(1)

I de politiske retningslinjer (1) blev det bebudet, at den nye Kommission havde til hensigt at indføre en ny kategori af små midcapselskaber og vurdere, hvor den eksisterende lovgivning, der finder anvendelse på store virksomheder, er for byrdefuld, uforholdsmæssig eller en hindring for deres konkurrencemæssige udvikling. I sin meddelelse »Et konkurrenceevnekompas for EU« (2) forpligtede Kommissionen sig til at foreslå en ny definition af små midcapselskaber for at sikre en forholdsmæssig regulering, der er tilpasset virksomhedernes størrelse. Takket være indførelsen af denne nye kategori af virksomheder, som er større end SMV'er, men mindre end store selskaber, vil tusindvis af virksomheder i EU drage fordel af skræddersyede foranstaltninger.

(2)

I sin meddelelse »Hjælpepakke for SMV'er« (3) fremsatte Kommissionen forslag om en lang række foranstaltninger, der dækker fire hovedområder: Tingene skal gøres lettere for SMV'er, adgangen til finansiering og kvalificeret arbejdskraft skal forbedres, og SMV'er skal støttes i hele deres livscyklus. Målet er at gøre det muligt for SMV'er at konkurrere og vokse, idet hjælpepakken sigter mod at yde kortsigtet nødhjælp, styrke SMV'ers konkurrenceevne og modstandsdygtighed på lang sigt og fremme et fair og SMV-venligt erhvervsklima. Kommissionen er derfor opmærksom på behovene hos virksomheder, der overstiger tærsklerne i SMV-definitionen som fastsat i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (4) , samt den bredere vifte af små midcapvirksomheder, og vil udforme en harmoniseret definition, der gælder for disse virksomheder.

(3)

Undersøgelsen »Study to map, measure and portray the EU mid-cap landscape« (5) har vist, at midcapvirksomheder udgør et segment af erhvervssektoren, der tydeligt adskiller sig fra SMV'er, men også fra store virksomheder. Midcapvirksomheder er stærkere, vokser som oftest hurtigere, er mere innovative end og bedre i stand til at håndtere digitalisering end SMV'er, men de står over for de samme udfordringer som SMV'er, bl.a. administrative byrder og mangel på kvalificerede medarbejdere. Men sammenlignet med store virksomheder er de bagud på centrale præstationsområder. Den nævnte definition er også nødvendig for at skabe større sammenhæng på tværs af politiske foranstaltninger, der imødekommer de specifikke behov hos små midcapvirksomheder. Der bør derfor udformes en formel definition på små midcapvirksomheder på EU-niveau, som kan bane vej for politikforanstaltninger, der fokuserer på virksomheder i dette specifikke virksomhedssegment.

(4)

Der anvendes allerede en definition af små midcapvirksomheder i gruppefritagelsesforordningen (6) og retningslinjerne om risikofinansiering (7) med henblik på at afhjælpe identificerede markedssvigt gennem målrettet offentlig finansiel støtte fra nationale midler. Formålet med en generel definition af små midcapvirksomheder er imidlertid ikke at kopiere den definition, der anvendes i statsstøttereglerne, men at tjene som grundlag for målrettet politisk støtte, der kan hjælpe virksomheder med at opskalere i relevante og vigtige sektorer. Definitionen af små midcapvirksomheder i denne henstilling berører ikke de tærskler, der anses for passende i forbindelse med statsstøtte.

(5)

Flere medlemsstater, bl.a. Frankrig og Tyskland (8) ,, har allerede indført definitioner af virksomheder, der ikke er små eller mellemstore, men som heller ikke er store virksomheder. I overensstemmelse med tankegangen bag EU's indre marked uden indre grænser vil anvendelsen af et fælles sæt kriterier, når der henvises til små midcapvirksomheder, være med til at sikre lige vilkår i behandlingen af virksomheder i hele EU.

(6)

Der er et tæt samspil mellem nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger, der hjælper små midcapvirksomheder, f.eks. med hensyn til strukturfonde og inden for forskning. Derfor er det nødvendigt at undgå situationer, hvor EU målretter sine indsatser mod en bestemt kategori af virksomheder, og medlemsstaterne målretter deres mod en anden. Det er også nødvendigt at anbefale, at Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) anvender samme definition for at styrke konsekvensen og effektiviteten i forbindelse med politikker, der har små midcapvirksomheder som målgruppe. Anvendelse af den samme definition er også nødvendig for at afbøde eventuelle risici for konkurrenceforvridning.

