførsel i Unionens toldområde ad bagdøren. For at forhindre forskelle i håndhævelsen, hvis etableringsmedlemsstaten ikke handler rettidigt eller hensigtsmæssigt, bør Kommissionen have beføjelse til at gribe ind ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der pålægger denne medlemsstat at suspendere eller tilbagekalde status som betroet erhvervsdrivende.

(20)

Muligheden for at drive et toldoplag til fjernsalg bør sammen med andre bestemmelser om fjernsalg og forenklinger tilskynde til anvendelse af bulkmængder i stedet for pakker, hvilket vil gøre strømmen af individuelle pakker nemmere at håndtere for toldmyndighederne. Et toldoplag til fjernsalg bør give mulighed for at frigive varer til fri omsætning på salgstidspunktet og udgående fra lageret, hvilket betyder, at varerne på det tidspunkt, hvor de anbringes på lageret, skal opfylde de betingelser, der ville gælde for dem, hvis de blev bragt i omsætning på EU-markedet på det pågældende tidspunkt. Toldmyndighederne bør kunne kontrollere, om varerne, der indføres i bulkmængder, overholder kravene på EU-markedet på det tidspunkt, hvor de indføres på toldoplaget. Et sådant toldoplag til fjernsalg bør kun være tilgængeligt for økonomiske operatører, der opfylder de kriterier om pålidelighed, der gælder for status som betroet erhvervsdrivende, for at undgå misbrug fra upålidelige økonomiske operatørers side.

(21)

Ændringer i toldprocesserne nødvendiggør også en præcisering af toldrepræsentanternes rolle. Både direkte og indirekte repræsentation bør fortsat være mulig, men det bør præciseres, at den indirekte repræsentant for en importør eller eksportør påtager sig alle de forpligtelser, der påhviler den importør eller eksportør, altså ikke blot forpligtelsen til at betale eller stille sikkerhed for toldskylden, men også overholdelsen af anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne. Derfor kræves det, at toldrepræsentanter skal være hjemmehørende i Unionens toldområde, når de repræsenterer importører eller eksportører, for at sikre passende ansvarlighed for de finansielle og ikkefinansielle aspekter af importørernes og eksportørernes forpligtelser. Anvendelsen af en indirekte toldrepræsentant, der er etableret i Unionen, er derfor et tilgængeligt og forholdsmæssigt alternativ for importører og eksportører, der ikke har en handelsmæssig tilstedeværelse i Unionen. Desuden bør toldrepræsentanter, der er etableret i tredjelande, fortsat kunne levere deres tjenesteydelser i Unionen, hvis de repræsenterer personer, for hvilke det ikke er et krav at være etableret i Unionens toldområde.

(22)

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (12) spiller en afgørende rolle i Unionens udenrigshandel, men konfronteres ofte med forholdsmæssigt større administrative byrder og overholdelsesbyrder i forbindelse med opfyldelsen af toldkrav. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til deres særlige situation og støtte foranstaltninger, der gør det lettere for dem at overholde kravene, herunder gennem forenklede procedurer, klar vejledning og tilgængelig toldrepræsentation. Der bør vedtages retningslinjer med henblik på at støtte mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i erkendelse af de unikke udfordringer, som sådanne virksomheder konfronteres med, samtidig med at integriteten og sikkerheden i procedurerne i forbindelse med udenrigshandel bevares, når status som autoriseret økonomisk operatør og betroet erhvervsdrivende anvendes. Der bør løbende gøres en indsats for at forenkle procedurerne og gøre dem mere tilgængelige for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, så det sikres, at deres afgørende rolle i Unionens udenrigshandel lettes og fremmes.

(23)

For at sikre et ensartet digitaliseringsniveau og skabe lige vilkår for økonomiske operatører i alle medlemsstater samt bidrage til et velfungerende indre marked bør der oprettes et EU-tolddatacenter sammensat af en række centraliserede, sikre og cyberrobuste elektroniske tjenester og systemer til toldformål. EU's tolddatacenter bør gøre det muligt at gennemføre toldlovgivningen såsom toldformaliteter, toldkontrol, beregning af og meddelelse om toldskyld, EU-håndteringsgebyr, punktafgifter og moms, forvaltning af sikkerhedsstillelse og toldovervågning af varer. EU's tolddatacenter bør også bidrage til gennemførelsen af anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne. Det bør sikre kvaliteten, integriteten, sporbarheden og uafviseligheden af de data, der behandles deri, så hverken afsender eller modtager senere kan anfægte, at dataudvekslingen har fundet sted. Databehandling i EU's tolddatacenter bør overholde de relevante regler for cybersikkerhed og behandling af personoplysninger. Kommissionen og EU-Toldmyndigheden bør i samarbejde med medlemsstaterne i fællesskab udvikle EU's tolddatacenter. Kommissionen bør også få til opgave at udvikle, drive og vedligeholde EU's tolddatacenter og bør kunne overdrage denne opgave til EU-Toldmyndigheden.

(24)

I betragtning af den rolle, som EU's tolddatacenter spiller med hensyn til at sikre integriteten og sikkerheden af data, der behandles i Unionen til toldformål, hvilket udgør en samfundsinteresse og kan betragtes som en grundlæggende samfundsinteresse, er det nødvendigt at beskytte de data, der forvaltes i EU's tolddatacenter, herunder personoplysninger og andre følsomme data vedrørende varestrømme og gennemførelsen af EU-ret og national ret, mod uautoriseret adgang og enhver anden trussel mod sådanne datas integritet og sikkerhed. Det er derfor nødvendigt, at den infrastruktur og de tjenester, hvorigennem EU's tolddatacenter drives, underlægges visse betingelser for at sikre Unionens suverænitet i denne henseende. Opfyldelse af disse betingelser bør påvises ved hjælp af dokumentation, og i tilfælde af kritiske tjenester er det vigtigt, at denne dokumentation suppleres med sikkerhedsscreening af fysiske og juridiske personer som fastsat i EU-retten eller national ret. Desuden bør EU's tolddatacenter så vidt muligt udformes, så der undgås situationer med leverandørfastlåsning.

(25)

For at sikre EU's tolddatacenters pålidelighed, interoperabilitet og langsigtede bæredygtighed er det vigtigt, at udviklingen og vedligeholdelsen af det overholder internationalt anerkendte standarder og bedste praksis inden for softwareudvikling, systemtest, pilotforsøg og godkendelsesprocedurer. Dette indebærer omfattende funktionel og ikkefunktionel afprøvning, strukturerede pilotfaser med deltagelse af repræsentative interessenter og klart definerede acceptkriterier til validering af ydeevne, overholdelse og sikkerhed. Disse foranstaltninger har til formål at sikre, at systemet kan understøtte harmoniserede toldformaliteter i Unionen og opfylder både medlemsstaternes og de økonomiske operatørers operationelle krav.

(26)

Aktiviteterne til gennemførelse af EU's tolddatacenter bør omfatte foranstaltninger, der skal sikre dets uafbrudte tilgængelighed og drift, selv i tilfælde af en alvorlig krise. Forretningskontinuitetsforanstaltninger bør navnlig omfatte redundans, failovermekanismer og datagenopretningsprotokoller samt procedurer, der skal følges i tilfælde af manglende tilgængelighed eller svigt i EU's tolddatacenter. Der, hvor EU's tolddatacenter er afhængigt af fysisk infrastruktur, bør der overvejes redundante løsninger på geografisk spredte steder for at sikre forretningskontinuitet i tilfælde af svigt på ét sted.

(27)

EU's tolddatacenter har til formål at erstatte de eksisterende elektroniske systemer, der er udviklet af medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013, hvoraf nogle gradvist udfases i løbet af omstillingen. Disse eksisterende nationale elektroniske systemer vil ikke blive taget i brug igen, hvis funktionerne i EU's tolddatacenter ikke er tilgængelige inden for de fastsatte frister. Der bør derfor findes en midlertidig løsning for et sådant tilfælde. I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols seneste praksis (13) bør det præciseres, at automatisk udveksling af oplysninger mellem økonomiske operatører, toldmyndigheder og andre interessenter gennem og af EU's tolddatacenter ikke udelukker disse myndigheders eller disse økonomiske operatørers ansvar i forbindelse med de pågældende toldprocesser. Selv når en toldmyndigheds involvering i vedtagelsen af en foranstaltning er begrænset til elektronisk kommunikation via EU's tolddatacenter, bør det antages, at denne myndighed har truffet denne foranstaltning, som om EU's tolddatacenter handlede på dens vegne.

(28)

EU's tolddatacenter bør muliggøre udveksling af data med andre systemer, platforme eller miljøer med henblik på at øge kvaliteten af de data, som toldmyndighederne anvender til at udføre deres opgaver, samt for at dele relevante tolddata med andre myndigheder med henblik på at øge effektiviteten af kontrollen på det indre marked. I overensstemmelse med tilgangen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 (14) og Kommissionens meddelelse af 23. marts 2017 med titlen »Den europæiske interoperabilitetsramme – strategi for gennemførelse« bør EU's tolddatacenter fremme interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer i Europa. Det bør udnytte potentialet i eksisterende kilder til risikooplysninger, der er tilgængelige på EU-plan, såsom de hurtige varslingssystemer for fødevarer og foder (RASFF) og for nonfoodprodukter (Safety Gate), informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) og IP-håndhævelsesportalen. Det bør understøtte udviklingen af strategisk og operationelt samarbejde, herunder informationsudveksling og interoperabilitet, mellem toldmyndigheder og andre myndigheder, organer og tjenester inden for rammerne af deres respektive beføjelser. Desuden bør EU's tolddatacenter levere en bred vifte af avancerede dataanalyser, herunder gennem anvendelse af kunstig intelligens. Denne dataanalyse bør lette risikoanalyse, økonomisk analyse og prædiktiv analyse med henblik på at foregribe eventuelle risici i forbindelse med sendinger, der kommer ind i eller forlader Unionen.

(29)

For at sikre et bedre tilsyn med handelsstrømmene og en strømlinet metode til at samarbejde med andre kompetente myndigheder end toldmyndighederne bør EU's tolddatacenter være i stand til at anvende samarbejdsrammen inden for rammerne af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet og, hvis denne ramme ikke kan anvendes, tilbyde disse andre kompetente myndigheder en specifik tjeneste, hvorigennem de kan indhente de relevante data, meddele oplysninger til og dele oplysninger med toldmyndighederne og sikre, at de sektorspecifikke krav overholdes. Denne specifikke tjeneste vil være nødvendig, hvis de andre kompetente myndigheder ikke har et elektronisk system, der kan kobles sammen med EU's tolddatacenter.

(30)

For at teste funktionerne i EU's tolddatacenter, inden det sættes i drift for alle økonomiske operatører, uanset deres status eller den pågældende toldproces, bør Kommissionen have mulighed for at beslutte at iværksætte en pilotfase på frivillig basis. En sådan pilotundersøgelse skal teste gennemførelsen af visse processer og funktioner på frivillig basis uden retlige forpligtelser. Af hensyn til gennemsigtigheden og formidlingen af oplysninger til interesserede parter er det vigtigt, at Kommissionen offentliggør planlægningen, tilrettelæggelsen og varigheden af denne pilotfase og de funktioner, der skal anvendes og testes.

(31)

Myndigheder, virksomheder, forbrugere og borgere bør kunne indberette varer, der skal importeres til eller eksporteres fra Unionen, og som ikke er i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne. De oplysninger, der indberettes om disse varer, bør være tilgængelige i EU's tolddatacenter, og det bør være muligt at anvende dem med henblik på risikostyring.

(32)

Ved siden af EU's tolddatacenter bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at udvikle deres egne applikationer til anvendelse af data fra EU's tolddatacenter. Medlemsstaterne skal sikre, at deres applikationer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (15), navnlig hvad angår foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici. For at reducere produktionstiden bør medlemsstaterne kunne overdrage finansieringen og mandatet til udvikling af sådanne applikationer til EU-Toldmyndigheden. I så fald bør EU-Toldmyndigheden udvikle applikationerne til gavn for alle medlemsstater. Dette kan gøres ved at udvikle open source-kodeapplikationer, der ikke er forhandlerafhængige og uden fastlåsning af leverandør, i overensstemmelse med rammen for udveksling og genanvendelse af IT-løsninger.

(33)

EU's tolddatacenter bør muliggøre datastrømme. Brugerne bør kunne overføre og behandle alle relevante data, der er nødvendige for at opfylde deres forpligtelser i henhold til toldlovgivningen, i EU's tolddatacenter. Disse data bør behandles på EU-plan og suppleres med en EU-dækkende risikoanalyse. De som resultat heraf fremkomne data bør stilles til rådighed for medlemsstaternes toldmyndigheder, således at de kan behandle dataene med henblik på at opfylde deres forpligtelser. Endelig bør resultatet af de kontroller, der er foretaget efter behandling af data fra EU's tolddatacenter, rapporteres tilbage til dette datacenter. Det er vigtigt, at EU's tolddatacenter gør det muligt at behandle de data, der er tilgængelige deri, med mindst mulig forsinkelse.

(34)

De data, der fremsendes til EU's tolddatacenter, er i vid udstrækning ikkepersonoplysninger, som fremsendes af økonomiske operatører om de varer, som de handler med. Disse data kan dog også omfatte personoplysninger, navnlig navne på personer, der handler på vegne af en økonomisk operatør eller en myndighed. For at sikre, at personoplysninger og forretningsmæssige oplysninger beskyttes på samme måde, bør der fastsættes specifikke regler for adgang, regler for fortrolighed og betingelser for anvendelsen af EU's tolddatacenter. Det bør navnlig fastsættes, hvilke enheder der ud over de berørte personer, Kommissionen, toldmyndighederne og EU-Toldmyndigheden må tilgå eller behandle data, som er tilgængelige i EU's tolddatacenter, og i den forbindelse bør der både tages hensyn til disse enheders behov og behovet for at sikre, at de til toldmæssige formål indsamlede personoplysninger og fortrolige data kun anvendes til yderligere formål i mindst muligt omfang.

(35)

Medlemsstaterne bør have mulighed for i samråd med Kommissionen at udpege specifikke data, hvis videregivelse vil skade deres væsentlige sikkerhedsinteresser, og som skal mærkes teknisk i EU's tolddatacenter på en sådan måde, at viderebehandling af sådanne data er begrænset til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, medmindre disse myndigheder udtrykkeligt giver tilladelse til yderligere behandling. En person, der overfører data til EU's tolddatacenter, bør klart fastsætte begrænsninger for behandling af sådanne data, der kan knyttes til specifikke forsyningskæder eller datakategorier. For at udnytte denne mulighed bør den berørte medlemsstat underrette Kommissionen om de specifikke væsentlige sikkerhedsinteresser, der er på spil, og forklare, hvorfor den mener, at disse interesser ikke kan beskyttes tilstrækkeligt inden for den generelle ramme for bestemmelser vedrørende databehandling i EU's tolddatacenter.

(36)

Forudsat at databeskyttelsesreglerne, navnlig reglerne om følsomme tolddata og kommercielt følsomme data, overholdes, kan aggregerede ikkefortrolige, ikkepersonlige og ikkekommercielt følsomme tolddata efter behørigt begrundet anmodning stilles til rådighed for tredjeparter til specifikke formål.

(37)

For at sikre, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udøve sine undersøgelsesbeføjelser i forbindelse med svigagtige aktiviteter, der skader Unionens interesser, bør OLAF have en adgang til data fra EU's tolddatacenter, som er meget lig Kommissionens adgang. OLAF bør derfor have ret til at behandle disse data i overensstemmelse med betingelserne vedrørende databeskyttelse som fastsat i den relevante EU-lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (17).

(38)

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør ligeledes efter anmodning kunne indhente data, der er tilgængelige i EU's tolddatacenter for at sikre, at den kan foretage sine efterforskninger af toldrelaterede spørgsmål.

(39)

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) bør efter anmodning kunne indhente data, der er tilgængelige i EU's tolddatacenter for at kunne udføre sine opgaver som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (18). Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) bør efter anmodning kunne indhente ikkepersonoplysninger, der er tilgængelige i EU's tolddatacenter.

(40)

For at bevare de funktioner, der udføres i medlemsstaternes nationale IT-systemer, bør medlemsstaternes skattemyndigheder have mulighed for at behandle data direkte inden for EU's tolddatacenter. De myndigheder, der er ansvarlige for fødevaresikkerhed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (19), og de myndigheder, der er ansvarlige for markedsovervågning i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1020, bør have stillet de rette tjenester og værktøjer til rådighed i EU's tolddatacenter, således at de kan anvende de relevante tolddata til at bidrage til at håndhæve den relevante EU-lovgivning og til at samarbejde med toldmyndighederne for at minimere risikoen for, at produkter, der ikke opfylder kravene, indføres i Unionen.

(41)

I henhold til artikel 24 i Rådets forordning (EU) 2017/1939 (20) underretter EU-Toldmyndigheden og de kompetente toldmyndigheder uden unødigt ophold EPPO om enhver strafbar adfærd, i forhold til hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22 og artikel 25, stk. 2 og 3. EU-Toldmyndigheden og de kompetente toldmyndigheder bør afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe fortroligheden af en strafferetlig efterforskning af de samme forhold, der foretages af den kompetente nationale retsinstans eller retshåndhævende myndighed eller af EPPO, i fare.

(42)

Reglerne og bestemmelserne vedrørende adgang til EU's tolddatacenter og udveksling af oplysninger bør ikke berøre toldinformationssystemet (CIS), der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 515/97, og rapporteringsforpligtelserne i forbindelse med situationsbevidsthed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (21).