(7)

Artikel 2, nr. 103e), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (9) og Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (10) indeholder allerede en definition af små midcapvirksomheder. Det anses for vigtigt at bygge på den erfaring og ekspertise, der allerede er høstet, i den videre mainstreaming af støtte til dette specifikke segment af virksomheder. Ikke desto mindre bør definitionen i den nuværende økonomiske kontekst, for bedre at ledsage opskaleringen af virksomheder og dække et større antal virksomheder, omfatte virksomheder, der er tre gange så store som SMV'er (11).

(8)

Dette fokus på små midcapvirksomheder ansås for at være berettiget, idet konsekvensanalysen fra 2014 vedrørende Kommissionens meddelelse »EU-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer« (12) identificerede »finansieringskløften« som et markedssvigt, der ikke alene påvirkede SMV'erne i de tidlige udviklings- og opstartsfaser, men også i de senere udvidelses- og vækstfaser. Rapporten gjorde det klart, at små midcapvirksomheder i nogle tilfælde kunne opleve de samme markedssvigt som SMV'er for så vidt som de stadigvæk var i en vækstfase.

(9)

For at gøre det muligt for virksomheder at bevæge sig fra SMV-segmentet til segmentet af små midcapvirksomheder uden problemer er det vigtigt, at definitionen af både SMV'er og små midcapvirksomheder bygger på de samme principper, og at de to definitioner ikke overlapper hinanden. Det er også nødvendigt at fastslå, hvad der definerer små midcapvirksomheder, for at sikre sammenhæng på tværs af politikker og for at lette overgangen for virksomheder, der bliver for store til at være omfattet af SMV-definitionen.

(10)

I overensstemmelse med artikel 54, 101 og 102 i TEUF anses en virksomhed for at være enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet, herunder personselskaber eller foreninger, der jævnligt udøver en økonomisk aktivitet.

(11)

Kriteriet om antallet af beskæftigede personer (»antallet af beskæftigede«) anses for at være det vigtigste og bør gælde som hovedkriteriet. Ikke desto mindre er det nødvendigt at indføre supplerende finansielle kriterier for at udelukke virksomheder med aktiviteter med et exceptionelt stort finansielt omfang, målt på omsætning, og exceptionelt store aktiver, målt på balancen, fra definitionen. Det er imidlertid ikke ønskeligt at indføre omsætningen som det eneste finansielle kriterium, eftersom virksomheder inden for handels- og distributionssektoren ifølge deres natur har en større omsætning end fremstillingssektoren. Omsætningskriteriet bør således kombineres med den samlede balance, som er et kriterium, der afspejler en virksomheds generelle økonomiske formåen, og en virksomhed bør kun udelukkes fra at være omfattet af definitionen på små midcapvirksomheder, hvis både dens omsætning og balance overstiger de angivne tærskler.

(12)

Det er nødvendigt, at de finansielle tærskler og tærsklerne for antal beskæftigede repræsenterer maksimalsatser. Medlemsstaterne, EIB og EIF kan fastsætte lavere tærskler end EU-tærsklerne anført i punkt 2 i bilaget, hvis de ønsker at rette deres foranstaltninger mod et særligt segment af små midcapvirksomheder. Af hensyn til den administrative forenkling kunne medlemsstaterne, EIB og EIF nøjes med at anvende kriteriet for antallet af beskæftigede som det eneste kriterium ved gennemførelsen af deres politikker, hvis det er relevant, og uanset EU-reglerne om konkurrenceret og statsstøtte.

(13)

For bedre at forstå de økonomiske realiteter for små midcapvirksomheder og for fra denne kategori at få udskilt de grupper af virksomheder, hvis økonomiske magt måske overstiger egentlige små midcapvirksomheders økonomiske magt, bør man sondre mellem forskellige typer virksomheder, afhængigt af om de er uafhængige, om de har kapitalinteresser, som ikke medfører en bestemmende indflydelse (partnervirksomheder), eller om de er tilknyttet andre virksomheder. Den kapitalbesiddelsestærskel på 25 %, der er angivet i henstilling 2003/361/EF, og under hvilken en virksomhed anses for uafhængig, bør også fastholdes i definitionen af små midcapvirksomheder.

(14)

For at gøre det nemmere for virksomheder at bevæge sig ud af SMV-segmentet, for at lette egenkapitalfinansieringen af små midcapvirksomheder og udviklingen af landdistrikter og lokalområder kan virksomheder betragtes som uafhængige, selv om visse kategorier af investorer, der spiller en positiv rolle for finansieringen og oprettelsen, besidder andele på 25 % eller derover. Dette bør også gælde for investeringer på op til 5 000 000 EUR foretaget af »business angels« (fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer) på grund af deres erfaring med virksomhedsledelse samt de færdigheder og kontakter, de tilbyder iværksætteren, sammenlignet med andre venturekapitalinvestorer. Deres investering i form af egenkapital udgør også et supplement til venturekapitalinvestorers aktiviteter.