(43)

Kommissionen bør fastsætte gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter modaliteterne for de berørte myndigheders adgang til EU's tolddatacenter, efter at have vurderet de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, som hver myndighed eller kategori af myndigheder har indført for at sikre korrekt behandling af personoplysninger og forretningsmæssigt følsomme data.

(44)

EU's tolddatacenter bør højst lagre personoplysninger i en periode på ti år. Denne periode er begrundet i toldmyndighedernes mulighed for at anmelde toldskylden op til ti år efter at have modtaget de nødvendige oplysninger om en sending og for at sikre, at Kommissionen, EU-Toldmyndigheden, OLAF, EPPO, toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder kan krydstjekke oplysningerne i EU's tolddatacenter med de oplysninger, der er lagret i og udvekslet med andre systemer. Denne periode bør desuden tilpasses den opbevaringsperiode, der kræves i henhold til anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, når en sådan lovgivning er relevant for toldkontrollen. Opbevaringsperioden bør også suspenderes, når der er behov for personoplysninger med henblik på retslige og administrative procedurer, undersøgelser eller efterforskning og efterfølgende kontrol, for at undgå, at personoplysninger slettes og derfor ikke vil kunne anvendes til disse formål.

(45)

Beskyttelsen af personoplysninger og andre data i EU's tolddatacenter bør også omfatte regler om begrænsning af registreredes rettigheder. Toldmyndighederne, Kommissionen eller EU-Toldmyndigheden bør derfor om nødvendigt kunne begrænse de registreredes rettigheder for at sikre, at håndhævelsesaktiviteter, risikoanalyse og toldkontrol ikke bringes i fare. Sådanne begrænsninger kan eventuelt også anvendes, når det er nødvendigt for at beskytte retslige eller administrative procedurer efter håndhævelsesaktiviteter. Sådanne begrænsninger bør være behørigt begrundede i forhold til toldmyndighedernes, Kommissionens eller EU-Toldmyndighedens aktiviteter og beføjelser og begrænses til den tid, der er nødvendig for at udøve disse beføjelser.

(46)

Behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør foretages under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (22) eller (EU) 2018/1725 (23) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (24) inden for deres respektive anvendelsesområder. Enhver anden myndighed eller ethvert andet organ end toldmyndighederne, Kommissionen og EU-Toldmyndigheden, der behandler personoplysninger i EU's tolddatacenter, betragtes som dataansvarlig i overensstemmelse med de gældende regler.

(47)

For at sikre interoperabilitet og udveksling af data med visse andre ikketoldrelaterede EU-systemer og for så vidt angår de toldformaliteter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 (25), bør EU's tolddatacenter integrere Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø for systemet til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CWS-CERTEX), der er oprettet ved nævnte forordning. Indtil EU's tolddatacenter fuldt ud integrerer EU CWS-CERTEX, bør EU's tolddatacenter foretage den forretningsmæssige og tekniske omdannelse af data for at muliggøre udveksling af data gennem EU CWS-CERTEX.

(48)

Der bør fastsættes datakrav for at give de økonomiske operatører fælles vejledning om de data, som de har brug for til at opfylde deres formål, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af toldlovgivningen. EU's tolddatacenter vil være et centralt indgangspunkt for sådanne data, og derfor bør reglerne for formatering og kodning af sådanne data fastsættes i de tekniske specifikationer for EU's tolddatacenter, som er et mere fleksibelt instrument end retlige regler. Der er imidlertid behov for en harmoniseret tolddatamodel med semantiske datakrav.

(49)

Et toldrisikoforvaltningslag på EU-plan er afgørende for at sikre en harmoniseret anvendelse af toldkontrol i medlemsstaterne. Der findes i øjeblikket en fælles ramme for risikostyring, der giver mulighed for at identificere fælles prioriterede kontrolområder og fælles risikokriterier og -standarder med hensyn til finansielle risici med henblik på at foretage toldkontrol, men den har betydelige mangler. For at afhjælpe manglen på harmoniseret anvendelse af toldkontrol og harmoniseret risikostyring, hvilket skader Unionens og medlemsstaternes finansielle og ikkefinansielle interesser, bør reglerne om risikostyring revideres for at fastlægge en mere solid tilgang til risikostyring, der tager højde for både finansielle og ikkefinansielle risici. Dette omfatter håndtering af de strukturelle udfordringer i forbindelse med risikostyring af finansielle risici, som Revisionsretten har identificeret. Det bør navnlig beskrives, hvilke aktiviteter der indgår i toldrisikostyring, ved hjælp af en cyklisk tilgang. Det er også vigtigt at fastlægge Kommissionens, EU-Toldmyndighedens og medlemsstaternes toldmyndigheders roller og ansvarsområder. Det er også af afgørende betydning at tillægge Kommissionen beføjelse til at fastlægge fælles prioriterede kontrolområder og fælles risikokriterier og -standarder og udpege specifikke områder inden for anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, når disse fortjener prioritet behandling med hensyn til fælles risikostyring og kontrol, uden at det går ud over sikkerheden.

(50)

Der bør derfor indføres risikostyringsaktiviteter og -bestemmelser på EU-plan for at sikre indsamling på EU-plan af omfattende risikostyringsrelevante data, herunder resultater og evaluering af alle kontroller. Der bør indgå bestemmelser om fælles risikoanalyse og udstedelse af tilsvarende EU-kontrolanbefalinger til toldmyndighederne. I overensstemmelse med følg eller forklar-princippet bør disse kontrolanbefalinger følges, medmindre der anføres tvingende grunde til ikke at følge dem. Der bør også gives mulighed for at give instruks om, at varer bestemt til Unionen ikke må lastes eller transporteres. Analysen af risici og trusler på EU-plan bør baseres på løbende ajourførte data på EU-plan og bør identificere de foranstaltninger og kontroller, der skal gennemføres ved grænseovergangsstederne for indpassage i og udpassage fra Unionens område.

(51)

I forbindelse med samarbejdet med navnlig retshåndhævende myndigheder og sikkerhedsmyndigheder bør risikostyring på EU-plan, hvor det er muligt, bidrage til og drage fordel af strategiske analyser og trusselsvurderinger, der foretages på EU-plan, herunder dem, der foretages af Europol og Frontex, for at bidrage til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Overtrædelse af toldlovgivningen og anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, bør have indvirkning på risikoprofilen for importører, herunder fjernsalgsimportører eller eksportører.

(52)

Processen med at henføre varer under en toldprocedure skal tages op til fornyet overvejelse for at afspejle de nye roller og ansvarsområder for de personer, der er involveret i proceduren. Ansvaret for at give toldmyndighederne oplysningerne skal derfor påhvile den person, der er ansvarlig for varerne, dvs. importøren, eksportøren eller den ansvarlige for forsendelsesproceduren, snarere end klarereren. Den ansvarlige person bør tilvejebringe dataene til toldmyndighederne eller stille dem til rådighed for dem, så snart dataene foreligger, og under alle omstændigheder inden varernes frigivelse til en toldprocedure, således at toldmyndighederne kan foretage en risikoanalyse og træffe passende foranstaltninger.

(53)

For så vidt angår e-handel og i betragtning af den større mængde transaktioner, der foretages via e-handel, er det imidlertid hensigtsmæssigt, at personer, der gør brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4, i direktiv 2006/112/EF (»one-stop-shoppen for import-ordningen« eller »IOSS-ordningen«), meddeler data om deres salg af varer, der skal importeres, senest dagen efter at betalingen modtages.

(54)

Toldmyndighederne bør under behørigt begrundede omstændigheder kunne tillade, at betroede erhvervsdrivende færdiggør indberetningen af data om deres frigivne varer på et senere tidspunkt, da disse erhvervsdrivende løbende udveksler data om deres transaktioner med toldmyndighederne og kan betragtes som pålidelige. Sådanne omstændigheder kan være forbundet med dokumentationen eller til den kendsgerning, at det er umuligt at fastsætte varernes endelige toldværdi på tidspunktet for frigivelsen.

(55)

For at forenkle toldprocessen for varers indpassage i Unionens toldområde og samtidig sikre, at der kun er én person, der er ansvarlig for disse varer, bør forskellige aktører i forsyningskæden meddele deres del af de relevante oplysninger om de pågældende varer og knytte dem til en bestemt sending. Varer bør kun føres ind i Unionens toldområde, hvis der er en importør eller en indirekte repræsentant, der handler på vegne af den importør, der er etableret i Unionen, og som påtager sig ansvaret for disse varer. Importøren eller den indirekte repræsentant, der handler på vegne af importøren, bør meddele oplysninger om varerne og den toldprocedure, som de bør henføres under, til toldvæsenet, og bør gøre det så tidligt som muligt, om muligt inden varernes fysiske ankomst. En tjenesteyder eller toldagent bør kunne meddele oplysninger i importørens navn og på dennes vegne, men importøren bør fortsat være ansvarlig for at sikre, at varerne er i overensstemmelse med de finansielle og ikkefinansielle risici. De transportører, der faktisk transporterer varerne, bør også meddele nogle oplysninger om varerne inden lastning eller ankomst (»forhåndsoplysninger for fragt«) og bør knytte deres oplysninger til importørens oplysninger, hvis de tidligere er meddelt, uden nødvendigvis at have adgang til alle de data, som importøren har meddelt. For at tage højde for de mere komplekse forsyningskæder og transportnet bør det være muligt at anmode visse andre personer om at supplere oplysningerne om de varer, der skal føres ind i Unionens toldområde. Importøren, transportøren eller en anden person, der indgiver oplysninger til toldmyndighederne, bør være forpligtet til at ændre dem, hvis de ved, at oplysningerne ikke længere er korrekte, men inden toldmyndighederne har opdaget uregelmæssigheder, som de har til hensigt at kontrollere.

(56)

Ikke-EU-varer, der føres ind i Unionens toldområde, bør anses for at være under midlertidig opbevaring fra det tidspunkt, hvor transportøren meddeler deres ankomst, og indtil de henføres under en toldprocedure, medmindre de allerede er henført under forsendelse. For at sikre et passende toldtilsyn bør denne situation være tidsbegrænset og ikke vare længere end 90 dage, undtagen i særlige tilfælde.

(57)

Det er nødvendigt at opretholde de regler, der afgør, om varer er EU-varer eller ikke-EU-varer, og om status som EU-varer kan formodes eller skal bevises, navnlig når varerne midlertidigt forlader Unionens toldområde.

(58)

Når toldmyndighederne har de oplysninger, der er nødvendige for den relevante procedure, bør de på grundlag af en risikoanalyse beslutte, om de skal foretage yderligere kontrol af varerne, frigive dem, afvise eller suspendere deres frigivelse eller lade tiden gå med det resultat, at varerne betragtes som frigivet. Toldmyndighederne bør træffe en sådan afgørelse i samarbejde med andre kompetente myndigheder, hvor det er nødvendigt. Toldmyndighederne bør derfor afvise at frigive varerne, hvis de har bevis for, at varerne ikke opfylder gældende lovmæssige krav. Hvis det konstateres, at en økonomisk operatør gentagne gange systematisk overtræder lovgivningen i forbindelse med fjernsalg, bør det udgøre et sådant bevis i en periode på mindst seks måneder for alle varer, for hvilke denne økonomiske operatør giver meddelelse om ankomst med henblik på overgang til fri omsætning. Hvis toldmyndighederne skal høre andre kompetente myndigheder for at afgøre, om varerne opfylder gældende lovmæssige krav, bør de suspendere frigivelsen af disse varer, i det mindste indtil denne høring finder sted. I sådanne tilfælde bør toldmyndighedernes efterfølgende afgørelse vedrørende varerne være afhængig af de andre kompetente myndigheders svar. For at undgå at blokere både erhvervsdrivende og myndigheder i de tilfælde, hvor det tager nogen tid at nå frem til konklusioner med hensyn til overholdelsen, bør toldmyndighederne have mulighed for at frigive varerne, på betingelse af at den erhvervsdrivende fortsat oplyser dem om, hvor varerne befinder sig.

(59)

Af hensyn til retssikkerheden for de erhvervsdrivende, der har meddelt oplysningerne rettidigt, uden at toldmyndighederne forpligtes til at reagere på alle sendinger, bør varer, der ikke er blevet udtaget til kontrol inden for en rimelig frist, anses for at være frigivet. Kommissionen bør have ret til at fastsætte denne frist i delegerede retsakter og om nødvendigt tilpasse den til den pågældende type af trafik eller den pågældende type af grænseovergangssteder.

(60)

Da betroede erhvervsdrivende anses for at være pålidelige og i så tæt på realtid som teknisk muligt forsyner toldmyndighederne med data om transporten af varer og om overholdelse og med fuld adgang til deres systemer, regnskaber og transaktioner, bør sådanne erhvervsdrivende kunne frigive deres varer under toldmyndighedernes tilsyn uden at afvente deres indgriben. Betroede erhvervsdrivende bør derfor kunne frigive varer på toldmyndighedernes vegne ved modtagelse af disse varer på importørens, ejerens eller modtagerens forretningssted eller ved afsendelse fra eksportørens, ejerens eller afsenderens forretningssted. Da betroede erhvervsdrivende skulle fungere på en gennemsigtig måde, bør hver ankomst og levering af varer registreres korrekt i EU's tolddatacenter. Betroede erhvervsdrivende bør være forpligtet til at underrette toldmyndighederne, hvis der opstår et problem, således at disse myndigheder kan træffe en endelig afgørelse om frigivelsen af varerne. Hvis betroede erhvervsdrivendes interne kontrolsystemer er tilstrækkeligt robuste, bør toldmyndighederne i samarbejde med andre kompetente myndigheder kunne give disse erhvervsdrivende tilladelse til selv at foretage visse kontroller. Toldmyndighederne bør dog bevare muligheden for til enhver tid at kontrollere varerne.

(61)

Der bør træffes foranstaltninger til at regulere overgangen fra et system baseret på toldangivelser til et system baseret på, at oplysningerne meddeles eller gøres tilgængelige for EU's tolddatacenter. Økonomiske operatører bør have mulighed for at indgive toldangivelser for at angive, at de har til hensigt at henføre varer under en toldprocedure i overgangsperioden. Så snart kapaciteterne i EU's tolddatacenter er tilgængelige, bør økonomiske operatørerne dog også have mulighed for gennem EU's tolddatacenter at tilvejebringe oplysninger til toldmyndighederne eller stille dem til rådighed for dem, og toldmyndighederne bør ikke længere give økonomiske operatører tilladelse til at ansøge om forenklinger i forbindelse med toldangivelsen. Ved overgangsperiodens udløb bør alle bevillinger ophøre med at være gyldige, da toldangivelser ikke længere vil eksistere. I forbindelse med fjernsalg af varer bør overgangsperioden for indgivelse af toldangivelser begrænses, indtil kapaciteterne i EU's tolddatacenter til at behandle de relevante data om fjernsalg er tilgængelige.

(62)

Den nøjagtige identifikation af den person, der handler som »importør«, afhænger af stadiet og arten af den pågældende toldproces. Der bør kun være én importør ad gangen.

(63)

I tilfælde af fjernsalg anses den person, der leverer varer ved fjernsalg eller formidler fjernsalg af varer, for at være den person, der afgør, at varer fra et tredjeland skal føres ind i Unionens toldområde, fordi vedkommende fastlægger forsyningskæden og er ansvarlig for risikoen for tab, skade eller forsinkelse frem til leveringen af varerne til forbrugeren. For at varer kan overgå til fri omsætning, vil importøren i forbindelse med fjernsalg derfor enten være den person, der leverer varer ved fjernsalg, eller den person, der formidler fjernsalg af varer, afhængigt af de ordninger, der er truffet, og den importør, der er fastlagt på denne måde, bør angives som sådan.

(64)

Den person, der leverer varer ved fjernsalg eller formidler fjernsalg af varer, der skal importeres fra tredjelande til Unionens toldområde, og som er importøren, bør være ansvarlig for at give toldmyndighederne de krævede oplysninger om fjernsalg inden frigivelsen af varerne. Den således identificerede person bør opfylde en importørs forpligtelser.

(65)

Hvis en person, der leverer varer ved fjernsalg eller formidler fjernsalg af varer, der skal importeres fra tredjelande til Unionens toldområde, ikke er etableret i Unionens toldområde, bør det være muligt at henføre varerne under en toldprocedure, hvis en indirekte repræsentant med status som autoriseret økonomisk operatør henfører varerne i eget navn og på vegne af importøren ved fjernsalg og påtager sig de forpligtelser, som påhviler importøren ved fjernsalg i denne henseende.

(66)

Bestemmelserne i denne forordning, herunder dem, der vedrører en fjernsalgsimportør, udgør hverken de jure eller de facto en generel overvågningsforpligtelse for udbydere af formidlingstjenester.

(67)

I henhold til artikel 29 i TEUF betragtes fra tredjeland hidrørende varer som varer, der frit kan omsættes, hvis formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, og der er opkrævet told og gebyrer med tilsvarende virkning. Overgang til fri omsætning bør dog ikke forstås som et bevis for overholdelse af toldlovgivning og anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne.

(68)

Processen med at føre varer ud af Unionens toldområde bør strømlines og forenkles i overensstemmelse med processen for at føre varer ind. Det bør derfor kræves, at der er en person, der er etableret i Unionen, som er ansvarlig for varerne, dvs. eksportøren. Eksportøren bør tilvejebringe toldmyndighederne de relevante oplysninger eller stille dem til rådighed for dem, inden varerne føres ud af Unionen, med angivelse af, om der er tale om eksport af EU-varer eller ikke-EU-varer, og tilpasse oplysningerne som nødvendigt.