(15)

For at bevare innovative virksomheders evne til at rejse finansiering fra alternative investeringsfonde såsom venturekapitalfonde eller private equity-fonde til finansiering af deres aktiviteter eller vækst bør sådanne enheder ikke betragtes som tilknyttede virksomheder med henblik på beregning af antallet af beskæftigede og de finansielle lofter, der er fastsat i denne henstilling. For at tage hensyn til den nuværende markedspraksis, hvor venturekapitalfonde eller private equity-fonde investerer i innovative virksomheder, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at hvis virksomhederne, den alternative investeringsfond og dens forvalter fører særskilte regnskaber, og hvis den alternative investeringsfond har en på forhånd defineret investeringsstrategi for at udtræde af virksomheden, herunder ved at realisere sin værdi gennem salg af virksomheden eller på andre måder, bør sådanne enheder ikke betragtes som tilknyttede virksomheder.

(16)

For at gøre det lettere for medlemsstaterne og virksomhederne bør man overtage de forudsætninger, der er fastsat i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (13), i definitionen af tilknyttede virksomheder, såfremt de er i overensstemmelse med formålet med denne henstilling. For at fremme egenkapitalinvesteringer i små midcapvirksomheder bør der indføres en formodning om, at der ikke er nogen dominerende indflydelse på virksomheden fra en bestemt type investor, i tilfælde hvor de ikke direkte eller indirekte er involveret i ledelsen af virksomheden, jf. bestemmelserne i artikel 2, stk. 15, i direktiv 2013/34/EU.

(17)

Der bør også, hvis det er relevant, tages hensyn til de forbindelser, der eksisterer mellem virksomhederne via fysiske personer, for at sikre, at fordele, som små midcapvirksomheder får på grund af de forskellige bestemmelser og foranstaltninger, der indføres, kun tilfalder de virksomheder, der virkelig har behov herfor. For at begrænse behandlingen af disse tilfælde til det absolut nødvendige bør undersøgelsen af disse forbindelser begrænses til det relevante marked eller tilstødende markeder, under henvisning til Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (14).

(18)

For at undgå tilfældige sondringer mellem de forskellige offentlige foretagender i en medlemsstat og af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at bekræfte, at en virksomhed, hvor 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne kontrolleres af et offentligt organ, ikke er en lille midcapvirksomhed.

(19)

For at lette virksomhedernes administrative byrde og for at sikre en enklere og hurtigere administrativ behandling af sager, hvor det kræves, at en virksomhed har status som lille midcapvirksomhed, bør virksomhederne have mulighed for at anvende tro og love-erklæringer til attestering af visse af den pågældende virksomheds kendetegn.

(20)

Det er nødvendigt i detaljer at fastlægge antal beskæftigede, for at en virksomhed kan anses for at være en midcapvirksomhed. For at fremme udviklingen af erhvervsuddannelser er det nødvendigt at se bort fra lærlinge og elever, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, i udregningen af antal beskæftigede. Heller ikke barselsorlov eller forældreorlov bør medtages i udregningen af antal beskæftigede.

(21)

De forskellige typer virksomheder, uanset om de er uafhængige, partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, som defineres efter deres forbindelse med andre virksomheder, svarer til objektivt forskellige integrationsgrader. Det er derfor hensigtsmæssigt at anbefale at anvende differentierede fremgangsmåder på hver enkelt af disse typer virksomheder ved beregningen af de tal, der repræsenterer deres aktivitet og økonomiske magt.

(22)

For at sikre at Kommissionen fører et register over anvendelsen af definitionen af små midcapvirksomheder, som omhandlet i denne henstilling, eller henvisninger til nævnte definition, bør medlemsstaterne, EIB og EIF anmodes om at oplyse Kommissionen om sådanne anvendelser eller henvisninger.

(23)

For at Kommissionen kan udarbejde statistikker, der tager hensyn til denne definition, vil det være nødvendigt at indsamle oplysninger om yderligere kriterier om størrelse (omsætning, samlet balance). For at undgå flere undersøgelser og begrænse byrden for virksomhederne bør de nationale statistikmyndigheder gives passende adgang til relevante administrative kilder i medlemsstaterne —