(69)

For at sikre en korrekt risikostyring med hensyn til varer, der føres ud af Unionens toldområde, bør toldmyndigheden, der er ansvarlig for eksporten, pålægges at foretage en risikoanalyse af oplysningerne om varerne og træffe eller anmode om passende foranstaltninger, inden varerne føres ud af Unionens toldområde. Disse foranstaltninger bør omfatte anmodninger om, at den toldmyndighed, der er ansvarlig for varernes afsendelsessted og for udpassagestedet og om nødvendigt andre kompetente myndigheder foretager kontrol, hvilket supplerer de foranstaltninger, der er fastsat i forbindelse med henførelsen af varerne under en toldprocedure, som også finder anvendelse, når varerne skal eksporteres.

(70)

For at sikre, at procedurerne vedrørende afgiftssuspension også er gennemsigtige, er det hensigtsmæssigt at strømline bestemmelserne om krav med henblik på bevillinger til særlige procedurer. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør navnlig betingelserne for at afgøre, om en udtalelse på EU-plan er nødvendig for at vurdere, om indrømmelse af en bevilling berører EU-producenternes væsentlige interesser negativt, den såkaldte »undersøgelse af de økonomiske forudsætninger«, kodificeres og reguleres i delegerede retsakter. Da indvirkningen på EU-producenternes interesser desuden kan afhænge af mængden af varer, der er henført under den særlige procedure, bør der fastsættes en bestemt tærskel, hvorunder der skønnes ikke at være nogen negativ indvirkning på sådanne interesser.

(71)

Artikel 9 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen henviser til et bilag (»Rhinmanifestet«), der lettede transporten af varer på Rhinen og de dermed forbundne bifloder ved at betragte dem som en toldforsendelsesprocedure over fire nationale grænser i medlemsstaterne, nemlig Belgien, Tyskland, Frankrig og Nederlandene, samt Schweiz. Ifølge oplysninger fra toldmyndighederne anvendes Rhinmanifestet ikke længere i praksis som en toldforsendelsesprocedure i de medlemsstater, der grænser op til Rhinen. I stedet transporteres varer på Rhinen og dens bifloder nu via proceduren for EU-forsendelse, der er fastsat i forordning (EU) nr. 952/2013, gennem det nye IT-baserede forsendelsessystem. Henvisningen til Rhinmanifestet bør derfor udgå for så vidt angår de tilfælde, hvor en transport af varer betragtes som ekstern eller intern forsendelse.

(72)

For at øge gennemsigtigheden med hensyn til den person, der er ansvarlig for at opfylde forpligtelserne i forbindelse med proceduren for EU-forsendelse, og med hensyn til indholdet af og risiciene i forbindelse med sendingen, bør det kræves, at den ansvarlige for forsendelsesproceduren som minimum giver oplysning om den importør eller eksportør, der indleder transporten af varer, transportmidlet og identifikationen af de varer, der er henført under proceduren. Sådanne oplysninger vil gøre det muligt for toldmyndighederne at føre mere effektivt tilsyn med den berørte procedure for EU-forsendelse og foretage en risikoanalyse. Proceduren for EU-forsendelse bør være obligatorisk, medmindre varer henføres under en anden toldordning umiddelbart efter indpassage i eller udpassage fra Unionens toldområde. Hvis importøren eller eksportøren endnu ikke er kendt, bør ihændehaveren af varerne anses for at være importøren eller eksportøren af varerne og være betalingspligtig for told og andre skatter og gebyrer. Proceduren for EU-forsendelse bør erstattes af toldtilsyn, hvis varer importeres eller eksporteres af en betroet erhvervsdrivende.

(73)

En ændring af bilag 6 til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) (26), der trådte i kraft den 1. juni 2021, ændrede forklarende bemærkning 0.49 for at give økonomiske operatører, der opfylder visse krav, mulighed for at blive »godkendt afsender«, hvilket afspejler de eksisterende lempelser, der indrømmes økonomiske operatører, der er anerkendt som »godkendt modtager«. Det er derfor nødvendigt at medtage denne nye mulighed i denne forordning for at bringe Unionens toldlovgivning i overensstemmelse med denne internationale aftale.

(74)

Afskaffelse af afgiftsfritagelsen for import af varer til en værdi af højst 150 EUR indebærer, at der anvendes bestemmelser om fastsættelse af toldværdien med henblik på at opkræve værditold i forbindelse med importerede varer, der købes i e-handelstransaktioner mellem virksomheder og kunder som defineret i direktiv 2006/112/EF. Et sådant fjernsalg bør udgøre grundlaget for toldværdiangivelsen i henhold til transaktionsværdimetoden. Dette princip finder også anvendelse i situationer, hvor varer ikke købes ved fjernsalg, før de føres ind i Unionens toldområde, men mens de henføres under toldoplagsproceduren.

(75)

Transaktioner inden for fjernsalg adskiller sig betydeligt fra traditionelle transaktioner mellem virksomheder, hvilket resulterer i øget kompleksitet. Disse forskelle påvirker, hvordan toldmyndighederne reelt anvender værdiansættelsesreglerne i praksis. Det massive omfang og den hastighed, hvormed e-handelstransaktioner gennemføres, det store antal involverede købere og sælgere og spredningen af salget udgør særlige udfordringer. Under hensyntagen til e-handelens særlige karakter og toldmyndighedernes rolle med hensyn til at bidrage til et velfungerende indre marked bør toldmyndighederne, hvis en importør i forbindelse med toldprocedurer, der har til formål at kontrollere rigtigheden af den angivne transaktionsværdi af varer, der er købt ved fjernsalg, ikke fjerner rimelig tvivl om, at den angivne transaktionsværdi afspejler den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for disse varer, og den oprindeligt angivne transaktionsværdi derfor afvises, kunne udvise fleksibilitet til at fastsætte den passende sekundære metode til værdiansættelse til at genfastsætte toldværdien af disse varer.

(76)

I øjeblikket inddrives toldskyld af den medlemsstat, hvor toldangivelsen indgives. Det er den erhvervsdrivendes valg, om dette skal ske i det land, hvor den første indpassage finder sted, eller om pågældende vil anvende en toldprocedure og betale told i en anden medlemsstat. For betroede erhvervsdrivende er det hensigtsmæssigt at anvende forskellige regler til at definere det sted, hvor toldskylden opstår, således at importafgifterne betales til den medlemsstat, hvor denne erhvervsdrivende er etableret. Det er hensigtsmæssigt, fordi det er det sted, hvor toldmyndigheden har det mest fuldstændige kendskab til de relevante økonomiske operatørers regnskaber, transaktioner og kommercielle adfærd. Toldskylden for økonomiske operatører, der ikke er betroede erhvervsdrivende, bør imidlertid opstå på det sted, hvor varerne fysisk befinder sig, i det mindste indtil tilsynsmodellen er blevet evalueret.

(77)

I forbindelse med e-handelstransaktioner er importøren ved fjernsalg den person, der er ansvarlig for toldskylden. Når der gøres brug af IOSS-ordningen, bør toldskylden opstå på det tidspunkt, hvor betalingen af onlinesalget accepteres. Hvis denne ordning ikke anvendes, bør toldskylden opstå, når varernes tilgængelighed underrettes i de medlemsstater, hvor varerne skal leveres.

(78)

For at dække de stigende omkostninger ved behandling af et meget stort antal anmodninger om henførsel af varer, der sælges ved fjernsalg, under proceduren for overgang til fri omsætning, bør der fastsættes et EU-håndteringsgebyr, der står i et rimeligt forhold til de anslåede omkostninger ved de tjenesteydelser, der er tæt forbundet med toldtilsynet med sådanne varer, da disse varer sendes direkte til forbrugeren, hvilket gør det umuligt for andre myndigheder at kontrollere dem efter toldbehandlingen. Selv om det vil være op til medlemsstaterne at beslutte, om omkostningerne ved ekstraordinære kontrolforanstaltninger eller de omkostninger, som andre myndigheder end toldmyndighederne har afholdt i forbindelse med kontrollen eller tilintetgørelsen af varerne, skal dækkes af økonomiske operatører, bør EU-håndteringsgebyret navnlig dække omkostningerne ved at kontrollere dataene og foretage en risikoanalyse og ved den relevante infrastruktur og kontrol, herunder relevante tjenester, der leveres af EU-Toldmyndigheden.

(79)

Der bør fastsættes et lavere EU-håndteringsgebyr, når varerne sælges ved fjernsalg fra et toldoplag til fjernsalg, da det er lettere og mere effektivt for toldmyndighederne at føre tilsyn med bulkmængder af varer, der opbevares på et oplag, end varer, der er pakket i individuelle pakker og sendes direkte til forbrugeren.

(80)

Debitor for EU-håndteringsgebyret bør være den samme person som er debitor for toldskylden, som bør være fjernsalgsimportøren. Hvis bestemmelserne om fjernsalgsimportører endnu ikke finder anvendelse, bør debitor være klarereren. I tilfælde af fjernsalg vil klarereren typisk være den person, der har ret til at anvende IOSS-ordningen, eller en indirekte toldrepræsentant. Forbrugeren bør derfor ikke være debitor for EU-håndteringsgebyret.

(81)

Det bør fastsættes, at den første delegerede retsakt om fastsættelse af håndteringsgebyret træder i kraft hurtigt for at gøre det muligt at anvende det EU-håndteringsgebyr, der indføres ved denne forordning, i praksis for at imødegå det stigende pres på toldmyndighederne som følge af den betydelige mængde pakker, der føres ind i Unionens toldområde.

(82)

Da flere foranstaltninger såsom told og gebyrer finder anvendelse pr. varepost, bør der indføres en definition heraf. En varepost bør defineres som en eller flere varer i en sending, der deler visse dataelementer, herunder tarifering og oprindelse, i overensstemmelse med de gældende datakrav. Denne definition bør finde anvendelse både i forbindelse med toldangivelser i de eksisterende digitale værktøjer på nationalt plan og EU-plan, herunder når tariferingen af de pågældende varer i toldangivelsen kun er på underpositionsniveau i det harmoniserede system, og i forbindelse med de relevante datakrav, der er fastsat til dette formål, når EU's tolddatacenter bliver tilgængeligt.

(83)

Det er hensigtsmæssigt at styrke den mekanisme, hvis formål er en konsekvent og effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for varestrømme vedtaget af Rådet i overensstemmelse med artikel 215 i TEUF. EU-Toldmyndigheden bør yde støtte til Kommissionen og medlemsstaterne, hvis sådanne foranstaltninger vedtages, for at sikre, at disse foranstaltninger ikke omgås. Den bør give toldmyndighederne vejledning i form af ikkebindende henstillinger, f.eks. ved at fremme konsekvent toldpraksis, inden for medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Toldmyndighederne bør sikre, at de tager alle nødvendige skridt inden for deres kompetence til at overholde disse foranstaltninger, og de bør underrette Kommissionen og EU-Toldmyndigheden herom. EU-Toldmyndigheden bør identificere potentielle uoverensstemmelser i anvendelsen af disse foranstaltninger og overvåge deres gennemførelse og aflægge rapport herom til Kommissionen.

(84)

Der bør indføres en krisestyringsmekanisme til håndtering af potentielle kriser i toldunionen. Manglen af en sådan mekanisme på EU-plan blev fremhævet i Kommissionens meddelelse af 28. september 2020 med titlen »Handlingsplan for at bringe toldunionen til det næste niveau«. Der bør derfor etableres en mekanisme, der inddrager EU-Toldmyndigheden som en central aktør i forberedelsen, koordineringen og overvågningen af gennemførelsen af de praktiske foranstaltninger og ordninger, som Kommissionen beslutter at indføre, når der opstår en krise. EU-Toldmyndigheden bør opretholde kriseberedskab under hele krisen.

(85)

Den eksisterende forvaltningsramme for toldunionen mangler en klar operationel forvaltningsstruktur og afspejler ikke udviklingen på toldunionen siden dens oprettelse i 1968. Inden for rammerne af forordning (EU) nr. 952/2013 er de nationale toldmyndigheder ansvarlige for aktiviteterne i forbindelse med risikostyring i handelsstrømme, såsom gennemførelsen af og afgørelser om kontrol på stedet. Intensiteten af godstrafikken ved de ydre grænser er ikke ens i Unionen. På trods af det samarbejde mellem de nationale toldmyndigheder, der har eksisteret siden oprettelsen af toldunionen, og som har ført til udveksling af bedste praksis og ekspertise og udvikling af fælles retningslinjer, har det ikke ført til udvikling af en harmoniseret tilgang og operationelle rammer. Der er ingen central risikoanalysekapacitet, ingen fælles tilgang til risikoprioritering på EU-plan, en begrænset koordinering af toldtiltag og -kontrol og ingen ramme for samarbejdet mellem forskellige myndigheder inden for forvaltningen af det indre marked.

(86)

En central, operationel EU-struktur, som kan samle ekspertise og ressourcer og bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at træffe afgørelser i fællesskab, bør afhjælpe sådanne svagheder. Det bør navnlig fokusere på områder som dataforvaltning og risikostyring og bør forberede uddannelsesindholdet for toldembedsmænd og toldpersonale i Unionen med henblik på at supplere og støtte uddannelse, der tilbydes af medlemsstaterne. Det bør også bidrage til oprettelsen af et EU-system til anerkendelse af ekspertisen hos uddannelsesinstitutioner, der tilbyder uddannelse på toldområdet, på grundlag af Kommissionens initiativ med titlen »EU Customs Certificate of Recognition« (EU-certifikat for anerkendelse af tolduddannelse) og koordinere og støtte medlemsstaternes frivillige oprettelse af specialiserede ekspertisecentre. Dette har til formål at få toldunionen til at »fungere som én enhed«, samtidig med at det anerkendes, at forskellig praksis i medlemsstaterne kan skyldes objektive forhold, f.eks. geografiske forskelle, anvendt transportform, varetype eller grænsetype. Oprettelsen af en ny myndighed, EU-toldmyndigheden, er afgørende for at sikre, at toldunionen fungerer effektivt og hensigtsmæssigt, koordinere toldtiltag centralt og understøtte toldmyndighedernes aktiviteter.

(87)

EU-Toldmyndigheden bør styres og drives under hensyntagen til principperne i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om og fælles tilgang til decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.

(88)

Ved valget af EU-Toldmyndighedens hjemsted skal Europa-Parlamentet og Rådet sikre, at myndighedens beliggenhed i betragtning af dens karakter sætter den i stand til fuldt ud at udføre sine opgaver og beføjelser, ansætte højt kvalificeret og specialiseret personale og tilbyde passende uddannelsesmuligheder. Endvidere skal Europa-Parlamentet og Rådet tage følgende kriterier i betragtning ved valget af EU-Toldmyndighedens hjemsted: tilgængeligheden af passende kontorlokaler og evnen til at huse det relevante personale, inden EU-Toldmyndigheden bliver operationel, adgangsforhold til stedet og forekomsten af tilstrækkelige uddannelsesfaciliteter for personalets børn, passende adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og lægebehandling for både personalets børn og ægtefæller og geografisk balance. I betragtning af disse kriterier bør EU-Toldmyndigheden være beliggende i Lille, Frankrig.

(89)

Medlemsstaterne bør sikre, at toldmyndighederne har tilstrækkelige ressourcer, uddannelse og udstyr til at kunne udføre deres opgave.

(90)

Det er vigtigt, at toldmyndighederne investerer i et tilstrækkeligt antal behørigt uddannede medarbejdere for at sikre, at Unionens toldsystemer, som står over for en eksponentiel stigning i efterspørgslen, fungerer. Uden de nødvendige investeringer i personale er det ikke muligt at indfri det fulde potentiale ved de digitale løsninger. Derfor bør det i forbindelse med investeringer i digitale systemer sikres, at der afsættes tilstrækkelige midler til medarbejdere og til uddannelse af disse med henblik på erhvervelse af de nødvendige færdigheder til at betjene avanceret udstyr og teknologi til big dataanalyse, afsløring og kontrol, for herigennem at garantere, at toldkontrollen udføres ensartet i Unionen.

(91)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør være repræsenteret i en bestyrelse for at sikre, at EU-Toldmyndigheden fungerer effektivt. Sammensætningen af bestyrelsen, herunder valget af formand og næstformand, bør overholde princippet om kønsbalance og tage hensyn til relevant erfaring og relevante kvalifikationer. I betragtning af Unionens enekompetence med hensyn til toldunionen og den tætte forbindelse mellem toldområdet og andre politikområder bør enten formanden eller næstformanden vælges blandt de bestyrelsesmedlemmer, som Kommissionen har udpeget. Bestyrelsen bør for at sikre, at EU-Toldmyndigheden fungerer effektivt og formålstjenligt, navnlig vedtage et samlet programmeringsdokument, herunder årlig og flerårig programmering, varetage sine opgaver i forbindelse med EU-Toldmyndighedens budget, vedtage og offentliggøre en konsolideret årlig aktivitetsrapport om EU-Toldmyndighedens aktiviteter og sikre, at der ikke offentliggøres følsomme data, vedtage de finansielle bestemmelser, som finder anvendelse på EU-Toldmyndigheden, udnævne en administrerende direktør og fastlægge procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende EU-Toldmyndighedens operationelle opgaver. Bestyrelsen bør bistås af et forretningsudvalg.

(92)

EU-Toldmyndigheden bør nedsætte Det Rådgivende Toldudvalg, hvis opgave vil være at rådgive EU-Toldmyndigheden om gennemførelsen af tekniske foranstaltninger og afgørelser, om gennemførelses- og standardiseringsspørgsmål, herunder harmoniseringsaktiviteter, om de operationelle aspekter af anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, og om andre af EU-Toldmyndighedens aktiviteter. Ved sammensætningen af Det Rådgivende Toldudvalg bør der tilstræbes en afbalanceret repræsentation af kommercielle og ikkekommercielle interesser og, inden for kategorien kommercielle interesser, med hensyn til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og andre virksomheder. Det Rådgivende Toldudvalg bør høres regelmæssigt og bør kunne rådgive EU-Toldmyndigheden på eget initiativ.

(93)

For at sikre, at EU-Toldmyndigheden fungerer effektivt, bør den tildeles et selvstændigt budget med indtægter fra Unionens almindelige budget og eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne. Under ekstraordinære og behørigt begrundede omstændigheder bør EU-Toldmyndigheden kunne modtage yderligere indtægter via bidragsaftaler eller tilskud og via beløb opkrævet for publikationer og andre tjenester, som den leverer.

(94)

EU-Toldmyndigheden bør gøre brug af de oplysninger, som den har til rådighed vedrørende udfordringer for toldlovgivningen og anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, til regelmæssigt at foretage en trusselsvurdering. På grundlag af en sådan trusselsvurdering bør EU-Toldmyndigheden udarbejde henstillinger og fremsende dem til Kommissionen. På grundlag af disse henstillinger bør Kommissionen identificere områder, der kræver prioriteret behandling. Det er vigtigt, at Rådet har en politisk og strategisk drøftelse om de områder, der kræver prioriteret behandling, og at EU-Toldmyndigheden sørger for passende opfølgning, herunder når den udarbejder sit årlige og flerårige arbejdsprogram og udarbejder den årlige rapport om sine aktiviteter.

(95)

I forbindelse med deres opgave bør EU-Toldmyndigheden og toldmyndighederne arbejde tæt og regelmæssigt sammen med markedsovervågningsmyndigheder, sundheds- og plantesundhedsmyndigheder, retshåndhævende organer og myndigheder, grænseforvaltningsmyndigheder, miljøbeskyttelsesorganer, statistikmyndigheder og skattemyndigheder, eksperter i kulturgoder og mange andre myndigheder med ansvar for sektorpolitikker. I betragtning af udviklingen på det indre marked og toldvæsenets voksende rolle, den øgede mængde forbud og restriktioner og stigningen i e-handelen er det nødvendigt at strukturere og styrke dette samarbejde på EU-plan, internationalt og nationalt plan. I stedet for et samarbejde med fokus på individuelle sendinger eller specifikke begivenheder i forsyningskæden bør en ramme til at støtte samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre myndigheder med ansvar for relevante politikområder udvikles og regelmæssigt ajourføres af EU-Toldmyndigheden. Et sådant samarbejde bør omfatte: udvikling af lovgivning og politiske løsninger på specifikke områder, udveksling og analyse af oplysninger, opbygning af en overordnet samarbejdsstrategi i form af fælles tilsynsstrategier, samarbejde om operationel gennemførelse, overvågning og kontrol, udveksling af relevante færdigheder og bedste praksis samt innovations- og forskningsaktiviteter på områder, der er relevante for toldvæsenet.

(96)

Kommissionen bør også lette anvendelsen af dele af anden lovgivning, der anvendes af toldmyndighederne, ved at opstille og regelmæssigt ajourføre en liste over EU-lovgivning, der pålægger krav til varer omfattet af toldkontrol, som har til formål at beskytte samfundsinteresser såsom menneskers, dyrs eller planters sundhed og liv, forbrugere og miljøet.

(97)

For at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne bør den fælles operationelle indsats styrkes for at støtte en effektiv toldkontrol ved Unionens grænser. EU-Toldmyndigheden bør koordinere og støtte den operationelle koordinering af toldsamarbejdet, herunder inden for risikostyring. EU-Toldmyndigheden bør i samarbejde med medlemsstaterne planlægge, tilrettelægge og koordinere den fælles kontrol, der foretages af toldmyndighederne inden for Unionen og med tredjelande. I forbindelse med samarbejdet mellem toldmyndighederne i Unionen berører denne forordning ikke konventionen, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (27) (Napoli II). EU-Toldmyndigheden bør opretholde det nødvendige samarbejde med relevante EU-myndigheder og nationale myndigheder, der gennemfører relevante undersøgelser og aktiviteter til bekæmpelse af svig, herunder OLAF og EPPO. Det er vigtigt, at EU-Toldmyndigheden også samarbejder med EU's innovationsknudepunkt for indre sikkerhed, hvor det er relevant for EU-Toldmyndighedens aktiviteter.

(98)

For at udveksle bedste praksis og øge den operationelle effektivitet bør medlemsstaterne desuden efter anmodning kunne stille toldembedsmænd midlertidigt til rådighed til at arbejde for toldmyndighederne i en anden medlemsstat. Vilkårene og betingelserne for sådanne midlertidige udsendelser bør fastsættes af de berørte medlemsstater. EU-Toldmyndigheden bør efter anmodning yde støtte eller koordinering. Hvor det er relevant, kan den udvikle retningslinjer eller modelordninger for at lette denne form for samarbejde.

(99)

EU-Toldmyndigheden og Europol bør kunne udveksle strategiske og andre ikkeoperationelle oplysninger såsom risikoindikatorer, hvor dette er nødvendigt til forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik. Sådanne oplysninger kan benyttes af EU-Toldmyndigheden til formål vedrørende risikoanalyse.

(100)

For at øge klarheden og gøre samarbejdsrammen mellem toldmyndighederne og andre partnermyndigheder mere effektiv bør en liste over de tjenester, der tilbydes af toldmyndighederne, klart definere toldmyndighedernes mulige rolle i anvendelsen af andre relevante politikker ved Unionens grænser. Desuden bør anvendelsen af denne samarbejdsramme overvåges af EU-Toldmyndigheden. EU-Toldmyndigheden bør arbejde tæt sammen med Kommissionen, OLAF, andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom Europol, EPPO og Frontex samt med specialiserede agenturer og netværk på de politikområder, der er relevante for EU-Toldmyndighedens aktiviteter, såsom EU-Netværket for Produktoverensstemmelse.

(101)

I en stadig mere forbundet verden er tolddiplomati og internationalt samarbejde vigtige aspekter af toldmyndighedernes arbejde rundt om i verden. Det bør være muligt for det internationale samarbejde at omfatte muligheden for udveksling af tolddata på grundlag af internationale aftaler eller selvstændig EU-lovgivning og ved hjælp af passende, sikre og strengt overvågede kommunikationsmidler såsom EU's tolddatacenter på betingelse af overholdelse af fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger.

(102)

Et effektivt samarbejde mellem tilgrænsende lande er afgørende for at sikre, at toldtransaktionerne fungerer gnidningsløst, at den lovlige handel lettes, og at Unionens finansielle interesser og politikker beskyttes. Et sådant samarbejde er af særlig betydning ved fælles toldgrænseovergangssteder, hvor koordineret toldkontrol øger effektiviteten og retssikkerheden. Medlemsstaterne bør derfor bevare kapaciteten til at indgå eller opretholde bilaterale aftaler med tilgrænsende tredjelande om toldsamarbejde ved fælles grænseovergangssteder, hvis sådanne aftaler er forenelige med EU-retten. Denne kapacitet omfatter aftaler vedrørende fælles grænseovergangssteder, der er beliggende enten på en medlemsstats område eller på et tilgrænsende tredjelands område, og hvor toldmyndighederne i denne medlemsstat og i dette tilgrænsende tredjeland anvender deres respektive toldlovgivning i henhold til en bilateral aftale.

(103)

Der bør i denne forordning fastlægges en fælles ramme, der fastsætter en minimumsliste over overtrædelser af toldlovgivningen, der er underlagt sanktioner, og visse regler for ikkestrafferetlige sanktioner, som skal gennemføres af medlemsstaterne. Det er op til medlemsstaterne at vælge, hvilken form for foranstaltning der er passende til at håndtere disse overtrædelser. Der bør også opstilles en minimumsliste over omstændigheder, som medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bør tage behørigt hensyn til, når de træffer afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og når de træffer afgørelse om sanktionens type eller alvor. Kommissionen bør overvåge den korrekte gennemførelse af disse bestemmelser, hvor det er relevant. Sanktionerne for overtrædelse af toldlovgivningen bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(104)

Denne forordning harmoniserer ikke de nationale procedureregler vedrørende administrative sanktioner og regulerer heller ikke, hvilke myndigheder der pålægger sanktioner, så længe princippet om, at sanktionerne er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, opretholdes. Reglerne om sanktioner kan f.eks. anvendes på en sådan måde, at sanktionen pålægges direkte af de kompetente myndigheder eller af en kompetent national domstol efter anmodning fra en kompetent administrativ myndighed eller af de kompetente toldmyndigheder gennem en forligsprocedure, samtidig med at den har tilsvarende virkning.

(105)

I betragtning af den centrale rolle, som fjernsalgsimportører spiller i forbindelse med tilrettelæggelsen af store mængder import af lav værdi, herunder via onlineplatforme og websteder, er der behov for at etablere en sammenhængende, forholdsmæssig og afskrækkende ramme for sanktioner, der skal anvendes, hvis fjernsalgsimportører ikke opfylder deres forpligtelser. Navnlig i tilfælde af fortsat og systematisk manglende overholdelse af toldlovgivningen i forbindelse med fjernsalg bør sanktionerne være afskrækkende og effektive. Omfanget, den grænseoverskridende rækkevidde og den udbredte virkning af systematisk manglende overholdelse berettiger, at der i denne forordning fastsættes strenge minimums- og maksimumsniveauer for økonomiske sanktioner baseret på den samlede værdi af de varer, der importeres til Unionen af den økonomiske operatør, der ikke opfylder kravene, samtidig med at medlemsstaternes mulighed for at fastsætte yderligere sanktioner i deres nationale lovgivning bevares. Harmoniseringen af sanktioner for systematisk manglende overholdelse i Unionen har til formål at forhindre, at økonomiske operatører foretager »grænseshopping« i forbindelse med fjernsalg. Økonomiske operatører, der systematisk undlader at overholde reglerne, bør klassificeres som højrisiko økonomiske operatører og bør miste enhver betroet handelsstatus og adgang til handelsfremmende foranstaltninger.

(106)

Hvis der fortsat forekommer systematisk manglende overholdelse, selv om der pålægges stadig større pengekrav, bør der pålægges yderligere sanktioner. Dette er nødvendigt på grund af den fortsatte tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning, som underminerer toldunionens og det indre markeds integritet, skaber urimelige konkurrencefordele for økonomiske operatører, der ikke opfylder kravene, og muligvis skader forbrugerne. I overensstemmelse hermed og med henblik på at opfylde toldmyndighedernes opgave skal der indføres et yderligere lag af strenge sanktioner for at modvirke enhver forekomst af en sådan multisystematisk manglende overholdelse. Som reaktion på en sådan adfærd bør toldmyndighederne kunne suspendere overgangen til fri omsætning af alle varer, der importeres af en økonomisk operatør i forbindelse med fjernsalg. Hvis det er relevant, og hvis det er begrundet i arten af en sådan yderligere systematisk overtrædelse, bør de relevante kompetente myndigheder desuden midlertidigt kunne suspendere adgangen til den overtrædende økonomiske operatørs onlinegrænseflade. Med henblik herpå bør rettidig fremsendelse af oplysninger om overtrædelsen til de relevante myndigheder sætte dem i stand til at danne sig et fuldstændigt billede af situationen og sikre en koordineret reaktion.

(107)

For at muliggøre effektiv overvågning og en passende grad af gennemsigtighed bør registre over alle ikkestrafferetlige sanktioner, der pålægges af medlemsstaternes toldmyndigheder, stilles til rådighed i EU's tolddatacenter. Disse registre bør angive overtrædelsens art og størrelsen af det pålagte pengekrav eller identificere eventuelle andre ikkestrafferetlige sanktioner, der er pålagt. Et sådant centraliseret system bør tilvejebringe de data, der er nødvendige for at vurdere håndhævelsespraksis og identificere potentielle markedsforvridninger eller økonomiske operatørers »grænseshopping«-praksis.

(108)

Kommissionen bør revidere denne forordnings bestemmelser om overtrædelser og sanktioner for at sikre, at de fungerer og anvendes korrekt, og for at forhindre eventuel fragmentering af det indre marked eller økonomiske operatørers undgåelse af jurisdiktion. En sådan revision bør finde sted efter en vurdering af de data om sanktioner, der er registreret i EU's tolddatacenter, navnlig når der konstateres risici for forskelle eller forvridninger på det indre marked. Det er vigtigt at sikre lige vilkår og afhjælpe eventuelle huller i lovgivningen eller uoverensstemmelser i anvendelsen af sanktioner.

(109)

Hvis der begås en overtrædelse af toldlovgivningen, der henhører under mere end én medlemsstats jurisdiktion, er det nødvendigt med et samarbejde mellem disse medlemsstater. I sådanne tilfælde bør de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er berørt af den samme overtrædelse af toldlovgivningen, samarbejde i overensstemmelse med gældende ret. EU-Toldmyndigheden bør have mulighed for at støtte og lette dette samarbejde.

(110)

Toldunionens resultater bør evalueres mindst en gang om året for at gøre det muligt for Kommissionen med hjælp fra medlemsstaterne at udstikke passende politiske retningslinjer. Kommissionen kan offentliggøre en ikkefortrolig udgave af evalueringsrapporten. Indsamlingen af oplysninger fra toldmyndighederne bør formaliseres og uddybes, da en mere omfattende rapportering vil forbedre benchmarkingen og kunne bidrage til at ensrette praksis og vurdere virkningen af toldpolitiske afgørelser. Der bør derfor indføres en retlig ramme for evaluering af toldunionens resultater. For at muliggøre en tilstrækkeligt detaljeret analyse bør målingen af toldaktiviteternes resultater ikke kun foretages på nationalt plan, men også på lokalt plan.

(111)

EU-Toldmyndigheden bør støtte Kommissionen i evalueringsprocessen ved at indsamle og analysere data i EU's tolddatacenter og identificere, hvordan toldaktiviteter og -aktioner understøtter opfyldelsen af toldunionens strategiske mål og prioriteter og bidrager til toldmyndighedernes opgave. EU-Toldmyndigheden bør navnlig identificere de vigtigste tendenser, styrker, svagheder, mangler og potentielle risici og give anbefalinger til forbedringer til Kommissionen. I forbindelse med samarbejdet med navnlig retshåndhævende myndigheder bør EU-Toldmyndigheden også ud fra et operationelt perspektiv deltage i strategiske analyser og trusselsvurderinger, der foretages på EU-plan, herunder dem, der foretages af Europol og Frontex.

(112)

Betroede erhvervsdrivende bør være underlagt deres etableringsmedlemsstats tilsyn. Som en undtagelse og med forbehold af revision vil økonomiske operatører, der ikke er betroede erhvervsdrivende, forblive under tilsyn af toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne fysisk befinder sig. Senest den 31. december 2031 bør Kommissionen evaluere disse to tilsynsmodeller, herunder deres effektivitet med hensyn til at afsløre og forebygge svig. Denne evaluering bør også tage hensyn til indirekte beskatning. På grundlag af denne evaluering bør Kommissionen have ret til ved delegeret retsakt at beslutte, om de to tilsynsmodeller bør fortsætte, eller om den toldmyndighed, der er ansvarlig for den betroede erhvervsdrivendes etableringssted, i alle tilfælde bør frigive varerne. Stedet for toldskyldens opståen bør også reguleres i overensstemmelse med bestemmelsen af den ansvarlige toldmyndighed.

(113)

For at sikre, at Unionens toldregler fortsat er tilpasset den økonomiske, sociale, politiske og teknologiske udvikling og de økonomiske operatørers og toldforvaltningens behov, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår følgende:

(114)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, bl.a. i Erhvervskontaktgruppen, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (28).

(115)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på:

Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (29).

(116)

Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af:

(117)

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, vedrørende:

(118)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre de grundlæggende mål om at sikre, at toldunionen fungerer effektivt, og gennemføre den fælles handelspolitik nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastlægge de bestemmelser og procedurer, der gælder for varer, som føres ind i eller ud af Unionens toldområde. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union.

(119)

Fra den 1. marts 2031 bør økonomiske operatører være i stand til på frivillig basis at begynde at anvende kapaciteterne i EU's tolddatacenter. Senest den 1. marts 2034 bør EU's tolddatacenter være fuldt udviklet, og alle økonomiske operatører bør anvende det.

(120)

Denne forordning bør anvendes inden for en ambitiøs tidsplan, men anvendes gradvist. De bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser, bør derfor finde anvendelse, så snart denne forordning træder i kraft, for at give Kommissionen mulighed for at revidere de eksisterende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og, hvor det er relevant, vedtage nye delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på grundlag af de nye delegationer af beføjelser og tillæggelse af beføjelser, så snart denne forordning træder i kraft. For at gøre det muligt for medlemsstaterne og de økonomiske operatører at tilpasse sig de nye regler bør langt størstedelen af bestemmelserne i denne forordning derimod finde anvendelse fra 12 måneder efter dens ikrafttræden. Dette omfatter ophævelsen af den nuværende EU-toldkodeks, som først bør få virkning efter denne tilpasningsperiode på 12 måneder. Endelig bør de bestemmelser, der henviser til fjernsalg og EU-Toldmyndigheden, med undtagelse af dem, der regulerer EU-Toldmyndighedens retlige status og påbegyndelsen af dens aktiviteter, finde anvendelse fra den 1. juli 2028.

(121)

Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for rettidig gennemførelse heraf bør Kommissionen på enhver måde tilstræbe at sikre, at de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning, træder i kraft i tilpas god tid inden anvendelsesdatoen for de relevante bestemmelser i denne forordning.

(122)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 11. juli 2023 –